Tillæg 5-011 for Rærup Deponi, Halsvej

Retningslinie 14.1.14 Rærup Deponi, Halsvej
Kommuneplantillægget vedrører en ny retningslinie 14.1.14 Rærup Deponi, Halsvej. Retningslinien er tilføjet som følge af kravet om VVM-pligt for en udvidelse af deponiet (Rærup Deponi), i højden fra kote 19 til kote 25 i etape 1 på ca. 4 ha, jf. nedenstående kort. Udvidelsen øger kapaciteten fra ca. 280.000 m³ affald til ca. 625.000 m³ affald.

På sigt forventes næsten hele arealet indenfor det angivne område på ca. 34 ha udnyttet til deponi.

Det endnu ikke etablerede deponiområde forventes at have en kapacitet til affald til 100 år. Udvidelse af etape 1 øger kapaciteten så meget, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at etablere nye deponienheder. Derfor omfatter nærværende kommuneplantillæg med miljørapport (VVM og MV) ikke en udvidelse med nye deponienheder.

Efter nedlukningen skal området etapevis efterlades som naturområde og område til fritidsaktiviteter. Lokalplanen 5-9-105, Rærup Deponi, Halsvej, Rærup som er udarbejdet sideløbende med dette kommuneplantillæg, dækker dog hele Rærup Deponi på de ca. 34 ha.

Rærup Deponi ejes af I/S RenoNord, som er en affalds- og energivirksomhed, der behandler affald fra borgere og virksomheder i 5 nordjyske kommuner (Aalborg, Jammerbugt, Brønderslev, Rebild, Mariager Fjord).

I/S RenoNords opgaver er at brænde affald og producere el og fjernvarme af energien, samt at sørge for miljørigtig deponering af affald på deponiet i Rærup.

Deponiområdet i Rærup, dækker et areal på 34 ha. Det blev planlagt i 1987, og var en del af en samlet løsning for et større deponiområde nord/vest for Nordjyllandsværket. Ud over I/S RenoNords affaldsdeponi er der i området udlagt et areal til Aalborg Fjordudvalgs havbundssedimentdeponi (fra vedligeholdelse og uddybning af sejlrender og havnebassiner i Limfjorden) og areal til deponering af restprodukter fra Nordjyllandsværket (hovedsagelig slagger og flyveaske). Deponierne formes som bakkeøer i landskabet og er omgivet af et ca. 300 m bredt støj- og lugtkonsekvensområde udlagt til landbrugsformål.

Ved at ændre slutkoterne på etape 1 i henhold til lokalplan 5-9-105 fordobles den samlede mængde affald, der kan deponeres på etapen, hvorved etape 1´s levetid forlænges. Affaldsmængden, hvoraf en del er farligt affald, øges fra ca. 280.000 m³ til ca. 625.000 m³. Såfremt fyldhøjderne ikke ændres, skulle I/S RenoNord inddrage ca. 50.000 m² areal til deponi på Rærup Deponi for at få en tilsvarende ekstra deponeringskapacitet.

I kommuneplanen er deponeringsanlæg omtalt i retningslinie 11.1.1: "Deponeringsanlæg for affald skal søges placeret i ikke-sårbare kystnære områder."

Området ligger desuden i kommuneplanens rammeområde "5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter" og er i overensstemmelse hermed, idet der heri er taget højde for muligheden for deponi i kote 20 inden for en afstand af 300 meter fra kysten og deponering i øvrigt i området max kote 25.

Derudover er området omfattet af lokalplan 15-013 fra 1987. Forøgelsen af deponiet er ikke i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan, for delområde I, hvorfor der ligeledes er udarbejdet en ny lokalplan 5-9-105 Rærup Deponi, Halsvej, Rærup for delområde I, som offentliggøres samtidig med dette kommuneplantillæg.

Med placeringen i det nære kystlandskab, jf retningslinie 14.4.2, Område B, planlagt kystlandskab, er der i forbindelse med miljørapporten (VVM og MV) afsnit 5.1 udarbejdet en redegørelse for den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for udvidelsen, jf planlovens §§5b og 16. stk. 3. Tryk her for at se miljørapporten.

Der er ikke tale om nyudlæg af et affaldsdeponi, men at opnå en større kapacitet i et allerede eksisterende deponi, ved at øge den maksimale højde på den fremtidige bakkeø fra max kote 19 til max kote 25. Forøgelsen af højden ændrer ikke landskabet i væsentlig grad. Den visuelle påvirkning af omgivelserne opstår ved etableringen og beplantning af den 25 meter høje bakkeø, der indeholder selve affaldsdeponeringen.

Kommunen har, i den hidtil gældende planlægning, bevidst planlagt en større landskabsmodulering i området, der i forvejen er præget af tekniske anlæg (kraftværk, højspændingsledninger) og senere er der kommet vindmøller til.

Bakkeøen med affaldsdeponering står ikke alene, men indgår som det ene af to landskabselementer. Langs Limfjorden etableres også en langstrakt bakkeø. Den opbygges af havbundssedimenter fra fjorden og restprodukter fra kraftværket. De 2 bakkeøer vil rejse sig i det flade landskab, og nedtone de store dimensioner ved Nordjyllandsværket. Samtidig vil bakkeøerne fremstå som pendant til Rørdalshalvøens bakkedrag syd for Limfjorden.

På sigt skal deponierne henligge som naturområder, og kan, under visse betingelser, anvendes til fritidsaktiviteter. Den overordnede rekreative hovedsti, Limfjordsstien, passerer lige forbi og giver derfor gående og cyklende let og sikker adgang til området.

I forbindelse med planarbejdet er der lavet visualiseringer af landskabet med fuldt etablerede bakkeøer inkl. højde på 20 meter for havbundssedimentdeponiet.

Syd for området forløber en Grøn-blå struktur - retningslinie 11.1.2, Grøn-blå struktur og en økologisk forbindelse jf retningslinie 11.3.8, Økologiske forbindelser. Deponiområderne ligger uden for disse, men efterhånden som deponierne overgår til natur- og fritidsformål, bliver de vigtige elementer for både den Grøn-Blå  struktur og den økologiske forbindelser.

Den overordnede rekreative cykelrute, Limfjordstien, retningslinie 11.2.6 Rekreative stier, passerer lige forbi og giver gående og cyklende let og sikker adgang til området.

Ifølge kommuneplanens retningslinie 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning skal lokalplaner redegøre for klimatilpasningstiltag i områder med høj sandsynlighed (over 5% i 2050) for oversvømmelse. Dele af etape 1 ligger i et område, hvor sandsynligheden for oversvømmelser er større end 5%. Etape 1 er etableret med volde langs periferien og interne volde. En evt. oversvømmelse vil ikke kunne brede sig ind i etape 1. Der er nærmere redegjort for disse forhold i afsnit 4.1.3 i Miljørapport (VVM og MV) for Rærup Deponi, Halsvej.

Øvrigt lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Projektet berører ikke områder inden for beskyttelseslinjer for strandbeskyttelse, sø- og å- eller skovbeskyttelse, hvorfor der ikke skal indhentes tilladelser eller dispensationer for disse områder. Inden for deponeringsområdet er der ingen bygge- og beskyttelseslinjer. Nogle mindre søer sydvest for anlægget er omgivet af søbeskyttelseslinje. Afstanden fra søbeskyttelseslinjen til deponeringsanlægget er ca. 160 m.

Der er ingen §3 arealer inden for deponeringsanlægget. Sydvest for deponeringsanlægget ligger beskyttede søer og strandenge, og øst for deponeringsanlægget ligger et mindre område, der er beskyttet sø- og moseområde.

Der er ingen fredninger inden for deponeringsanlæggets areal, og der er ikke registreret fortidsminder.

Der er ingen beskyttede vandløb inden for deponeringsanlæggets område.

Landbrugslov
Der er landbrugspligt på arealet, men der er midlertidig dispenseret herfra, mens der sker indfyldning af affald. Arealerne skal efterbehandles på en sådan måde, at arealerne kan henligge som naturområde med mulighed for visse fritidsaktiviteter. Landbrugs-pligten søges derfor ophævet hos NaturErhvervsstyrelsen.

Miljøgodkendelse
Projektet kræver en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, som følger planarbejdet.

Den 3. april 2009 er der meddelt tilladelse til afledning af spildevand til det kommunale spildevandsanlæg. Denne er fortsat gældende.

Jordforureningslov
Projektet kræver ikke godkendelse efter jordforureningsloven.

Forud for udarbejdelsen af dette kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering (MV) er der i perioden fra den 5. juni til den 3. juli 2013 gennemført en fordebat på planlægningsarbejdet. I fordebatten har Aalborg Kommune modtaget 1 henvendelse, som er indgået i udarbejdelse af miljørapporten (VVM og MV) og den politiske behandling af planerne.

Bemærkningen omhandlede bekymringer for, om projektet vil betyde en øget vandmængde i den fælles grøft, og om det evt. kan have betydning for, om hans arealer op til grøften bliver omfattet af randzoneloven.

I perioden fra den 22. december 2014 til den 1. marts 2015 har forslag til kommuneplantillæg 5.011 med Miljørapport (VVM og MV), samt forslag til lokalplan 5-9-105 været fremlagt i offentlig høring. I perioden modtog kommunen ingen indsigelser.

Natura 2000
Natura 2000-områderne rummer i henhold til EF-habitatdirektiv, krav om udarbejdelse af en konsekvensvurdering, hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke Natura 2000-området væsentligt.

De nærmeste Natura 2000-områder er:

- "Habitatområde nr. 218, Hammer Bakker", hvor udpegningsgrundlagets eneste dyreart er Stor Vandsalamander. Afstanden til habitatområdet er ca. 3,5 km.

- "Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, Ulvedybet og Nibe Bredning" (Ramsar-område nr. 7 i Limfjorden). Afstanden hertil er ca. 11 km.

- "Habitatområde nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal". Afstanden hertil er ca. 11 km.

- "Habitatområde nr. 18, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov" og "Fuglebeskyttelsesområde nr. 7, Lille vildmose". Afstanden hertil er ca. 16 km.

Det er vurderet, at Rærup Deponi ligger for langt fra habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne til, at en evt. forurening fra anlægget kan udgøre en trussel for dem.

Bilag IV-arter
Habitatdirektivet forpligter Danmark til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet. De arter, der er omfattet af beskyttelsesordningen, fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Der er kendskab til forekomst af følgende Bilag IV-arter: Løgfrø i et vandhul og Spidssnudet Frø i tre vandhuller uden for deponeringsanlægget og den planlagte udvidelse. Disse arter vurderes dog ikke at blive påvirket i væsentlig grad, da der ikke sker opfyldning af søer og vandhuller, da der ikke foregår udledning af forurenende stoffer til søer eller vandhuller og da der ikke foretages terrænændringer på arealer, der grænser op til ynglevandhullerne.

Forslag til vandplan
I "Udkast til vandplan 2013" er den del af grøften, der løber langs Rærup Deponis afgrænsning, angivet som et kunstigt vandløb. For den del af grøften er det økologiske potentiale ukendt med et mål om at opnå et godt økologisk potentiale. Denne del af grøften har en faunaklasse på 1 med et mål om at opnå faunaklasse 4.  Den økologiske tilstand er ukendt og der er ikke fastsat et mål om økologisk tilstand for denne del af grøften.

Limfjorden har i "Udkast til vandplan 2013" en ringe økologisk tilstand og en "ikke god kemisk tilstand" syd for Rærup Deponi. Målet er at opnå en god økologisk tilstand samt en god kemisk tilstand. Der er i planerne angivet, at der skal gennemføres en stofbestemt indsats for Limfjorden.

I forhold til grundvand, er de terrænnære grundvandsforekomsters nuværende tilstand og nuværende kemiske tilstand ringe.

Udvidelsen af deponiet i højden øger kapaciteten for deponering af farligt affald. Udvidelsen er omfattet af VVM-bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1510 af 15. december 2010, idet I/S RenoNord har anmeldt udvidelsen før 1. januar 2014.

Projektet er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 9) "Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling eller deponering" samt bilag 2, pkt. 11b) "Anlæg til bortskaffelse af affald". Der er således obligatorisk VVM-pligt, og der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse, som beskriver projektets påvirkning af miljøet.

Der er desuden krav om, at kommuneplantillægget skal vurderes efter "Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV)" af 22. oktober 2007. Denne miljøvurdering er indeholdt i miljørapporten med VVM og MV for udvidelsen af deponiet.

Natura 2000-områderne rummer ligeledes krav om udarbejdelse af en konsekvensvurdering, hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. I forhold til den udvidelse, som projektet medfører, er det vurderet, at der ikke er risiko for, at udvidelsen i sig selv - eller i forbindelse med andre planer og projekter - kan give anledning til en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Der er således ikke foretaget en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering.