Tilbage
K O M M U N E P L A N

3.2.C1 Skipperen


 
Mål

Målet er at skabe rammerne for et velfungerende bydelscenter med god tilgængelighed fra det omkringliggende byområde.

Der lægges også vægt på, at bebyggelsens visuelle fremtoning og indretningen af udearealer medvirker til at gøre området til et attraktivt omdrejningspunkt for bydelens liv. Det er også vigtigt, at områdets fremtoning medvirker til at gøre Hobrovej til et oplevelsesrigt grønt vejforløb.


Det er hensigten, at Hobrovej skal fremstå som en oplevelsesrig grøn indfaldsvej.
Anvendelse

Butikker* må kun placeres indenfor det afgrænsede bydelscenter - Hobrovejskvarteret, der er vist med lilla farve på nedenstående kort.


Siden lukningen af biografen har centeret stået i et vadested, hvor det endnu mangler at finde sin ny form. Det er hensigten at styrke bydelscenteret fx ved at udnytte de tidligere biograf-lokaler til en ny dagligvarebutik.
Arkitektur - Byrum og landskab

De gamle høje træer gør at Skippertorvet umiddelbart opleves som et sympatisk byrum. Torvets anvendelighed ifht. bylivet kunne dog forbedres - fx med konvertering af en del af det nuværende køre-/parkeringsareal til egentlig torveareal med mulighed for samlende byaktiviteter som marked mv. Ændringer af torvet skal dog ses i sammenhæng med muligheden for varetransport til en evt. ny dagligvarebutik.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt"

Der er udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle"


Det grønne areal er med til at gøre Skippertorvet indbydende.
23-11-2009
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Enkeltstående butikker**
Hotel/restaurant
Klinikker
Kontorer
Service
Benzinsalg***
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg

Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 1.000 m² pr. udvalgsvarebutik i afgrænset bydelscenter - se kort
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.3 
** Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
*** Evt. inkl. butik/kiosk
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.7
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Se Bilag K, i øvrigt max. 65
Etager: Max. 5
Højde: Max. 18 m
Opholdsareal: Min. 10%
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse og udearealer skal udformes med respekt for områdets centrale beliggenhed.
Markant beplantning skal bevares.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie 5.2.3.
P-pladser og forarealer skal fremstå grønne.
Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer.
En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning og udendørs udstilling samt et fælles design for byudstyr herunder affaldsløsninger.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone