|
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredninger, beskyttede naturtyper og bygge- og beskyttelseslinier er væsentlige forudsætninger for administration og planlægning også i kommunerne. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres.
De beskyttede naturtyper omfatter: Søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev samt sten- og jorddiger. Også ret små naturområder er beskyttet. Naturtyper beskyttet efter §3 er vist på kortet. Der er tale om en vejledende registrering foretaget i 1995. Arealerne kan derfor være ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold og størrelse), eller omvendt kan de have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen. I løbet af de kommende år forventer Aalborg Kommune at registrere kvaliteten af de beskyttede naturtyper. Se nærmere om naturplanlægningssystemet under retningslinie 11.3.1.
Bygge- og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen administreres af staten med det formål, at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb.
Hvor man én gang for alle ønsker at sikre et områdes anvendelse, er fredninger fortsat af central betydning. Det gælder især, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal sikres. Bestemmelserne i de gældende fredninger skal respekteres. Det vil sige, at der som hovedregel ikke kan forventes dispensation til placering af golfbaner, master og lignende i disse områder.
Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret.
|
Beskyttede naturarealer
|
