Hvad er en miljørapport? "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.
Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store og miljøbelastende projekter listet i lovens Bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde.
For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsing) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.
Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for den tilhørende plan – i dette tilfælde kommuneplantillæg.
Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.
Planens formål og indhold Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals. Idet kommuneplantillægget fastlægger strategi og nogle rammer på overordnet niveau for byudvikling i Hals, skal miljøvurdering også foretages på et overordnet niveau. De steder, hvor kommuneplantillægget indeholder mere konkret planlægning fx nyudlæg er det muligt at lave en mere konkret miljøvurdering.
Indhold og hovedformål Der henvises til afsnittet "Baggrund og formål" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg.
Forhold til anden planlægning Der henvises til afsnittet "Forudsætninger" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg, hvor eksisterende planlægningsmæssige bindinger herunder kystnærhedszone, klimaforhold og fredninger gennemgås.
Ændringer i forhold til gældende planlægning Byudviklingsplanen for Hals medfører en række ændringer af det gældende plangrundlag på by-, retningslinje og rammeniveau. De konkrete ændringer er beskrevet i redegørelsens afsnit ”Ændringer i forhold til gældende planlægning.”
Afgrænsning af miljørapporten I henhold til miljørapportens første fase har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljørapporten. Høringen forløb i perioden 22. september til 20. oktober 2017.
Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Erhvervsstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Nordjylland, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Himmerland, Trafikstyrelsen, Region Nordjylland, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Miljø- og Fødevareministeriet, Beredskabscenter Aalborg, Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg Havn, Aalborg Kommune (Miljø- og Energiforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Forvaltning, Forsyningsvirksomhederne, Sundhed- og Kulturforvaltningen)
Følgende parter sendte input til miljørapportens indhold i høringsfasen:
- Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen
- Aalborg Kommune, Park & Natur
- Aalborg Kommune, Trafik & Veje
Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen gør opmærksom på, at der er ført miljøtilsyn på Østpieren i Hals, og at planlægning for boliger her formodentlig vil udgøre en miljøkonflikt. Dette kommuneplantillæg indeholder ingen konkrete ændringer af plangrundlaget for Østpieren – kommuneplanrammer er uændrede. Men i kapitlet om byudviklingsplan for Hals er det beskrevet som en strategi, at Østpieren skal skifte anvendelse fra ren havneerhverv, og at det skal ske ifm. en kommende særlig planproces. De potentielle miljøkonflikter vurderes, og evt. håndteres, i den kommende konkrete planproces for Østpieren.
Aalborg Kommune, Park & Natur gør opmærksom på, at der ligger et Natura 2000-område tæt på, at der løber et beskyttet dige gennem Hals Camping, og at der skal tages hensyn til EU-habitatdirektivets bilag IV-arter. Nærheden til Natura 2000 og områdets dyreliv er redegjort for i det følgende. Det beskyttede sten- og jorddige ved Hals Camping er beskrevet og sikret i kommuneplanrammen, dvs. der skal tages hensyn i den konkrete lokalplanlægning for området.
Aalborg Kommune, Trafik & Veje gør opmærksom på, at den fremtidige vejbetjening af de nye boligområder og den forventede mertrafik bør vurderes. Derudover bør miljørapporten indeholde vurderinger af trafiksikkerhed og fremkommelighed, især for de lette trafikanters vedkommende.
På baggrund af ovenstående er miljørapportens fokusområder følgende:
- Biologisk mangfoldighed, fauna og flora, herunder Natura 2000 og Bilag IV-arter.
- Landskab, med fokus på nærhed til kysten.
- Arkitektur og kulturarv, med fokus på kulturmiljøet i Hals bymidte og havn.
- Befolkningens levevilkår og materielle goder, herunder trafik og turisme.
- Menneskers sundhed, med fokus på trafiksikkerhed, støj og rekreation.
- Klimatiske faktorer.
Emner som ikke har været relevante at have fokus på i forhold til ændringerne i kommuneplanen på dette overordende startegiske niveau, og på baggrund af det mindre omfang af nye arealudlæg, er:
- Jordbund og jordarealer.
- Luft.
- Arkæologisk og arkitektonisk arv.
- Større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker.
- Ressourceeffektivitet.
Ikke teknisk resumé - hovedkonklusioner af miljørapporten Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Hals.
Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Hals, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.
Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.
