Redegørelse for tillæg 9.015, Byudviklingsplan for Hals med miljørapport

I kommuneplanens Hovedstruktur - Fysisk Vision 2025 - er Hals udpeget som én af 11 oplandsbyer med vækstpotentiale. Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes byudviklingsplaner for hver oplandsby i form af kommuneplantillæg. Befolkningstallet i Hals har i en årrække ligget stabilt omkring 2.500. Kommunen håber og forventer dog, at Hals vil opleve en befolkningstilvækst de kommende år. Med store natur- og landskabskvaliteter, et attraktivt by- og havnemiljø og samtidigt et stærkt turistknudepunkt har Hals alle muligheder for at vokse befolkningsmæssigt. Hals er samtidigt den største by i denne del af kommunen.

I de sidste 10 år har egentlig byudvikling været begrænset til ét areal, som ligger knap så attraktivt bl.a. langt fra vandet og tæt på et erhvervsområde. Målet med byudviklingsplanen er, at der laves et ”servicetjek” på eksisterende planlægning; Har vi arealer til byudvikling? Ligger arealerne de rigtige steder? osv. Det har været et lokalt ønske at se på byens sammenhæng og skabe rummelighed til en udvikling af byen.

Byudviklingsplanen skal følges op med konkrete lokalplaner og kommunale projekter, men også private byggeprojekter. Med hensyn til de private investeringer er formålet, at der udvikles og tydeliggøres potentielle investeringsmuligheder. Men også at der gives investeringssikkerhed ved, at komunnens planlægning er langsigtet og strategisk.

Kommuneplanprocessen hidtil
Arbejdet med byudviklingsplanen startede i 2015, hvor der blev lavet en analyse af Hals' demografi, funktioner, struktur og karakter. Størstedelen af analysen er samlet i dette debatoplæg.

Derefter var første skridt et borgermøde på Hals Skole den 2. juni 2015. Formålet med borgermødet var at skabe åbenhed om planen og processen, og give borgere og interessenter mulighed for at bidrage med ideer og nye perspektiver.

Størstedelen af borgermødet var tilrettelagt som en workshop, hvor ca. 150 lokale borgere og interessenter kom med deres ønsker og forslag til en ny byudviklingsplan. Der var en god og positiv stemning på mødet. Du kan se kommunens oplæg fra borgermødet her, og en opsummering af de mange input her.

Uddrag fra debatoplægget.

Næste offentlige møde var den 7. januar 2016 i forbindelse med, at borgmester Thomas Kastrup-Larsen flyttede Borgmesterkontoret til Hals i en uge. Borgmesteren var sammen med rådmand for By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen vært for et borgermøde på skolen, hvor cirka 175 halsboere drøftede byudvikling og visioner for området.

Du kan se kommunens oplæg fra borgermødet her.

Siden har der været dialog med en række væsentlige interessenter om muligheder og løsninger i Hals, herunder: En række grundejere i og omkring Hals by, sommerhusejere, samråd, erhvervsforening, VisitAalborg, statslige myndigheder, potentielle bygherrer, virksomheder, golfklubben, boligselskab m.fl.

Som opsamling på processen godkendte By- og Landskabsudvalget den 8. december 2016 (punkt 10) principperne for en ny byudviklingsplan for Hals. Du kan se en opsamling på processen og principperne her.

Byudviklingsprojekter
Sideløbende med byudviklingsplanen er der dukket en række idéer til projekter op, som kan understøtte byudviklingsplanen for Hals. Disse ideer er samlet i Katalog over byudviklingsprojekter i Hals.

Da Hals er én af 11 oplandsbyer til Aalborg, som Aalborg Kommune vurderer har et særligt vækstpotentiale for bosætning, har byen mulighed for at søge en særlig kommunal pulje på 28 mio. kr. til realisering af anlægsprojekter.

Primo 2018 er følgende projekter udført:

• Nye træer langs Havnegade og Midtergade for at skabe sammenhæng langs handelsstrøget og bedre sammenhæng mellem by og havn samt mere hensigtmæssig drift.
• Design og indkøb af byinventar og bænke, der er sat op flere steder i byen.
• Design og indkøb af henvisningsskilte mm.
• Udsætning af får på Skansen.
• Nyt opholdsareal på Havnen.
• Fornyelse af Torvet.

Anbefalinger fra Kataloget over byudviklingsprojekter.

I budget 2017 afsatte Aalborg Byråd 15 mio. kr. specifikt til at understøtte fritidslivet og turismen i Halsområdet. By- og Landskabsforvaltningen samarbejder med Sundheds- og Kulturforvaltningen om udmøntning af pengene til projekter, der både er lokal opbakning til, og som kan understøtte byudviklingen.

Der er fokus på at lave et aktivitetsområde i den østlige del af havnen med fokus på fritid, sport og oplevelser. Hals er placeret helt unikt ved udmundingen af Limfjorden ved Kattegat. Desværre er der ved byen få muligheder for at ”mærke vandet”. Derudover er det en udpræget følelse, at der ikke er ret meget at give sig til på havnen – udover at købe en is eller øl. Specielt aktiviteter for børn har været et lokalt ønske.

Derudover arbejdes der med en sammenbindingen af havnen øst-vest langs Færgevej, der gør det oplagt for fodgændere at bevæge sig på tværs af havnen. Dette skal sammen med ovennævnte aktivitetsområde være med til at skabe liv i den østlige del af havnen omkring Jollehavnen.

Den 4. september 2017 var der borgermøde med udgangspunkt i projektskitser, som COWI har udarbejdet. Der arbejdes videre med projektet i 2018-19.

Historiske strukturer
Hals nævnes første gang i islandske sagaer i forbindelse med dens placering ved indsejlingen til Limfjorden. Men lige så længe der har været mennesker på Hals-egnen, lige så længe har man sejlet fra stedet og anvendt det nære farvand og kysten som en naturhavn. 

Hals’ placering ved den østlige indsejling til Limfjorden har givet byen en særlig geografisk og psykologisk betydning, som har indvirket på byens identitet, befolkningsforhold og topografi.

I 1626 besluttede konge og rigsråd at opføre et fæstningsanlæg ved Hals. I dag er Hals Skanse Danmarks bedst bevarede enkeltskanse fra renæssancetiden; et enestående, kulturhistorisk levn.

Byen fik købstadsprivilegier i 1656 og etablering af havn, lodsstation og toldsted betød, at Hals havde en befolkningssammensætning med en ”overklasse af verdensmænd”, bestående af toldembedsmænd, købmænd, garnison mv., som man ikke kender fra byer af tilsvarende størrelse. Endnu står en del af toldvæsnets bygninger i byen, der kendes ved, at de er større og højere end de fleste andre huse.

Man ønskede at etablere en ny, stor fæstnings- og handelsby her; et bymæssigt centrum for hele Vendsyssel, til afløsning af aktiviteterne i Aalborg, Sæby, Hjørring m.v.  Købstadsprivilegierne for Hals indeholdt ikke blot de almindelige rettigheder til at drive handel og håndværk. Enhver, der henvendte sig til bystyret i Aalborg, kunne få udpeget en gratis grund i Hals og skattefrihed i 20 år. Også på det byplanmæssige område fik disse planer konsekvenser, idet en af de ingeniører, som i 1650’erne arbejdede på Hals Skanse, tillige udstak planer for forløb af torv og gader i Hals. Det nuværende Hals Torv med udgående gader er et direkte resultat af renæssancetidens bestræbelser.

Trods de store planer i 1600 og 1700-tallet og internationale forbindelser lykkedes det aldrig at få gang i en succesfuld byudvikling i Hals, til dels pga. Aalborgs dominans med en række stærke købmænd, og til dels pga. de krige og ødelæggelser, som byen, havnen og i særdeleshed skansen tiltrak.

Efter år 1900 tiltog fiskeriet væsentligt og var sammen med havnerelaterede erhverv drivkraften bag en kraftig udvikling i Hals. Hals fik aldrig jernbaneforbindelse, men i 1961 blev Hals-Egense færgefart etableret - en anden milepæl i byens historie. Som mange andre byer voksede byen voldsomt arealmæssigt i 1960 og 1970'erne med opførelse af parcelhuskvarterer øst og vest for bymidten.

I dag er Hals er en lille, gammel fiskerby med flere seværdigheder, havnemiljø, lystbådehavn og en gammel bydel. Hals har en hyggelig og spændende midtby med gamle boligkvarterer med tætte byhuse og smalle snoede gader. Gadestrukturen er stort set bevaret siden midten af 1800-tallet. På trods af en meget blandet bebyggelse fremstår Hals alligevel som et helstøbt bymiljø. Det skyldes især de karakteristiske byrum, der i højere grad minder om en lille købstad end om landsbyens mere åbne rum. De gamle bygninger, gadeforløb og bymiljøer er af stor værdi for Hals.

