Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse Vest-Aalborg

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Ændringer i forhold til det godkendte forslag
De indkomne indsigelser og debatindlæg har givet anledning til mindre justeringer af indholdet i forhold til det godkendte forslag. Der er foretaget følgende principielle ændringer:

  • Den tidligere dyrskueplads, som i kommuneplanforslaget indgik i erhvervsområde 3.6.H4 Hobrovej Øst i sin helhed, er nu opdelt i et område til erhvervsformål langs Dallvej og et offentligt område til idrætsaktiviteter og bydelsarrangementer for Skalborg (del af 3.6.O1 Skalborghallen m.m.). Et restareal mellem banen og boligområdet nord for dyrskuepladsen tillægges boligområdet (3.6.B4 Skalborg Øst).
  • Områdeafgrænsningen mellem 3.1.B1 Kærby og 3.1.H1 Gabriel m.m. er justeret for at muliggøre en hensigtsmæssig disponering af fremtidig bebyggelse.
  • Den udlagte bufferzone mellem erhvervsområdet ved Gartnervej og de nye boliger på Thomsens Planteskoles areal er inddraget i erhvervsområdet (3.6.H4 Hobrovej Øst) så det også kan udnyttes til miljøvenlige erhvervsformål.

Endvidere er der foretaget en række mindre præciseringer, ændringer eller tilføjelser som følge af kvalitetssikring. Ud over ændringer af redaktionel karakter har det handlet om at:

  • Præcisere at Urbangrunden også kan bruges til miljøvenlige sygehusrelaterede formål.
  • Sikre tilstrækkelige arealer til idrætsaktiviteter i tilknytning til KFUM ved byudvikling mellem Æblevangen og Ferskenvej.

Nyt digitalt koncept
I forhold til den gældende kommuneplan er der i forbindelse med kommuneplanrevisionen for Vest Aalborg sket en generel tilretning af kommuneplanrammerne i overensstemmelse med det digitale kommuneplankoncept. Hovedprincipperne i det nye kommuneplankoncept kan beskrives således: 

  • Værdibaseret planlægning med udgangspunkt i "stedet". Der er udarbejdet helhedsbeskrivelser af de enkelte byer og bydele og formuleret bestemmelser vedr. arkitektur, byrum og landskab for mange rammeområder.
  • Forenkling, som blandt andet kommer til udtryk i at antallet af rammeområder er reduceret fra 225 i den eksisterende kommuneplan til 119 i det fremlagte forslag for Vest Aalborg.
  • Juridisk præcision. Ambitionen er kommuneplanrammer med kortfattede, utvetydige bestemmelser, som evt. understøttes med illustrationer og/eller forklarende tekst.
  • Dynamisk planlægning med fokus på funktionsintegration. Det kommer blandt andet til udtryk i bredere anvendelsesbestemmelser i kommuneplanrammerne.

Indholdsmæssige ændringer
i forhold til den hidtil gældende kommuneplan
Med Hovedstruktur 2005 er der truffet politisk beslutning om de overordnede retninger for Aalborgs udvikling ? herunder fx den overordnede udpegning af arealer til byudvikling og byomdannelse.

Kommuneplanarbejdet for Vest Aalborg har handlet om at konkretisere og detaljere hovedstruktur-planlægningen gennem udarbejdelsen af nye kommuneplanrammer.

For de enkelte bydele rummer kommuneplanforslaget følgende planlægningsmæssige ændringer ifht. de eksisterende kommuneplanrammer:  

Kærby
Der skabes mulighed for en mindre udstykning af fritliggende familieboliger i grøn bund syd for Gabriel på en del af det hidtidige erhvervsområde.

Bevaringshensynet ifht. historiske bebyggelsesstrukturer beskrives.

Generelt er bebyggelsesprocenten for tæt-lav og etageboliger reduceret for at forbedre muligheden for at skabe stedvis åbne grønne bylandskaber med engkarakter. (Fra 55 til 35% for tæt-lav og fra 60 til 50% for etageboliger)

Rammerne for den gradvise omdannelse af Håndværkerkvarteret beskrives. Det overordnede sigte er en omdannelse til mere miljøvenlige erhvervsformål indenfor brancher, som understøtter hinanden, samt en styrkelse af de grønne træk. Der lægges op til en omdannelse af det tidligere affaldsdepot (Kjærs Møllesø) til et bynært sø- og naturområde. 

Sammenhængen i den grønne struktur foreslås også styrket ved at skabe en ny stiunderføring til godsbanearealerne ved krydsningen mellem banen og Østre Allé samt ved at skabe en ny stiforbindelse over Sønderbro til Eternitgrunden.

Sønderbro foreslås styrket som et oplevelsesrigt og harmonisk grønt vejforløb med sammenhæng til Eternitgrunden. Strategien kunne være en udvikling i retning af punktbebyggelser i op til 4 etager med markant grønt imellem.

