Redegørelse for tillæg 4.036, Udvidelse af Aalborg Havn med miljørapport

Kommuneplanen er det overordnede planniveau. Når kommuneplanen er godkendt, skal der udarbejdes en mere detaljeret lokalplanlægning og efterfølgende meddeles de nødvendige tilladelser og dispensationer.

Denne redegørelse er udarbejdet som forudsætningsmateriale til kommuneplantillæg 4.036, som giver mulighed for at udvide Aalborg Havn mod øst og mod vest. Kommuneplantillægget udarbejdes som et element i Aalborg Kommunes digitale kommuneplan, og erstatter ved godkendelsen nedenstående kommuneplanrammer og retningslinier:

- Kommuneplanramme 4.8.I1 Nørredybet, Landdybet.
- Kommuneplanramme 4.8.I2 Vejdybet
- Kommuneplanramme 4.8.I3 Tranholmvej, Rørdalsvej.
- Kommuneplanramme 4.8.M1 Klippevej, Savannevej m.m.
- Kommuneplanramme 4.8.M2 Østhavn Øst.
- Kommuneplanramme 4.8.M3 Nørkæret
- By- og bydelsbeskrivelse Erhverv Øst.
- Retningslinie 4.1.1 Nye Erhvervsområder
- Retningslinie 4.1.3 Støj fra virksomheder
- Retningslinie 11.1.2 Grøn-blå struktur 
- Retningslinie 11.2.2 Særligt værdifuldt landbrugsområde
- Retningslinie 11.2.3 Øvrigt landområde
- Retningslinie 11.2.6 Rekreativ sti
- Retningslinie 11.3.8 Økologisk forbindelse
- Retningslinie 11.4.1 Kystnærhedszone A
- Retningslinie 11.4.2 Kystnærhedszone B
- Retningslinie 14.2.1 Vindmøller

De konkrete ændringer gennemgåes i det følgende.

Kommuneplanramme 4.8.I1, Nørredybet, Landdybet
Erhvevsområdet (4.8.I1) udvides med ca. 40 ha mod vest, og afgrænses mod syd af Rørdalsvej i det nye område.

Det tilføjes, at der i lokalplanlægningen skal arbejdes med en inddeling af området med placering af virksomheder, således at jo højere miljøklasse en virksomhed har, jo større afstand skal der være til støjfølsomme områder.

Desuden tilføjes, at der i lokalplanlægningen skal tages hensyn til afstandskrav til eltransmissionsanlæg i området. Det gælder både 150 kV kabler og 400 kV luftledninger.

Byggemulighederne ændres, så der skabes god rummelighed til byggeri i stor skala, der understøtter områdets anvendelse. "Rumfang: Max. 3 m³ pr. m² grundareal", ændres til en max. bebyggelsesprocent på 50, og bygningshøjden forbliver max 30 m, men med tilføjelse om, at enkelte bygninger kan blive op til 50 m. Skorstene, kraner o.l. er ikke omfattet af højdegrænsen. Desuden tilføjes, at højden af bygninger skal aftage mod det åbne land mod vest.

Kravet om beplantningsbæltet ændres fra 8,5 til 15 m mod det åbne land mod vest, for at sikre en robust beplantning, og en vis volumen der kan være "forgrund" til den forventede bygningsmasse. Derudover tilføjes, at forarealerne langs Rørdalsvej skal fremstå som sammenhængende grønne arealer og allètræer. 

Området som kommuneplanen udvides med, er beliggende i landzone og skal ved lokalplanlægning overgå til byzone.

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinie 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.

Kommuneplanrammer (blå) henholdsvis før og efter (rød streg) ændringen.

Kommuneplanramme 4.8.I2 Vejdybet
Der er ingen arealmæssige ændringer i dette rammeområde (4.8.I2), jf. kortet ovenfor, men tekstmæssigt er byggemuligheden ændret fra "Rumfang: Max 3 m³ pr. m² grundareal" til en max bebyggelsesprocent på 50, da det íkke er den måde byggeri reguleres på i dag i henhold til bygningsreglementet. Derudover slettes kravet om beplantning mod det åbne land fra 8,5 m, da området ikke længere grænser mod det åbne land men mod eksisterende bebyggelse. Det er tilføjet, at forarealerne langs Rørdalsvej skal fremstå som sammenhængende grønne arealer og allètræer. 

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinie 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.

Derudover er der foretaget enkelte tekstmæssige rettelser. 

Kommuneplanramme 4.8.I3, Tranholmvej - Rørdalsvej
Rammeområdet (4.8.I3) udvides med ca. 50 ha mod vest og afgrænses mod nord af Rørdalsvej i det nye område.

Det tilføjes, at der i lokalplanlægningen skal arbejdes med en inddeling af området med placering af virksomheder, således at jo højere miljøklasse en virksomhed har, jo større afstand skal der være til støjfølsomme områder.

Desuden tilføjes, at der i lokalplanlægningen skal tages hensyn til afstandskrav til eltransmissionsanlæg i området. Det gælder både 150 kV kabler og 400 kV luftledninger.

Byggemulighederne ændres, så der skabes god rummelighed til byggeri i stor skala, der understøtter områdets anvendelse.

"Rumfang: Max. 3 m³ pr. m² grundareal" slettes fra rammen, da det ikke er den måde byggeri reguleres på i henhold til bygningsreglement i dag. Den maksimale bygningshøjde forbliver 40 m, men det tilføjes, at enkelte bygninger kan blive op til 50 m. Skorstene, kraner o.l. er ikke omfattet af højdegrænsen. Desuden tilføjes, at højden af bygningerne skal aftage mod det åbne land mod syd og vest.

Kravet om beplantningsbælte ændres fra 8,5 til 15 m mod det åbne land mod vest og syd, for at sikre en robust beplantning, og en vis volumen der kan være "forgrund" til den forventede bygningsmasse. Formuleringen om, at interne veje og forarealer skal fremstå som sammenhængende grønne arealer med græs, lave buske og opstammende træer er justeret. 

Området som kommuneplanrammen udvides med, er beliggende i landzone og skal ved lokalplanlægning overgå til byzone.

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinje 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.

 Kommuneplanrammer (blå) henholdsvis før og efter (rød streg) ændringen.

Kommuneplanramme 4.8.M1 Klippevej, Savannevej m.m.
Der er ingen arealmæsige ændringer i dette rammeområde (4.8.M1), jf. kortet ovenfor, men tekstmæssigt er byggemuligheden ændret fra "Rumfang: 5 m³ pr. m² grundareal" til en max bebyggelsesprocent på 50,  da det íkke er den måde byggeri reguleres på i dag i henhold til bygningsreglementet.

Derudover er muligheden for at opføre vindmøller i området fjernet, da området ikke er udlagt som vindmølleområde i kommuneplanen.

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinie 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning. Det er tilføjet, at mod det åbne land mod syd, etableres beplatningsbælte og afhængig af den konkrete situation, skal der arbejdes for at sikre sammenhængende grønne forarealer og allétræer langs Rørdalsvej.

Derudover er der foretaget enkelte teksmæssige rettelser. 

Kommuneplanramme 4.8.M2 Østhavn Øst
Rammeområdet (4.8.M2) udvides mod øst med ca. 25 ha på landsiden og ca. 12 ha på vandsiden.

Byggemulighederne ændres så der skabes god rummelighed til byggeri i stor skala, der understøtter områdets anvendelse.

"Rumfang: Max. 5 m³ pr. m² grundareal" ændres til en max bebyggelsesprocent på 50, da det ikke er den måde byggeri reguleres på i henhold til bygningsreglement i dag. Bygningshøjden ændres fra 30-60 m til 60 m, med enkelte bygninger op til 80 m. Højden af bygningerne skal aftage mod det åbne land mod syd og øst. Skorstene, kraner o.l. er ikke omfattet af højdegrænsen.

Muligheden for at opstille vindmøller i området slettes, idet området ikke er tænkt og planlagt til opstilling af vindmøller i kommuneplanens retningslinje 14.2.1, jf. nedenfor.

Kravet om beplantningsbælte mod det åbne land mod syd og øst, ændres fra 8,5 m til ca. 15 m for at sikre en robust beplantning, og en vis volumen der kan være "forgrund" til den forventede bygningsmasse. Samtidig sikrer bredden en sammenhæng til rammeområde 4.8.M1, hvori der også er krav om et beplantningsbælte på 15 m. Det er tilføjet, at forarealerne langs Rørdalsvej skal fremstå som sammenhængende grønne arealer og allètræer.

Området som kommuneplanrammen udvides med, er beliggende i landzone og skal ved lokalplanlægning overgå til byzone.

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinje 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.

 Kommuneplanrammer (lilla) henholdsvis før og efter (rød streg) ændringen.

Kommuneplanramme 4.8.M3 Nørkæret
Der er ingen arealmæsige ændringer i dette rammeområde (4.8.M3) jf. kortet ovenfor, men tekstmæssigt er byggemuligheden "Rumfang: Max 3 m³ pr. m² grundareal" slettet,  da det íkke er den måde byggeri reguleres på i dag i henhold til bygningsreglementet.

Derudover ændres kravet om beplantning mod det åbne land fra 8,5 m til 15 m, så der er overenstemmelse mellem rammerne langs Limfjorden. Det er tilføjet, at kravet om, at forarealerne langs Nørkæret og interne veje skal fremstå som sammenhængende grønne arealer, også skal gælde for Rørdalsvej.

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinje 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.

Derudover er der foretaget enkelte teksmæssige rettelser.

By- og bydelsbeskrivelse Erhverv Øst
By- og bydelsbeskrivelsen for Erhverv Øst er opdateret, justeret og er bl.a. tilpasset Aalborg kommunes Fysisk Vision 2025 - Hovedstruktur 2013. Derudover fremgår det, som et mål/perspektiv (blå pile), at erhvervsområderne øst for Aalborg Havn tænkes udvidet yderligere mod øst.

Perspektivområde (blå pile) for en udvidelse af Aalborg Havn som er tilføjet By- og bydelsbeskrivelsen. Blå skravering er eksisterende rummelighed til erhverv.

Desuden er llustrationsplanen tilpasset de nye erhvervsudlæg, bl.a. ved at rekreative stier er justeret, de grønne arealer i de nye erhvervsudlæg er fjernet henholdsvis mod øst og mod vest og intentionerne og perspektiver med de grønne læbælter er medtaget i hele området i Erhverv Øst. Derudover er medtaget en grøn kile/korridor syd om havnen, og nogle planlagte veje som ikke er aktuelle længere, er fjernet. Og som en konsekvens af det udvidede erhvervsudlæg mod øst, er afgrænsningen af fjordlandskabet ændret. Jf. kortene nedenfor.

Grønne interesseområder (grøn signatur) henholdsvis før og efter ændringen, inden for de planlagte områder i illustrationsplanen.

Planlagte veje (stiplet sort streg) henholdsvis før og efter ændringen inden for de planlagte områder i illustrationsplanen. 

 Rekreative stier (stiplet sort streg) henholdsvis før og efter ændringen på illustrationsplanen.

Fjordlanskabet (grøn signatur) henholdsvis før og efter ændringen i illustrationsplanen.

Grønt koncept/landskabskoncept i området Erhverv øst.

Grønt koncept/landskabskoncept som er indsat i By- og bydelsbeskrivelse for grønne læbælter m.m. i Erhverv Øst.

Retningslinie 4.1.1 Nye erhvervsområder
Retningslinie 4.1.1 viser erhvervsområder i Aalborg kommune herunder perspektivområder. Retningslinien er opdateret i forhold til en udvidelse af erhvervsområderne henholdsvis øst og vest for havnen, jf. ovenfor. Derudover fremgår det, at erhvervsområdet øst for Aalborg Havn med tiden tænkes udvidet yderligere mod øst. Perspektivområdet er dog ikke planlagt, afvejet og inddraget i kommuneplanrammerne p.t.

Erhvervsrummelighed (blå skravering) før og efter udvidelsen.

Erhvervsrummelighed (blå skravering) efter udvidelsen, herunder perspektivområde mod øst.

Retningslinie 4.1.3 Støj fra virksomheder
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for den maksimale støjbelastning fra støjende virksomheder skal overholdes. Som en konsekvens af, at området til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 7), udvides mod øst, ændres retningslinie 4.1.3 også med denne afgrænsning. Det betyder, at konsekvenszonen på 500 m udlægges omkring hele erhvervsområdet til virksomheder til miljøklasse 7.

Støjkonsekvenszone (grøn streg) henholdsvis før og efter udvidelsen af erhvervsområdet mod øst. 

Retningslinie 11.1.2 Grøn-blå Struktur
Aalborg Kommune har en Grøn-blå Struktur, hvor sammenhæng og tilgængelighed for dyre- og planteliv samt for friluftslivet, skal understøttes og forbedres. 

Den Grøn-blå Struktur med Limfjordskilen, strækker sig i kommuneplanen ind over hele Aalborg Havns bebyggede arealer. Med en udvidelse af havnearealerne, henholdsvis øst og vest for den eksisterende havn, ændres den Grøn-blå Struktur, således at den ikke længere går ind over havnearealerne, men indtegnes som en grøn kile syd om havnen langs kommuneplanrammen. I forhold til de rekreative stier i strukturen, henvises til beskrivelsen af retningslinie 11.2.6 nedenfor.

Kiler i den Grøn-blå Struktur (grøn og blå) henholdsvis før og efter ændringen.

Den grønne kiles smalle bredde uden om havnen, i form af beplantningsbælter og grønne forarealer, er for smal, til at kunne ses i dette målforhold. Der henvises i stedet til principskitserne i By- og bydelsbeskrivelsen for Erhverv Øst.

Retningslinie 11.2.2. Særligt værdifuldt landbrugsområde
Inden for de særlige værdifulde landbrugsområder, må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der på væsentlig måde begrænser mulighederne for landbrugsdrift.

Arealet mod øst og ca. ½ delen af arealet mod vest, er udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde på baggrund af boniteten af jorden. Som en konsekvens af, at arealerne inddrages til erhverv, skal arealerne udgå som særligt værdifuldt landbrugsområde.

I forhold til arealudvidelsen mod vest, er der ca. 1,5 km til nærmeste landbrugsejendom, hvor der er registreret husdyrhold. Der er tale om et mindre blandet dyrehold på under 6 DE (dyreenheder).

I forhold til arealudvidelsen mod øst, er der ca. 1,3 km til den nærmeste ejendom, hvor der er registreret husdyrhold. Der er tale om et mindre kvægbrug på ca. 18 DE (dyreenheder).

Inddragelsen af arealerne til erhverv/havneformål er nødvendig, idet der er tale om en national havn med en højaktuel beliggenhed langs Limfjorden til etablering af havnerelaterede virksomheder, der ikke kan rummes inden for andre erhvervsområder i kommunen. Det gælder fx etablering af virksomheder, som har brug for meget store arealer til oplag af vindmøllevinger, containere o.l. ligesom det er i dette område, hvor de miljøtunge virksomheder har en mulighed for at etablere sig i kommunen og Region Nordjylland.

Endvidere er det et statsligt mål, at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport.

Udbredelsen af de særlige værdifulde landbrugsområder (brun) henholdsvis før og efter ændringen.

Retningslinie 11.2.3 Øvrigt landområde
I de øvrige landområder skal hensynet til jordbrug-, natur- og landbrugsinteresser varetages i balance mellem interesserne i det åbne land.

Ca. ½-delen af arealet mod vest ud mod fjorden er udpeget til øvrigt landområde. Som en konsekvens af, at arealet inddrages til erhverv, udgår arealet som øvrigt landområde, og skal således udgå af denne retningslinje.

Udbredelsen af de øvrige landområder (lys brun) før og efter ændringen.

Retningslinie 11.2.6 Rekreativ sti
Kommunen ønsker med denne retningslinie, at sikre og forbedre de rekreative færdselsmuligheder for offentligheden i et sammenhængende rekreativt stinet. Planlægningen må ikke føre til dispositioner, der hindrer, at disse ruter kan etableres og opretholdes.