De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Hals grænser op til et såkaldt Natura 2000-område, som er et natur- og fuglebeskyttelsesområde. Fugle eller andre dyr bliver dog ikke påvirket af kommunaleplantillægget i væsentlig omfang.
Landskab Hals ligger ved kysten, hvor der gælder særlige regler for placering af byer og anlæg. De nye boligomåder ligger bag ved eksisterende boliger, hvilket betyder, at de ikke kan ses fra vandet.
Arkitektur og kulturarv Hele Hals bymidte og havn er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø, som skal beskyttes. Der er taget hensyn til dette i kommuneplantillægget, da kommuneplanrammerne for de enkelte bydele og kvarterer indeholder bestemmelser om bevaring af kulturmiljøet.
Befolkningens levevilkår og materielle goder Der ligger i dag en reservation til en ny vej nord om Hals. Denne reservation tages ud planlægningen. Fordelen ved en omfartsvej er, at trafik uden direkte ærinde i byen ledes udenom, og at byen dermed aflastes for unødig biltrafik. Ulempen ved en omfartsvej er, at den er dyr, og at gennemkørende trafik ikke gør ophold i byen, hvorved byen risikerer at miste noget af sit liv og omsætning, som trafikken er med til at skabe.
Kommuneplantillægget omdanner Hals Camping til et boligområde. Det har dog en marginal betygning for den samlede turisme i området. Omvendt giver det plads til et attraktivt boligområde.
Menneskers sundhed De to nye boligområder ligger tilpas langt væk fra skydebanen for Hals Skytteforeningen, men der kan være trafikstøj fra Strandvejen. Dette vurderes nærmere i forbindelse med en lokalplan for området.
Kommuneplantillægget tager hånd om færdsel for de lette trafikanter, bl.a. ved at sikre et sammenhængende stisystem. Dette er også positivt i forhold til friluftslivet, da det giver bedre forbindelser mellem by og natur, hvilket kan påvirke menneskers sundhed, både fysisk og mentalt.
Grundvand, overfladevand og jordbund Ikke relevant i Hals.
Klimatiske faktorer Hals Havn og dele af bymidten har mere end 5 % risiko for oversvømmelse hvert år. Det skal der tages hensyn til i den videre planlægning.
Miljøvurdering Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb. Som nævnt er miljøvurderingen lavet på et overordnet niveau, da kommuneplantillægget fastlægger rammer for byudvikling i Hals på overordnet niveau.
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Natura 2000 EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne.
Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.
Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, som grænser helt op til Hals by ved havnen. Kommuneplantillægget indeholder ingen konkrete ændringer omkring havnen, som kan påvirke Natura 2000-området.
Det eneste nyudlæg til boliger, ramme 9.4.B8 Ved Nordmandshage, og omdannelse af Hals Camping ligger begge ca. 1 km fra Natura 2000-området. I kraft af afstanden, vurderes dette kommuneplantillæg hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter at kunne medføre væsentlige påvirkninger ind i Natura 2000-området.
Bilag IV-arter og dyreliv Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Det handler bl.a. om forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder og mod at forstyrre fugle på reder.
Nyudlægget til boliger, ramme 9.4.B8 Ved Nordmandshage, og omdannelse af Hals Camping ligger i udbredelsesområdet for flere landlevende arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. Af disse arter vurderes områderne at indgå som fouragerende og ledelinje for flagermus. Især diget og trærækken på Hals Campings sydlige del anvendes med stor sandsynlighed som ledelinje for områdets bestand af flagermus. Kommuneplanrammen siger, at sten- og jorddiget skal bevares.
Herudover vurderes kommuneplantillægget uden væsentlig betydning for arter og naturtyper omfattet af EU-habitatdirektivet.
Grøn-blå struktur Kommuneplantillægget udpeger arealerne omkring Skiveren som et bynært skovrejsningsområde. Overordnet vurderes mere bynær skov at være positiv i forhold til den biologiske mangfoldighed i området.
Der stilles desuden krav til, at der etableres grønne sammenhængende friarealer i forbindelse med de nye boligområder.
Beskyttet natur §3 Udover ovennævnte ændrer kommuneplantillægget ikke planlægningen for områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Landskab
Kystnærhedszonen Hele Hals ligger inden for kystnærhedszonen. Det åbne danske kystlandskab er enestående i Europa. Det er en national interesse at bevare de åbne danske kyster, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdierne har høj prioritet.
Af Planlovens § 5 b fremgår, at der i kystnærhedszonen kun må planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Udgangspunktet for nye byzonearealer er, at de skal lokaliseres væk fra kysten og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Planlægningsmyndigheden skal i fornødent omfang belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen. Ved planlægningen i kystnærhedszonen skal der tages størst mulig hensyn til landskab og natur. Samtidig skal planlægningen afvejes imod andre væsentlige miljøinteresser og bymæssige værdier ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning.
Ifølge Planlovens § 16 stk. 3 skal der, for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,50 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelse af natur- og friluftsmæssige interesser.
Hals er den største by i denne del af kommunen. Samtidigt er Hals i kommuneplanens hovedstruktur (Fysiske Vision 2025) udpeget som en oplandsby med særligt byvækstpotentiale. Det betyder, at der er brug for arealer til byvækst. Og hele Hals ligger inden for kystnærhedszonen, så det er ikke muligt at finde en placering til boliger uden for.
Nyudlægget til boliger, ramme 9.4.B8 Ved Nordmandshage, ligger inden for kystnærhedszonen. Området har boligområder syd og vest for og golfbane nord og øst for landværts. På den måde er området allerede omkranset af bymæssige formål. Der er ingen væsentlige natur og landskabsmæssige interesser på området. Som det ses af kortet ligger området bag det eksisterende boligområde Korsholm. Samtidigt er området helt fladt, og der kan kun opføres bebyggelse på op til 8,5 m, jf. kommuneplanrammen. Det betyder, at området ikke kan ses fra kysten. På billedet ses bebyggelsen Korsholm set fra kysten. Det er bag denne, at nyudlægget ligger.
Geologi Hele Hals-området er udpeget som geologisk interesseområde, jf. kommuneplanens retningslinje 11.3.14 Geologiske beskyttelses- og interesseområder. Det vurderes ikke, at kommuneplantillæggets ændringer vil tilsløre eller ødelægge de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.
Fredninger Hals Skanse ligger som et større fredet areal midt i Hals. Hvor udsigtslinjer tidligere var sikret i lokalplan og servitutter, er de nu også beskrevet i kommuneplanens rammer for de relevante områder. Det er en del af strategien i byudviklingsplanen, at Skansen på sigt skal hænge bedre sammen med byen og bruges mere aktivt som et rekreativt bynært område. Eventuelle påvirkninger af miljøet og fredningen vurderes i forbindelse med de konkrete tiltag, fx i forbindelse med anlæggelse af en sti mellem havn og Skanse.
Landskabelig værdi Hals ligger i et smukt landskab med både kystlandskabet mod syd og øst, samt en "grøn ryg" udenom byen mod vest og nord. I byudviklingsplanen lægges der særlig vægt på byens overgang mod det åbne land, samt områdernes fremtræden langs store veje og i erhvervsområder for at sikre et harmonisk og attraktivt landskabsbillede. Desuden er der fokus på grønne kvaliteter og sammenhænge, der gavner både natur og friluftsliv.
Arkitektur og kulturarv Byudviklingsplanen har stor fokus på bymidten og Midtergade. Det er her, at aktiviteter der skaber liv, skal placeres, herunder mødesteder. Dermed vil planen på sigt medføre en positiv påvirkning i forhold til bymiljøet. Samtidigt er det strategien, at ca. 1/3 af de nye boliger skal findes ved fortætning og fornyelse primært i og omkring bymidten.
Hele Hals bymidte og havn er udpeget som et værdifuld kulturmiljø. Derfor står der i de relevante kommuneplanrammer, at ny bebyggelse skal udformes under hensynstagen til de historiske bymiljøer, for at bevare det helstøbte bymiljø. Ligeledes står der, at de rumlige og arkitektoniske kvaliteter langs Midtergade og Havnegade skal sikres i lokalplaner vha. byggelinjer eller lignende.
I dag findes der allerede en lokalplan, som i vid udstrækning tager hånd om det bevaringsværdige kulturmiljø omkring Hals bymidte. Da der ikke ændres på denne eller rammer herfor, vurderes der ikke at være væsentlige ændringer.