Hobrovejkvarteret
Hensynet til Hobrovej som arkitektonisk indsatsområde beskrives ved at sætte fokus på det særlige ved de stedsspecifikke vejrum og ved at styrke Hobrovej som en grøn indfaldsvej.

Der lægges vægt på bevaringshensyn ifht. historiske bebyggelsesstrukturer og de markante grønne strukturer på kridtbakken. Det grønne har både betydning som rekreative muligheder og ifht. Aalborgs byprofil.

Hensynet til funktioner og steder af regional betydning beskrives - Sygehus Syd, Zoo, Kunstmuseet, Aalborgtårnet, med vægt på tilgængelighed og miljøhensyn ifht. den omkringliggende by.

Rammerne for en omdannelse af Rustenborg til en bred vifte af miljøvenlige byerhverv samt offentlig og privat service beskrives.

På den bagvedliggende ubebyggede del af Urbangrunden ved Hobrovej skabes der mulighed for at bygge boliger. Forslaget går på punktvise bebyggelser i op til 3 etager, som skaber en god bymæssig overgang.

Rammerne for en styrkelse af Skipperen som bydelscenter beskrives.

Hasseris
De overordnede rammer for en ny byudvikling mellem Æblevangen og Ferskenvej beskrives. Der lægges op til ekstensiv udnyttelse til boliger, plads til nye boldbaner for KFUM, markante rekreative strukturer og integrering af et vandelement i boligbebyggelsen. Nærheden til en fremtidig vestforbindelse håndteres med en 300 meters afstandszone og afskærmende beplantning afbrudt af lange kig.

Området mellem Hasseris Enge bebyggelsen en fremtidig vestforbindelse afgrænses som et naturområde.

Bebyggelsen omkring den nordlige del af Hasserisvej afgrænses som et blandet bolig- og erhvervsområde i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det samme gælder Gl. Hasseris Landsby ? her er formålet at sikre landsbyens blandede karakter.

Bevaringshensynet ifht. Villabyen og Landsbyen præciseres, men de konkrete bebyggelsesregulerende og bevarende bestemmelser overlades til lokalplanlægningen.

Mølholm
De overordnede principper for en fornyelse af Vestbyens fjordnære fritidslandskab beskrives. Der lægges vægt på tilgængelighed og visuel sammenhæng til fjorden samt en klar rollefordeling mellem delområder. Friluftsbadet og tilstødende arealer skal opkvalificeres på grundlag af en helhedsplanlægning og forbeholdes vandaktiviteter, mens der langs Skydebanevej kan bygges almennyttige funktioner i grøn bund - konkret en ny naturbørnehave og en institution for sindslidende.

Den konkrete udmøntning af friluftsbadets fornyelse vil afhænge af beslutningen om linjeføring for en ny 3. Limfjordsforbindelse. Der er tidligere truffet beslutning om at fjerne arealreservationen til Lindholmlinjen til fordel for en Egholmlinie. Men på grundlag af en afgørelse i Naturklagenævnet er det besluttet at lave et nyt regionplantillæg og en ny miljøvurdering med forventet endelig beslutning om linjeføring d. 12. december 2006.

For Fjordparkens Marina lægges der vægt på at afbalancere den "privatiserede" brug af området med den almene rekreative benyttelse. Blandt andet ved at begrænse mulighederne for at bygge nye bådhaller og ved at opkvalificere områdets rekreative kvaliteter.

Slamudlægningsarealerne på fjordengene ændres fra et erhvervs- til et landbrugsområde (A), for at undgå at området opfattes som et potentielt erhvervsudviklingsområde. A-betegnelsen vurderes at være mere velegnet fordi området både omfattes af ekstensive erhvervsmæssige interesser med jordbrugskarakter og rekreative interesser.

Mølholmparken er ikke udpeget som byomdannelsesområde i Hovedstruktur 2005 og dette fastholdes. Påvirkningen fra rensningsanlægget vurderes at umuliggøre miljøfølsom anvendelse.

Sofiendal
De overordnede rammer for en ny tæt-lav bebyggelse i Sofiendal Enge beskrives. Der lægges vægt på rekreativ forbindelse til engene og den nærliggende skovplantning.

Etableringen af en ny bydelspark beskrives set i sammenhæng med en helhedsorienteret indsats ifht. Skelagergårdene.

Bevaringshensynet ifht. den historiske gårdstruktur langs Sofiendalsvej beskrives.

Der fastlægges en rollefordeling mellem erhvervsområderne, så målet for Sofiendal Industriområde er "storskala"-erhvervsudvikling, mens de mere bolignære erhvervsarealer tilpasses hensynet til boligområderne med lavere miljøklasser og lavere udnyttelsesgrad.  

Skalborg
Rammerne for en omdannelse af Thomsens Planteskoles areal beskrives. Der lægges op til miljøvenlige byerhverv, mindre butikker med pladskrævende varegrupper mv. mod Hobrovej. Den bagvedliggende del af grunden foreslås anvendt til boliger ? som en afrunding af Hjortevejskvarteret. Pga. miljøhensyn fastlægges en bufferzone mod erhvervsområdet ved Gartnervej, bufferzonen kan anvendes til miljøvenlige erhvervsformål. Der er igangsat en lokalplanudarbejdelse for omdannelsen sideløbende med kommuneplanprocessen.

Rammerne for en for en opkvalificering af City Syd som et moderne center for indkøb og oplevelse beskrives. De foreslåede indsatsområder er bedre intern sammenhæng for cyklister og fodgængere, klar grøn struktur og arkitektoniske fixpunkter. 

I erhvervsområderne omkring City Syd prioriteres funktioner, som understøtter det regionale center. Erhvervsområdet syd for det nuværende centerområde udpeges som perspektivområde for én butik med pladskrævende varegrupper på op til 15.000 m2 bruttoetageareal. Det tidligere industriområde nord for Nibevej lægges sammen med det øvrige erhvervsområde og den fremtidige anvendelse ændres således til mere miljøvenlige erhvervstyper.

Den tidligere dyrskueplads er opdelt i et erhvervsområde og et offentligt område til idrætsaktiviteter og bydelsarrangementer for Skalborg. Et restareal mellem banen og boligområdet nord for dyrskuepladsen tillægges boligområdet.

Det uudnyttede erhvervsområde i ådalen fjernes fra rammerne men fastholdes som perspektivområde.

Drastrup forslås afrundet mod syd med sikring af det grønne friareal og mulighed for at bygge 8 nye åben-lav boliger.

Der afgrænses et blandet bolig- og erhvervsområde langs en del af Hobrovej i overensstemmelse med eksisterende anvendelse.

Dall Villaby
Der lægges op til at publikumsorienterede funktioner koncentreres omkring Dallvej, som skal fungere som byens rygrad.

Der lægges op til at nytænke den oprindelige bybygningsvision for derved at fremtidssikre Dall Villaby som en moderne forstadsbebyggelse.

Andre ændringer
Grænsen mellem kommuneplanområderne Vest Aalborg og Sydvest-området er defineret som den planlagte vestforbindelse. Som en konsekvens af ændringer af linjeføringen til en vest-forbindelse i Hovedstruktur 2005 er grænsen mellem kommuneplanområderne justeret i forbindelse med kommuneplanrevisionen for Vest Aalborg.

De berørte kommuneplanrammer i Sydvest-området er 6.6.A2, 6.6.N3, 6.6.N4, 6.6.N6 og 6.6.N7. Disse rammer har derfor været fremlagt på ny sammen med kommuneplanforslaget for Vest Aalborg. Det planlægningsmæssige indhold af rammebestemmelserne for de pågældende områder er ikke ændret.

Planforslagets baggrund

Plangrundlaget for Vest-Aalborg har ikke været genstand for en samlet behandling siden midten af 1980'erne. Samtidig har kommuneplanlægningen som helhed udviklet sig til et uoverskueligt system af kataloger og tillæg. Der har derfor været behov for en generel fornyelse af planlægningen.

Den lokale debat

Der var fordebat om kommuneplanrevisionen fra d. 25. maj - 30. juni 2005. Byrådet offentliggjorde i den forbindelse et debathæfte (pdf - 4 mb), og der blev afholdt et debatmøde på Skipper Clement Seminariet den 15. juni 2005. Mødet havde form som et caféarrangement med delmøder om fire forskellige temaer. Referat fra cafémøder:

1. Byudvikling

2. Byomdannelse

3. Natur og landskab

4. Oplevelse og bymiljø 

Teknisk Forvaltning modtog i alt 11 skriftlige indlæg i debatperioden. De fremførte synspunkter blev drøftet af Teknisk Udvalg den 8. september 2005.

TU's beslutning, om de overordnede retningslinier for det planarbejdet fremgår af dagsordensteksten.

Af bilaget til dagsordensteksten fremgår det, hvordan der blev lagt op til at arbejde videre med de konkrete idéer og forslag, se skemaet Opsamling på fordebatten.

Planforslaget for Vest Aalborg var offentliggjort fra d. 3. juni til den 9. august 2006. Det blev præsenteret på et borgermøde den 6. juni i Haraldslund. Du kan læse et referat fra borgermødet ved at klikke her. På mødet fremkom følgende hovedsynspunkter:

  • Behov for rollefordeling mellem City Syd og Midtbyen, så Midtbyen ikke udkonkurreres.
  • Ændringer ifht. Friluftsbadet bør nøje gennemtænkes i samarbejde med brugerne. Et bassin med mekanisk rensning ønskes fastholdt.
  • Problemer med trafikafvikling på Hobrovej.
  • Ønske om forskønnelse af City Syd.

