3.6.B3 Digterkvarteret |
|
Målet er at skabe rammerne for et fortsat velfungerende lokalt boligmiljø. Der lægges vægt på at bevare spor fra Skalborgs oprindelige bebyggelser og grønne elementer, som identitetsskabere i kvarteret.
|
De grønne stiforbindelser er med til at skabe et godt boligmiljø. |
Digterkvarteret er et veldefineret attraktivt villakvarter, beliggende på den sydvendte skråning. Langs de omkringliggende veje kan placeres en bred vifte af funktioner. Her skal ofres særlig opmærksomhed mod forarealer ifbm. principperne om grønne indfaldsveje og differentiering ifht. City Syd.
Forud for placeringen af nye funktioner, som vurderes at medføre betydelig genevirkning for området, fx institutioner med mere end 6 beboere og/eller 2 ansatte, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold, høring af berørte parter mv.
|
De oprindelige villabebyggelser er med til at præge området. |
Området er beliggende delvist inden for indvindingsoplandet til Aalborg Forsyning, Vand A/S’ kildeplads ved Drastrup.
Da området er indvindingsopland til AFV Drastrup, skal der ved anvendelse af arealet tages særlige hensyn til beskyttelse af grundvandet, og området må ikke anvendes til formål, der kan forurene grundvandet.
|
Interesseområder for vandindvinding. Den lilla farve viser kildepladszoner, den mørkeblå skravering angiver områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), den lyse blå skravering angiver områder med drikkevandsinteresser (OD) og den gule skravering med blå kant angiver indvindingsoplandet til den enkelte kildeplads. |
Området ligger på sydvendt skråning med udsigt over Skalborg og Drastrupkilen. Kvarteret har et gennemgående grønt præg og en god tilknytning til de grønne kiler og hærvejsruterne, kvaliteter der ønskes bevaret.
Kvarteret har sin oprindelse langs Hobrovej og rummer eksempler på de oprindelige villabebyggelser og erhvervsbygninger på Skalborg Bakke, som opstod omkring den gamle landevej. Villaerne udgør nogle af de ældste bebyggelser mod Hobrovej, og samlet set vurderes de at være et værdifuldt byhistorisk træk, som ønskes bevaret. I takt med kvarterets udbygning mod vest ses hvorledes arkitekturen ændrer karakter. Om den enkelte bygning vurderes at være bevaringsværdig i sig selv fremgår af retningslinie 5.2.3.
For i planlægningen at modvirke en visuel sammensmeltning mellem bydelen og City Syd skal der ofres særlig opmærksomhed mod forarealer ifbm. principperne om grønne indfaldsveje og differentiering ifht. City Syds åbne struktur med diffuse parkeringslandskaber, skiltning og skala. Digterkvarteret skal fremstå som forstad og boligområde, med et grønt præg.
|
Området fremstår grønt.
Det er hensigten at bebyggelse og beplantning tager hensyn til udsigtslinjer.
|
Illustrationen viser principper i byudviklingsplanen, der skal tages i betragtning i den mere detaljerede planlægning af områdets fremtid, så som vigtige grønne sammenhænge og knudepunkter i kvarteret. De grå stiplede linjer langs de overordnede veje illustrerer, hvor der skal ofres særlig opmærksomhed på forarealer og facadevirkning.
Langs Letvadvej skal der arbejdes hen imod et markant grønt præg, der understreger bakkefoden og tydeliggør den grønne forbindelse mellem Drastrupkilen og Østerådalen. Indsatsen kan med fordel kombineres med eventuel separatkloakering og cykelforbindelse.
|
Digterkvarteret betjenes af de overordnede veje og Digtervej. For at undgå gennemkørende trafik, der bruger området som "smutvej" er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på Digtervej og veje, der forbinder med Hobrovej.
Letvadvej kan fungere som bindeled mellem Drastrupkilen og Østerådalen, og skal udvikles med dette for øje. I den kommende planlægning skal der ses på hvordan denne forbindelse kan forbedres for bløde trafikanter.
|
09-01-2017
|
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav) Enkeltstående butikker* Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg
Grundvandsbeskyttelse
Langs Letvadvej, Hobrovej og Nibevej også: Klinikker Kontorer Service
Her skal ofres særlig opmærksomhed på styrkelse af grønne sammenhænge og forarealer og facadevirkning for at sikre en differentiering mellem forstadens boligkvarter og City Syd.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
* Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav boliger og max 40 for anden bebyggelse
Etager: Max. 2
Højde: Max. 8,5 m
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
Kulturspor skal sikres.
Bebyggelse og beplantning skal planlægges under hensyntagen til udsigt mod syd og vest.
Langs Letvadvej skal arbejdes for at styrke et markant grønt præg, der understreger bakkefoden.
Trafik - Veje og stier
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone
|