Befolkningens levevilkår og materielle goder
Fremkommelighed og trafik Kommuneplantillægget indebærer, at vejreservationen nord om Hals droppes og tages ud af planlægningen. Vurderingen er, at trafikbelastningen på Aalborgvej ikke har eller sandsynligvis kommer til at nå et niveau, der berettiger etablering af en omfartsvej, der ikke er uden udfordringer. Trafikken i Hals er meget sæsonafhængig. Om sommeren er der masser af turister i sommerhusene, mens trafikken er forholdsvis begrænset i resten af året. Hertil kommer, at det er trafikken gennem byen, som er med til at skabe liv og omsætning i byens butikker og restauranter, hvilket prioriteres meget højt.
Det forventes, at 50-60 boliger på Hals Camping-området med en blanding af åben lav og tæt-lav boliger vil generere ca. 270 kørsler om dagen (køreture pr. døgn). Det er mere end campingpladsen tidligere genererede. Området skal vejbetjenes fra Vejdybet, som har god kapacitet og adgang til det overordnede vejnet. Dette betyder, at der ikke forventes væsentlige trafikale påvirkninger.
Etablering af ca. 40 boliger på ejendommen Nordmandshage 35, med en blanding af åben lav og tæt lav boliger, vil forventeligt generere ca. 200 kørsler om dagen (køreture pr. døgn). Området får vejadgang fra Nordmandshage, som er en lokal vejforbindelse i den østlige del af Hals. Det vurderes, at en del biltrafik fra boligområdet vil benytte Vejdybet fremfor at køre gennem byen. Det betyder, at der ikke forventes væsentlige trafikale påvirkninger.
Trafikpåvirkninger i forbindelse med omdannelse og fortætning vurderes fra sag til sag, men forventes klaret via det eksisterende vejnet.
Der er gode muligheder for at benytte cykel som transportmiddel i de to nye boligområder, da der er under 1 km til skole, indkøb mm.
Turisme Som beskrevet under ”Ændringer af kommuneplanrammer” i ”Ændringer i forhold til gældende planlægning” har det naturligvis nogle konsekvenser for turismen at omdanne Hals Camping til boliger. I det følgende redegøres for de turistmæssige konsekvenser.
VisitNordjylland fik i 2014 udarbejdet ”Turismens økonomiske betydning i kystdestination Hals”, som er det seneste og bedste vidensgrundlag, vi har. Analysens formål var at give en status for turismens direkte og afledte økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning for kystbydestinationen Hals. Kystbydestinationen Hals skal forstås bredt og dækker hele den strækning og område, som Aalborg Kommune og VisitAalborg i dag kalder Aalborg Kyst, dvs. fra nord for Hou til syd for Lille Vildmose.
I 2014 blev der omsat for 582 mio. kr. på forskelige overnatningsformer i ”Kystdestination Hals”. Heraf udgjorde camping 41 mio. kr., svarende til 7 %. Den altovervejende overnatningsform er sommerhuse, enten eget eller lejet, idet personer i sommerhuse samlet set står for 63 % af turismeomsætningen. Det er betydeligt mere end Aalborg Kommune, Nordjylland og Danmark. Det kommer tydeligt til udtryk i landskabet med ca. 4.200 sommerhuse nord for Hals og ca. 1.000 syd for fjorden.
Undersøgelsen inkluderer fem campingpladser – tre syd for Limfjorden; Egense Strand Camping, Dokkedal Camping og Frydenstrand Camping – og to nord for; Hals Strand Camping (Lagunen) og Hals Camping. Af de to nordlige campingpladser er Hals Strand Camping klart den største med ca. 400 pladser. Hals Camping, der nu er lukket, havde til sammenligning ca. 130 pladser. Campingpladsen havde tilladelse til at udvide op til 170 pladser, men belægningen har i en årrække ligget under 50 %.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at Hals Camping har stået for 1-2 % af den samlede overnatning i ”Kystdestination Hals”. Det betyder, at nedlæggelse af campingpladsen ikke vil ændre på turismebilledet i området, som primært består af egne og lejede feriehuse og en mindre del endagsturister.
Med til vurderingen hører, at en del af de tidligere campister på Hals Camping sandsynligvis vil søge til Hals Strand Camping, som er i gang med at udvide med bl.a. et udendørs badeland med åbning sommeren 2018.
Menneskers sundhed
Støj Begge de nye boligområder ligger inden for støjkonsekvenszonen for skydebanen for Hals Skytteforening. Der er tale om en ”opmærksomhedszone” og skytteforeningen har ifm. deres miljøgodkendelse redegjort for, at grænseværdien på 66 dB er overholdt ved de nærmeste naboer med de tilladte skydetider. Da de nærmeste boliger ligger tættere på skydebanen end de to nye boligområder, vurderes der ikke at være et miljømæssigt problem.