Byfunktioner og mødesteder
Offentlig og privat service samt idræts- og fritidstilbud er vigtige funktioner i en by og udgør samtidig mødesteder i byen. Områderne til offentlige formål i Hals er beliggende i byens yderkant. Det giver en masse plads, men det betyder også, at mange af byens naturlige mødesteder ligger uden for centrum. Skoleområdet mod nord rummer skole, skolefritidsordning, børnehave, hal, boldbaner, idrætsanlæg, klubhus m.v. og er et klart omdrejningspunkt for familier med børn.

Hals Bibliotek er sammen med byens tre dagligvarebutikker naturlige mødesteder i bymidten. Torvet og havnen er centrale mødesteder i det offentlige rum. Brugen af disse varierer naturligt meget henover året. Børnenes Jord, som er en legeplads vest for bymidten, bliver brugt af bydelens børn og dagplejemødre, men ligesom Skansen er der potentiale for, at disse kunne være mere synlige mødesteder i byen.

Byens størrelse taget i betragtning, og sammenlignet med andre byer, er Hals velforsynet med indkøbsmuligheder, tøjbutikker, spisesteder mv. Dette skyldes bl.a. de mange turister, der skaber en større købekraft end byens størrelse berettiger til. Aalborg Kommunes detailhandelsanalyse fra 2018 opgør handelsbalancen for dagligvarer i Hals til 180-190 %.

I Hals er aksen gennem den ældre by (Midtergade, Havnegade og havnen) byens handelsstrøg. Aktiviteter, der skaber liv i byen, er bevidst centreret her, så de enkelte elementer kan forstærke hinanden, så bybilledet bliver levende og mere synligt. Dette kommer tydeligt til udtryk om sommeren, hvor Midtergade og Torvet lukkes af for biler otte onsdage, og gaderne omdannes til torvemarked. Et tilløbsstykke for både handlende og turister.

Borgerne
Borgernes sammensætning og udviklingen i antal borgere har stor indflydelse på hvilken type byudvikling, der skal planlægges for i en by som Hals. Befolkningstallet har de sidste 10 år ligget stabilt omkring 2.500.

Aalborg Kommune har dog et håb og forventning om, at Hals vil opleve en befolkningsmæssig tilvækst de kommende år. Således er forventningen i Aalborg Kommune Befolkningsprognose 2018, at befolkningstallet stiger til 2.730 i 2029, dvs. en befolkningsstigning på ca. 8 % over 12 år. Det bygger bl.a. på de kvaliteter ift. bosætning, der er beskrevet i de øvrige afsnit.

En af de store udfordringer i Hals er en stor overrepræsentation af ældre indbyggere. Det gælder både, når man sammenligner med et gennemsnit af Aalborg Kommune (figuren) og andre oplandsbyer.

Andelen af børnefamilier er nogenlunde ens med kommunegennemsnittet, men meget under byer af tilsvarende størrelse. Situationen aflæses tydeligt i antallet af fødsler i Hals. Hvor der for 10 år siden blev født ca. 50 børn i Hals Sogn hvert år, har dette tal været helt nede og runde omkring de 10 (se figur). I de seneste år er tallet dog opadgående.

I Hals bor der relativt få med en mellemlang eller lang uddannelse sammenlignet med kommunen og andre oplandsbyer.

I en undersøgelse af bosætning fra 2012 blev respondenterne i Hals og omegn spurgt ind til deres valg af bolig. Nedenfor er listet de vigtigste faktorer i forbindelse med valg af bolig:

• Bolig med have eller terrasse/altan
• Tæt på naturen/grønne områder
• Område uden sociale problemer eller kriminalitet
• Gode vilkår og muligheder for børn
• Tæt på dagligvarebutik(er)
• Ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer

Boliger
Bystrukturen kan tydelig aflæses i typen og alderen på boliger og bygninger i Hals, se figurer. De ældste huse er lokaliseret i midtbyen, som også er byens historiske centrum. Der er sidenhen bygget parcelhuse på begge sider af bymidten.

Hals består hovedsageligt af parcelhuse (59 %) og række-/kæde-/dobbelthuse (24 %). 17 % er etageboliger i Hals. Til sammenligning er 44 % af alle boliger i Aalborg Kommune etageboliger.

Selvom de fleste ejer deres eget parcelhus eller rækkehus i Hals, er der en del lejeboliger. Andelen af lejeboliger er lavere end for Aalborg Kommune generelt. Men sammenlignet med andre mindre byer er der en pæn andel lejeboliger.

Sundby-Hvorup Boligselskab har almene boliger spredt på flere adresser i Hals. Der er fortrinsvis tale om forskellige rækkehustyper, nogle er nye andre ældre. Det betyder, at der er en bolig for enhver smag og et bredt udvalg af lejepriser.

Der er dog lange ventelister på lejeboliger. Og når man tager befolkningsudviklingen med flere ældre in mente, er der brug for flere tæt-lave boliger. Gerne tæt på centrum.

Sammenlignet med kommunens 10 øvrige oplandsbyer med særligt byvækstpotentiale ligger byens huspriser i den lave ende. Dette til trods for nærhed til vand og natur. I Hals-området ligger byen dog i den høje ende. Du kan dog få et betydeligt billigere hus i en af de mindre byer og landsbyer i denne del af kommunen.

Ifølge en undersøgelse er 75 % af borgerne i Hals og omegn meget tilfredse med deres nuværende boligområde. 24 % er tilfredse, og kun 1 % er utilfredse. De unge har en tendens til at være mere utilfredse med deres bolig.

I de sidste 12 år – i perioden 2006-17 - er der opført 144 boliger i Hals. Den seneste større udstykning er Jacob Severins Vej fra 2005 i den vestlige del af byen, så der er bygget mange boliger i 2005 og 2006. Siden da har der kun været ganske få grunde til salg til nybyggeri på Ulstedvej/Søhesten. Derimod er der løbende lavet boligforbedringer og fortætning på enkeltgrunde.

Primo 2018 er der følgende rummelighed til boliger i Hals:

• På Idrætsalle er der plads til ca. 15 tæt-lave boliger (almen boligprojekt på vej)
• På Ulstedvej/Søhesten er ca. 10 ubebyggede parcelhusgrunde
• Lokalplan 5.43 giver mulighed for udstykning af 22 boligparceller nord for Hals (ikke byggemodnet eller etableret vejadgang)

Det kan være svært at vurdere boligbehovet de næste 12 år. På den ene side er befolkningstallet stort set status quo i løbet af de sidste 12 år, selvom der er opført 144 boliger i samme periode. Dette hænger bl.a. sammen med, at boligbehovet og antal m² per indbygger stiger, hvilket udløser nye boliger. Omvendt er Hals udpeget som én af 11 oplandsbyer med et særligt vækstpotentiale i kommuneplanens hovedstruktur ”Fysisk Vision 2025”, hvilket betyder, at befolkningsprognosen tror på en betydelig befolkningsudvikling, som beskrevet tidligere.

Hvis man tager udgangspunkt i boligbyggeriet de sidste 12 år og tror, at der som minimum bliver bygget samme antal boliger de næste 12 år, så mangler der rummelighed til 144-10-15-22 = 97 boliger.

Erhverv
Erhvervsområderne i Hals ligger spredt i byens udkant. I den eksisterende planlægning er der ledige erhvervsarealer i den nord-vestlige del af byen, som endnu ikke er udnyttet, men heller ikke byggemodnet. Placering mod vest er at foretrække, da trafikken til og fra erhvervsområdet belaster byen og ferie-/fritidsområderne mellem Hou og Hals mindst muligt. Området ud til Aalborgvej kan bruges til virksomheder, som har behov for profilering.

Hals Metalsmelteri nord for byen ligger på flere måder uhensigtsmæssigt. Der er gener fra den tunge trafik til og fra smelteriet - dels ved skolen og dels igennem byen. Derudover er der en konsekvenszone på 200 m omkring virksomheden. Inden for denne må der ikke etableres forureningsfølsomme funktioner f.eks. boliger, fritidsfunktioner eller lignende. Dette vanskeliggør udviklingen af bolig- og fritidsområder i den nordlige del af Hals.

Som i mange andre byer der er forholdsvis mange jobs placeret i servicevirksomhederne i og omkring bymidten.

Havnen er meget blandet med hensyn til erhverv. Vestpieren er omdannet til en blanding af boliger, service og butikker. De tre isbutikker er særlig tydelige i gadebilledet - ikke mindst om sommeren. Ved Østpieren ligger et par motorværksteder, og denne del af havnen rummer også fiskere og fiskehuse. Selvom hele Østpieren er udlagt og reserveret til havneerhverv, bruges en stor del af arealet til bådoplag om vinteren.

