K O M M U N E P L A N
Der udlægges et nyt boligområde øst for Lundevej på ca. 2 ha (10.1.B18). Området har tidligere været udlagt som rekreativt området og anvendes i øjeblikket til hundetræning for Schæferhunde-klubben, som er beliggende vest for Lundevej. Området forventes at kunne rumme ca. 10 boliger alt efter, hvilken boligtype der bygges. Området er beliggende i landzone og skal ved lokalplanlægning overgå til byzone. Området er beliggende i kystnærhedszonen og er placeret bag den eksisterende by. Området vil grundet terræn ikke være synligt fra kysten. Se også afsnittet vedrørende "Overordnede bindinger" hvor der opstilles en række planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser for at der generelt skal ske byudvikling i Nibe. Disse begrundelser er alle opfyldt i forbindelse med udlæg af dette område. Samtidig vil området være placeret i umiddelbar nærhed til daginstitutioner, skole og fritidsaktivitetstilbud. Området er omfattet af lokalplan nr. 14. I forbindelse med lokalplanlægning for området vil denne lokalplan blive erstattet for den del, som den nye lokalplan omfatter. Justering af rammeområde 10.1.B16 for boligområde ved Lundevej
Rammeområde 10.1.B16 er indskrænket så der udtages et areal på ca. 6 ha. Det drejer sig om den sydøstligste del af området, som samtidig er den del der er højest beliggende. Det resterende rammeområde udgør ca. 12 ha og vil kunne rumme ca. 70 nye boliger alt efter boligtyper. Der er følgende begrundelser for at reducere byudviklingsområdet:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
Eksisterende rammer |
Nye rammer |
Rammeområde 10.1.R5 tilrettes, så den sydvestligste del af området udgår som rekreativt område, da det på sigt ønskes at udlægge området til boligbebyggelse for at afrunde byen. Området bliver ikke udlagt til nyt rammeområde med denne revision af kommuneplanen, men området indgår som perspektivområde til byudvikling. Området er beliggende i OSD-område, hvilket betyder at hensyn til drikkevandsinteresser skal varetages (se afsnittet "Overordnede bindinger).
Området længst mod sydvest vil fremover indgå i kommuneplanen som almindeligt landbrugsområde.
Derudover er rammeområde 10.1.R5 tilrettet så den grønne kile mellem Lundevej og Grydstedvej nu er en del af rammeområdet. Afgrænsningen følger de faktiske forhold som de er idag og en ændring er samtidig med til at understrege Tyvedalen med den åbne Tyvedalsbæk længst mod syd.
Tilretning af rammeafgrænsning ved fritidsområdet på Lundevej
 |
 |
Eksisterende rammer |
Nye rammer |
Rammeområderne 10.1.O9 og 10.1.R7 er tilrettet så rammeområde 10.1.R7 dækker den del af området, der er tiltænkt enten eksisterende boldbaner, kommende boldbaner eller skovområde. Rammeområde 10.1.O9 dækker det område som er tiltænkt diverse aktiviteter i forbindelse med idræts- og kulturlivet i byen, men også institutioner. Det er i dette område at der kan opføres nyt byggeri.
Jf. analyse af Aalborg Kommunes idrætsanlæg har Nibe Boldklub et aktuelt behov for at udvide med ekstra baneanlæg såfremt målsætning med 1 fodboldbane pr. 70 medlemmer skal opfyldes. Pt. har klubben 112 medlemmer pr. fodboldbane. Samtidig vil en øget byvækst sandsynligvis også øge medlemstallet i boldklubben. Derfor giver kommuneplanen mulighed for at udlægge nye boldbaner i umiddelbar tilknytning til de eksisterende boldbaner på arealet vest for Nibe Varmeværk.
Ny ramme til rekreative formål syd for Teglageren og Solhøj
 |
 |
Eksisterende rammer |
Nye rammer |
Der er udlagt et nyt området til rekreative formål syd for Teglageren og Solhøj. Området skal være med til at sikre en bynær grøn forbindelse syd om byen, og i området skal sikres en ny overordnet rekreativ stiforbindelse mellem Grydstedvej og den overordnede rekreative sti langs Løgstørvej ved fjorden.
Der er udlagt et område på ca. 60 ha til skovrejsning syd for det rekreative rammeområde.