Synspunkterne har indgået i en samlet vurdering af behovet for justeringer af det planlægningsmæssige indhold.

Aalborg Kommune modtog i alt 6 skriftlige indsigelser/bemærkninger til planforslaget. Behandlingen af debatindlæggene kan også ses her.

Historie og byarkitektur

Kridtundergrunden er Hasserisøens konturdannende faktor. Kridtøen ligger omgivet af lave enge mod øst, nord og vest. Mod syd forbindes øen med det himmerlandske randplateau af en ganske svag rygning, der danner vandskel mellem Østerådalen og de vestre engstrækninger, som afløber gennem Hasseris Å.

Hasserisøen lå som en ø i stenalderhavet. Langs Annebergstien kan de 6-8 m høje fossile kystskrænter opleves den dag i dag. Siden 1050 har Limfjordens kystlinje i hovedsagen haft sit nuværende forløb - den moderne tids kunstige opfyld undtaget.

Bebyggelsen samlede sig på de kuplede kridtknuder. Engenes ubekvemme jord emmede af fugt og rimtåge - her var der ingen der drømte om at bosætte sig, før man ved dræning efter midten af 1800-tallet fik sænket grundvandsstanden.

De sidste 100-150 års økonomiske vækst har bibragt kulturlandskabet radikale forandringer. Fra at ligge som en skovløs ø i et åbent landskab af marker, enge og overdrev er Hasserisøen overgået til at være lukket af skovparker, bebyggelser, haver, skel og veje.

I deres sociale oprindelse er Vest-Aalborgs ældre bydele vidt forskellige: Hasseris Villaby var et overklassekvarter med overvejende store, repræsentative boliger. I Gl. Hasseris landsby boede bønderne, landhåndværkerne og husmændene. I Mølholm boede arbejderne og Kærby var en slags rabarberkvarter for det mondæne Hasseris.

Mølholm
Hasseris Å løb oprindeligt over Hasseris enge, vest om Mølholm over den senere haveforening Norden og ud i fjorden ved teglværket Mølholms udskibningsbro. Allerede i 1500-tallet blev åen ledt ind langs foden af Hasserisøen langs Gammel Åvej og Annebergstien til Vesterå. De mange byvandløb blev lukket i slutningen af 1800-tallet pga. sundhedsfare og Hasseris Å fik i den forbindelse sit nuværende kanalforløb.

Lokaliteten Mølholmen bestod udelukkende af lave engarealer fra foden af Hasserisøen i sydøst til fjorden i nordvest. Gården Johannesminde, som findes den dag idag, var en af de første bebyggelser på Mølholmen.

Gårdens jord blev opkøbt af Portland-cementfabrikken Norden omkring år 1900. Fabrikken havde brug for de rigelige forekomster af ler og kridt i undergrunden.

Norden har været den klart største industrielle virksomhed i Vest-Aalborg i historisk tid. Især set i forhold til de markante spor som virksomheden har sat sig i landskabet i form af selve de industrielle anlæg og lergravene her omkring, Nordens Kridtgrav og en egen arbejderbydel. Cementfabrikkens hovedbygning findes endnu ved krydset Mølholmsvej-Skydebanevej.

Sporene fra kridtbanen mellem fabriksområdet Norden og kridtgraven kan i dag genfindes i landskabet som en sammenhængende sti- og vejforbindelse mellem Vester Fælledvej og Gl. Åvej.

Da kridtgravens ressourcer var brugt op opkøbte fabrikken dele af Thulebakken og Sorthøj, og man gik i gang med at grave en underjordisk tunnel fra kridtgraven til Thulebakken. Tunnellen findes den dag idag, men ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Projektet måtte opgives pga produktionsomlægninger og fabrikkens generelle økonomiske situation. I dag fungerer tunnellen som overvintringssted for vandflagermus.

Udvindingen af kridt i Nordens Kridtgrav standsede i 1972, og i 1994 fik offentligheden rekreativ adgang til området.

De tre lergravs søer har siden fået lov til at passe sig selv og er i dag rammen om et rigt dyreliv.

Vesterkjæret var fra 1850'erne til 1932 rammen om en de militære skydebaner. I starten af 1900-tallet påbegyndtes udbygningen med kolonihaver - først mellem Kastetvej og fjorden og på arealet som i dag anvendes af til Aalborg Firmasport - senere fra 1930-60 som en samlet udbygning langs Annebergvej. I 1977 blev kolonihavernes fremtid sikret gennem en 100 årig lejeaftale med Aalborg Kommune.

Fjordbyen er et fristed for fritidsfiskere og andre med saltvand i blodet. Det har siden 1954 ligget på sin nuværende placering ved siden af skudehavnen. Tidligere lå kolonien ved Spritfabrikken og tidligere igen i Rørdal. 

Friluftsbadet blev skabt i en gradvis proces, som startede med en sandstrand vest for skydebanerne i 1930'erne. Området blev et populært badested og siden blev der bygget moler omkring, toiletbygning, legefaciliteter mv. Det tidligere skydebaneareal blev i 1961 indrettet til Strandparkens Camping.

Marina Fjordparken tog form i slutningen af 1970'erne og dermed var den vestlige fjordkystlinjes afrundede forløb genskabt lidt længere ude i fjorden gennem kunstigt opfyld. 

Hasseris
Gravhøjene Storehøj, Nørtofthøj, Sorthøj og Midthøj vidner om bosætning i Hasseris allerede i yngre bondestenalders sidste tid.

Landsbyen Hasseris lå oprindeligt i området omkring Sorthøj. For 1000 år siden måtte landbruget omlægges, og landsbyen flyttede til den nuværende beliggenhed på Hasserisøens vestlige rand. Landsbyens center er den gamle bygade, hvorfra de smalle stræder udgår. Byudviklingen har for længst indhentet landsbyen, som idag ligger som en integreret del af en forstadbebyggelse. Husenes/gårdenes karakteristiske landsbypræg er søgt sikret med en bevarende lokalplan.

Villabyen Hasseris opstod fra midten af 1880'erne som et udflyttersted for de nye tiders borgere, der begyndte at slå sig ned i repræsentative villaer i landlige omgivelser.

Vejgård øst for Aalborg var egentlig det foretrukne område for de første landliggervillaer, men da Vejgård lå gunstigt for havnevirksomhed og havde ressourcer i undergrunden blev det hurtigt en upræget arbejderbydel. Tendensen blev forstærket af at Vestenvinden, som den fremherskende vindretning, blæste stanken fra byens kloaker i denne retning. På Møllebakkens nordvestvendte side var luften friskere og der var udsigt over byen og fjorden. Den lempeligere beskatning i Budolfi landsogn var også en medvirkende årsag.

Villabyens mange repræsentative velhaverboliger afspejler skiftende tiders arkitektursmag, for skønheden og det smagfulde var et vigtigt kendemærke for mange af de borgere, der slog sig ned her. De spænder fra de første ejendomme i italiensk villastil med tårn og lave tage over en stilblandigsperiode, som ved århundredskiftet fortrængtes af nationalromantiske strømninger. Senere vandt huse i engelsk havebystil indpas sammen Bedre Byggeskik huse. I forbindelse med nordjysk udstilling i 1930'erne vandt funkisarkitekturen indpas.

Svalegården, der har sin oprindelse tilbage i tiden omkring år 1600, er en af de mere bemærkelsesværdige bygninger i Hasseris. Den har en markant beliggenhed ved kirken, men er fremmed for sine omgivelser, da der er tale om en tidligere købmandsgård, som er udflyttet fra Nytorv.

Skoleklokken, som tidligere figurerede på Hasseris Kommunes byåben, har ført en omflakkende tilværelse. Først hang den ved landsbyskolen - siden sat i en granitstabel på bakken lidt nord for skolen. Klokkestabelen har siden 1925 haft en beskeden placering ved Bygaden.

1960'ernes Holbergkvarter omkring Rotunden står som et markant monument over tidens forstadsplanlægning.

Vandtårnet på hjørnet af Thorsens Allé og Vandværksvej står endnu hvor det har stået siden 1910, skønt det blev taget ud af drift i 1965. Den solide bygning, som i sin tid var for kostbar at rive ned, står nu som et markant vartegn i området.

Hobrovejkvarteret
Hobrovejskvarteret er tidligere kystskrænter fra stenalderhavet.

Gravhøjene Gudmandshøj på Møllebakken og Kringelhøj ved Scheelsmindevej vidner om bosætning allerede i yngre bondestenalders sidste tid.

Fra midten af 1880'erne i forbindelse med den generelle velhaverudflytning fra Aalborg stillede Aalborgs garnison mandskab til rådighed for tilplantning af byens parker blandt andet Skovbakken, Møllebakken og Bejsebakken.

Gården Mariendal er en udflyttergård fra Gl. Hasseris. Gården lå øst for Hobrovej omtrent hvor Vester Mariendal skole blev opført i 1969. Den beskrives i 1859 som en gård med teglværk, vindmølle og dampmølle. Den nuværende Mariendals Mølle skal være identisk med Skovbakkemøllen fra 1760, som i 1893 blev flyttet til de åbne marker ved Skelagervej. Møllen og møllegården findes endnu, men omgives af helt fremmedartet bebyggelse.

Scheelsminde er en gård fra 1808 som i en periode har fungeret som forsøgsgård for De Danske Spritfabrikker. I dag er de historiske bygninger rammen om et moderne hotel i fint samspil med et idyllisk parkanlæg.

Atletikstadion ved Hobrovej er indrettet i en tidligere grusgrav. Mange steder på Hasserisøen var der forekomster af groft smeltevandssand og grus af fin kvalitet, som kunne udnyttes til byggematerialer i forbindelse med Aalborgs udbygning fra sidste halvdel af 1800-tallet. Skovdalen og Mølleparken, der i dag udnyttes til kulturarrangementer og koncerter, er andre eksempler på grusgrave, og også Nordjyllands Kunstmuseum er opført i en tidligere grusgrav.

Nordjysk udstilling i 1933 blev afholdt ved og på Skovbakken. Udstillingen havde stor betydning ifht. at skabe optimisme i byudviklingen i en trængt tid. Aalborgtårnet blev opført i den forbindelse og fremstår således som et symbol på en ukuelig nordjysk tro på fremtiden. Det var også Nordjysk udstilling, der for alvor satte skub i funkis-arkitekturen - med "Ønskehuset" på hjørnet af Duebrødrevej og Kong Christians Allé som et foregangsprojekt.

Kærby
Kærby er tidligere havbund fra stenalderhavet. Tidligere blev Kærbys enge af og til oversvømmet af Østerå. I dag fungerer Vestre og Østre Landgrøft som afvandingsgrøfter for engene syd for Kærby, og der er bygget dæmningsanlæg omkring Østerå. De laveste beliggende byområder ligger under vandspejlet i åen.

Vestre Landgrøft blev som det var tilfældet for mange vandløb overdækket i 1940'erne pga. sundhedsmæssige og æstetiske hensyn.

Den oprindelige Kjærs Mølle blev opført i 1400-tallet ved en gren af Østerå. I 1850'erne blev møllen omdannet til en klædefabrik - og det var en meget driftig fabrik frem til depressionen i 1930'erne. Reminiscenserne af den stolte tekstilvirksomhed findes stadig på placeringen - nu under betegnelse Gabriel. Selvom det ikke længere er nødvendigt for produktionen er Østerå stadig opstemmet på dette sted.

Jernbanen mellem Randers og Aalborg blev åbnet i 1869.

Kærbys Enge (Padeengene) har tidligere været udnyttet til græsning og høslæt. Først da byrådet omkring år 1900 anlagde Ny Kærvej begyndte arbejdere og funktionærer ved Kjærs Mølle og Aalborgs privatbaner at købe grunde og bygge i engene. Fx blev Kjærs Mølle Fabrikkens jorder nord for Ny Kærvej mellem Østerå og Vestre Landgrøft udstykket for at skaffe midler til virksomheden i 1930'erne. Køberne var typisk arbejdere fra fabrikken. Langs Davids Allé boede privatbanefolkene fordi det var tæt på remisen.

Enggården hvorfra andre dele af bydelen er udstykket fra findes endnu og er ombygget til syv lejligheder.

Den bløde bund i Kærby har vanskeliggjort byggeri, og har efterfølgende medført sætningsskader på en del ældre huse. Den fugtige jord betød også at man byggede højtliggende kældre, hvorved mange af Kærbys huse har en høj trappe ved entrédøren som et særligt karaktertræk. Andre fællestræk er: røde mursten, tegltage og afvalmede gavle.

I modsætning til i Hasseris Villaby, hvor byplanvedtægten forbød det, blev der i Kærby også bygget etageboliger i 1930'erne og igen i 1960érne, hvor boligbehovet var stærkt stigende. Fællestrækket er at der er bygget i 3 etager.

Kærbyskolen blev bygget i 1958, som en af de eneste kommunale initiativer i en ellers privat styret byudbygning.

Midt i 1950'erne blev den anden trafikforbindelse mellem Gugvej og Hobrovej anlagt. Den blev kaldt "Over Kæret" fordi en havde et forløb over Hasseris Østerkær.

Hele området omkring Håndværkervej og området mellem Gugvej og Østerå har været benyttet til kolonihaver frem til 1960'erne.

Sofiendal
Sofiendal (Ny Hasseris) opstod som en udflytning af bønder fra Restrup i 1780. Udflytterlandsbyen blev skabt som et forløb af gårde i et dalsænkning syd for Gl. Hasseris Landsby og opkaldt efter konen til Godsejeren på Restrup. Sporene fra den oprindelige bebyggelse er bevaret som et gennemført bebyggelseskoncept af gårdstrukturer langs Sofiendalsvej - uagtet at de fleste bygninger er nye og at anvendelsen idag er en anden.