Tværs gennem arealerne mod vest indgår en rekreativ sti. Som en konsekvens af, at havnen er omfattet af EU`s terrorregler, og at der er tale om udlæg af erhvervsområder, hvor det ikke er optimalt med rekreative stier ændres denne retningslinje, således at de rekreative stier forløber uden om erhvervsområderne.

De rekreative stier (grøn streg) henholdvis før og efter udvidelsen.

Retningslinie 11.3.8 Økologisk forbindelse
I de økologiske forbindelser, skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden, forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter som forbindelserne skal sikre.

I området mod øst er der langs Limfjorden en smal økologisk forbindelse. I området mod vest er der også en smal økologisk forbindelse, som strækker sig ind i området mod Limfjorden. Som en konsekvens af, at arealerne inddrages til erhverv, skal disse arealer udgå som økologisk forbindelse, og dermed af denne retningslinie.

Udbredelsen af de økologiske forbindelser (grøn) henholdsvis før og efter udvidelsen. 

Retningslinierne 11.4.1 Kystnærhedszone A og 11.4.2 Kystnærhedszone B
Kystnærhedszonen (A) skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv. Det er ligeledes en forudsætning, at de landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes. Område B omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg m.m. Arealerne skal udnyttes i overensstemmelse hermed. Jf. desuden afsnittet om "Kommuneplanen i dag" nedenfor om kystnærhedszonen, hvor A, B og C er defineret.

Området mod øst ligger i kystnærhedszone A og området mod vest ligger både i kystnærhedszone A og B. Som en konsekvens af, at arealerne udlægges til erhverv og nu kommer ind i kommuneplanens rammer, skal arealer der er A-områder (gul) overføres til B-områder (grå) som planlagte områder.

Kystnærhedszonens opdeling henholdsvis før og efter udvidelsen. A-områder (gul) og B-områder (grå).

Retningslinie 14.2.1 Vindmøller
Af denne retningslinie fremgår hvilke områder der er udlagt til vindmølleparker, herunder krav til de enkelte vindmøller.

En del af området mod vest er udlagt til en vindmøllpark. Der har i perioden december 2014 til februar 2015 været offentlig høring om et forslag til kommuneplantillæg (nr. 4.034) med VVM-redegørelse og lokalplan for opstilling af 5 vindmøller ved Bredhage vest for Aalborg Havn. I forslag til kommuneplantillæg (4.034) er der lagt op til, at vindmølleområdet blev indskrænket, således at grænsen følger erhvervsområdet mod vest. Tillægget er endnu ikke godkendt, idet der pt. foregår forhandlinger.

Afhængigt af hvilket kommuneplantillæg Aalborg Byråd godkender først, skal vindmølleområdet ændres, således at grænsen for vindmølleområdet følger grænsen for erhvervsområdet mod vest. 

Udbredelsen af vindmølleområdet (brun) vest for erhvervsområdet ved Aalborg Havn henholdsvis før og efter ændringen. 

Aalborg Havn er en national havn med væsentlige interesser i forhold til havnerelaterede funktioner. Aalborg Havn oplever en forøget fokus på havnens virksomheder og på havnens arealer. Den forøgede fokus skyldes i høj grad, at havnearealerne er gjort væsentlige mere synlige i bybilledet.

Det er således et ønske, at Aalborg Havn stadig skal kunne udvikles som et attraktivt trafikbaseret erhvervsområde med optimal forbindelse til omverdenen langs Limfjorden. Aalborg Havn A/S ser derfor et behov for at udvide erhvervsarealerne med henholdsvis ca. 25 ha på landsiden og ca. 12 på vandsiden øst for Aalborg Havn og ca. 90 ha vest for Aalborg Havn på landsiden.

I forbindelse med Fysisk Vision 2025 - Hovedstruktur 2013 for Aalborg kommune, var havnen et af nedslagspunkterne, som der skulle arbejdes videre med. Af dette fremgik, at erhvervshavnen i Aalborg er resultatet af en målrettet udflytning af erhvervshavnen fra bymidten pga. manglende arealer og miljøhensyn. Udflytningen blev påbegyndt i starten af 1970 èrne. Erhvervshavnen og det bagvedliggende industriområde har haft en væsentlig vækst. Derfor er der opstået et behov for, at fastlægge de overordnede udviklingsmuligheder og retninger for området, så erhvervshavnen ikke ender i samme situation som i 1970 èrne, hvor havnen ikke kunne fungere optimalt, pga. manglende arealer og miljøproblemer, da erhvervshavnen lå i Aalborg Midtby.

Aalborg kommunes vækstakse fra Aalborg Lufthavn, ind over Aalborg midtby og ud til Aalborg Havn.

Aalborg Havns beliggenhed er central med god vejadgang og med ca. 6 km til motorvejen. Omgivelserne mod øst er præget af flade landbrugsarealer og kyststrækninger. Mod syd er der udlagt et større areal til industrielle aktiviteter, herunder Renseanlæg Øst med tilhørende slambassiner. Umiddelbart vest for havnen ligger "Hesteskoen", et rekreativt areal, Cementfabrikken Aalborg Portland og et område udlagt til vindmøller. Den nærmeste sammenhængende bebyggelse - Øster Uttrup - ligger ca. 2 km fra Aalborg Havn.

Dette kommuneplantillæg skal sikre, at Aalborg kommunes mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning for Aalborg Havn.

Rummelighedsbehov
I Aalborg kommune er der en rummelighed pr. 1. januar 2016 til erhverv på ca. 540 ha ialt. Dette gælder både områder til lettere erhverv (H) og industriområder (I) på ialt ca. 390 ha samt arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav - virksomheder med miljøklasse 7 (M) på ca. 150 ha.

I Aalborg Øst  - Erhverv øst - hvor Aalborg Havn ligger, er der pt. en rummelighed på ca. 200 ha, hvoraf ca. 150 ha er til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området i Aalborg Øst til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 7), er det eneste område i Nordjylland, der er udpeget til virksomheder af denne type.

Af rummeligheden på ca. 200 ha har havnen allerede disponeret ca. 70 ha til virksomheder, som dog ikke er etableret i øjeblikket.

Allerede disponerede arealer i Erhvervsområde Øst (sort markering).

Havnen har til stadighed brug for arealer til at disponere over. I øjeblikket har havnen disponeret over ca. 60% af deres arealer henholdsvis til udlejning, prospekter og virksomheder. Det gælder alle havnens arealer samlet set. Det vil sige korn og foderstofområder, Oliehavnen, Nordhavnen og Aalborg Havn. Der er således i øjeblikket behov for udlæg af ekstra arealer til erhvervsudvikling i og omkring havnen.

De arealer der er til rådighed andre steder i kommunen, er ikke arealer til industri og tung erhverv.

Aalborg Havn er med beliggenheden langs fjorden højaktuel i forhold til at etablere havnerelaterede virksomheder. I området etableres der virksomheder, som har brug for meget store arealer til oplag af vindmøllevinger, containere o l. ligesom det i dette område (og det eneste sted) er her, hvor de miljøtunge virksomheder kan etablere sig i kommunen.

I forhold til arealbehov og mere gods over kajkant, herunder transporter på Limfjorden, så har Aalborg Havn haft en stor omsætningsfremgang i godsmængder på 15,4% fra 2014 til 2015.

Fra 2013-2014 var omsætningsfremgangen i godsmængder 8,8 %.

Der er således et behov for nye arealudlæg henholdsvis øst (25 ha på landsiden + ca. 12 ha på vandsiden) og vest (90 ha) for havnen. Med dette tillæg udlægges yderligere 115 ha på landsiden og ca. 12 ha på vandsiden.

Aalborg Havn arbejder desuden på at få mere gods over på jernbanen, frem for at transportere det på lastbiler (gummihjul). I øjeblikket kører der 1 tog om ugen på banen til Aalborg Havn. Ambitionen er, at Aalborg Havn på sigt kan komme op på, at have transporter på jernebanen 2 gange om dagen, og dermed minimere lastbiltransporterne.

Arealerne hvor Aalborg Havn ønsker at udvide til erhverv, er i dag ikke udlagt som erhvervsområder i kommuneplanen, hvilket derfor forudsætter, at der godkendes et tillæg til kommuneplanen.

VVM-redegørelse
For det areal som Aalborg Havn ønsker at udvide med mod øst, udarbejdede Nordjyllands Amt sammen med Kystdirektoratet i 2006 et Regionplantillæg nr. 192 med VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for en udvidelse af Havnen pga. etablering af kajanlæg (bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen). Ligesom der i VVM-redegørelsen blev angivet, at Aalborg Havn på sigt kunne udvides længere mod øst. I den principielle tiladelse som Kystdirektoratet meddelte i 2006 fremgik det, at arbejdet med udvidelsen skulle være afsluttet senest 10 år fra tilladelsen i 2006, og hvis ikke, skulle der fremsendes en fornyet ansøgning. Trafikstyrelsen (som er myndighed i dag) har oplyst, at den videre udnyttelse af den eksisterende VVM-redegørelse, vil forudsætte et tillæg til VVM-redegørelsen, når inddragelsen af arealerne nærmer sig en 5 årig tidshorisont.

I forhold til en udnyttelse af arealerne mod vest, vil der i forbindelse med de konkrete projekter/virksomheder blive vurderet, om de er omfattet af VVM-bekendtgørelsen.

Kommuneplanrammer før og efter (rød streg) udvidelsen. Området mod øst følger grænsen for Regionplantillæg nr. 192 med VVM-redegørelse for en udvidelse af havnen fra 2006.

Klima - Retningslinje 2.1.6
Byudvikling og byomdannelse skal forholde sig til klimaforandringerne. I områder med høj risiko for oversvømmelse (rød markering på kortet) er det således vigtigt i forbindelse med den senere lokalplanlægning, at forholde sig til klimapåvirkninger og eventuelle klimatilpasningsløsninger. Det gælder på flere niveauer fx vedr. opfyldning, forhøjede sokkelkoter, arealer til oversvømmelse, forhøjet kajkant, diger.

Risiko for oversvømmelse i 2050 (5% eller mere - rød).

Ligeledes ligger store dele af områderne under kote 2,5. Der er en del lavninger på arealerne, og grundvandet står højt - dvs. mellem 0-3 m under terræn.

Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en statslig planlægningszone som strækker sig fra kysten og 3 km ind i landet. Aalborg kommune har valgt at opdele kystnærhedszonen i 3 zoner, jf. kommuneplanens retningslinjer 11.4.1, 11.4.2 og 11.4.3, hvor A er det nære kystlandskab der som hovedregel skal friholdes for byudvikling, B er det planlagte kystlandskab, som er rammelagt i kommuneplanen og C er det øvrige kystlandskab.

I henhold til Planlovens §5b for planlægningen i kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzonen og planlægges for anlæg i landzonen, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Kystbestemmelserne har til formål at friholde kysterne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed, således at kyststrækningerne fortsat kan bevare deres karakter og helhed, som et sammenhængende landskab.

Limfjorden går gennem Aalborg Kommune som et blåt bånd, der både deler og sammenbinder kommunen. Der er bundet store rekreative muligheder og landskabelige kvaliteter til kysten, og Aalborg Kommune`s mål er derfor også at sikre beskyttelsen af kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse, og samtidig forbedre offentlighedens adgang til kysten.

Hele Aalborg Havn ligger indenfor kystnærhedszonen, og de eksisterende erhervsarealer i kommuneplanen ligger indenfor område B (planlagt område).

Område A (gul):
Omfatter typisk områder med særlige værdifulde natur- og landskabsområder mm. med høj beskyttelsesværdi. Områderne skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg mm. Arealudlæg til sådanne formål kan kun indpasses efter fornyet kommuneplanlægning. Særlige typer anlæg kan dog etableres indenfor område A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering.

Område B (grå):
Omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg, havn og lufthavne mm, men hvor det enkelte areal kun kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.

Udvidelsen af Aalborg Havn sker både indenfor område A og B, og for det østlige arealudlæg også på søterritorriet.

Opdelingen af kystnærhedszonen henholdsvis før og efter ændringen. B-område (grå) og A-område (gul).

Udvidelserne udgør det næste naturlige skridt, i udviklingen og en sikring af Aalborg Havns muligheder, for fortsat at kunne udvikles som en attraktiv trafikbaseret national havn, med optimale forbindelser til omverden langs Limfjorden. Det vurderes, at muligheden for at imødekomme stigende efterspørgsel fra virksomheder, der skal have adgang til kajplads (areal mod øst) og til at operere i direkte tilknytning til kajanlæg, er en væsentlig funktionel begrundelse for at udvide havnen i direkte sammenhæng med den eksisterende havn.

Der er tale om en erhvervshavn, der har en national interesse. Aalborg Havn er med i kommunenplanens hovedstruktur og i kommunens vækstakse som et væsentligt indsatsområde, og der er tale om erhvervsarealer med direkte eller inddirekte tilknytning til havnen og udskibning fra havnearealerne.

Der er i øjeblikket store virksomheder i området, der har behov for arealer i fremtiden, og som ikke kan opfyldes på de nuværende arealer. Derudover har  havnen kontakt til flere store, og arealkrævende virksomheder, hvor der ikke i øjeblikket er arealer til disse.

Desuden skal der være plads til at rumme havnevirksomheder, som flytter fra Centralhavnen til Aalborg Havn (Østhavnen).

Visualiseringer
Aalborg kommune har lavet visualiseringer henholdsvis nord og syd for fjorden, der viser nogle principper for hvordan en udbygning af områderne, henholdsvis øst og vest for Aalborg Havn, kan komme til at se ud, og hvordan landskabsbilledet i kystnærhedszonen påvirkes. Da der endnu ikke er lavet detailplanlægning for områderne, er der kun tale om principper for, hvordan områderne kan komme til at se ud. I forbindelse med kommende lokalplanlægning, skal der arbejdes mere detaljeret med bebyggelsen og landskabet i området.

Grundplanet i bygningerne varierer imellem 480 m² og 16.500 m². Kraner og skorstene varierer fra 25 m og op til 85 m. Enkelte bygninger i området øst for havnen er visualiseret i op til 80 m, og enkelte bygninger er visualiseret i op til 50 m i området vest for havnen.

Beplantningsbælte mod et åbne land er vist, men ikke de grønne for-arealer, som der lægges op til i komuneplanen.

Derudover henvises til miljøvurderingen nedenfor, i forhold til øvrige emner i kommuneplanen.

I perioden fra 30. september til 28. oktober 2015 har der været fordebat om udvidelse af Aalborg Havn. I den forbindelse modtog kommunen 9 henvendelser.

Henvendelserne er behandlet på By- og Landskabsudvalgets møde 10. december 2015. By- og Landskabsudvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med et kommuneplantillæg med miljørapport (MV) for en udvidelse af Aalborg Havn.

Henvendelserne er indgået i arbejdet med planlægningen, for så vidt de angår dette arbejde. Øvrige bemærkninger er videresendt til rette myndighed i Aalborg Kommune.

Havneaftale
Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) har udsendt en oversigt over statslige mål for havne og havneanlæg i forhold til principper for god planlægning af 5. februar 2015, hvilket også fremgår af oversigt over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 af december 2015.

Det er et statsligt mål, at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af de centrale havne som effektive transportknudepunkter, og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder. Det er samtidig et mål, at havnenes udvikling sker i samspil med udviklingen i de omkringliggende byer.

Endvidere er det et statsligs mål, at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport.

Planlægningen må ikke hindre udviklingsmuligheder for håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser fx containergods og vindmøller.

Kommunerne bør ved planlægning af zonering og tilsvarende tiltag, forebygge miljøkonflikter for havnedrift og for havnevirksomheder, og i den forbindelse afgrænse de havnearealer, der fremover skal anvendes til erhvervsformål og gennem anvendelsesbestemmelser sikre, at området anvendes til formål, der er foreneligt med opretholdelse af havne som aktive erhvervshavne. Planlægningen for byudvikling omkring aktive erhvervshavne, skal baseres på miljømæssige helhedsbetragtninger. Planlægningen skal have et 12-årigt perspektiv og inddrage berørte parter.

REVUS - regional udviklingsplan
I den regionale udviklingsplan for Nordjylland - "Mulighedernes Nordjylland - Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2018", fremgår det, at havnene er særdeles vigtige infrastrukturer for Nordjylland. Regionsrådet støtter således i den regionale udviklingsplan op om Aalborg Havns udvikling og de maritime erhverv i Nordjylland. Regionen finder, at der er skabt et godt grundlag for at videreudvikle erhvervsområdernes potentialer for vækst, idet der er lavet klyngeorganisationer med fokus på bl.a. videndeling, kompetencer, globalisering, innovation og  samarbejde.

Råstofplan
Af den regionale råstofplan fremgår, at der ikke er udlagt områder til råstofindvinding på de omtalte arealer. Umiddelbart syd/vest for det vestlige område ligger Aalborg Portland, som har en råstoftilladelse gældende fra 2013-2052.

Vandplaner
Romdrup Å er målsat i de statslige vandplaner, og skal have god økologisk tilstand. Der skal ske en indsats i Romdrup Å for at opnå denne tilstand. Det vurderes at udvidelserne af Aalborg Havn, ikke er en hindring for at opnå god økologisk tilstand. 

400 kV ledning
Gennem det vestligste område forløber eltransmissionsanlæg; henholdsvis en 150 kV ledning (jord) og en 400 kV luftledning, hvor der er tinglyst en respektafstand i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen. Det betyder, at der inden for en given afstand af lednings- og kabelanlæggene ikke uden meddelt dispensation, kan etableres anlæg af nogen art, herunder beplantning. Deklarationsarealet administreres restriktivt. Respektafstanden vil indgå i den mere detaljerede lokalplanlægning senere.

Lovgrundlag og procedure for en miljørapport
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer" har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv.

Loven bestemmer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering (miljørapport) af planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. De planer og programmer, det drejer sig om, er angivet i lovens bilag 3 og 4 - men der kan også være andre planer i henhold til lovens §3, stk. 1, nr. 3.

Plantyper som kommuneplan og lokalplaner er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering.

Det fremgår dog, at såfremt planen er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og fastlægger områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis anlægsarbejderne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

I dette tilfælde er der udarbejdet en miljørapport (MV), idet der er tale om større ændringer, og ikke "bare" mindre ændringer på lokalt plan.

Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport (miljøvurdering), fastlægges det nærmere indhold i miljørapporten i samarbejde med berørte myndigheder. Dette kaldes en scoping.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten er den samme som for forslag til kommuneplantillæg med en høringsperiode på minimum 8 uger. Fristerne offentliggøres på www.aalborgkommuneplan.dk/globalservices/nyheder.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den bekendtgøres sammen med det endeligt godkendte kommuneplantillæg. Efterfølgende skal planens miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i miljørapporten.

Kommuneplantillæggets indhold, hovedformål og forbindelse med anden planlægning

Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 4.036 for en udvidelse af Aalborg Havn. Planen omfattes af lovens bilag 3, pkt. 8b) Søhandelshavne og anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer over 1350 t samt bilag 4, pkt 10e) bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne.

Idet kommuneplantilægget fastlægger nogle rammer på overordnet niveau for en udvidelse af Aalborg Havn, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.

Indhold og hovedformål
Der henvises til afsnittet om "Planforslagets baggrund" i redegørelsen for kommuneplantillæg 4.036 udvidelse af Aalborg Havn.

Forhold til anden planlægning
Der henvises til afsnittene "Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan", "Kommuneplanen i dag" samt "Overordnede bindinger" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg 4.036 for en udvidelse af erhvervsarealerne ved Aalborg Havn, hvor der findes en oversigt over hvilke bindinger der er i områderne og over forhold som kystnærhedszonen, naturinteresser, klimaforhold m.m.

Scoping (høring af berørte myndigheder):
I henhold til miljørapportens første fase, har berørte myndigheder været hørt, for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljørapporten af forslag til kommuneplantillæg 4.036. Høringen har forløbet fra 30. september til 28. oktober 2015, samtidig med fordebatten på kommuneplantillægget.

Af berørte myndigheder kom Energinet.dk, Erhvervsstyrelsen og Søfartsstyrelsen med bemærkninger i høringsfasen.

Energinet.dk gør opmærksom på afstandskrav og sikkerhedsafstande i forhold til 150 kV jordkabler og 400 kV luftledninger, som der er i det vestligste område. Erhvervstyrelsen gør opmærksom på de statslige interesser i området, som kystnærhedszone, landskaber, arealrummelighed i forhold til erhverv m.m. Søfartstyrelsen gør opmærksom på, at såfremt forslaget medfører ændringer af besejlingen af havnen og sejlladssikkerheden i området skal de høres på ny.

Ikke teknisk resumè - hovedkonklusion på miljørapporten

Udgangspunktet for kommuenplantillægget er at udvidde erhvervsarealerne henholdsvis øst og vest for Aalborg Havn.

Der er ikke fremsat alternativer til planen fra berørte myndigheders side udover det såkaldte 0-alterantiv.

En borger i området er kommet med forslag, om at udvide erhvervsområdet mod syd og således opkøbe eksisterende boliger i området. Der er i øjeblikket ikke behov for, og ønske om, at erhvervsområdet til havnerelaterede formål skal udvides mod syd.

De væsentligste forhold, som er miljøvurderet er:

Biologisk mangfoldighed
Det er vurderet, at idet størstedelen af de områder der inddrages til erhvervsarealer til havnerelaterede formål er landbrugsjord, og der er tale om naturkvaliteter, som er kortlagt til at være moderat, er der ikke store naturværdier der går tabt.

Landskab/kystnærhedszonen
Aalborg Havn præger allerede landskabet i Aalborg Øst, hvilket også var forudsat, da det blev planlagt, at Grønlandshavnen skulle flyttes ud fra Aalborg Midtby i 60èrne. Inddragelse af nye arealer fra det åbne land til havneformål, vil således forstærke denne oplevelse.

Befolkningens levevikår og materielle goder
Tilgængelighed
Der er planer om at etablere en dobbeltrettet cykelsti langs Tranholmvej, hvilket er med til at forbedre tilgængeligheden for de bløde trafikanter. Havnearealerne er som følge af EU-direktiv omfattet af terrorregler, og skal således indhegnes. Det betyder, at havnearealerne ikke bliver offentligt tilgængelige, og at en strækning langs kysten bliver sværere tilgængelig.

Støj og støv
Virksomheder reguleres efter miljøbeskyttelsesloven, der regulerer virksomhedernes miljøforhold, så de ikke medfører støv-, lugt- eller støjgener for omgivelserne. Der stilles ligeledes krav til virksomhedernes afledning af spilde- og overfladevand.

Limfjorden, vandløb
Udvidelsen af Aalborg Havn er ikke en hindring, for at opnå god økologisk tilstand i det målsatte vandløb Romdrup å. De kystnære forhold vil blive vurderet nærmere, når der skal ske konkrete anlæg/etablering af kajanlæg, i forbindelse med en revidering af den eksisterende VVM-redegørelse.

Miljørapport
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Beskyttet natur - §3
Langs fjorden ved den østlige udvidelse er et strandengareal som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3. Ved gennemførelse af en havneudvidelse mod øst, hvor der skal etableres kajanlæg, vil  strandengarealet forsvinde. Naturkvaliteten i området er kortlagt til at være moderat. Fjernelsen af strandengarealet, vil forudsætte en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for området. 

En dispensation kan som hovedregel opnåes, når projekter har en overordnet samfundsmæssig betydning og på vilkår om udlægning af ca. dobbelt så store erstatningsarealer, eller på vilkår om gennemførelse af tilsvarende kompenserede foranstaltninger.

Det vurderes, at en udvidelse af Aalborg Havn har en overordnet samfundsmæssig interesse, jf. teksten tidligere i redegørelsen for planforslagets baggrund.

Beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven §3. Strandeng (gul), eng (grøn), sø (blå), overdrev (rød), mose (orange) og hede (lilla).

Planteliv
Arealerne henholdsvis øst og vest for Aalborg Havn dyrkes i dag landbrugsmæssigt, og har dermed ingen naturligt planteliv. Langs kysten mod øst, er et strandengareal og strandsump, som rummer et naturligt planteliv, hvor naturkvaliteten er kortlagt til moderat. Idet der mod øst ønskes etableret kajanlæg, vil strandeng og strandsump blive fjernet.

Beskyttede dyrearter - bilag IV
Lige nord for det vestligste område ud mod fjorden findes en mindre ca. ½ ha stor beplantning/lund der er sandsynligt levested for flagermus opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. Beplantningen bevares og indgår ikke i de foreslåede udlagte arealer. Herudover vurderes de berørte arealer, ikke at rumme væsentlige forekomster af bilag IV-arter, da arealerne kun i ringe grad opfylder levestedsbetingelserne for bilag IV-arter.

Dyreliv
Arealet mod øst med strandeng og strandsump langs kysten, vurderes at have betydning for dyrelivet. Ligesom en mindre ca. ½ ha stor beplantning/lund nord for det vestlige område ud mod fjorden, vurderes at være levested for mange småfugle og smådyr (inddrages ikke som erhvervsareal). Størstedelen af arealerne som indrages til havneformål, henholdsvis øst og vest for Aalborg Havn, omfatter intensivt drevne landbrugsjorder, uden væsentlig betydning for dyrelivet.

Grøn-blå Struktur
Store dele af Aalborg Havn samt dele af de respektive planområder, er dækket af Limfjordskilen i Aalborg kommunes Grøn-blå Struktur, jf. kommuneplanens retningslinje 11.1.2. Inden for den Grøn-blå Struktur skal sammenhæng og tilgængelighed for dyre- og planteliv samt for friluftslivet understøttes og forbedres.

Der er tale om områder, som allerede i dag, er stærkt påvirket af erhverv. Derfor er det vigtigt, at sikre en grøn korridor, der forløber udenom de ikke tilgængelige havnearealer. Ud over de grønne forarealer, sikres der en sti langs Rørdalsvej, der muliggør en rekreativ forbindelse uden om og på tværs af havnen. Havnen er omfattet af EU`s terrorregler og er således forpligtigt til at indhegne havnen. Det betyder, at kystarealerne ikke vil være offentlig tilgængelige gennem havnearealerne.  

Hvis Aalborg Havn på sigt udvider længere mod øst, som angivet som perspektivområde, skal den Grøn-blå Struktur revurderes.

Ifølge Aalborg kommunes byudviklingsprincipper, kan byen kun udvikles på lavtliggende arealer, hvis det er af betydning for byens funktionalitet, hvilket bl.a. gælder havnen. I forbindelse med dette kommuneplantillæg, er der friholdt en grøn korridor mod vest mellem Gug-Tranders-Bakken og havnearealerne.

Korridoren vil i fremtiden have en bredde af ca. 300 m, målt fra råstofområdets (Aalborg Portland`s) gravegrænse. Dermed sikres en grøn forbindelse, samt afstand til boliger, langs den nuværende bakkefod, der er defineret omkring kote 5. At friholde bakkefoden, er et af de landskabelige principper for Aalborg By, for at tydeliggøre byens topografi. Den beskrevne grønne korridor, sikrer samtidig forbindelsen omkring kridtgraven, en gang i fremtiden, når den overgår til en rekreativ anvendelse.

Økologiske forbindelser
Langs fjorden både øst og vest for Aalborg Havn, er der udpeget en økologisk forbindelse som strandeng, jf. kommuneplanens retningslinje 11.3.8. I de økologiske forbindelser, skal planlægning og administration vedr. arealanvendelsen og tilstande forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelsen skal sikre. Ved inddragelse af arealerne til havneformål, vil strandengarealerne mod øst forsvinde. Mod vest, vil der langs fjorden stadig være en lille bræmme, som forbliver økologisk forbindelse.

Natura 2000
Natura 2000 områder består af Ramsarområder, EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. De nærmeste Naura 2000 områder er nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov som ligger i en afstand af ca. 10 km i forhold til den østligste udvidelse, og ca. 13 km væk i forhold til den vestligste udvidelse, samt nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal som ligger ca. 15 km væk fra den østligste udvidelse og ca. 10 km væk fra den vestligste udvidelse. På baggrund af den store afstand, er det vurderet, at udlæg af nye erhvervsarealer ved Aalborg Havn, ikke i sig selv har indflydelse på habitatområderne.

I forbindelse med myndighedsgodkendelse af de enkelte virksomheder i områderne, skal der tages stilling til risiko for uheld og udslip af forurenende stoffer til områderne, ikke mindst via fjorden.

Natura 2000 områder i Aalborg kommune. Ramsarområder (rød), EF-habitatområder (grøn) og EF-fuglebeskyttelsesområder (lys blå). Aalborg Havn (grå).

Landskab
Aalborg Havn præger landskabsbilledet allerede i dag i stort omfang. Det havneprægede areal i den eksisterende kommuneplan, udgør i dag ca. 3 km langs kysten (ca. 2,5 km er bebygget), mens dette kommuneplantillæg giver mulighed for en ialt knap 5 km lang havnestrækning. Hertil kommer langtidsperspektiver med yderligere udvidelser mod øst med knap 1 km.

Inddragelse af nye arealer fra det åbne land til havneformål, vil således visuelt og fysisk forstærke denne havne prægede oplevelse.

For området omkring Hesteskoen mod vest, vil den landskabelige oplevelse af de bagvedliggende arealer formindskes markant. Desuden er der høj sandsynlighed for en negativ påvirkning af landskabsbilledet set primært fra Øster Uttrup, Aalborg Øst, fra landskabet nord for Limfjorden og fra Klarup og Stovorde.

Kystnærhedszonen
Områderne ligger inden for kommuneplanens kystnærhedszone (en 3 km bred zone langs kysten).

Der er lavet visualiseringer for områderne, der viser nogle principper for hvordan erhvervsbyggeri i området kan komme til at se ud. Der er tale om nogle principper, idet der ikke pt. foreligger en detailplanlægning for hvordan, og hvor erhvervsbyggeri skal opføres.

Den mere detaljerede planlægning vil ske i forbindelse med lokalplanlægning og evt. VVM-redegørelse når konkrete projekter foreligger.

Aalborg Havn er en national havn, og har derfor væsentlige, planlægningsmæsige og funktionelle begrundelser for at udvide inden for kystnærhedszonen. Der er ikke alternative muligheder for en udvidelse af havnearealerne uden for kystnærhedszonen.

Byggelinjer
Området vest for Aalborg Havn er berørt af en skovbyggelinje i henhold til naturbeskyttelseslovens §17. Da der er tale om udlæg at et nyt erhvervsområde og byggeri på en stor del af arealet, vil der i forbindelse med udarbejdelse af en kommende lokalplan for området, blive søgt om ophævelse af skovbyggelinjen. 

Skovbyggelinjer (grøn streg) i det planlagte vestlige område.

Begge områder henholdsvis øst og vest for Aalborg Havn gennemskæres af en strandbeskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens §15. Da der er tale om et nyt erhvervsområde og byggeri på en stor del af arealerne, og etablering af kajanlæg mod øst, vil der i forbindelse med udarbejdelse af en kommende lokalplan for området, blive søgt om at ophæve denne beskyttelseslinje. 

Strandbeskyttelseslinje/-zone (blå skravering) i de udlagte områder.

Arkitektur og Kulturarv
Kulturhistoriske værdier
Der er tale om et område, der er påvirket af tung erhverv. Syd for området mod øst ligger gården Stranderholm, Stranderholmsvej 75, som er udpeget til at have en høj bevaringsværdi (3 på en skala fra 1-6), jf. kommuneplanens retningslinje 5.2.3. Så længe ejendommen kan fungere som landbrug, er det vurderet som værdifuldt. P.t. ligger bygningerne uden for det område som ønskes inddraget.

Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger i det østlige område i henhold til museumsloven. Disse vil i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for området blive søgt fjernet.

Sten- og jorddiger ved Aalborg Havn (sort streg).

Befolkningens levevilkår og materielle goder
Bymiljø
Ved udvidelse af Aalborg Havn mod henholdsvis øst og vest, vil der blive inddraget landbrugsjord og kyststrækning til erhverv, hvorved arealer til grønne og tilgængelige rekreative arealer fragår.

Fremkommelighed
Der er planer om at udvide Tranholmvej fra 2 til 4 spor. I denne forbindelse planlægges en række kryds ombygget, for at øge kapaciteten. Der er således let adgang for lastbiler/biltrafik. På længere sigt er der mulighed for at forlænge Nørkæret til Egensevej. Endelig kan det på sigt blive nødvendigt at udbygge Øster Uttrupvej til 4 spor, og at ombygge flere kryds på Øster Uttrupvej af hensyn til sidevejstrafikanter.

I Aalborg Øst forventes markante trafikstigninger på Tranholmvej, Øster Uttrupvej og til dels på Humlebakken. Udlæg af de ca. 90 ha  vest for Aalborg havn forventes at medføre en øget vækst i trafikken på Rørdalsvej.

Der er planer om at etablere en dobbeltrettet cykelsti på strækningen fra Universitetsboulevarden og frem til Aalborg Havn. Ligesom der er planer om at etablere en cykelpendlerrute fra Midtbyen til Østhavnen via Øster Uttrupvej. Ruten etableres på cykelstier og fartdæmpende lokalveje.

Aalborg Havn har i perioden 2014 til 2015 haft en stor omsætningsfremgang i godsmængder på 15,4%.  Fra 2013 - 2014 var omsætningsfremgangen i godsmængder 8,8%.

Altså en forøgelse af antal godstransporter på skib i Limfjorden. En udvidelse af Aalborg Havns erhvervsarealer forventes at ville forøge antallet af sejlladser på fjorden.

Desuden arbejder Aalborg Havn på at få mere gods over på jernbane, frem for at transportere det på lastbiler (gummihjul). I øjeblikket kører der 1 tog om ugen på banen til Grøndlandshaven. Ambitionen er, at Aalborg Havn på sigt kan komme op på, at have transporter på jernbanen 2 gange om dagen, og dermed minimere lastbiltransporterne.

Forbi havnen mod vest forløber rekreative stier, ligesom der er planlagt en rekreativ sti mod øst. Rekreative stier i området skal sikres, således at det er muligt at kommer "udenom" havnen. Der skal sikres adgang til de grønne korridorer og rekreative støttepunkter bl.a. fra boligområderne på Trandersbakken, dels af allerede eksisterende adgange og ad nye forbindende adgange. Dette sker ved at tilpasse de rekreative stiforbindelser fx langs havnens vestligste grænse hen mod Hesteskoen.

Desuden skal det sikres, at der fremadrettet bliver stiadgange fra Klarup, Aalborg Øst mv. til Limfjorden, samt en forbindelse langs med Limfjorden syd om havnen.

Havnearealerne er som følge af EU-direktiv omfattet af terrorregler, og skal således indhegnes. Havnearealerne bliver således ikke offentligt tilgængelige.

Adgang til uddannelse, arbejde m.m.
Adgange til uddannelse og arbejde i Aalborg byområde vil forbedre sig væsentligt med en havneudvidelse af denne størrelse. Det vurderes at udlæg af ca. 100 ha erhvervsarealer påregnes at kunne rumme ca. 1.000 arbejdspladser.

Materielle goder
De arealer der primært inddrages til havneudvidelser henholdsvis øst og vest for Aalborg Havn, er dyrkede landbrugsarealer, som dermed fragår landbrugserhvervet. Der er landbrugspligt på arealerne, som i forbindelse med en kommende lokalplanlægning, vil blive søgt ophævet.

Menneskers sundhed
Støjpåvirkning
De nye erhvervsarealer og den øgede trafik, vil sandsynligvis give anledning til støjgener udenfor havnens arealer. Der bliver således i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning, og godkendelse af de enkelte virksomheder, formentlig behov for at etablere en støjvold mod nord i det vestligste område, samtidig med, at der laves en zonering, så de mest miljøbelastende virksomheder placeres længst væk fra støjfølsomme arealanvendelser.

Der findes vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. Visse typer af virksomheder skal placeres i en vis afstand til støjfølsom anvendelse som boliger.

I forbindelse med etablering af konkrete virksomheder i erhvervsområderne, vil der i miljøgodkendelser blive taget stilling til hvilke miljøforanstaltninger, der skal stilles til den enkelte virksomhed, både i forhold til støj, støv, lugt, luft, afledning af spildevand, overfladevand m.m.

I forbindelse med at der arbejdes om natten på havnearealerne, kan det give lyspåvirkninger af det åbne land og naboer. Miljøbeskyttelsesloven regulerer ikke lyspåvirkninger af det åbne land.

Friluftsliv
Der henvises desuden til afsnittet om Landskab og befolkningens levevikår og materielle goder ovenfor.

Langs området skal den udlagte rekreative sti sikres, som en bred grøn forbindelse der bl.a. forbinder de to rekreative støttepunkter øst og vest for havnen, hvor der bl.a. er shelters-, fiske- og ophalerpladser ved Hesteskoen og ved Nørkærsvej. Stien forløber gennem havne-/erhvervsarealer langs Rørdalsvej, i forbindelse med grønne forarealer, uden om den vestlige havneudvidelse.

Badestranden ved Hestekoen opretholdes og adgangen hertil skal sikres. Den kan dog miste en del af sin attraktivitet ved en udvidelse af havnearealerne mod vest.

Trafiksikkerhed
I forbindelse med udvidelsen af Tranholmvej planlægges en række kryds ombygget, for at øge kapaciteten og for at undgå forringet trafiksikkerhed. I de største kryds er der foreslået signalanlæg. Ved Øster Uttrupvej og Rørdalsvej dog en to-sporet rundkørsel, hvilket anses som relativt sikre løsninger. Ved de mindre sideveje er der planlagt forbud mod venstresving fra sidevejene aht. sikkerheden og for at lette afviklingen fra sidevejen.

På sigt kan det blive nødvendigt at udbygge Øster Uttrupvej til 4 spor og ombygge flere kryds på Øster Uttrupvej aht. sidevejstrafikanter. Uden signalanlæg eller rundkørsler vil sidevejstrafikanterne opleve en øget ventetid pga. trafikvæksten på Øster Uttrupvej.

Trafiksikkerheden vurderes at være uændret for bløde trafikanter, forudsat at de eksisterende stier kobles til den planlagte dobbeltrettede cykelsti øst for Tranholmvej.

Udlæg af ca. 90 ha erhvervsareal vest for Aalborg Havn vil medføre en vækst i trafikken på Rørdalsvej. Dog forventes fordelingen af tunge køretøjer til havnen at være uændret, så væksten blandt disse vil især kunne optages på Øster Uttrupvej og Tranholmvej. Rørdalsvejs omgivelser er industriområde og åbent land med relativt få sideveje og uden boliger mod vejen. Det forventes derfor umiddelbart ikke, at blive nødvendigt, at ombygge vejen af trafiksikkerhedshensyn.

Der henvises desuden til afsnittet om fremkommelighed ovenfor.

Riskovirksomheder 
Der er i øjeblikket etableret 5 risikovirksomheder i området ved Aalborg Havn. Der ligger 3 risikovirksomheder i havneområderne ned mod vandet, og de har alle 3 en 500 m bufferzone omkring, inden for hvilken, der kan være tale om restriktioner for anvendelsen og indretningen. Dette vil komme til at indgå sammen med den mere detaljerede lokalplanlægning for området, og miljøgodkendelser af de konkrete virksomheder.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Natura 2000
I forbindelse med en udvidelse af kajanlæg mod øst, vil der ske en forøgelse af skibstrafikken i Limfjorden, med forøget risici for uheld. I 2006 vedtog det daværende Nordjyllands Amt Regionplantillæg nr. 192 med VVM-redegørelse med samme afgrænsning som det areal som kommuneplanen nu udvides med. VVM-redegørelsen blev udarbejdet sammen med Kystdirektoratet. Der er således udarbejdet en VVM-redegørelse, som giver muligheder for at udvide havnen mod øst, som i dette kommuneplantillæg.

