Sofiendal

Sofiendal ønskes udviklet både ud fra et bolig- og et erhvervsperspektiv.

Boligperspektivet handler om at få det bedste ud af den attraktive landskabelige beliggenhed på overgangen mellem bakke og eng. Det handler også om at skabe rammerne for socialt velfungerende og trygge nærmiljøer. Her har bydelsparken på Sælsagrene et væsentligt potentiale. Også muligheden for at bygge nye boliger i sammenhæng med englandskabets åbne vidder prioriteres.

Erhvervsperspektivet tager udgangspunkt i den trafikalt gode tilgængelighed. Sofiendal Industriområde er i fokus, hvad angår erhvervsudvikling som har brug for let adgang til det overordnede vejnet. Sofiendalsvej ønskes videreudviklet som et vækstcenter for tekniske uddannelser og kontorerhverv.

Bydelen har stor sammenhæng med bydelen Skalborg, idet mange byfunktioner er fælles for disse bydele - fx skole, hal og kirke. Ligesom mange stier og grønne områder går gennem begge bydele.

I forlængelse af byudviklingsplanen for Skalborg, der også relaterer sig til Sofiendal, skal bydelens sammenhængskraft styrkes på tværs af områdets barrierer og enklaver. Det skal være rart at være borger i Sofiendal, og nemt at bevæge sig internt i bydelen mellem bydelens funktioner og kvarterer ad det rekreative stinet, fremfor langs de overordnede veje. Dermed sikres en sammenbinding af kvarterene på tværs af områdets barrierer samt en styrkelse af grønne sammenhænge og kvaliteter. Desuden fastlægges principper for hvorledes blandt andet Skelagervej kan sikres som grøn indfaldsvej.

Sofiendal kan i princippet inddeles i flere boligkvarterer: Sofiendal Enge, Sofiendal, Skelagergården og Follingsvej samt Herregårdskvarteret. Boligkvartererne ligger adskilt af større veje og erhvervsområder. Der er ikke noget naturligt center i bydelen, og bydelsfunktionerne ligger fordelt uden tegn på et overordnet helhedsprincip eller strategisk placering af funktioner som drivere for byliv. Således ligger skolen i Herregårdskvarteret, dagligvarebutikker er placeret ved henholdsvis Skelagervej og Indkildevej, mens Mulighedernes Park potentielt udgør kvarterets rygrad i form af grønne friarealer, offentlige funktioner og hærvejsrute, der leder landskabet fra Drastrup ind over Sorthøj og videre mod Aalborg Midtby.

Sofiendal Enge
I engene ønsker kommunen - som en byafrunding af Aalborg mod vest - at give mulighed for et nyt boligområde, hvor der skabes kontakt mellem byens grønne struktur og det åbne land. Der lægges op til 2 nye boligområder, der er optimeret gennem fortætning og krav til samspil med omgivelserne.

Strukturplan for udnyttelsen af boligområderne i Sofiendal Enge 

Der ønskes skabt et nyt grønt boligområde med variation i boligtyper og friarealer. På arealer mod en kommende 3. Limfjordsforbindelse ønskes indrettet en "klimapark" med kombination af systemer til håndtering af regnvand og rekreative formål . Området skal fremstå som et naturområde med søsystemer, stier og inventar til rekreation. 

Skelagergårdene
Skelagergårdene er almennyttige etageboliger fordelt om 6 gårde med attraktive gårdmiljøer. I tilknytning til bebyggelsen er etableret en børne- og ungdomspark  samt et foreningshus - Multihuset.

Det er fortsat målet at fokusere på områdets kvaliteter og skabe bevidsthed om de gode muligheder, der er for bl.a. børnefamilier.

Herregårdskvarteret
Herregårdskvarteret er et typisk parcelhuskvarter fra 60-70'ernee med lukkede veje og interne stisystemer. Her er det fortsat målet, at der i området skal skabes gode rammer for hverdagslivet.

De væsentligste strukturelle træk er den landskabelige beliggenhed, udflytterlandsbystrukturen langs Sofiendalsvej og tilgængeligheden fra det overordnede vejnet: motorvejen/Hobrovej, Ny Nibevej og Skelagervej.