Turisme
Hver sommer drager tusinder af turister mod området omkring Hals. Havet og fjorden er de store trækplastre. Men den spændende havneby med et autentisk bymiljø trækker også.

Ifølge VisitNordjylland (2014) omsætter turismen i Hals og omegn for 582 mio. kr. i alt. Det svarer til, at turismen skaber 464 fuldtidsstillinger. Både i det fysiske landskab, men også i beskæftigelsen fylder turismen meget i Hals.

Størstedelen af omsætningen er ikke-kommerciel, dvs. folk der bruger eget sommerhus og endagsturister. Men de store sommerhusområder langs kysten nord for byen med ca. 4000 sommerhuse (heraf ca. 20 % til kommerciel udlejning) og ca. 1000 sommerhuse ved Egense syd for Limfjorden giver næring og liv til byen.

Dagligvarebutikkerne lokker turisterne til byen. Men når der ikke er arrangementer, såsom Skansespillet eller torvedage, er den udprægede følelse, at der ikke er ret meget at give sig til udover at købe en is eller øl på havnen. Der er et stort potentiale i at udvikle flere spændende aktiviteter i Hals by. Sommerhusområderne udgør et kæmpe potentiale for aktiv og helårsturisme i Hals.

Landskab, natur og rekreative kvaliteter
Landskabet omkring Hals er meget fladt, og der er stort set ingen landskabelige pejlemærker. Det kan virke surrealistisk, når store skibe skal ud af det smalle og flade fjordlandskab. Størstedelen af Hals by ligger i kote 2,5 eller under.

Hals ligger på hævet stenalderhavbund. Kystlandskabet viser, hvordan området er blevet skabt og nogle af de geologiske processer, der fortsat omformer landskabet. Områderne omkring Limfjorden er derfor udpeget som geologisk interesseområde, se kortet. Det betyder, at mulighederne for at opleve, forske og undervise i de geologiske processer skal bevares.

Omkring Hals er det primært en jævn, sandet flade, hvis høje grundvandspejl skaber gode betingelser for afgrøder og en frodig skovvegetation. Omvendt giver det høje grundvandsspejl udfordringer iht. byggeri, ikke mindst kældre.

Hals er byen, hvor man har mange stærke naturværdier på tæt hold. Byen er omkranset af vand og åbne arealer, der støder op mod store skovområder - Hals Sønderskov, Hals Nørreskov, Hals Mose, Trekanten og Koldkærskoven. Selve Hals by har også en række små grønne oaser, såsom Børnenes Jord og det gamle gadekær. Ikke mindst Hals Skanse har potentiale for at være et ”bypark”.

De naturskabte værdier giver både borgerne og de besøgende i Hals-området rige muligheder for rekreative oplevelser og fritidsaktiviteter såsom traveture, cykelture, jollefiskeri, lystfiskeri, badning m.v. Paradoksalt nok findes der kun få gode stier, der forbinder byen med den omkringliggende natur, såsom Nordsøstien og Hals Mosesti (Sti 7). Her er et tydeligt udviklingspotentiale.

Aalborg Kommune har lavet en grøn-blå struktur, der skal binde landskabsbånd og naturperler sammen. Grønne kiler og forbindelser er vigtige for dyr og planter, da de fungerer som økologiske spredningskorridorer. Men det er også vigtigt at binde naturområder sammen for at sikre og udvikle de rekreative muligheder f.eks. traveture. Rygraden i den grøn-blå struktur er de økologiske forbindelser og de særligt værdifulde naturområder, se kort.

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord udgør ét stort sammenhængende naturområde, hvor bl.a. store flokke af trækfugle holder til.

I Natura 2000-området skal der sikres en gunstig bevaringsstatus for områdets forskellige naturtyper og arter. I praksis betyder det, at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, også uden for områderne, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt skrappe krav og betingelser, når de skal træffe afgørelser eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.

Kyst og klima
Hvis man bor ud til vandet eller en strand, må man ikke bygge eller indrette sig ligeså frit, som man må andre steder i landet. Formålet med beskyttelsen er at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne.

Kystnærhedszonen dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet. Udgangspunktet for kystnærhedszonen er, at den skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten, f.eks. havne.

For at planlægge for nye arealer og funktioner i kystnærhedszonen, kræver det en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering, og at udviklingen foregår væk fra kysten. I Hals betyder det bl.a., at byudvikling som udgangspunkt skal foregå bag den eksisterende by ind i landet.

Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden - i sommerhusområder dog kun 100 meter eller mindre. 

Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Man må f.eks. ikke opføre bebyggelse, opstille campingvogne, opsætte hegn, tilplante, udstykke areal eller ændre på terrænet. 

Der gælder dog en række umiddelbare undtagelser fra forbuddet, som man kan læse mere om på Kystdirektoratets hjemmeside. Desuden kan Kystdirektoratet i nogle tilfælde gøre en undtagelse – altså give dispensation - til byggeri eller andre ændringer af tilstanden, hvis det er til fordel for almenvellet.

Klimaet ændrer sig – og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont – og her og nu er de øgede nedbørsmængder den største udfordring. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu med fordel kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima.

En stigende vandstand i havet øger sandsynligheden for, at lavtliggende kystområder oversvømmes ved kraftig storm og kraftig regn. Dette er ikke mindst relevant i Hals, hvor 2/3 af byen ligger i kote 2,5 m eller lavere.

Klimaændringerne vil foruden stigende havvandstand også bevirke øget nedbør og mere ekstreme regnskyl især om vinteren. Denne nedbør ender for størstedelens vedkommende i vores åer og vandløb. Dette vil yderligere øge sandsynligheden for oversvømmelse af de kystnære områder, som ligger ved åernes og vandløbenes udløb.

I områder med høj risiko for oversvømmelse (se kortet) er det vigtigt at forholde sig til klimapåvirkninger og eventuelle klimatilpasningsløsninger, når man planlægger for nye anvendelser og aktiviteter.

Kulturarv og kulturmiljø
Kommunerne skal passe på de værdifulde kulturmiljøer, så oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøerne bevares.

I Hals er havneområdet og forbindelserne fra havnen til byen, Skansen, det åbne land, vandet m.v. udpeget som et værdifuld kulturmiljø. Det betyder, at der ved fremtidigt byggeri skal tages hensyn, så området som helhed ikke mister de kulturhistoriske spor. Dette er bl.a. sikret i en bevarende lokalplan for bymidten i Hals, hvor der også er udpeget enkeltbygninger og træer, som er bevaringsværdige.

Den militære del af kulturmiljøet; Skansen er fredet. Fredede fortidsminder er beskyttet mod ændringer. Ved ethvert anlægsarbejde, indgreb, tilføjelse m.v. er der tale om ændringer, der kræver dispensation hos Kulturstyrelsen. Det er underordnet, om der er tale om en permanent eller midlertidig ændring.

Mobilitet og forbindelser
De trafikale forhold i Hals er domineret af, at byen gennemskæres af to overordnede og meget trafikerede gader; Aalborgvej/Strandvejen i øst-vest gående retning og Færgevej/Østergade i nord-syd gående retning. Desuden forbinder Hals-Egense færgen den østligste del af Aalborg Kommune på tværs af Limfjorden.

Etablering af omfartsvej er ofte blevet drøftet i Hals. I forbindelse med Helhedsplanen for Hals Nord fra 2006 blev der reserveret et areal til en mulig fremtidigt omfartsvej nord om byen.

Hals har en lille busstation liggende centralt i byen. Metrolinje 1D kører fra Hals via Aalborg centrum til Skalborg. I dagtimerne på hverdage er der halv times drift, mens bussen kører hver time om aftenen og i weekender.

Midtergade, Havnegade og Havnen er ”oplevelsesgader”, hvor færdsel foregår på de svage trafikanters præmisser. Det øvrige lokale vejnet i byen har forskellig udformning alt efter, om vi bevæger os i den gamle bydel eller i de nyere boligområder. Gaderne er i de fleste tilfælde indrettet, så hurtigtgående trafik ikke er et stort problem. Det er en særlig oplevelse at færdes i de krogede gadeforløb i de gamle kvarterer. Nogle kvaliteter som bør sikres i fremtiden.

Som nævnt under de rekreative muligheder, er der kun få gode rekreative stier og cykelstier i og omkring Hals. De kan med fordel forbedres og udbygges, så man let kan opleve de mange stærke naturværdier i Hals-området på tæt hold. Mange forbindelser kræver, at man har et godt lokalkendskab for overhovedet at finde dem.

Ny byudviklingsplan
Byudviklingsplanen erstatter den hidtidige bybeskrivelse for Hals i Aalborg Kommunes kommuneplan. Byudviklingsplanen skal binde kommuneplanens overordnede hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" sammen med de konkrete retningslinjer og rammer for lokalplanlægning.