Området er udlagt til landbrugsområde idag i kommuneplanen og dette vil udgå.
Området er udpeget til Område til Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-området) og anvendelse af området til rekreative formål må ikke stride mod denne interesse. Der må således ikke foregå byudvikling i området eller andre aktiviteteter, som kan udgøre en fare for nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet.
Området er desuden udpeget som en del af en grøn kile i kommunens grøn/blå struktur og en udpegning til rekreativt område vil derfor være i overensstemmelse med dette.
Udvidelse af område til erhverv ved Skalhuse - ramme 10.1.H2
 |
 |
Eksisterende rammer |
Nye rammer |
Området er beliggende udenfor kommuneplanens rammer og vil blive inddraget i rammeområde 10.1.H2 som et erhvervsområde med mulighed for virksomheder med en lav grad af miljøpåvirkning i forhold til omgivelserne.
Området er placeret indenfor kystnærhedszonen og derfor skal der være en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placeringen. Vi betragter det udpegede areal som en afrunding af erhvervsområdet mod øst. Området kan pga. Binderup Å ikke udvides yderligere mod øst.
Området ved Skalhuse er et væsentligt erhvervsområde for Nibe og rummer idag en væsentlig del af de erhvervsvirksomheder der findes i Nibe. Erhvervsområdet ligger nordøst for byen og er beliggende ved den mest væsentlige indfaldsvej til Nibe. Området skal rumme mulighed for at nye virksomheder kan bosætte sig eller eksisterende kan udvide. Som det er idag er alle områder tæt på Aalborgvej udbygget, og derfor kan der være behov for at kunne tilbyde et areal, der ligger med en større synlighed i forhold til den infrastuktur, der findes i området. Det nye område vil ligge med en stor synlighed i forhold til Aalborgvej og kunne udnytte den reklameværdi der er ved en sådan placering. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at udpege et areal vest for erhvervsområdet pga. tætheden til Skalskoven. Arealet mellem skoven og erhvervsområdet bør friholdes for bebyggelse for at markere skoven og skovbrynet.
Området er beliggende ca. 1 km fra kysten og området er beliggende ca. i kote 4-7 m. Der vil ikke være en væsentlig visuel kontakt fra kysten eftersom der findes et skovareal nord for Aalborgvej, som vil skjule områdets synlighed fra kysten. Der er mulighed for at etablere bebyggelse i maks. 8,5 m højde Desuden orienterer området sig mere væk fra kysten i forhold til det eksisterende erhvervsområde og er lidt lavere beliggende end det eksisterende erhvervsområde. Se kortudsnit nedenfor.
Området er i øjeblikket udpeget til landbrugsområde i kommuneplanen og vil udgå som sådan. Området er beliggende i landzone og vil ved lokalplanlægning blive overført til byzone
Den nordligste del af området er beliggende mindre end 500 m fra Natura 2000-område. Det vurderes dog, at udlæg af området ikke vil få væsentlige miljømæssige konsekvenser for Natura 2000-området.
Området er beliggende indenfor støjkonsekvenszone for skydebane og motorbane ligesom resten af erhvervsområdet.
Nyt område til vedvarende energi ved varmeværket - rammeområde 10.1.T1
 |
 |
Eksisterende rammer |
Nye rammer |
Nibe varmeværk vil gerne arbejde for en mere miljømæssig bæredygtig profil. Af Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi fremgår, at kommunen skal være mere bæredygtig (miljømæssigt, socialt og økonomisk). Derfor er det et mål at medvirke til, at andelen af vedvarende energi øges og at anvendelsen af fossil energi udfases.
Der er i forbindelse med Nibe varmeværk udlagt et nyt areal på 4-5 ha til tekniske formål, som kan anvendes til anlæg til vedvarende energi - eksempelvis som solenergi-anlæg. Dette kan være med til at supplere varmeværkets nuværende energikilder og være med til at give varmeværket en mere miljøvenlig profil. Der er ikke aktuelt ønske om at opsætte anlæg til vedvarende energi, men arealet reserveres med dette ramme-udlæg til formålet. Der skal efterfølgende udarbejdes en lokalplan, der bearbejder projektet mere detaljeret. F.eks. bør der arbejdes med, hvordan projektet skal tilpasses landskabet/terrænet og der bør udlægges areal til afskærmende beplantning både mod vest, syd og øst. Se illustrationkortet nedenfor.
Som det ser ud pt. kunne det være en løsning at opsætte solfangere, som er udformet så de kan dreje alt efter hvor solen kommer fra. Denne type solfangere udnytter solens energi effektivt men har den udlempe, at de er væsentligt højere end "traditionelle solfangere". De vil være op til 6,5 meter høje. Eventuelt kunne de suppleres med mere traditionelle solfangere i op til 2,5 meters højde. Området skal ved lokalplanlægning indrettes så de højeste solfangere kommer til at genere nabo-arealerne mindst muligt og samtidig placeres så de funktionsmæssigt kan fungere.
Området er placeret i landzone og skal forblive i landzone. Området er udpeget som landbrugsområde i kommuneplanen og vil udgå som sådan og i stedet blive til område til teknisk formål.
Området er placeret i kystnærhedszonen, ca. 1,5 km fra kysten. Området er beliggende væk fra kysten i forhold til den eksisterende by og i øvrigt beliggende i tilknytning til varmeværket for at undgå udgifter til ledningsanlæg og eventuelt varmetab ved lange ledningsanlæg. Området vil ikke være synligt fra kysten.
| Planforslagets baggrund | ||||||||||||||||
|
Baggrund og formål Den nye byudviklingsplan skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Nibe. Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen for Nibe er højt prioriteret er at der er de seneste år har været et betydelig byudvikling i Nibe i forhold til byens størrelse. Samtidig hermed har der været et stort lokalt ønske om at se på byens sammenhænge og skabe rummelighed til en fortsat udvikling af byen - både ved byfortætning og ved byudvikling ud i det åbne land. De seneste 12 år er bygget ca. 450 nye boliger i Nibe. Der skal findes rummelighed til en tilsvarende byudvikling i den kommende planperiode. Byudviklingsplanen for Nibe skal definere en klar struktur for såvel byfortætning som udlæg af arealer til byudvikling i det åbne land, men også hvordan disse områder "kittes sammen" af grønne områder, ny skov og rekreative stiforbindelser. Nibe er begunstiget af et helt unikt landskab med fantastiske udsigtsmuligheder, som er vigtige at bevare. Gennem en lang årrække er der på globalt plan sket en vandring fra land mod by. Denne tendens fortsætter og er med til at styrke Aalborgs potentiale for vækst og markerer Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. Fysisk Vision 2025 opererer med, at byvækst fortrinsvis skal ske i Aalborg By via omdannelse og fortætning men at de botilbud der opstår her skal suppleres med botilbud i de 11 oplandsbyer med vækstpotentiale. Forudsætninger for planen Byens udtryk
|
||||||||||||||||
| Dagligvarebutik | Omsætning pr. år (2013) |
| Superbrugsen | 45-50 mill. kr. |
| Fakta | 25-30 mill. kr. |
| Kiwi Minipris | 25-30 mill. kr. |
| Netto | 35-40 mill. kr. |
| Aldi (lukket) | 15-20 mill. kr. |
| SuperBest (lukket) | ?? |
| Ialt | 145-170 mill. kr. |
Umiddelbart passer forbrugspotentialet for dagligvarer med det fremtidige behov på ca. 150 mill. kr (det nuværende forbrugsbehov ligger på ca. 125 mill. kr.) . Men eftersom der er et stort opland til Nibe, som genererer et forbrugspotentiale på ialt ca. 214 mill. kr. og Aldi ikke længere findes i byen er det sandsynligt, at der vil være basis for en dagligvarebutik mere i byen indenfor en overskuelig årrække.
Indkøbsområdet på Toften rummer 2 af byens 4 eksisterende dagligvarebutikker og indenfor de seneste år er Aldi og SuperBest lukket. Fakta er flyttet i større lokaler der hvor SuperBest tidligere lå. Det vurderes, at der skal være mulighed for at placere en dagligvarebutik mere på Toften for at kunne tilgodese det fremtidige behov for dagligvarehandel i byen og oplandet. For at der kan opnås en positiv synergieffekt mellem dagligvarehandel og udvalgsvarehandel er det vigtigt, at en ny dagligvarebutik i byen placeres i tæt tilknytning til bymidten og den eksisterende handel, der findes i byen i dag.
Såfremt Nibe udbygges med flere boliger end de 450 nye boliger, som denne plan giver mulighed for, kan det blive aktuelt at finde en placering til en ny dagligvarebutik, som kan aflaste midtbyens dagligvarebutikker - f.eks. på Hobrovej.
Detailhandelslivet i midtbyen af Nibe fungerer godt og der findes en aktiv handelsforening, som til stadighed er med til at promovere byen. Nibe er karakteriseret ved, at der findes et bredt spekter af udvalgsvarebutikker i forhold til byens størrelse - især er udvalgsvarebutikkerne koncentreret ved Skomagertorvet, Skomagergade og Torvet. Tidligere var butikkerne i midtbyen mere spredt, men udviklingen går i retning af, at butikkerne koncentreres på et mindre areal. Dette er med til at skabe et levende butiksmiljø i den indre midtby. Der findes dog fortsat enkelte butikker, der ligger lidt væk fra selve butikskernen og en lidt bred afgrænsning af handelsområdet er med til at give gode muligheder for nyetablering af butikker. Der er ikke behov for at udvide den afgrænsede bymidte til udvalgsvarebutikker, hvilket også er i overensstemmelse med den melding vi har fået fra Nibe handelsstandsforening.
Mobilitet
Mobilitet står for at komme fra A til B på den smarteste måde. Vi er ikke fodgængere, cyklister, bilister og brugere af den kollektive trafik. Vi er mobilister, og det skal være SMART at anvende flere typer transportmidler.
Fra Nibe er der gode muligheder for at komme hurtigt til Aalborg med bil og med offentligt transport. Der er dermed gode muligheder for at bo i Nibe og arbejde/uddanne sig i Aalborg.
Byen er samtidig kendetegnet ved, at mange af byens gader i midtbyen er smalle og snoede. Dette har en trafikdæmpende effekt og med til at give byen identitet og en menneskelig skala.
Vejforbindelser
De overordnede trafik- og fordelingsveje ses på nedenstående kort.
Trafikveje (mørkeblå), fordelingsvej (orange), 30 km zone (stiplet), detailhandelsområde (mørkegrå) samt parkeringsområder.Aalborgvej vil fortsat være en overordnet vej. Hastigheden er på strækningen ved Nibe er nedsat til 70 km/t. Det kan på sigt overvejes om hastigheden skal sænkes yderligere. I forbindelse med udformning af byfronten vil adgangsmulighederne mellem byen og havnen være et vigtigt element. Det skal undersøges nærmere, om der er mulighed for at etablere flere forbindelser mellem byen og havnen for de bløde trafikanter.
Nørregade/Anlægsvej/Hovvej/Sygehusvej er den anden trafikvej, der skal lede trafikken gennem Nibe. Grydstedvej og Hobrovej opsamler trafikken fra syd og øst.
Midtbyen indeholder i hovedtræk to centrale butiksområder, og det er vigtigt at den trafikale adgang til disse områder er forholdsvis uproblematisk både hvad angår bus-, cykel- og biltrafik.
Såfremt der udbygges med boliger i området mellem Parkvej og Hobrovej kan der blive behov for en ny fordelingsvej mod nord for at undgå øget trafik gennem byen via Parkvej og Nørregade.
Samtidig er der tung trafik fra erhvervsområderne ved Skalhuse og Østerlandsvej/Nørregade. Når der køres til motorvejsforbindelsen ved Støvring skal trafikken igennem dele af midtbyen. Såfremt der etableres en ny fordelingsvej fra Skalhuse i nord til Hobrovej vil denne transport gennem midtbyen kunne undgås.
Fordelingsvejen vil udgøre den østlige afgrænsing af byen mod det værdifulde landskab ved Binderup Ådal. Fordelingsvejen er beskrevet i vejudbygningsplanen.
I forbindelse med fordebat-fasen har der været ønske om at etablere en ringforbindelse hele vejen rundt om Nibe og ikke kun fra Skalhuse til Hobrovej. Der er fordele og ulemper ved sådan en ringforbindelse. Blandt fordelene er, at trafikmængden (måske) vil falde på Aalborgvej/Løgstørvej og dermed bliver der større mulighed for en bedre kobling mellem midtby og havn.