Bydelens beliggenhed på vestsiden af kridtbakken er et væsentlig kvalitet. Både ad Skelagervej og Sofiendalsvej er der en fin landskabsoplevelse. Sælsagerforbindelsen friholder en del af det oprindelige landbrugsland omkring Sofiendalsvej for bebyggelse og er et væsentligt træk i bydelen både som landskabsformidling og som kulturhistorisk spor.

Skalborg
Gravhøjen Skidenhøj vidner om bosætning allerede i yngre bondestenalders sidste tid.

Skalborg opstod omkring udflyttergårdene Vester Skalborg, Skalborggård og Lisedal. I 1850 var hustallet vokset til 10, i 1880 til 21. Skalborg beskrives i 1925 som en bebyggelse af gårde og huse med købmandshandel, mejeri, jernbanestation og postekspedition.

I 1935 var en moderne bydannelse for alvor ved at tage form. Dels omkring jernbanestationen men især omkring landevejen på Skalborg Bakke. En attraktiv beliggenhed på den sydvendte skråning med udsigt over et venligt landskab, der fortonede sig i Himmerlands Bakker og Højdedrag.

På dette tidspunkt var Skalborg et selvbærende lokalsamfund med gartnerier, maskinsnedkeri, mørtelfabrik, bilværksteder, bager, slagter, smedeværksteder, brøndborervirksomheder, mejeri, købmandshandel og købmandshandel.

Jernbanen og stationen ved Gugvej fik især betydning for udviklingen af bydelens industrivirksomheder, idet der hermed blev skabt en velfungerende godstransport til og fra Skalborg.

Efter 1950'erne blev Aalborg og Skalborg en sammenhængende by, idet Aalborgs forstadsbebyggelse på dette tidspunkt havde vokset sig så langt ud ad Hobrovej at den næsten nåede ud til Skalborg.

Den lokale håndværkerforening var en betydende faktor i bydelens udvikling. Det var således lokale håndværkere der stod bag Skalborgs første karrébebyggelse "Skalborgparken" og villakvarteret "Paletten"

Skalborg blev udpeget som regionalt aflastningscenter i generalplanen fra 1974. City Syd er udbygget etapevis som et bilorienteret område, hvor hver butik har sin egen parkeringsplads.

Skalborgs struktur idag præges i høj grad af Hobrovejs forløb gennem bydelen. Hvor det tidligere var omkring Hobrovej livet opstod er den voldsomme trafik på Hobrovej i dag en stærkt medvirkende årsag til manglende sammenhængskraft i bydelens fællesskab. Også City Syd og de store erhvervsområder her omkring adskiller mere end de samler - pga centeret store udstrækning og det regionale opland.

Dall Villaby
Dall Villaby er en ny forstadsbebyggelse udbygget fra 1962-65. Byen er som sådan et interessant billede på tidens bybygningsvisioner.

Den nye by er udbygget omkring Dallvej, som er et historisk vejforløb mellem landsbyen Dall og Skalborg. Udover Dallvej er Finstrupgård det mest markante kulturspor fra tiden før Villabyen.


Landskabets hovedtræk

I 1930 lå Mariendals Mølle omgivet af åbne marker ved Hobrovej.

Mølholms udstrækning og struktur i starten af 1900-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

Det fjordnære fritidslandskab i starten af 1900-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Gl. Hasseris Landsbys udstrækning og strukturer i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

Hasseris Villabys udstrækning i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

 

 


De sammenhængende grønne parkområder fra Kilden til Skovbakken i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

Aalborgtårnet blev opført i forbindelse med Nordjysk Udstilling i 1933.

Vigtige bebyggelser omkring Hobrovej i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

Bebyggelsen og strukturerne omkring Kjærs Mølle i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Sofiendals udstrækning og strukturer i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

Skalborgs udstrækning og strukturer i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.

 

 

 

 

 


Historiske strukturer på Dall Villabys placering i slutningen af 1800-tallet illustreret på et nutidigt luftfoto.
Udviklingsmuligheder i byen

Fokus på bæredygtighed
Bæredygtig udvikling er et kodeord for udviklingen af fremtidens byer. Det handler blandt andet om, at undgå store ensformige bolig- og erhvervsområder, som resulterer i byer uden liv og lange afstande til arbejde, indkøb mv. Det handler også om, at der skal være forskellige boligtyper samt boliger til unge og ældre. Der skal også være arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Byerne skal være tætte for at nedbringe ressourceforbruget og behovet for transport. Byudvikling på bar mark skal begrænses, og der skal i langt højere grad satses på byomdannelse. Udviklingen peger på, at mange erhverv bliver mere miljøvenlige, og de derfor bedre kan passes ind i byerne og blandes med andre aktiviteter. For at "fremtidssikre" byerne er det også vigtigt, at de planlægges med henblik på effektive kollektive transportsystemer og med henblik på at fremme cykling og gang. Biltrafikken bidrager i dag ganske væsentligt til CO2-udledningen.