På kridtbakkens solside
Bydelens beliggenhed på vestsiden af kridtbakken er en væsentlig kvalitet. Ad Skelagervej er der en fin landskabsoplevelse med lange kig over engene mod vest. Bebyggelserne ligger godt i forhold til solen, men er samtidig noget blottede for den til tider barske vestenvind. Sofiendalsvej ligger mere beskyttet i en dalsænkning i kridtbakken. Vejens kurveforløb er defineret af terrænet og det giver en fin rumlig oplevelse, når man færdes ad vejen.

Når perspektivområderne i Sofiendal Enge skal udbygges lægges der vægt på at sikre oplevelsen af engenes landskabelige flade. Dette gøres ved at skabe betydelige slip mellem de bebyggede arealer og derved sikre kig mod vest fra Letvadvej.

Historisk identitet
Sofiendal opstod som en udflytterlandsby syd for Gl. Hasseris Landsby. Sporene fra den oprindelige bebyggelse er bevaret som et gennemført bebyggelseskoncept af gårdstrukturer langs Sofiendalsvej. "Sælsagrene" er en del af det oprindelige landbrugsland omkring landsbyen Sofiendal og er et væsentligt træk i bydelen - det synliggør landskabets former og den historiske oprindelse. 

Mulighedernes Park fungerer i dag som en egentlig bydelspark med mangfoldige muligheder for aktiviteter og naturoplevelser både for nærområdet og øvrige borgere. I den forbindelse er det væsentligt at den overordnede oplevelse af området som et åbent landskabstræk i bydelen bevares.

Storbyens strukturer
Bydelens afgrænsning defineres i dag af storbyens overordnede veje. Mod øst er det Hobrovej og motorvejsindfletningen til byen fra syd. Hobrovejskorridoren er vigtig som forbindelsesvej mellem City Syd og Midtbyen. Hobrovej er som sådan en væsentlig del af byens ansigt. Krydsene Skelagervej-Hobrovej-Over Kæret og Hobrovej-Ny Nibevej-Indkildevej er at betragte som et hotspot, hvor betydelige færdselsstrukturer i byen krydses.

Disse veje har strategisk betydning for områdets grønne profil og skal fortsat udvikles som grønne indfaldsveje, hvor de grønne strukturer og sammenhænge prioriteres højt.

Motorvejsindfletningen gør Sofiendal Industriområde til et strukturelt velbeliggende erhvervsområder, hvor transporttunge virksomheder bør placeres.

Langs Sofiendalvej er der skabt et miljø af uddannelsesinstitutioner og kontorerhverv, som først og fremmest knytter sig til en god tilgængelighed via den kollektive trafik. Dette fokus ønskes fastholdt.

Ny Nibevej udgør en klar og næsten uomgængelig grænse mod syd.

Levn fra landsbyen Sofiendal
Gårdstrukturerne langs Sofiendalsvej er et bevaringsværdigt bebyggelsestræk. Den findes i dag både i sin oprindelige udformning - i form af enkelte bevarede landejendomme - og i nyfortolket udgaver af længegårde. Fællestræk for gårdstrukturerne er høje sadeltagskonstruktioner og murede eller pudsede facader.

Storbyens boligkvarterer
En anden markant bebyggelsesstruktur er etagebebyggelsen Skelagergårdene. Det er et typisk eksempel på et rationelt elementbyggeri, hvor bebyggelsesstrukturen rummer fint proportionerede intime gårdrum. Bebyggelsen har gennemgået en omfattende renovering af det fysiske miljø kombineret med en social indsats.

Kvarteret omkring Lindenborgvej fremstår som et attraktivt parcelhuskvarter udbygget fra 1960 til 1980 - især på grund af den landskabelige beliggenhed, og fordi der typisk er tale om rummelige familieboliger. Boligerne længere mod nord er primært udbygget i efterkrigstiden og er som følge heraf mere beskedne.

Tæt-lav bebyggelsen omkring Bygaden skaber en god overgang mellem etagebebyggelsen på bakken og de flade engarealer. Fremtidig engbebyggelse skal også medvirke til at understrege den landskabelige overgang, ved at der bygges lavt.

Storbyens erhvervsområder
I Sofiendal Industriområde er det de store erhvervsvolumener, der dominerer. Her lægges der vægt på, at der også fremover skal være mulighed for erhvervsudvikling i storbyskala.

Erhvervsområdet danner desuden en god trafikal buffer mellem de trafikerede veje og boligområderne.