I VVM-redegørelsen er påvirkningerne af de kystnære forhold, erosion, marine forhold, hydrografiske forhold, sedimentspil og -spredning m.m. vurderet.

For en fortsat udnyttelse af den eksisterende VVM-redegørelse, vil det kræve et tillæg til redegørelsen, idet den er mere end 10 år gammel, jf. afsnittet om "Kommuneplanen i dag" ovenfor.

Limfjorden, vandløb, søer og vådområder
I det vestlige område findes et offentlig vandløb Øster Uttrup grøften, hvortil der er udarbejdet et regulativ, som indeholder administrative betemmelser samt bestemmelser om kommunens vedligeholdelsespligt. I området er desuden registreret 2 private/spildevandsgrøfter, hvor private/Kloakforsyningen har vedligeholdelsen.

Der ud over er der det offentlige vandløb Romdrup Å, som løber gennem det eksisterende erhvervsområde ved Aalborg Havn. Romdrup Å, er det vandløb i området, med det største opland (ca. 55 km²). Øster Uttrupgrøften har et mindre opland (12,8 km²).

En udbygning af havnearealerne vil medføre en forøgelse af befæstede arealer, med kraftigere afstrømning, som vil påvirke vandløbene både hydraulisk og miljømæssigt. Etablering af regnvandsbassiner vil nedsætte disse påvirkninger.

I forbindelse med en kommende lokalplanlægning i en senere fase, vil der blive taget højde for disse forhold, ligesom klimaforholdene i områderne.

Romdrup Å
I forhold til Romdrup Å, er der i foråret 2015 af ENVIAN og Aalborg kommune, udført en forundersøgelse i og omkring de ånære arealer. Åens yderste strækning løber gennem de eksisterende havnearealer. Forundersøgelsen havde til formål at undersøge, om der i fremtiden kunne være behov for at forlægge Romdrup Å mod øst, hvor udvidelsen af Aalborg Havn er planlagt, for at imødegå klimaudfordringer og byudvikling med øgede afstrømninger. I forundersøgelsen konkluderes dog, at der ikke er behov for at forlægge Romdrup Å, da det nuværende forløb gennem havneområdet ikke er begrænsende for erhvervsudviklingen mod øst.

De lavtliggende områder syd for Aalborg Havn er udfordret af høj fjordvandstand og store afstrøminger i Romdrup Å. Udfordringerne bliver større i takt med klimaændringer og byudvikling.

Klimatiske faktorer
Ud over ovennævnte om vandløb, så ligger store dele af områderne, som områder med forøget risiko for oversvømmelser. Ligeledes ligger store dele af områderne under kote 2,5. Der er en del lavninger på arealerne, og grundvandet står højt - dvs. mellem 0 og 3 m under terræn.

Der skal i den senere detailplanlægning ved lokalplanlægning indtænkes klimasikring. Det gælder på flere niveauer fx vedr. opfyldning, forhøjede sokkelkoter, arealer til oversvømmelse, forhøjet kajkant, diger.

Afbødende foranstaltninger
Generelt er miljøvurdering en proces, og der er under arbejdet med kommuneplantillægget og miljøvurderingen sket en justering af kommuneplanen, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.

Det gælder fx forholdet omkring inddeling af det vestligste område i forhold til, jo højere miljøklasse, jo større afstand til støjfølsomme områder.

Derudover arbejdes der i forvejen på en planlægning for en ombygning/udvidelse af Tranholmvej fra 2 til 4 spor, samt en cykelsti langs Tranholmvej.

Alternativer/0-alternativer
O-alternativet er at bevare kommuneplanrammer og retningslinjer som de er. Aalborg Havn er en national havn, med væsentlige interesser i forhold til havnerelaterede funktioner. Havnen oplever, en forøget fokus på havnens arealer og virkomhederne, der er etableret der. Det er derfor et ønske, at Aalborg Havn stadig skal kunne udvikles som et attraktivt trafikbaseret erhvervsområde, med optimal forbindelse til omverden og Limfjorden.

Derudover var det en målrettet og strategisk indsats, der blev foretaget, da man i 1960èrne planlagde at flytte Aalborg Havn ud fra bymidten pga. behov for flere arealer og af miljøhensyn i Midtbyen.

Desuden er Aalborg Havn en del af Aalborg kommunes vækstakse og dermed et fokusområde for Aalborg kommune.

Samtidig er det et statsligt mål, at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af de centrale havne i Danmark som effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder.

Der er således et behov for, at der reserveres arealer til en udvidelse af Aalborg Havn langs Limfjorden og ikke mod syd, da der er behov for en længere kajkant.

Overvågning
Der ses ikke på dette kommuneplanniveau, et behov for at fastlægge et egentlig overvågningsprogram eller stille krav om overvågning. I forbindelse med den mere detaljerede lokalplanlægning, VVM-vurderinger og de konkrete miljøgodkendelser og byggetilladelser, der som følge af erhvervsbyggeriet i områderne skal meddeles på et senere tidspunkt, vil eventuelle overvågningskrav og behovet for et egentlig overvågningsprogram blive vurderet.

Sammenfattende redegørelse (indsat december 2016)
I forbindelse med byrådets endelige godkendelse af kommuneplantillægget, og efter den offentlige høring, skal der efter miljøvurderingslovens §9 foreligge en sammenfattende redegørelse for:

- Hvorledes miljøhensyn er integreret i planen.
- Hvordan miljørapporten og udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning.
- Hvorfor netop den godkendte plan er valgt ud fra de behandlede alternativer.
- Hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges. 

Integrering af miljøhensyn i planen
Kommuneplantillægget er udarbejdet på et overordnet niveau, hvorfor miljørapporten også er på et overordnet niveau.

Der er i kommuneplanrammerne taget hensyn til, at der vil komme en mere detaljeret lokalplanlægning, hvor der bl.a. skal arbejdes med en mere detaljeret inddeling af områderne mod vest i forhold til placering af virksomheder, så jo højere miljøklasse jo større afstand til støjfølsomme områder. I forhold til området mod øst, til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 7), fremgår det ligeledes, at der i forbindelse med den mere detaljerede lokalplanlægning, skal de miljømæssige konsekvenser i forhold til erhvervsområdets omgivelser klarlægges.

Der er også taget hensyn til etablering af afskærmende beplantning mod det åbne land.

Betydningen af miljørapporten og udtalelser
Miljørapporten har, i samspil fra offentligheden medvirket til, at afdække relevante miljøforhold i relation til især etableringen af kommende virksomheder i områderne i forhold til klimaforhold, landskabelige forhold, støj, lys m.m.

I offentlighedsfasen er der modtaget 5 henvendelser, som alle er blevet behandlet og vurderet, i forhold til forslaget, til brug for den politiske og endelige godkendelse af kommuneplantillægget.

Bemærkningerne har ikke medført væsentlige ændringer af kommuneplantillægget, og dermed heller ikke af miljørapporten.

Alternativer
Der er ikke behandlet alternative udviklingsmuligheder i kommuneplantillægget. Det såkaldte 0-alternativ bevarer de eksisterende kommmuneplanrammer og retningslinier.

Med den nye plan, sikres Aalborg Havns udviklingsmuligheder, ligesom der sendes et signal om, hvor Aalborg Havn på sigt kunne tænkes at udvikle sig.

Hvis ikke Aalborg Havn har mulighed for at udvidde, er det vurderet, at Aalborg Havn som er en national havn, ikke vil have muligheder for til stadighed, at kunne udvikles som et attraktiv trafikbaseret erhvervsområde, med optimale forbindelser til omverdenen og Limfjorden.

Overvågning
Det vurderes ikke på dette niveau ved kommuneplanlægningen, at være behov for overvågning af de ændringer, der vedtages med godkendelsen af kommuneplantillægget.

Der er tale om et overordnet niveau, hvor der pt. ikke er planlagt for detailudnyttelsen af området i forhold til fx hvor store og hvilke virksomheder der skal placeres hvor. Ligesom der heller ikke er givet miljøgodkendelser, byggetilladelser m.m. til konkrete byggerier.

Behov for overvågning vil ligeledes blive vurderet i forbindelse med den mere detaljerede lokalplanlægning.