Området Hals Camping vurderes at være belastet af støj fra Strandvejen. Størrelsen af problemet og evt. afværgeforanstaltninger håndteres i forbindelse med en lokalplanproces for området, jf. bestemmelserne i kommuneplanrammen for området.
Trafiksikkerhed I forhold til sikker skolevej er det en udfordring, at Hals Skole ligger nord for Strandvejen/Aalborgvej, mens de to nye boligområder ligger syd for (ligesom størstedelen af byen i øvrigt). Det betyder, at alle børn skal krydse en større vej.
Forhold omkring sikre skoleveje og forbindelser for lette trafikanter og de nye boligområder vil i dette kommuneplantillæg blive imødekommet ved at stille krav i rammerne om, at der etableres stiforbindelse gennem de to boligområder, som kobler op på Nordmandshage og det øvrige stinet.
Fortætning i bymidten kan være en udfordring i forhold til trafiksikkerhed, da bymidten består af en meget gammel vejstruktur med smalle krogede gadeforløb. Eventuelle problemer skal håndteres fra sag til sag.
Friluftsliv og rekreative interesser Umiddelbart vurderes kommuneplantillægget at have en positiv påvirkning på de rekreative muligheder i Hals. Det er en del af byudviklingsplanen, at der skal sikres sammenhæng mellem de rekreative områder og bedre sammenhæng mellem by og naturområderne udenfor. Ikke mindst adgangen til Limfjorden, specielt omkring havnen, skal forbedres. Dette sikres bl.a. gennem udpegning af rekreative stier og reservationer til nye stiforbindelser, der skal være med til at binde sammen.
En bedre kobling til naturen via stier vil give mulighed for flere og mere varierde landskabsoplevelser, hvilket kan bidrage til et sundere liv, herunder forebyggelse mod stress, diabetes, overvægt og lignende livsstilsygdomme. Desuden understøtter bedre friluftsmuligheder menneskernes naturlige forbundenhed med naturen, fx ved hjælp af et bedre stinet.
Grundvand, overfladevand og jordbund
Grundvandsinteresser Hele Hals ligger uden for områderne med drikkevandsinteresser.
Limfjorden, vandløb, søer og vådområder Det vurderes ikke, at kommuneplantillægget indeholder ændringer, der påvirker Limfjorden eller vandløb.
Klimatiske faktorer Klimaet ændrer sig - og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havvandsstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima, herunder stigende grundvandsstand og vandstanden i havet.
Som en konsekvens af øgede og voldsommere regnmængder er det relevant, i øget omfang, at forholde sig til håndtering af regnvand.
Klimaændringerne lægger et stort pres på kloaksystemerne. Der er derfor behov for, i højere grad end tidligere, at regnvand håndteres via forsinkelse eller nedsivning.
Begrebet Lokal Anvendelse/afledning af Regnvand (LAR) har været kendt i Danmark siden starten af 1990érne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med, eller erstattes af, forskellige teknikker til afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer. LAR- elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning.
Som beskrevet i afsnit ”Kyst og klima” under ”Forudsætninger” har arealerne ved fjorden og lidt af bymidten mere end 5 % risiko for oversvømmelse hvert år. Det er ikke noget, der påvirker de to nye boligområder. Men det er klart noget, man skal have fokus på i en kommende planproces for Østpieren på havnen.
For alle kommuneplanrammer, som er i risikozonen, er der tilføjet bestemmelser om, at en kommende lokalplan for området skal indeholde bestemmelser for sikring mod oversvømmelse, jf. kommuneplanens retningslinje 2.1.6.
Alternativer Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.
0-alternativet 0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Dette indebærer bl.a., at Hals Nord-planen fortsat skal være gældende med rammer og perspektivområder. Som beskrevet tidligere har byudviklingen været meget begrænset de sidste 10 år. En periode som både indeholder finanskrise, men også stor vækst i Aalborg Kommune i de sidste år. Der er dog intet, som tyder på, at udviklingen i Hals pludselig vil ændre sig. Vurderingen af 0-alternativet er således, at der ikke ville være sket væsentlige ændringer i Hals.
Men Hals er udpeget som en oplandsby med særlig byvækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed og kvaliteter, så der er et politisk ønske om fortsat at kunne udbygge byen. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre denne planproces med fokus på en strategisk byudviklingsplan, som peger på nye udviklingsmuligheder. Som forhåbentligt får sat en positiv vækst og udvikling i gang i Hals by.
Byudvikling mod vest I forbindelse med fordebatten er der både investorer og borgere, som har foreslået at bygge mod vest. Det vil være en naturlig udbygning af parcelhusene ved Jacob Severins Vej, som er den seneste udbygning af Hals fra 2006. Området er rimelig vellykket og populært. Nogle af de positive ting ved denne byudviklingsretning er, at man allerede har veje og anden infrastruktur, og at det kunne give mulighed for at lave en mere spændende ankomst til byen fra vest. En anden fordel ved byudvikling mod vest er, at så kunne man beholde campingpladsen til ferie-/fritidsformål.
Den store udfordring ved byudvikling mod vest er kystnærhedszonen, som hele Hals by er omfattet af. Planlægning i kystnærhedszonen kræver en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, der bygger på:
- at behovet for bebyggelsen og dens kystnærhed skal foreligge.
- at udgangspunktet for en lokalisering er størst mulig afstand fra kystlinjen fortrinsvis bag eksisterende by (og eventuelt uden for kystnærhedszonen).
- at lokaliseringen skal afvejes imod andre væsentlige natur-, miljø- og rekreative hensyn (lokaliseringsalternativer).
- at placering og udformning forudsætter størst mulig hensyntagen til landskab og natur.
Gammel Hals Kommune forsøgte i flere omgange at få udstykket området til boliger, men fik nej fra staten. (Dette var bl.a. en af baggrundene for nord-planen.) Den store forskel fra byudvikling mod øst (Hals Camping og Nordmandshage 35) og byudvikling mod vest er, at arealerne mod øst ligger bag eksisterende bebyggelse.
Den moderniserede planlov fra 2017 giver kommunerne mulighed for at ansøge Erhvervsministeren om udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Med udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen får byrådet mulighed for at udvikle byer, landsbyer og områder i det åbne land uden at tage særlige hensyn til nærhed til kysten. I udlagte udviklingsområder ”ophæves” kravet om særlig funktionel og planlægningsmæssig begrundelse for kystnærhed for planer og projekter. Udviklingsområder skal placeres uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.
Aalborg Byråd har vedtaget Tillæg til Planstrategi 2016, hvor arealerne vest for Hals indgår som et ønske til udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Tillæg til Planstrategi 2016 udgør grundlaget for Aalborg Kommunes ansøgning til Erhvervsministeren om udpegningen af udviklingsområder, sendt oktober 2017. Hvis Erhvervsministeren godkender ansøgningen, skal ministeren medtage arealet i et Landsplandirektiv. Først herefter kan kommunen planlægge for arealerne.
Der er således åbnet op for, at der muligvis kan ske byudvikling mod vest i Hals på sigt.
Placering af butikker i byens udkant / udvidelse af bymidten I løbet af planprocessen er der flere developere og enkelte borgere, som har ønsket at placere en dagligvarebutik ved ankomsten til Hals ved de overordnede veje, primært Aalborgvej, men også Strandvejen har været nævnt. Byudviklingsplanen fastholder, at butikker skal placeres i bymidten og udvider ikke bymidteafgrænsningen for butikker.
Etablering af en ny dagligvarebutik i byens udkant ved de overordnede veje vil gøre det lettere for billister og turister med campingvogne. Omvendt vil det blive længere og mere besværligt for de fleste cykelister og fodgængere. Og jævnfør Aalborg Kommuneplans retningslinjer om butikker, er det målet i Aalborg Kommune at prioritere fodgængere og cyklister i de lokale områder.
Der er tre dagligvarebutikker i Hals i dag. Aalborg Kommunes detailhandelsanalyse fra 2018 viser, at der ikke er omsætningspotentiale for en fjerde butik. Derudover viser erfaringer fra dagligvarebranchen, at en discountbutik på ca. 1.000 m² dagligt genererer ca. 500-1.000 kunder alt efter type, beliggenhed mv. Og der er en betydelig sammenhæng og kundeflow mellem dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Hvis en dagligvarebutik lukker i bymidten eller flyttes ud til indfaldsvejene, medfører det erfaringsmæssigt lukning af 2-4 udvalgsvarebutikker. Det er derfor vigtigt, at fokusere placeringen af butikker, så de forstærker hinanden. Og det er Aalborg Byråds klare mål at fastholde og udvikle butikslivet omkring bymidten.