For bebyggelse langs Hobrovej gælder der et særligt hensyn i forhold til den synlige beliggenhed. Ved de bymæssige knudepunkter skal bebyggelse og forarealer ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed.

Bydelens øvrige erhvervsområder skal pga. beliggenheden tæt på boligområder - både hvad angår udformning, anvendelse og miljøforhold - skabe velfungerende bymæssige overgange.

Byens grønne strukturer og landskab er med til at sammenbinde byen. Principielt omkranses Aalborg af en landskabelig ringforbindelse, der omslutter de 3 identitetsskabende "Aalborg bakker" og afgrænser byen. Ved at styrke de grønne forbindelser på tværs af bydelen gennem de større veje og grønne kiler, skabes sammenhæng i bydelen og bedre adgang til de grønne arealer. Vest for Drastrup ligger et større skov- og naturområde. Drastrup indgår derfor strategisk i sammenbindingen af de grønne kiler, med rekreative tilbud med plads til friluftsliv og naturoplevelser.

"Sælsagrene" er en del af Drastrupforbindelsen. Sælsagrene forbinder Skovbakken, Mølleparken og Sorthøj med det åbne land.

Sælsagrene er en bydelspark, hvor der sættes specielt fokus på børn og unges behov.

"Mulighedernes park" byder på fantastiske aktivitets- og oplevelsesmuligheder for borgere i alle aldre, ligesom parken udgør en del af en grønne kile, som strækker sig fra Aalborg centrum til Svenstrup. Gennem parken er den gennemgående cykel- og gangsti med forbindelse til Mølleparken.

Kommunen ønsker fortsat, at parken fungerer som lokalt parkområde og et forbindelsesled mellem nærliggende boligområder og det centrale Aalborg. Via en sammenhængende grøn forbindelse til de vest for liggende flade engarealer er der potentiale for natur- og friluftslivet.

De overordnede trafikale udfordringer i bydelen skyldes for en stor dels vedkommende trafikken på de overordnede veje samt Sofiendalsvej, der forstærker bydelens opdeling i enklaver. Udfordringen består i, at den lokale trafik påvirkes af den generelle fremkommelighed på de overordnede veje, og det kan således ikke løses lokalt. I stedet følges principperne for "Aalborg i bevægelse - mobilitetsplan 2040", der i forhold til forskellige indsatser fokuserer på, hvorledes mobiliteten kan forbedres lokalt med særligt fokus på påvirkning af adfærd og optimering af eksisterende infrastruktur og systemer samt bløde trafikanter fremfor nyanlæg.

Med den planlagte 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg er det hensigten, at Hobrovejs-korridoren skal aflastes for gennemkørende trafik, og at betjeningen af det vestlige Aalborg og Nørresundby fortrinsvis skal ske fra denne forbindelse.

Med en forlængelse af Skelagervej og tilslutning til 3. Limfjordsforbindelse ved Ny Nibevej åbnes der også mulighed for at forbedre trafikbetjeningen af Sofiendal. Forlængelsen forventes også at aflaste Hasserisområdet for en del af trafikken til Limfjordsforbindelsen, som ellers ville benytte tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej. Denne trafik forventes med Skelagervejs forlængelse at flytte til Ny Nibevej.

Skelagervejs forlængelse skal også ses i sammenhæng med boligudviklingen i Sofiendal Enge.

Bedre stiforbindelser
Der lægges også op til at forbedre tilgængeligheden for cyklister til City Syd fra den vestlige del af Aalborg ved at prioritere Letvadvej/Bygaden som cykelforbindelse ved etablering af cykelstier og kantbaner.

Sofiendal Skoles distrikt dækker det meste af Sofiendal-Skalborg området, og der lægges vægt på gode stiforbindelser fra områdets boligområder til skolen.

I 2011 fejrede Sofiendalskolen 100 års jubilæum. Igennem årene er skolen løbende blevet udbygget og omdannet. Den gule bygning, der ligger ud imod Hobrovej stammer fra en udbygning i 1925.

Der er afgrænset to områder med mulighed for større dagligvarebutikker ved Indkildevej og Skelagervej. Butikkerne er drivere for byliv. Fremadrettet skal disse områder aktiveres som mødesteder i bydelen. Også her vægtes gode adgangsmuligheder for cyklister og gående.