Redegørelse til tillæg 4.014, Universitetssygehus, Aalborg Øst

Nye kommuneplanrammer - kommuneplantillægget dækker rammeområde 4.4.O6	Gældende kommuneplanrammer

Tillægget vedrører området øst for Selma Lagerlöfs Vej i Universitetsområde og omfatter tre rammeområder:

• 4.4.D10 Øst for Selma Lagerlöfs Vej
• 4.4.D11 Postgårdsvej
• 4.4.R2 Niels Bohrs Vej

Fordebat
Aalborg Kommune har gennemført en fordebat i perioden 4. august til 6. september 2010. Ved fordebatten er der indkommet 7 forslag og kommentarer, der har indgået i udarbejdelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen.

Beskrivelse af ændringerne
Den nye ramme kaldet 4.4.O6 består af de tidligere rammer 4.4.D10 og 4.4.D11 samt en del af det rekreative område 4.4.R2.

Bestemmelserne omkring anvendelse ændres således at det er muligt at opføre et sygehus med dertil hørende faciliteter såsom patienthotel, kapel, helikopterlandingsplads og lægeboliger. Der bliver mulighed for at etablere en bred vifte af servicefunktioner. Det kan f.eks. også dreje sig om butik, kiosk, restaurant, bibliotek eller kontorer.

Derudover er der sket en justering og opdatering af by- og bydelsbeskrivelsen for Universitetsområdet, så også området til Universitetssygehus beskrives i denne.

I kommuneplanens retningslinje 5.1.3 udpeges 4 lokaliteter i midtbyen til potentielle højhusområder. Udformningen af det nye sygehus i Aalborg Øst er endnu ikke fastlagt, men der er idéer om et mere fortættet byområde og om punktvis højere bebyggelse, der adskiller sig fra den eksisterende 3-4 etagers bebyggelse i området. For at holde mulighederne åbne for udformning af det fremtidige sygehusbyggeri udpeges området øst for Selma Lagerlöfs Vej derfor til område for eventuel højhusbyggeri på linje med de 4 udpegede lokaliteter.

I områder til højhuse skal der udarbejdes mere præcise bestemmelser for placeringen af højhusene i efterfølgende lokalplanlægning. I lokalplan 4-4-104 er der indarbejdet mulighed for placering af højhuse op til 10 etager og 46 meters højde.

Et højhusprojekt skal behandles efter kommuneplanens retningslinje 5.1.3. Her stilles bl.a. krav om grundig analyse og vurdering af projektet i forbindelse med den konkrete projektering og planlægning.

Højhusretningslinjen ændres desuden således at den kommer til at indeholde en undtagelsesbestemmelse. Dette er indført for, at høje bygninger til tekniske anlæg eller produktionsanlæg til virksomheder kan undtages fra at skulle konsekvensvurderes jf. bygherrevejledningen. Undtagelser kan ske hvor bygningen indgår i en kontekst, hvor den ikke visuelt, miljømæssigt eller landskabeligt vil ændre eller påvirke områdets karakter væsentligt.

I kommuneplanens hovedstruktur fremgår af afsnit 6 om Byliv - parker og byrum at der skal skabes et sammenhængende netværk af stier mv. I det tilhørende kort er der vist kommende rekreative stiforbindelser i det kommende sygehusområde. Der skal være stiforbindelser ind i sygehusområdet fra Universitetsområdet og internt i sygehusområdet. Men stiforbindelser internt i sygehusområdet fjernes fra oversigtskortet, da det ikke på nuværende tidspunkt kan vurderes hvor disse stiforbindelser vil blive placeret internt i området. Se kortet nedenfor. Når beliggenheden af de interne stier kendes vil disse blive indføjet i oversigtskortet over rekreative stier.

De med rødt viste stier fjernes som rekreative stier

Under kommuneplanrammer findes et illustrationskort der tilrettes, så det stemmer overens med den udarbejdede strukturplan for Universitetsområdet. Der foretages desuden konsekvensrettelser, så de eksisterende og anlagte stier stemmer overens med kortet.

Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Kommune ønsket at samle sygehusfunktionerne i Aalborg i et nyt Universitetssygehus i Aalborg Øst. På grundlag af et omfattende udredningsarbejde, herunder vurdering af alternative placeringer, besluttede Regionsrådet i december 2008 at pege på Aalborg Øst som placering for et nyt Universitetssygehus. Denne placering blev i efteråret 2009 godkendt af regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer.

Planlægningen af området skal sikre helhed og sammenhæng, dels i forhold til de omkringliggende områder og bydele, men også internt i området, idet udviklingen forventes at ske i etaper over en længere årrække.

Byudvikling og byomdannelse

Af Kommuneplanens retningslinie 2.1.3 fremgår at væsentlige byfunktioner skal placeres centralt for betjening med kollektiv trafik og for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de gældende funktioner. I øjeblikket er der bybusforbindelse til området og der skal fremtidig reserveres areal til en kommende højklasset kollektiv trafikforbindelse til og gennem rammeområdet.

Angående de trafikale konsekvenser af et nyt universitetssygehus i Aalborg er der udarbejdet et notat der belyser disse.

I retningslinie 2.1.4 fremgår at byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer og at omfartsveje skal udgøre grænsen for byudvikling. Det skal bemærkes, at Hadsund Landevej udgør den nuværende grænse for byudvikling.

Langs de overordnede veje er der udpeget beskyttelseszoner på 150 m, hvor byudvikling normalt ikke kan foregå (retningslinie 2.1.5). Formålet med retningslinien er at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by samt værne om landskabelige værdier. Det er ikke ønsket at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje. Universitetsboulevarden, Selma Lagerlöfs Vej, Hadsund Landevej og den kommende Egnsplanvej afgrænser rammeområdet og er alle udpeget til overordnede veje. Det vurderes at de nævnte veje alle er undtaget fra beskyttelseszonen på 150 m.

Højhuse

I retningslinie 5.1.3 fremgår at et højhus defineres som en bygning på mere end 35 meter eller på mindst 11 etager. Bygninger i denne højde vil stå i markant kontrast til byens generelle maksimale højde, som i dag er på 5-6 etager, og vil derfor have stor betydning for byens profil. Der tages dog det forbehold, at byggeri med et lavere etageantal og højde godt kan defineres som et højhus, hvis det - når det indarbejdes i Aalborg Kommunes 3D-bymodel og ses i sammenhæng med konteksten - opleves som et højhus, og derfor skal følge den fastlagte procedure. For så vidt angår den øvre grænse, vil denne kræve en vurdering i hvert enkelt tilfælde.

For at gøre det muligt at sygehusbyggeriet kan blive markant i bydelen og landskabet gives der mulighed for at etablere højhusbyggeri i området. I retningslinie 5.1.3 udpeges området øst for Selma Lagerlöfs Vej derfor til område for højhusbyggeri.

Selve højhusprojektet skal vurderes efter retningslinie 5.1.3. Der er udarbejdet en bygherrevejledning, som beskriver to faser i forløbet med først en projektredegørelse og derefter evt. en konsekvensvurdering.

Der er indført en principiel rettelse i retningslinie 5.1.3 således at høje bygninger i særlige tilfælde kan undtages, hvis de anvendes til tekniske anlæg eller produktionsanlæg for virksomheder. Ud fra planmæssige overvejelser om gener, påvirkninger af byens rum eller landskabet, klimatiske forhold m.m. kan sådanne bygninger undtages fra retningslinien.

Landskabet

Rammeområde 4.4.O6 er udpeget til grønt indsatsområde jævnfør retningslinie 6.1.1. Dette betyder at stedets landskab skal være et bærende og strukturerende element, når der planlægges. I området skal der lægges særlig vægt på at forbedre byens netværk af parker og byrum, at fremme og understrege grønne karaktertræk, at styrke naturindholdet samt at sikre identitetsskabende bygrænser/grænser mellem bydele. Planlægning for de grønne indsatsområder skal medvirke til at forbedre aktivitets- og opholdsmuligheder i byen, at fremme biologisk mangfoldighed og lokal anvendelse af overfladevand.

Hensigten med at arbejde med stedets landskab som bærende og strukturerende element er at skabe et mere dynamisk og sanseligt forhold mellem natur, landskab og by. Det kan gøres ved at forstærke og videreudvikle eksisterende landskabstræk i byen eller ved at tilføre et område nye landskabelige kvaliteter.

I forbindelse med planlægning for rammeområdet er der udarbejdet en landskabsanalyse med udgangspunkt i de begreber der indgår i landskabskaraktermetoden. Resultatet af landskabsanalysen har indgået som input til, hvordan den kommende planlægning for området skal udformes. I analysen udpeges de vigtigste landskabstræk og der gives en række anbefalinger til hvordan de kan håndteres.

Rekreative stier

Byrådet lægger vægt på, at parker og byrum forbindes i et sammenhængende netværk via stier, gågader, transitrum, forbindelser ad fredelige vejforløb o.l. Der er udlagt rekreative stier i kommuneplanen og i forbindelse med den detaljerede planlægning skal der tages højde for dem. Se det foregående afsnit om ændringer i forhold til den gældende kommuneplan.