Afbødende foranstaltninger og overvågning Generelt er miljøvurdering en proces, der gennemføres løbende i forbindelse med arbejdet med kommuneplantillægget, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.
Byudviklingsplanen for Hals er udarbejdet som et kommuneplantillæg - en form for en områderevision - der angiver fremtidsperspektiverne for byens udvikling i de kommende 12 år.
Planens indhold bevæger sig på et overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødende foranstaltninger og overvågningsprogrammer.
Byudviklingsplanen bliver fulgt op af konkrete lokalplaner og projekter. I processen med disse planer, vil arbejdet med de valgte fokusområder i miljørapporten blive videreført.
Sammenfattende redegørelse I forbindelse med byrådets endelige godkendelse af kommuneplantillægget, og efter den offentlige høring, skal der efter §13 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) foreligge en sammenfattende redegørelse.
Integrering af miljøhensyn i planen Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er forsøgt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområde til andre formål, landskab og nærhed til kysten, kulturmiljø, trafikstruktur, naturinteresser og klimaforhold. Miljørapporten har medvirket til at afdække disse relevante miljøforhold i relation til forskellige bindinger i byen.
Behandling af udtalelser indkommet i offentlighedsfasen I forbindelse med offentlighedsfasen er indkommet seks bemærkninger af forskellig karakter.
Miljøstyrelsen påpeger, at der kan være en konflikt mellem bynær skov og beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Dette har givet anledning til en konsekvensrettelse, hvor skovrejsningsområdet langs Skiveren tilpasses, som § 3 området tages ud af udpegningen.
Hals Golf Klub påpeger, at der kan være en konflikt mellem boliger og vildfarne golfbolde. Det har resulteret i krav om henholdsvis byggelinjer og bevaring af beplantning i de relevante kommende boligområder.
Hals Samråd påpeger bl.a. nye erhvervsgrunde og planlægning for Østpieren som vigtige for at sikre udvikling i Hals. Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer, men det er centrale punkter i udviklingsplanen.
Valg af plan ud fra de behandlede alternativer Miljørapporten beskriver to alternativer; 0-alternativet og byudvikling mod vest.
0-alternativet er ikke valgt, da Hals er udpeget som en oplandsby med særlig byvækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed og kvaliteter. Det er derfor et politisk ønske fortsat at kunne udbygge byen. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre denne planproces med fokus på en strategisk byudviklingsplan, som peger på nye udviklingsmuligheder. Som forhåbentligt får sat en positiv vækst og udvikling i gang i Hals by.
Den store udfordring ved byudvikling mod vest er kystnærhedszonen, som hele Hals by er omfattet af. Planlægning i kystnærhedszonen kræver en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Gl. Hals Kommune forsøgte i flere omgange at få udstykket området vest for Jacob Severins Vej til boliger, men fik nej fra staten. Begrundelsen var bl.a., at udgangspunktet for byudvikling er størst mulig afstand fra kystlinjen, fortrinsvis bag eksisterende by og eventuelt uden for kystnærhedszonen. Dette var bl.a. en af baggrundene for nord-planen.
Den moderniserede planlov fra 2017 giver kommunerne mulighed for at ansøge Erhvervsministeren om udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. I oktober 2017 har Aalborg Kommune sendt en ansøgning til ministeren med udgangspunkt i ”Tillæg til Planstrategi 2016”, som Byrådet har vedtaget. I ansøgningen indgår arealerne vest for Hals. Der er således en chance for, at der kan ske byudvikling mod vest for Hals på sigt. På nuværende tidspunkt er det kun muligt at bygge mod øst. Desuden er arealerne mod øst er meget attraktive i forhold til bl.a. nærhed til skov og adgang til havet.
Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er der ikke planer om at iværksætte konkrete overvågningsprogrammer. Realiseringen af byudviklingsplanen kræver opfølgende detailplanlægning. Derfor vil opfølgning og eventuel lovovervågning ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner, ved administration af sektorlovgivning og ved VVM-screening eller miljøkonsekvensrapport for større bygge- og anlægsprojekter. |