3.5.R2 Sofiendal Enge |
|
Målet med området er at sikre et naturområde med offentlig adgang til englandskabets kvaliteter. Samtidigt skal området fungere som "klimapark" til håntering af regnvand fra nærområdet og et større opland.
Området skal fremstå som et naturområde med søer, stier og inventar til rekreative formål.
I områdets vestlige del er reserveret areal til en kommende 3. Limfjordsforbindelse, ligesom der gennem området er reserveret areal til en eventuel forlængelse af Skelagervej til Ny Nibevej.
|
Der er beskyttelsesafstand til sikring af muligheden for anlæg af den kommende 3. Limfjordsforbindelse og en mulig forlængelse af Skelagervej til Ny Nibevej. Indenfor disse afstande kan der ikke etableres bygninger og anlæg.
|
Der lægges også vægt på at sikre kig til engene fra Letvadvej og på at understrege oplevelsen af overgangene bakke-eng og by-land.
|
For at sikre forbindelse mellem naturområderne på begge sider af en kommende forlængelse af Skelagervej gennem området, skal der ved dennes etablering minimum sikres én forbindelse over/under vejen for gående og cyklister.
|
I området kan forventes etableret søer, vandløb eller andre tekniske anlæg til håndtering af regnvand. Udover funktionen som anlæg til håndtering af regnvand skal søer, bassiner m.m. medvirke til at højne områdets rekreative værdi.
|
11-09-2017
|
Anvendelse
Rekreative formål Landbrug Naturbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, medhjælperboliger o.l. kun i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Etager: Max. 1½
Højde: Max. 8,5 m
Beskyttelseslinje: vejreservation, se retningslinje 13.1
Miljø
Beskyttet natur § 3
Ingen grundvandstruende aktiviteter
Arkitektur - Byrum og landskab
Området skal fremstå som et åbent englandskab med levende hegn og småbiotoper.
Kig til engene fra Letvadvej skal sikres.
Skovbeplantning på det højest beliggende landskabsparti ved Ny Nibevej skal danne byport mellem by og land.
Trafik - Veje og stier
Arealreservation til Vestforbindelse og stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Minimum 1 forbindelse under/over Skelagervejs forlængelse skal sikres for gående og cyklister.
Teknisk forsyning
Anlæg til regnvandshåndtering
Zoneforhold
Landzone
|
|