Håndtering af regnvand

Decentral håndtering af regnvand skal ske ud fra nedenstående principper (se retningslinie 12.1.3):

• Befæstelse af arealer skal begrænses mest muligt.
• Om muligt nedsives regnvand på grunden.
• Ved bortledning etableres regnvandsbassiner om muligt som regnvandssøer, hvor naturligt dyre- og planteliv får lov at indfinde sig.

Planprocessen forventes at strække sig indtil 2013 og vil indeholde kommuneplantillæg med forudgående høring, lokalplan og projektlokalplaner, samt tilhørende miljøvurdering og VVM-redegørelse. Følg med i planlægningsprocessen her: www.nytsygehus.rn.dk eller www.aalborgkommune/sygehus.

Sideløbende med planlægningsarbejdet kan Regionen igangsætte arkitektkonkurrence, udbud og efterfølgende anlægsarbejde.

Med et nyt Universitetssygehus i Aalborg Øst skal der senere tages stilling til, hvordan Sygehus Syd og Nord fremover skal anvendes til andre formål.

Størstedelen af området der inddrages til offentlig service er udlagt som blandet bolig- og erhvervsområde. Tillægget åbner mulighed for byggeri af et Universitetssygehus med dertil hørende funktioner.

På nedenstående kort ses hvilke overordnede bindinger der findes på arealet. Der er i området flere kabellagte ledninger samt en olieledning, der skal tages hensyn til. Desuden er der et vandhul, der er beskyttet jævnfør naturbeskyttelsesloven. Vest for området findes en gravplads fra yngre jernalder, der sandsynligvis også berører området.

Hovedbygningen på Postgården er fredet. Bygningens centrale - og strategisk vigtige - placering i området udgør en væsentlig binding set i relation til en fortløbende udbygning og udvikling af sygehuset.

Der er gennemført en analyse af Postgården som kulturmiljø. Postgårdens relativt isolerede beliggenhed, med det omkransende bælte af træer og buske, rummer en landbrugshistorisk fortælleværdi, og med det moderne samfunds bygninger og vejanlæg så tæt på ses denne fortælleværdi i mødet mellem det nye og det gamle.

Landskabsæstetisk fremstår gårdanlægget med den omgivende beplantning med en vis styrke, først og fremmest fra nord, øst og syd. Anlæggets formmæssige og æstetiske værdi svækkes dog noget af det vindskadede læbælte mod nord. Gårdspladsens rumlige integritet er båret af det samlede anlægs sluttede figur og den præcise beplantning med stynede lindetræer.

Ligesom adgangsallén med flankerende kastanjer og den ’funktionsløse’ lindeallé, der udgør afslutningen på havens læbælte mod syd, har særlige bevaringsværdier. Det af vinden medtagne plantebælte mod nord fremstår fra havesiden som direkte nødlidende. Mens det enkle græsudlæg, der behersker Postgårdens have ikke i sig selv har bevaringsværdi bortset fra størrelsen.

Når der ses bort fra garagebygningen nord for det samlede bygningsanlæg, fremstår gården med hovedbygning og udlænger som et sluttet og formfast hele af betydelig bevaringsværdi. Hovedbygningen, uagtet den nuværende brandskade, fremstår som et fint moduleret klassicistisk landhus, hvor den barokke tagkonstruktion og frontkvistens cirkelbuede afslutning dog forlener huset med en vis plump robusthed.

Udlængernes selvstændige bevaringsværdi forekommer mindre over-bevisende end hovedhusets. Men længerne rummer i sig selv en tyngde og statelighed, som modsvarer hovedbygningen, samtidig med at de rummer elementer af lokal byggeskik med de store gulkalkede blændingsfelter.

Samlet set er Postgården i besiddelse af både fortælle- og kulturhistorisk samt æstetisk og arkitektonisk værdi. En række forhold først og fremmest omkring haveanlægget og nogle mindre bygningsmæssige forhold for udlængernes vedkommende trækker imidlertid ned i en helhedsvurdering af gårdens bevaringsværdi. Hovedbygningen er klart i besiddelse af det stærkeste bevaringspotentiale, men også det samlede anlæg med hovedbygning, udlænger og gårdsplads besidder store rumlige og bevaringsmæssige interesser.

Kortet viser en række af de bindinger der findes i området.

Kommuneplantillægget er omfattet af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering.

Kommuneplantillægget omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b, Anlægsarbejde i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes, at planen ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, § 3, stk. 2, vedrørende mindre området på lokalt plan. Der skal derfor gennemføres en miljøvurdering.

Miljøvurderingen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med miljøvurderingen af lokalplan 4-4-104. Miljøvurderingen findes i en selvstændig rapport.