Eftersom byen primært byudvikles mod nord og øst, er det først og fremmest relevant at reservere en vejforbindelse mellem Hobrovej og Skalhuse, selvom ulempen er at gode rekreative kvaliteter spoleres. Idet en stor del af trafikken til og fra Nibe by formodes at være pendlertrafik mellem Nibe og Aalborg formodes en nordøstlig del af en ringforbindelse endvidere at komme til at bære den største del af trafikken.
Såfremt vejen forlænges hele vejen syd om byen vil det have store konsekvenser for det rekreative liv i byen. Nibes nuværende og fremtidige rekreative kvaliteter ligger i høj grad i en ring om byen i dette område. Det gør den fordi den korte afstand fra boligerne til det rekreative landskab i dette tilfælde underbygger en daglig benyttelse af områderne. En omfartsvej vil spolere oplevelsen af ro i området, fordi bilernes støj vil ødelægge dette. Vejanlægget vil ignorere landskabets facetterede skalaer og kuperede terræn og dermed overskygge oplevelsen af et indbydende mange-facetteret landskab i menneskelig skala. Dette er netop den primære kvalitet i området.
Desuden vil en sydlig omfartsvej virke som en mental og fysisk barriere for den unikke sammenhæng landskabet i dag har med Binderup ådal og derved mindske det rekreative område betydeligt, og dermed også dets attraktive potentiale. Endelig vil vejen skære sig igennem bakkerne i baglandet med vigtige kulturhistoriske steder, som i dag udgør centrale udsigtspunkter, der giver borgerne mental ro og opladning. Ud fra et rekreativt og landskabeligt synspunkt, og dermed også et synspunkt der underbygger en god by at leve i, kan det derfor ikke anbefales, at en omfartsvej reserveres syd om Nibe.
I forbindelse med boligudbygning ved Lundevej er der behov for en revideret trafikløsning, som ikke betyder en forøgelse af trafikken ved skolen.
Der er flere løsninger, som kan komme i spil:
Kollektiv trafik
En god offentlig transport til og fra Nibe skal fastholdes. Byen har et væsentligt antal arbejdspladser, som det skal være muligt at pendle til og fra med offentlig transport. Men den største del af pendlingen går fra Nibe til Aalborg-området. Der er mange studerende fra Nibe, der pendler til Aalborg og ikke mindst mange borgere fra Nibe, der pendler til arbejdspladser i Aalborg-området.
De smalle og snoede gader i midtbyen virker fartdæmpende, men udgør samtidig en udfordring i forbindelse med bustrafik og større transporter.
Bustrafikken gennem Nibe har hidtil forløbet via Nørregade til Torvet, hvor der har været stoppested. I forbindelse med, at der ønskes en fredeliggørelse af dele af Torvet for trafik bliver stoppestedet på Torvet nedlagt og busstoppested flyttes til Hovvej. Placeringen af dette stoppested er valgt udfra, at busserne skal kunne servicere så mange som muligt i byen. Dermed er det vigtigt at stoppestedet placeres så tæt på kundeunderlaget som muligt.
Stiforbindelser
Der er et godt og sammenhængende stinet i byen - mellem boligområderne, midtbyen, rekreative arealer, skole- og fritidsaktiviteter. Området langs Lundevej rummer skole, institutioner, fritids- og idrætsfaciliteter og har en central beliggenhed i byen. Det betyder, at der er relativt korte afstande til boligområderne.
I takt med at byen udbygges med boligområder skal det sikres, at der skabes en kobling til det overordnede stinet i byen, ligesom en øget grad af forbindelse til de rekreative områder og det værdifulde landskab øst for byen skal sikres. Kommende grønne kiler og skovområder i nærheden af byen vil skabe gode forudsætninger for at skabe nye attraktive stiforbindelser.
På længere sigt skal det sikres, at den nye nordøstlige fordelingsvej kan krydses, så naturområderne øst for vejen fortsat kan have en rekreativ værdi for byens borgere.
Tyvedalsstien går fra Eventyrbakken til havnen, men særligt gennem den centrale del af midtbyen har den en ganske særlig rolle. Tyvedalsstien forbinder de to centrale butiksområder ved Skomagertorvet og Toften, og skal sammen med gadeforløbet Skomagertorvet - Torvet - Toften være med til at binde midtbyen sammen. Tyvedalsstien bør være mere synlig i bybilledet. Med en kraftig renovering og fornyelse vil den få en mere markant profil, ligesom den kan være med til at løfte omgivelserne og sammenhængen i midtbyen.
Andre vigtig stiforbindelse i midtbyen er stien på toppen af den tidligere kystskrænt samt stien gennem anlægget ud til Skalskoven, som er med til at binde midtbyen sammen med skoven.
Nibes potentiale består i, at landskabet tæt på byen endnu rummer et velbevaret, finmasket net af bi- og grusveje, kombineret med et varieret udbud af attraktive udflugtsmål for dagligdagens små ture og for de lidt mere tidskrævende ture i weekenden. Dertil tilføjes, at vejnet og udflugtsmål ligger i et kuperet landskab, der styrker variationen af oplevelser. Endelig er der, undtagen mod nord, forholdsvis god afstand til trafikerede veje, hvilket bidrager til en eftertragtet ro på turen.
På diagrammet herunder ses hvor kort afstand Nibes borgere har til rekreative områder udenfor byen. Cirklerne er sat med centrum på Torvet, men kan flyttes til et østligt og et sydligt center i byens nye kvarterer og kan derved vise, at hvert byområde har nære rekreative tilbud. En afstand på 300 meter eller derunder indikerer normalt daglig brug af et grønt område, hvis kvaliteten er i orden. En afstand af 1200 meter er den maksimale afstand for skoler og institutioners daglige anvendelse af rekreative områder.
Kortet viser desuden udvalgte fikspunkter (gule prikker), der udgør attraktive mål og delmål på en rute i landskabet. På de rekreative ruter i landskabet knyttes særlige stemningsfulde fikspunkter såsom kulturhistoriske monomenter, udsigtspunkter, skov, ådal, markveje og landsbymiljøer til turen. Fikspunkterne giver identitet til de enkelte steder på turen. Disse rumligheder med tilhørende identiteter er årsagen, at det er så interessant at bevæge sig rundt i byen og omegnen. Over den næste bakke får man en ny oplevelse. Efterhånden genkender man oplevelserne og de bruges intuitivt som guide, når man bevæger sig rundt i byen og landskabet.
Det grønne
Landskabet omkring Nibe er alsidigt og består i store træk af bakketoppe, slugtlandskab, slettelandskab, dalstrøg, strandeng, kystskrænt og ådal. Det er et varieret landskab, som giver gode muligheder for udsigtskig over fjorden og byen (se desuden beskrivelse af landskabet under "Overordnede bindinger").
Med den overordnede rekreative plan, der nu lægges i kommuneplanen, ønskes det at styrke en bedre sammenhæng mellem Nibes rekreative områder.
Landskabet omkring Nibe rummer en palette af særlige landskabelige kvaliteter og et kæmpemæssigt rekreativt potentiale, der kan give borgerne i Nibe et fundament for et alsidigt aktivt fritidsliv og dermed et sundere liv. ( jf. at mængden af grønne områder tæt på hvor folk bor har en signifikant betydning for deres helbred, Maas et al. 2006. Grønne områder bidrager til at genopbygge borgernes mentale velbe-findende/styrke, udgør områder hvor der kan udøves fysisk aktivitet, reducerer dødelighed og mindsker stress).
En kombination af områdernes størrelse og kvalitet, afstanden til områderne og borgernes mobilitet og områdets tilgængelighed er afgørende for, om borgerne bruger dem. Jo større afstand jo mindre benyttes områderne, samtidig med, at borgerne gerne vil gå længere for at komme til et stort rekreativt område af høj kvalitet. Det åbne land syd og øst for Nibe opfattes i høj grad som et varieret, men samlet fritidslandskab – ét ”stort grønt område”, og denne kvalitet er unik og noget borgene i Nibe gerne vil gå efter. Der er ikke foretaget målinger af brugerniveauet i Nibe, men på registreringsturene i området har Park & Natur mødt mange borgere på løbetur, gåtur, cykeltur etc. Anvendelsen af området er blevet bekræftet i samtaler med brugerne i området, samt af rideskolen.
Borgerne kommer ofte i skoven og det er den friluftsaktivitet som flest borgere udøver. Skove medvirker til at give landskabet karakter, er den naturtype, der har den største biodiversitet, medvirker til reduktion af CO2- indhold i luften og udleder ikke kvælstof til atmosfæren.
Nibe er i mangel på skovområder. Skalskoven - måske Danmarks første rekreative byskov - er under stort brugerpres fra mange forskellige brugergrupper (cykling, gående, løbere, ryttere, events etc.), og der er behov for flere skovområder og en udbygget sammenhængende rekreativ struktur, der kan aflaste den gamle skov.
I kommuneplanens retningslinje for skovrejsning fremgår, at der skal skabes god adgang til de nye skove, og at der skal være en sammenhæng med det rekreative stinet. Skovene skal være åbne og uden hegning, der hindrer den frie færdsel for dyr såvel som for mennesker. Ved planlægningen af ny kommunal skov skal der sikres lysninger i form af en passende afstand til eksisterende og planlagt bebyggelse, friholdelse af bevaringsværdige kulturspor, udsigtskiler o.l.
Der ønskes et sammenhængende mosaik af grønne områder rundt om byen. Denne mosaik skal bestå af større eller mindre skovområder, som forbindes af grønne kiler og stiforbindelser. Målet er at skabe sammenhængende korridorer for flora og fauna samt give befolkningen mulighed for at bevæge sig mellem de grønne områder i et sammenhængende stinet.
Nibe rummer én gammel bypark langs Nørregade, samt en nyere Stadionpark. Derudover er der en del mindre grønne områder af svingende kvalitet. Endelig er der havne-området, som også bidrager væsentligt til det rekreative liv i byen. Med byens udbygning i de senere år, samt målsætning for en yderligere udbygning er der behov udvidelse af de rekreative områder, der kan understøtte et fortsat godt byliv.
Det bør undersøges nærmere om de rekreative områder og små byrum kan benyttes til håndtering af regnvand via f.eks. regnbede, forsinkelsesbassin eller nedsivningsanlæg. Nye sammenhængende rekreative områder bør udlægges i forbindelse med de nye byudviklingsområder, og i disse områder skal der ske håndtering af regnvand. I de nye boligområder bør der arbejdes med en samlet plan for regnvandshåndtering, der kan bidrage til at styrke områdets identitet og rekreative brug.
Klima
Klimaændringerne lægger et stort pres på kloaksystemerne, men løsningen er ikke nødvendigvis at udskifte rørene, så de får en større kapacitet.
Som beskrevet i afsnittet "Overordnede bindinger", hvor der også kan ses risikokort for Nibe, så forventes det at klimaet ændres, hvilket vil betyde havvandsstigning, forhøjelse af grundvandsspejl, mere vand i vandløb og øget nedbør. Der er derfor behov for i højere grad end tidligere at gøre det muligt med Lokal Afledning af Regnvand (LAR).
Begrebet LAR har været kendt i Danmark siden starten af 1990’erne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med, eller erstattes af, forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer. LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning.
En del af LAR-løsningen kan være at udpege områder til forsinkelses- og nedsivningsbassiner, som samtidig kan indgå som et rekreativt element i byområdet og dermed være med til at tilføre området en højere grad af kvalitet.
Udfra de områder der er og vil blive byudviklet de kommende år udpeges derfor en række områder, hvor der enten allerede findes en form for LAR-løsning, eller hvor der bør arbejdes med at supplere med flere LAR-løsninger i fremtiden.
| Den lokale debat | |
Debat i forbindelse med Fysisk Vision 2025I forbindelse med offentlighedsfase om Fysisk Vision 2025 (hovedstruktur 2013) er der indkommet følgende forslag som omhandler revision af kommuneplan for Nibe: Bemærkning nr. 26 - Anna Staun Larsen:
Svar:
Bemærkning nr. 35 - Nibe Udviklingsråd og Nibe Samråd:
Svar:
Bemærkning nr. 46 - Birthe Hjort
Svar:
|
|
| Overordnede bindinger | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aldersfordeling i Nibe sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed
Husstandsstørrelser i Nibe sammelignet med Aalborg Kommune som helhed
Boligtyper i Nibe sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed
Placeringen af nye boliger i og ved midtbyen de seneste 12 år.
