Tilbage
K O M M U N E P L A N

6.1.B14 Runesvinget


 
Mål

Målet er at etablere et attraktivt boligområde, hvor landskab og natur binder enklaver af boliger sammen med den eksisterende by og med større rekreative landskaber mod syd.

Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er boliger, der placeres i enklaver spredt i et grønt sammenhængende landskabsareal.

Rækkefølge
Svenstrup Runesvinget 61B14 Bogstaver
Boligenklaver med bebyggelse i markant sammenhængende grønt areal.

De på kortet viste områder A, B, C, D, E og F skal være udnyttet inden områderne G, I og J kan udnyttes.

Miljø

Der er trafikstøj fra Runesvinget.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området er kendetegnet ved et varierende landskab, hvor topografien, kulturhistoriske spor, skov og plantagebeplantning, læhegn, dyrkning og enkelt spredt bebyggelse giver området karaktertræk, der vil være identitetsgivende for ny bebyggelse og bidrage til kvalitet i området.

Det overordnede greb for udbygningen skal sikre, at nogle af områdets eksisterende landskabelige karaktertræk bibeholdes som et markant grønt sammenhængende areal. Det grønne sammenhængende areal vil fortsat bestå af en sammensætning af forskellige landskabsrum med varierende terræn og beplantninger.

Arealet skal sikre forbindelse fra det eksisterende byområde ud i landskabet, samt koble de nye boligområder op på et større rekreativt aktivitets- og fritidslandskab.

I det grønne sammenhængende areal kan der etableres anlæg, der understøtter anvendelsen til rekreativt formål. Dette kan være i form af udsigtsplateauer, naturlegeplads og bålsteder, landskabskunst, frugtlunde eller lignende.

Nye boligenklaver og boliger skal indpasses med udgangspunkt i det enkelte steds forudsætninger. De enkelte boligenklaver har forskellige forudsætninger for udbygning bl.a. i form af terrænmæssige forhold, solforhold, udsigt, nærhed til eksisterende bebyggelse eller landskab. Det kan blandt andet betyde, at der visse steder er behov for at arbejde med store grunde.

De enkelte boligenklaver kan udbygges med forskellige typologier og boformer, der vil bidrage til en variation i udbygningen af området. I boligområderne kan etableres åben-lav bebyggelse, tæt-lav bebyggelse og etagebebyggelse i op til 2 etager.

Fællesarealer i de enkelte boligenklaver skal bidrage til at skabe sociale, nære landskabsrum for områdets beboere til fællesskaber, ophold, leg, fælleshaver, frugtlunde og lignende.

 

Trafik - Veje og stier

De nye boligområder skal samtidig bindes sammen internt af gode stiforbindelser og kobles op til eksisterende stinetværk i Godthåb og Svenstrup. Området kan give borgerne i området og i byen en rekreativ oplevelse.

09-08-2021
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage)
Kulturelle formål
Fritidsanlæg
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Grundvandsbeskyttelse
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
*Tekniske anlæg skal hovedsageligt være til områdets egen forsyning.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav boliger og max. 40 for øvrig bebyggelse
Etager: Max. 2
Højde: Max. 8,5 m
Fælles udendørs opholdsareal: Se retningslinie 6.1.2

 
Rækkefølge
Område G, I og J kan ikke udnyttes før områderne A, B, C, D, E og F er udnyttet.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C
Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter i kildepladszoner
 
Arkitektur - Byrum og landskab
En lokalplan skal fastlægge principper for området som helhed.
Boligbebyggelse kan alene etableres indenfor boligenklaverne.
Det grønne sammenhængende areal kan anvendes til rekreative formål.
Det grønne sammenhængende areal skal fremstå ubebygget, der kan alene etableres mindre anlæg til områdets rekreative udnyttelse.
Kig fra det grønne sammenhængende areal mod Svenstrup og Godthåb Kirker skal sikres, se illustrationsplan
Det grønne sammenhængende areal kan i begrænset omfang gennemskæres af veje. Dette kan alene ské på baggrund af en helhedsplan for hele området.
Bebyggelsen i den enkelte boligenklave skal indpasses med udgangspunkt i det enkelte steds forudsætninger.
Bebyggelse og anlæg skal indpasses med respekt for udsigskvaliteter, terræn og naturkvaliteter.

 

 

Trafik - Veje og stier
Området vejbetjenes fra Runesvinget og Guldbækvej
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Stiforbindelser gennem området og med forbindelse til eksisterende by mod nord og rekreative landskaber mod syd skal sikres.
Zoneforhold
Lokalplaner skal overføre landzonereal til byzone.