Rummelighed til nye boliger
Som beskrevet under ”Forudsætninger” er der i dag rummelighed til ca. 47 nye boliger i Hals – fordelt på parcel- og tæt-lav boliger. Dette kommuneplantillæg udlægger to nye boligområder og muliggør dermed etablering af yderligere ca. 95 boliger afhængig af hvilken boligtype, der vælges på det enkelte areal. Den samlede rummelighed er herefter ca. 142.

Kommuneplanens Bilag M indeholder en oversigt over restrummeligheden for nyudlæg til boliger i kommunen. Bilag M opdateres med ovennævnte oplysninger.

Ændringer af kommuneplanrammer
Byudviklingsplanen har udløst nye kommuneplanrammer og justeringer af de gældende rammer. Nedenfor ses kort med eksisterende og nye.

Grundlæggende er alle kommuneplanrammer blevet ændret. De eksisterende rammer er lavet i gammel Hals Kommune, og som en del af dette kommuneplantillæg, er rammerne konverteret over i Aalborg Kommunes koncept for kommuneplanrammer.

Det betyder bl.a., at en række rammer har skiftet anvendelse. Fx er golfbanen ændret fra ”Rekreative formål” til ”Ferie- og fritidsformål” (ramme 9.4.F3). Den praktiske anvendelse, byggemuligheder mv. er dog ikke ændret. Tilsvarende er boldbanerne nord for skolen ændret fra ”offentlige formål” til ”rekreative formål” (ramme 9.4.R5), og rammerne for Hals Havn er ændret til en blanding af ”tekniske anlæg” (færgelejet), ”centerformål” (Vestpieren), ”erhverv” (Østpieren) og ”ferie- og fritidsformål” (fritidshavnen), da Aalborg Kommuneplan ikke opererer med ”havneerhverv” som en hovedkategori. Indholdet i rammerne er dog forsøgt holdt så uændret som muligt.

Den grundlæggende gennemgang og revision af alle kommuneplanrammer i Hals betyder, at der er lavet masser af små tilpasninger, som det vil være for omfattende at redegøre for. Der er fx for nogle kommuneplanrammer tilføjet bestemmelser om landskabelig tilpasning mod det åbne land, beskyttelse af kulturmiljøer, erhvervsområders visuelle fremtræden ligesom bebyggelsesprocenten er hævet en smule for nogle områder.  Tilsvarende er nogle rammer slået sammen, mens andre er opdelt. I det følgende er det kun egentlige og væsentlige ændringer, som er beskrevet.

Alle boligrammer
For alle boligrammer er bebyggelsesprocenten for åben-lav hævet fra 25% til 30%, bebyggelsesprocenten for tæt-lav hævet fra 35% til 40%, og det maksimale etageantal fra 1½ til 2. Dette sker for at være i overensstemmelse med Bygningsreglementet. Ifm. Bygningsreglementet 2010 blev standard bebyggelsesprocenterne og beregningsreglerne ændret; fx medtages en overdækket terrasse nu i bebyggelsesprocenten og en udnyttet tagetage tæller en fuld etage.

9.4.B7 Omdannelse af Hals Camping
Området har tidligere været brugt som campingplads. Hals Camping lukkede for sidste sæson den 17. september 2017. Området er derfor ændret til boligområde. Målet er, at området skal fungere som et attraktivt boligområde med en blanding af nye parcelhuse og tæt-lave boligbebyggelser. Arealet er ca. 4,5 ha, og det skønnes, at der er plads til 50-60 boliger afhængig af konkret fordeling mellem parcelhuse og tæt-lav bebyggelse.

Området skal samtidigt være med til at skabe bedre forbindelse mellem Hals by og naturområderne og golfbanen mod øst. Der stilles derfor krav om stiforbindelser gennem området.

De turistmæssige konsekvenser ved denne ændring er der redegjort for i afsnittet ”Befolkningens levevilkår og materielle goder” i Miljøvurderingen.

9.4.B8 Ved Nordmandshage
Området udlægges til boligområde og inddrages dermed til byudvikling. Området kan både bruges til åben-lave boliger og tæt-lave boliger. Gerne i en blanding med plads til forskellige målgrupper. Arealet er ca. 3,5 ha, og det skønnes, at der er plads til ca. 40 boliger afhængig af konkret fordeling mellem parcelhuse og tæt-lav bebyggelse.

Området ligger i dag i landzone med by mod vest og syd, og golfbane mod øst og nord. Der ligger en gårdejendom på arealet i dag. Området ligger inden for kystnærhedszonen med boliger foran. Placering inden for kystnærhedszonen er redegjort for i afsnittet ”Landskab” i Miljøvurderingen.

9.4.H1 Bygmestervej
Den tidligere genbrugsstation (tidligere ramme 9.4.5Tek3) er ændret fra ”tekniske anlæg” / ”genbrugsplads” til erhvervsformål og er derfor lagt til erhvervsrammen for erhvervsområdet Bygmestervej. Genbrugsstationen er lukket for flere år siden og bruges i dag til erhverv. Så der er tale om en tilpasning efter faktiske forhold.

Området umiddelbart nord for (tidligere ramme 9.4.5Erh4) er ændret fra ”erhvervsområde i form af planteskole” til et almindeligt erhvervsområde og er også slået sammen med rammen for Bygmestervej-området. Der er intet, der tyder på, at der kommer en planteskole eller lign. i Hals, mens der er efterspørgsel på et mindre erhvervsareal, som er nemt at byggemodne.

9.4.H2 Bisnapkratvej / 9.4.B3 Nordmandshage, Lindevej, Østerled m.fl.
I den tidligere ramme 9.4.5Erh2 var der mulighed for at etablere boliger i erhvervsområdet. Der er lavet tilpasninger i afgrænsningen mellem erhvervsrammen og boligrammen ved siden af (9.4.B3), så rene boliger er flyttet over i boligrammen. I den nye erhvervsramme 9.4.H2 er der fortsat mulighed for boliger, men kun i forbindelse med erhverv. På grund af nærheden til boliger er støj en potentiel udfordring for erhvervsområdet. Derfor skal en lokalplan præcisere hvilke erhverv, der miljømæssigt kan indpasses i området.

Endelig er ”Butikker til særlig pladskrævende varegrupper” tilføjet som en anvendelse. Det passer godt ind i erhvervsstrukturen for Hals. Desuden består størstedelen af erhvervsområdet i dag af en tømmerhandel.

Ændringer af retningslinjer

Retningslinje 2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål / 3.1.1 Nyt boligbyggeri / 4.1.1 Nye erhvervsområder
Allerede udbyggede områder udgår af udpegningen og nye bolig- og erhvervsområder, som beskrevet ovenfor i ”Ændringer af kommuneplanrammer”, er tilføjet som planlagte byudviklingsområder.

Perspektivområder for byudvikling nord for Hals udgår også. Dette er en konsekvens af, at Hals nord-planen droppes (beskrevet i afsnittet ”Udvikling og omdannelse” i Byudviklingsplanen).

Retningslinje 7.1.4 Særlig pladskrævende varer
Erhvervsrammen 9.4.H2 Bisnapkratvej er udpeget til også at rumme særligt pladskrævende varer. Som beskrevet under rammerne, består området primært af en tømmerhandel. Derudover er udpegningen af område til særlig pladskrævende varegrupper udvidet til at omfatte hele 9.4.H1 Bygmestervej. Der er god vejadgang, og specielt arealerne ud til Aalborgvej og Ulstedvej har god synlighed. Der ligger allerede bådforhandlere i området. Det passer fint med erhvervsstrukturen i Hals, at området også kan bruges til butikker, som forhandler særlig pladskrævende varer fx biler og både.

Selve teksten i retningslinjen og tilhørende bemærkninger er desuden opdateret og ændret, så de stemmer overens med definitionerne for pladskrævende varer og bestemmelser i den gældende Lov om planlægning. (Bestemmelserne ændring detailhandel blev ændret med den "Moderniserede Planlov" fra juni 2017.)

Retningslinje 10.2.2 Rammer for campingpladser
Hals Camping fjernes fra kortet over campingpladser i kommunen. Retningslinjen ”På campingpladser, der ligger langs det regionale, rekreative cykel- og vandrerutenet og i tilknytning til bysamfund med dagligvareservice men uden for de særligt værdifulde naturområder, kan op til 30% af det tilladte antal campingenheder anvendes til hytter, jf. nedenstående skema.” referer direkte til Hals Camping (og kun Hals Camping.) Denne retningslinje tages derfor ud af kommuneplanen.

Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder
Udpegningen af øvrige landområder er reduceret med de to nye boligområder, som er beskrevet ovenfor i ”Ændringer af kommuneplanrammer”. Ifølge retningslinjen skal ”hensynet til jordbrug, natur og landskabsinteresser varetages i balance mellem interesserne i det åbne land og byudviklingsinteresserne.” Hals Golfbane er derfor også taget ud af udpegningen, da arealet specifikt er udpeget til golfbane i kommuneplanen. Kortet viser udpegningen af de ”Øvrige landområder” før og efter.

Retningslinje 11.2.4 Skovrejsning
Som en del af den grøn-blå struktur i kommuneplanen, er der i den eksisterende planlægning udpeget en grøn kile langs Skiveren nord for byen. Denne del er nu også udpeget som bynært skovrejsningsområde. Udpegningen er ikke til hindring for en fortsat landbrugsdrift, men et signal om, at kommunen vil arbejde for, at der kommer skov på sigt. Udpegningen er i overensstemmelse med byudviklingsplanens mål om, at der ”skal være en sammenhængende grøn struktur rundt om Hals, som består af større og mindre grønne områder, skovarealer, vandløbsarealer og beskyttet natur, som forbindes af grønne kiler og stiforbindelser.” Samtidigt skal der ”være bynære rekreative områder, som appellerer til gå-, løbe-, cykel- og rideture.” Området omkring Skiveren er i dag til dels, men har potentiale til at blive sådan et bynært rekreativt område. Se desuden næste afsnit om rekreative stier.

Retningslinje 11.2.6 Rekreative stier
Det er et at målene i byudviklingsplanen at skabe bedre forbindelser mellem byen og landskabet omkring. For det første er udpegningen af rekreative stier opdateret, så de eksisterende rekreative stier i selve Hals by er kommet med i udpegningen, jf. kortet.

Derudover er stien langs Skiveren til Hals Mose nord for byen, også kaldet sti 7, nu genoprettet, og der er lavet aftaler med lodsejere på ny. Hele stien til Hals Mose er taget med i det rekreative stinet (kortet viser kun den del af stien, som ligger nær Hals.) Der er også forbindelser til sommerhusområdet nord for Hals.

Endelig er Golfstien optaget som reakreativ sti. Golfstien stopper i dag ved Vejdybet (ved Hals Camping). Derfor er der udpeget et planlagt stiforløb over campingpladsen langs golfbanen ned til Nordmandshage, og et stiforløb over campingpladsen gennem Præsteskoven til Hals Mose-stien og skoleområdet, jf. kort. Planlagt sti betyder, at kommunen i forbindelse med konkret planlægning, myndighedsbehandling og drift af kommunale arealer vil arbejde for etableringen af stien. Fx sikres det i lokalplanen for omdannelse af Hals Camping, at der føres en sti med offentlig adgang henover området. Med disse ændringer skulle der gerne sikres et mere sammenhængende rekreativt stinet med mulighed for ”loops”.

Retningslinje 11.4.1 Område A, Det nære kystlandskab / 11.4.2 Område B, Planlagt kystlandskab
Kystnærhedszonen dækker et bælte på i princippet 3 km fra landets kyster, og omfatter arealer i landzone og sommerhusområder. Der må kun inddrages nye arealer i byzone, eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Dette kommuneplantillæg inddrager et nyt areal til boligområde og konverterer en campingplads i landzone til boligområde. De planlægningsmæssige begrundelser for at inddrage disse arealer fremgår af afsnittet ”Landskab” i ”Miljøvurderingen. ”

Aalborg Kommuneplan inddeler kystnærhedszonen i tre dele; Det nære kystlandskab (Område A), Planlagt kystlandskab (Område B) og Kystlandskab (C). Jf. retningslinje 11.4.1 Område A skal udpegninger inden for Område A ”som hovedregel friholdes for byudvikling […]”

Som en konsekvens af de nye boligområder ændres udpegningen for disse arealer fra Område A til Område B. Derudover er der lavet en række faktuelle rettelser i zoneinddelingen i byen og omkring havnen. Ændringer er vist på nedenstående kort.

Den moderniserede planlov fra 2017 giver kommunerne mulighed for at ansøge Erhvervsministeren om udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Med udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen får byrådet mulighed for at udvikle byer, landsbyer og områder i det åbne land uden at tage særlige hensyn til nærhed til kysten. I udlagte udviklingsområder ”ophæves” kravet om særlig funktionel og planlægningsmæssig begrundelse for kystnærhed for planer og projekter. Udviklingsområder skal placeres uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Aalborg Kommune har fremsendt ønsker om udviklingsområder omkring Hals til ministeren. De konkrete ønsker fremgår af Tillæg til Planstrategi 2016.

Retningslinje 13.1 Veje
Som beskrevet tidligere satses der ikke længere på Hals nord-planen, som bl.a. indebærer en ny omfartsvej nord om byen. Der er både fordele og ulemper ved omfartsvejen som beskrevet i afsnittet ”Mobilitet” i Byudviklingsplanen. Konsekvensen er, at udpegningen af vejreservationen fjernes fra Retningslinje 13.1 Veje.

Hvad er en miljørapport?
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.

Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store og miljøbelastende projekter listet i lovens Bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde.

For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsing) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for den tilhørende plan – i dette tilfælde kommuneplantillæg.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.

Planens formål og indhold
Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals. Idet kommuneplantillægget fastlægger strategi og nogle rammer på overordnet niveau for byudvikling i Hals, skal miljøvurdering også foretages på et overordnet niveau. De steder, hvor kommuneplantillægget indeholder mere konkret planlægning fx nyudlæg er det muligt at lave en mere konkret miljøvurdering.

Indhold og hovedformål
Der henvises til afsnittet "Baggrund og formål" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg.

Forhold til anden planlægning
Der henvises til afsnittet "Forudsætninger" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg, hvor eksisterende planlægningsmæssige bindinger herunder kystnærhedszone, klimaforhold og fredninger gennemgås.

Ændringer i forhold til gældende planlægning
Byudviklingsplanen for Hals medfører en række ændringer af det gældende plangrundlag på by-, retningslinje og rammeniveau. De konkrete ændringer er beskrevet i redegørelsens afsnit ”Ændringer i forhold til gældende planlægning.”

Afgrænsning af miljørapporten
I henhold til miljørapportens første fase har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljørapporten. Høringen forløb i perioden 22. september til 20. oktober 2017.

Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Erhvervsstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Nordjylland, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Himmerland, Trafikstyrelsen,  Region Nordjylland, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Miljø- og Fødevareministeriet, Beredskabscenter Aalborg, Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg Havn, Aalborg Kommune (Miljø- og Energiforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Forvaltning, Forsyningsvirksomhederne, Sundhed- og Kulturforvaltningen)

Følgende parter sendte input til miljørapportens indhold i høringsfasen:

• Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen
• Aalborg Kommune, Park & Natur
• Aalborg Kommune, Trafik & Veje

Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen gør opmærksom på, at der er ført miljøtilsyn på Østpieren i Hals, og at planlægning for boliger her formodentlig vil udgøre en miljøkonflikt. Dette kommuneplantillæg indeholder ingen konkrete ændringer af plangrundlaget for Østpieren – kommuneplanrammer er uændrede. Men i kapitlet om byudviklingsplan for Hals er det beskrevet som en strategi, at Østpieren skal skifte anvendelse fra ren havneerhverv, og at det skal ske ifm. en kommende særlig planproces. De potentielle miljøkonflikter vurderes, og evt. håndteres, i den kommende konkrete planproces for Østpieren.

Aalborg Kommune, Park & Natur gør opmærksom på, at der ligger et Natura 2000-område tæt på, at der løber et beskyttet dige gennem Hals Camping, og at der skal tages hensyn til EU-habitatdirektivets bilag IV-arter. Nærheden til Natura 2000 og områdets dyreliv er redegjort for i det følgende. Det beskyttede sten- og jorddige ved Hals Camping er beskrevet og sikret i kommuneplanrammen, dvs. der skal tages hensyn i den konkrete lokalplanlægning for området.

Aalborg Kommune, Trafik & Veje gør opmærksom på, at den fremtidige vejbetjening af de nye boligområder og den forventede mertrafik bør vurderes. Derudover bør miljørapporten indeholde vurderinger af trafiksikkerhed og fremkommelighed, især for de lette trafikanters vedkommende.

På baggrund af ovenstående er miljørapportens fokusområder følgende:

• Biologisk mangfoldighed, fauna og flora, herunder Natura 2000 og Bilag IV-arter.
• Landskab, med fokus på nærhed til kysten.
• Arkitektur og kulturarv, med fokus på kulturmiljøet i Hals bymidte og havn.
• Befolkningens levevilkår og materielle goder, herunder trafik og turisme.
• Menneskers sundhed, med fokus på trafiksikkerhed, støj og rekreation.
• Klimatiske faktorer.

Emner som ikke har været relevante at have fokus på i forhold til ændringerne i kommuneplanen på dette overordende startegiske niveau, og på baggrund af det mindre omfang af nye arealudlæg, er:

• Jordbund og jordarealer.
• Luft.
• Arkæologisk og arkitektonisk arv.
• Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker.
• Ressourceeffektivitet.

Ikke teknisk resumé - hovedkonklusioner af miljørapporten
Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Hals.

Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Hals, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.

Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.

De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Hals grænser op til et såkaldt Natura 2000-område, som er et natur- og fuglebeskyttelsesområde. Fugle eller andre dyr bliver dog ikke påvirket af kommunaleplantillægget i væsentlig omfang.

Landskab
Hals ligger ved kysten, hvor der gælder særlige regler for placering af byer og anlæg. De nye boligomåder ligger bag ved eksisterende boliger, hvilket betyder, at de ikke kan ses fra vandet.

Arkitektur og kulturarv
Hele Hals bymidte og havn er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø, som skal beskyttes. Der er taget hensyn til dette i kommuneplantillægget, da kommuneplanrammerne for de enkelte bydele og kvarterer indeholder bestemmelser om bevaring af kulturmiljøet.

Befolkningens levevilkår og materielle goder
Der ligger i dag en reservation til en ny vej nord om Hals. Denne reservation tages ud planlægningen. Fordelen ved en omfartsvej er, at trafik uden direkte ærinde i byen ledes udenom, og at byen dermed aflastes for unødig biltrafik. Ulempen ved en omfartsvej er, at den er dyr, og at gennemkørende trafik ikke gør ophold i byen, hvorved byen risikerer at miste noget af sit liv og omsætning, som trafikken er med til at skabe. 

Kommuneplantillægget omdanner Hals Camping til et boligområde. Det har dog en marginal betygning for den samlede turisme i området. Omvendt giver det plads til et attraktivt boligområde.

Menneskers sundhed
De to nye boligområder ligger tilpas langt væk fra skydebanen for Hals Skytteforeningen, men der kan være trafikstøj fra Strandvejen. Dette vurderes nærmere i forbindelse med en lokalplan for området.

Kommuneplantillægget tager hånd om færdsel for de lette trafikanter, bl.a. ved at sikre et sammenhængende stisystem. Dette er også positivt i forhold til friluftslivet, da det giver bedre forbindelser mellem by og natur, hvilket kan påvirke menneskers sundhed, både fysisk og mentalt.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Ikke relevant i Hals.

Klimatiske faktorer
Hals Havn og dele af bymidten har mere end 5 % risiko for oversvømmelse hvert år. Det skal der tages hensyn til i den videre planlægning.

Miljøvurdering
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb. Som nævnt er miljøvurderingen lavet på et overordnet niveau, da kommuneplantillægget fastlægger rammer for byudvikling i Hals på overordnet niveau.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

Natura 2000
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne.

Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.

Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, som grænser helt op til Hals by ved havnen. Kommuneplantillægget indeholder ingen konkrete ændringer omkring havnen, som kan påvirke Natura 2000-området.

Det eneste nyudlæg til boliger, ramme 9.4.B8 Ved Nordmandshage, og omdannelse af Hals Camping ligger begge ca. 1 km fra Natura 2000-området. I kraft af afstanden, vurderes dette kommuneplantillæg hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter at kunne medføre væsentlige påvirkninger ind i Natura 2000-området.

Bilag IV-arter og dyreliv
Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Det handler bl.a. om forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder og mod at forstyrre fugle på reder.

Nyudlægget til boliger, ramme 9.4.B8 Ved Nordmandshage, og omdannelse af Hals Camping ligger i udbredelsesområdet for flere landlevende arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. Af disse arter vurderes områderne at indgå som fouragerende og ledelinje for flagermus. Især diget og trærækken på Hals Campings sydlige del anvendes med stor sandsynlighed som ledelinje for områdets bestand af flagermus. Kommuneplanrammen siger, at sten- og jorddiget skal bevares.

Herudover vurderes kommuneplantillægget uden væsentlig betydning for arter og naturtyper omfattet af EU-habitatdirektivet.

Grøn-blå struktur
Kommuneplantillægget udpeger arealerne omkring Skiveren som et bynært skovrejsningsområde. Overordnet vurderes mere bynær skov at være positiv i forhold til den biologiske mangfoldighed i området.

Der stilles desuden krav til, at der etableres grønne sammenhængende friarealer i forbindelse med de nye boligområder.

Beskyttet natur §3
Udover ovennævnte ændrer kommuneplantillægget ikke planlægningen for områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Landskab

Kystnærhedszonen
Hele Hals ligger inden for kystnærhedszonen. Det åbne danske kystlandskab er enestående i Europa. Det er en national interesse at bevare de åbne danske kyster, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdierne har høj prioritet.

Af Planlovens § 5 b fremgår, at der i kystnærhedszonen kun må planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Udgangspunktet for nye byzonearealer er, at de skal lokaliseres væk fra kysten og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Planlægningsmyndigheden skal i fornødent omfang belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen. Ved planlægningen i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur. Samtidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning.

Ifølge Planlovens § 16 stk. 3 skal der, for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,50 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelse af natur- og friluftsmæssige interesser.

Hals er den største by i denne del af kommunen. Samtidigt er Hals i kommuneplanens hovedstruktur (Fysiske Vision 2025) udpeget som en oplandsby med særligt byvækstpotentiale. Det betyder, at der er brug for arealer til byvækst. Og hele Hals ligger inden for kystnærhedszonen, så det er ikke muligt at finde en placering til boliger uden for.

Nyudlægget til boliger, ramme 9.4.B8 Ved Nordmandshage, ligger inden for kystnærhedszonen. Området har boligområder syd og vest for og golfbane nord og øst for landværts. På den måde er området allerede omkranset af bymæssige formål. Der er ingen væsentlige natur og landskabsmæssige interesser på området. Som det ses af kortet ligger området bag det eksisterende boligområde Korsholm. Samtidigt er området helt fladt, og der kan kun opføres bebyggelse på op til 8,5 m, jf. kommuneplanrammen. Det betyder, at området ikke kan ses fra kysten. På billedet ses bebyggelsen Korsholm set fra kysten. Det er bag denne, at nyudlægget ligger.

Geologi
Hele Hals-området er udpeget som geologisk interesseområde, jf. kommuneplanens retningslinje 11.3.14 Geologiske beskyttelses- og interesseområder. Det vurderes ikke, at kommuneplantillæggets ændringer vil tilsløre eller ødelægge de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.

Fredninger
Hals Skanse ligger som et større fredet areal midt i Hals. Hvor udsigtslinjer tidligere var sikret i lokalplan og servitutter, er de nu også beskrevet i kommuneplanens rammer for de relevante områder. Det er en del af strategien i byudviklingsplanen, at Skansen på sigt skal hænge bedre sammen med byen og bruges mere aktivt som et rekreativt bynært område. Eventuelle påvirkninger af miljøet og fredningen vurderes i forbindelse med de konkrete tiltag, fx i forbindelse med anlæggelse af en sti mellem havn og Skanse.

Landskabelig værdi
Hals ligger i et smukt landskab med både kystlandskabet mod syd og øst, samt en "grøn ryg" udenom byen mod vest og nord. I byudviklingsplanen lægges der særlig vægt på byens overgang mod det åbne land, samt områdernes fremtræden langs store veje og i erhvervsområder for at sikre et harmonisk og attraktivt landskabsbillede. Desuden er der fokus på grønne kvaliteter og sammenhænge, der gavner både natur og friluftsliv.

Arkitektur og kulturarv
Byudviklingsplanen har stor fokus på bymidten og Midtergade. Det er her, at aktiviteter der skaber liv, skal placeres, herunder mødesteder. Dermed vil planen på sigt medføre en positiv påvirkning i forhold til bymiljøet. Samtidigt er det strategien, at ca. 1/3 af de nye boliger skal findes ved fortætning og fornyelse primært i og omkring bymidten.

Hele Hals bymidte og havn er udpeget som et værdifuld kulturmiljø. Derfor står der i de relevante kommuneplanrammer, at ny bebyggelse skal udformes under hensynstagen til de historiske bymiljøer, for at bevare det helstøbte bymiljø. Ligeledes står der, at de rumlige og arkitektoniske kvaliteter langs Midtergade og Havnegade skal sikres i lokalplaner vha. byggelinjer eller lignende.

I dag findes der allerede en lokalplan, som i vid udstrækning tager hånd om det bevaringsværdige kulturmiljø omkring Hals bymidte. Da der ikke ændres på denne eller rammer herfor, vurderes der ikke at være væsentlige ændringer.

Befolkningens levevilkår og materielle goder

Fremkommelighed og trafik
Kommuneplantillægget indebærer, at vejreservationen nord om Hals droppes og tages ud af planlægningen. Vurderingen er, at trafikbelastningen på Aalborgvej ikke har eller sandsynligvis kommer til at nå et niveau, der berettiger etablering af en omfartsvej, der ikke er uden udfordringer. Trafikken i Hals er meget sæsonafhængig. Om sommeren er der masser af turister i sommerhusene, mens trafikken er forholdsvis begrænset i resten af året. Hertil kommer, at det er trafikken gennem byen, som er med til at skabe liv og omsætning i byens butikker og restauranter, hvilket prioriteres meget højt.

Det forventes, at 50-60 boliger på Hals Camping-området med en blanding af åben lav og tæt-lav boliger vil generere ca. 270 kørsler om dagen (køreture pr. døgn). Det er mere end campingpladsen tidligere genererede. Området skal vejbetjenes fra Vejdybet, som har god kapacitet og adgang til det overordnede vejnet. Dette betyder, at der ikke forventes væsentlige trafikale påvirkninger.

Etablering af ca. 40 boliger på ejendommen Nordmandshage 35, med en blanding af åben lav og tæt lav boliger, vil forventeligt generere ca. 200 kørsler om dagen (køreture pr. døgn). Området får vejadgang fra Nordmandshage, som er en lokal vejforbindelse i den østlige del af Hals. Det vurderes, at en del biltrafik fra boligområdet vil benytte Vejdybet fremfor at køre gennem byen. Det betyder, at der ikke forventes væsentlige trafikale påvirkninger.

Trafikpåvirkninger i forbindelse med omdannelse og fortætning vurderes fra sag til sag, men forventes klaret via det eksisterende vejnet.

Der er gode muligheder for at benytte cykel som transportmiddel i de to nye boligområder, da der er under 1 km til skole, indkøb mm.

Turisme
Som beskrevet under ”Ændringer af kommuneplanrammer” i ”Ændringer i forhold til gældende planlægning” har det naturligvis nogle konsekvenser for turismen at omdanne Hals Camping til boliger. I det følgende redegøres for de turistmæssige konsekvenser.

VisitNordjylland fik i 2014 udarbejdet ”Turismens økonomiske betydning i kystdestination Hals”, som er det seneste og bedste vidensgrundlag, vi har. Analysens formål var at give en status for turismens direkte og afledte økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning for kystbydestinationen Hals. Kystbydestinationen Hals skal forstås bredt og dækker hele den strækning og område, som Aalborg Kommune og VisitAalborg i dag kalder Aalborg Kyst, dvs. fra nord for Hou til syd for Lille Vildmose.

I 2014 blev der omsat for 582 mio. kr. på forskelige overnatningsformer i ”Kystdestination Hals”. Heraf udgjorde camping 41 mio. kr., svarende til 7 %. Den altovervejende overnatningsform er sommerhuse, enten eget eller lejet, idet personer i sommerhuse samlet set står for 63 % af turismeomsætningen. Det er betydeligt mere end Aalborg Kommune, Nordjylland og Danmark. Det kommer tydeligt til udtryk i landskabet med ca. 4.200 sommerhuse nord for Hals og ca. 1.000 syd for fjorden.

Undersøgelsen inkluderer fem campingpladser – tre syd for Limfjorden; Egense Strand Camping, Dokkedal Camping og Frydenstrand Camping – og to nord for; Hals Strand Camping (Lagunen) og Hals Camping. Af de to nordlige campingpladser er Hals Strand Camping klart den største med ca. 400 pladser. Hals Camping, der nu er lukket, havde til sammenligning ca. 130 pladser. Campingpladsen havde tilladelse til at udvide op til 170 pladser, men belægningen har i en årrække ligget under 50 %.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at Hals Camping har stået for 1-2 % af den samlede overnatning i ”Kystdestination Hals”. Det betyder, at nedlæggelse af campingpladsen ikke vil ændre på turismebilledet i området, som primært består af egne og lejede feriehuse og en mindre del endagsturister.

Med til vurderingen hører, at en del af de tidligere campister på Hals Camping sandsynligvis vil søge til Hals Strand Camping, som er i gang med at udvide med bl.a. et udendørs badeland med åbning sommeren 2018.

Menneskers sundhed

Støj
Begge de nye boligområder ligger inden for støjkonsekvenszonen for skydebanen for Hals Skytteforening. Der er tale om en ”opmærksomhedszone” og skytteforeningen har ifm. deres miljøgodkendelse redegjort for, at grænseværdien på 66 dB er overholdt ved de nærmeste naboer med de tilladte skydetider. Da de nærmeste boliger ligger tættere på skydebanen end de to nye boligområder, vurderes der ikke at være et miljømæssigt problem.

Området Hals Camping vurderes at være belastet af støj fra Strandvejen. Størrelsen af problemet og evt. afværgeforanstaltninger håndteres i forbindelse med en lokalplanproces for området, jf. bestemmelserne i kommuneplanrammen for området.

Trafiksikkerhed
I forhold til sikker skolevej er det en udfordring, at Hals Skole ligger nord for Strandvejen/Aalborgvej, mens de to nye boligområder ligger syd for (ligesom størstedelen af byen i øvrigt). Det betyder, at alle børn skal krydse en større vej.

Forhold omkring sikre skoleveje og forbindelser for lette trafikanter og de nye boligområder vil i dette kommuneplantillæg blive imødekommet ved at stille krav i rammerne om, at der etableres stiforbindelse gennem de to boligområder, som kobler op på Nordmandshage og det øvrige stinet.

Fortætning i bymidten kan være en udfordring i forhold til trafiksikkerhed, da bymidten består af en meget gammel vejstruktur med smalle krogede gadeforløb. Eventuelle problemer skal håndteres fra sag til sag.

Friluftsliv og rekreative interesser
Umiddelbart vurderes kommuneplantillægget at have en positiv påvirkning på de rekreative muligheder i Hals. Det er en del af byudviklingsplanen, at der skal sikres sammenhæng mellem de rekreative områder og bedre sammenhæng mellem by og naturområderne udenfor. Ikke mindst adgangen til Limfjorden, specielt omkring havnen, skal forbedres. Dette sikres bl.a. gennem udpegning af rekreative stier og reservationer til nye stiforbindelser, der skal være med til at binde sammen.

En bedre kobling til naturen via stier vil give mulighed for flere og mere varierde landskabsoplevelser, hvilket kan bidrage til et sundere liv, herunder forebyggelse mod stress, diabetes, overvægt og lignende livsstilsygdomme. Desuden understøtter bedre friluftsmuligheder menneskernes naturlige forbundenhed med naturen, fx ved hjælp af et bedre stinet.

Grundvand, overfladevand og jordbund

Grundvandsinteresser
Hele Hals ligger uden for områderne med drikkevandsinteresser.

Limfjorden, vandløb, søer og vådområder
Det vurderes ikke, at kommuneplantillægget indeholder ændringer, der påvirker Limfjorden eller vandløb.

Klimatiske faktorer
Klimaet ændrer sig - og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havvandsstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima, herunder stigende grundvandsstand og vandstanden i havet.

Som en konsekvens af øgede og voldsommere regnmængder er det relevant, i øget omfang, at forholde sig til håndtering af regnvand.

Klimaændringerne lægger et stort pres på kloaksystemerne. Der er derfor behov for, i højere grad end tidligere, at regnvand håndteres via forsinkelse eller nedsivning.

Begrebet Lokal Anvendelse/afledning af Regnvand (LAR) har været kendt i Danmark siden starten af 1990érne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med, eller erstattes af, forskellige teknikker til afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer. LAR- elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning.

Som beskrevet i afsnit ”Kyst og klima” under ”Forudsætninger” har arealerne ved fjorden og lidt af bymidten mere end 5 % risiko for oversvømmelse hvert år. Det er ikke noget, der påvirker de to nye boligområder. Men det er klart noget, man skal have fokus på i en kommende planproces for Østpieren på havnen.

For alle kommuneplanrammer, som er i risikozonen, er der tilføjet bestemmelser om, at en kommende lokalplan for området skal indeholde bestemmelser for sikring mod oversvømmelse, jf. kommuneplanens retningslinje 2.1.6.

Alternativer
Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.

0-alternativet
0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Dette indebærer bl.a., at Hals Nord-planen fortsat skal være gældende med rammer og perspektivområder. Som beskrevet tidligere har byudviklingen været meget begrænset de sidste 10 år. En periode som både indeholder finanskrise, men også stor vækst i Aalborg Kommune i de sidste år. Der er dog intet, som tyder på, at udviklingen i Hals pludselig vil ændre sig. Vurderingen af 0-alternativet er således, at der ikke ville være sket væsentlige ændringer i Hals.

Men Hals er udpeget som en oplandsby med særlig byvækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed og kvaliteter, så der er et politisk ønske om fortsat at kunne udbygge byen. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre denne planproces med fokus på en strategisk byudviklingsplan, som peger på nye udviklingsmuligheder. Som forhåbentligt får sat en positiv vækst og udvikling i gang i Hals by. 

Byudvikling mod vest
I forbindelse med fordebatten er der både investorer og borgere, som har foreslået at bygge mod vest. Det vil være en naturlig udbygning af parcelhusene ved Jacob Severins Vej, som er den seneste udbygning af Hals fra 2006. Området er rimelig vellykket og populært. Nogle af de positive ting ved denne byudviklingsretning er, at man allerede har veje og anden infrastruktur, og at det kunne give mulighed for at lave en mere spændende ankomst til byen fra vest. En anden fordel ved byudvikling mod vest er, at så kunne man beholde campingpladsen til ferie-/fritidsformål.

Den store udfordring ved byudvikling mod vest er kystnærhedszonen, som hele Hals by er omfattet af. Planlægning i kystnærhedszonen kræver en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, der bygger på:

• at behovet for bebyggelsen og dens kystnærhed skal foreligge.
• at udgangspunktet for en lokalisering er størst mulig afstand fra kystlinjen fortrinsvis bag eksisterende by (og eventuelt uden for kystnærhedszonen).
• at lokaliseringen skal afvejes imod andre væsentlige natur-, miljø- og rekreative hensyn (lokaliseringsalternativer).
• at placering og udformning forudsætter størst mulig hensyntagen til landskab og natur.

Gammel Hals Kommune forsøgte i flere omgange at få udstykket området til boliger, men fik nej fra staten. (Dette var bl.a. en af baggrundene for nord-planen.) Den store forskel fra byudvikling mod øst (Hals Camping og Nordmandshage 35) og byudvikling mod vest er, at arealerne mod øst ligger bag eksisterende bebyggelse.

Den moderniserede planlov fra 2017 giver kommunerne mulighed for at ansøge Erhvervsministeren om udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Med udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen får byrådet mulighed for at udvikle byer, landsbyer og områder i det åbne land uden at tage særlige hensyn til nærhed til kysten. I udlagte udviklingsområder ”ophæves” kravet om særlig funktionel og planlægningsmæssig begrundelse for kystnærhed for planer og projekter. Udviklingsområder skal placeres uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.

Aalborg Byråd har vedtaget Tillæg til Planstrategi 2016, hvor arealerne vest for Hals indgår som et ønske til udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Tillæg til Planstrategi 2016 udgør grundlaget for Aalborg Kommunes ansøgning til Erhvervsministeren om udpegningen af udviklingsområder, sendt oktober 2017. Hvis Erhvervsministeren godkender ansøgningen, skal ministeren medtage arealet i et Landsplandirektiv. Først herefter kan kommunen planlægge for arealerne.

Der er således åbnet op for, at der muligvis kan ske byudvikling mod vest i Hals på sigt.

Placering af butikker i byens udkant / udvidelse af bymidten
I løbet af planprocessen er der flere developere og enkelte borgere, som har ønsket at placere en dagligvarebutik ved ankomsten til Hals ved de overordnede veje, primært Aalborgvej, men også Strandvejen har været nævnt. Byudviklingsplanen fastholder, at butikker skal placeres i bymidten og udvider ikke bymidteafgrænsningen for butikker.

Etablering af en ny dagligvarebutik i byens udkant ved de overordnede veje vil gøre det lettere for billister og turister med campingvogne. Omvendt vil det blive længere og mere besværligt for de fleste cykelister og fodgængere. Og jævnfør Aalborg Kommuneplans retningslinjer om butikker, er det målet i Aalborg Kommune at prioritere fodgængere og cyklister i de lokale områder.

Der er tre dagligvarebutikker i Hals i dag. Aalborg Kommunes detailhandelsanalyse fra 2018 viser, at der ikke er omsætningspotentiale for en fjerde butik. Derudover viser erfaringer fra dagligvarebranchen, at en discountbutik på ca. 1.000 m² dagligt genererer ca. 500-1.000 kunder alt efter type, beliggenhed mv. Og der er en betydelig sammenhæng og kundeflow mellem dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Hvis en dagligvarebutik lukker i bymidten eller flyttes ud til indfaldsvejene, medfører det erfaringsmæssigt lukning af 2-4 udvalgsvarebutikker. Det er derfor vigtigt, at fokusere placeringen af butikker, så de forstærker hinanden. Og det er Aalborg Byråds klare mål at fastholde og udvikle butikslivet omkring bymidten.

Afbødende foranstaltninger og overvågning
Generelt er miljøvurdering en proces, der gennemføres løbende i forbindelse med arbejdet med kommuneplantillægget, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.

Byudviklingsplanen for Hals er udarbejdet som et kommuneplantillæg - en form for en områderevision - der angiver fremtidsperspektiverne for byens udvikling i de kommende 12 år.

Planens indhold bevæger sig på et overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødende foranstaltninger og overvågningsprogrammer.

Byudviklingsplanen bliver fulgt op af konkrete lokalplaner og projekter. I processen med disse planer, vil arbejdet med de valgte fokusområder i miljørapporten blive videreført.

Sammenfattende redegørelse
I forbindelse med byrådets endelige godkendelse af kommuneplantillægget, og efter den offentlige høring, skal der efter §13 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) foreligge en sammenfattende redegørelse.

Integrering af miljøhensyn i planen
Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er forsøgt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområde til andre formål, landskab og nærhed til kysten, kulturmiljø, trafikstruktur, naturinteresser og klimaforhold. Miljørapporten har medvirket til at afdække disse relevante miljøforhold i relation til forskellige bindinger i byen.

Behandling af udtalelser indkommet i offentlighedsfasen
I forbindelse med offentlighedsfasen er indkommet seks bemærkninger af forskellig karakter.

Miljøstyrelsen påpeger, at der kan være en konflikt mellem bynær skov og beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Dette har givet anledning til en konsekvensrettelse, hvor skovrejsningsområdet langs Skiveren tilpasses, som § 3 området tages ud af udpegningen.

Hals Golf Klub påpeger, at der kan være en konflikt mellem boliger og vildfarne golfbolde. Det har resulteret i krav om henholdsvis byggelinjer og bevaring af beplantning i de relevante kommende boligområder.

Hals Samråd påpeger bl.a. nye erhvervsgrunde og planlægning for Østpieren som vigtige for at sikre udvikling i Hals. Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer, men det er centrale punkter i udviklingsplanen.

Valg af plan ud fra de behandlede alternativer
Miljørapporten beskriver to alternativer; 0-alternativet og byudvikling mod vest.

0-alternativet er ikke valgt, da Hals er udpeget som en oplandsby med særlig byvækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed og kvaliteter. Det er derfor et politisk ønske fortsat at kunne udbygge byen. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre denne planproces med fokus på en strategisk byudviklingsplan, som peger på nye udviklingsmuligheder. Som forhåbentligt får sat en positiv vækst og udvikling i gang i Hals by.

Den store udfordring ved byudvikling mod vest er kystnærhedszonen, som hele Hals by er omfattet af. Planlægning i kystnærhedszonen kræver en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Gl. Hals Kommune forsøgte i flere omgange at få udstykket området vest for Jacob Severins Vej til boliger, men fik nej fra staten. Begrundelsen var bl.a., at udgangspunktet for byudvikling er størst mulig afstand fra kystlinjen, fortrinsvis bag eksisterende by og eventuelt uden for kystnærhedszonen. Dette var bl.a. en af baggrundene for nord-planen.

 Den moderniserede planlov fra 2017 giver kommunerne mulighed for at ansøge Erhvervsministeren om udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. I oktober 2017 har Aalborg Kommune sendt en ansøgning til ministeren med udgangspunkt i ”Tillæg til Planstrategi 2016”, som Byrådet har vedtaget. I ansøgningen indgår arealerne vest for Hals. Der er således en chance for, at der kan ske byudvikling mod vest for Hals på sigt. På nuværende tidspunkt er det kun muligt at bygge mod øst. Desuden er arealerne mod øst er meget attraktive i forhold til bl.a. nærhed til skov og adgang til havet.

Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen
Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er der ikke planer om at iværksætte konkrete overvågningsprogrammer. Realiseringen af byudviklingsplanen kræver opfølgende detailplanlægning. Derfor vil opfølgning og eventuel lovovervågning ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner, ved administration af sektorlovgivning og ved VVM-screening eller miljøkonsekvensrapport for større bygge- og anlægsprojekter.