Fokus på velfærd
Fremskriver man den hidtidige udvikling må velstanden forventes fortsat at stige. Der bliver flere biler, og der køres mere i dem. Det betyder mere trafik på vejene, samt at den enkelte i højere grad har mulighed for at få tilgodeset sine individuelle krav til bolig, arbejde, indkøbssted, kulturtilbud osv. Valgfriheden betyder, at byerne må konkurrere mere om at tiltrække indbyggere, spændende arbejdspladser, attraktive indkøbsmuligheder, kulturtilbud mv.

På boligmarkedet medfører velstandsstigningen kombineret med den stigende individualisering, at den enkelte vælger sin måde at bo på meget bevidst. Unge, børnefamilier og ældre stiller vidt forskellige krav til boligens beliggenhed og udformning. Familieboligerne bliver større, og de bygges på landet eller i byen afhængig af den enkelte families ønsker om livsstil. På længere sigt stiger antallet af ældre, hvilket også peger på en væsentlig ændring i boligefterspørgslen.

Byområder der præges af kvalitet
Erhvervsudviklingen peger i retning af at miljøtunge virksomheder fylder mindre og mindre i det samlede billede. Derved er det gamle modsætningsforhold mellem boliger og erhverv afløst af, at der på mange punkter er en fælles interesse for kvalitet i bymiljøet. Et godt bymiljø har en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.

Den fælles interesse handler også om, at byudviklingen præges af kvalitet. Det gælder udformningen af institutioner, fællesanlæg, veje, pladser mv. Det gælder boligernes udformning og størrelse, for gode boliger tiltrækker gode medarbejdere. Det handler ikke bare om arkitektonisk kvalitet, men også kollektiv trafikbetjening, rent miljø, tryghed, nærhed til indkøbsmuligheder eller til den institution som udgør et aktivt omdrejningspunkt for livet i bydelen.

Et nedslidt fysisk miljø kan undertiden være medvirkende til, at et område tynges af store andele af beboere med sociale og/eller økonomiske problemer - og omvendt. Områder, der tilsyneladende i dag er velfungerende, kan på sigt udvikle sig til problemområder med stor fraflytning. Det er et af faremomenterne for de store ensartede parcelhusområder.

Kvalitet er også et nøgleord, når der skal udlægges nye boligområder til byvækst. Det handler om at tage udgangspunkt i det særlige ved det enkelte byområde og dets omgivelser, så et nyt boligområde får sine helt egne kvaliteter.

Overordnede bindinger

Regionplan 2005
Iflg. regionplanens retningslinje 2.3.2 må uudnyttet areal udlagt til byformål ved den enkelte by på intet tidspunkt overskride de rammer for løbende rummelighed, der fremgår af regionplanen.

I Aalborg Kommunes Hovedstruktur, der blev vedtaget af byrådet d. 13.06.2005, er der udpeget enkelte nye arealer til byudvikling med henblik på boligbebyggelse i perioden 2004-2015.

Denne kommuneplanrevision inddrager således områderne under kommuneplanrammen, hvorved det samlede udlagte areal på 338 ha for Aalborg-Nørresundby øges med yderligere 10 ha i f.t. den i Regionplan 2005 fastsatte byramme på 225 ha.

Da de udlagte arealer for en stor dels vedkommende udgøres dels af erhvervsområder, hvis beliggenhed ved motorvej og lufthavn udelukker anvendelsesskift til boliger, og resten enten er ibrugtaget eller tænkes ibrugtaget i 2006, forudsættes den aktuelle udvidelse at kunne godkendes i f.t. regionplanen. Bl.a. af hensyn til en balanceret udvikling i byen er der behov for samtlige angivne arealudlæg, selvom det medfører en overskridelse af den tildelte ramme.

Skemaet nedenfor angiver det, der aktuelt indgår i den kommunale planlægning i Aalborg-Nørresundby som byudviklingsmuligheder, og medregnes som "aktuel rummelighed" jfr. de kriterier, der nu er fastsat i regionplanen. Den aktuelle rummelighed opgøres som alle uudnyttede arealer rammelagt til byformål minus:

  • arealer udlagt til offentlige, rekreative eller ferie- fritidsformål samt centerformål
  • reservationer til landvinding- og udvikling af havnerelaterede erhvervsformål i de regionale hovedhavne
  • byzonearealer til en aktuel udvidelse/udflytning af en virksomhed - efter konkret vurdering
  • byzonearealer udstykket og byggemodnet, under salg og med påbegyndt byggeri - efter konkret vurdering
  • hvilende rummelighed udpeget i kommuneplanrammerne
Område Rummelighed Udpeget som hvilende
Nord for fjorden:
 
 
Erhvervsområde ved motorvejen, Bouet
30,0 ha
 
Erhvervsområde ved lufthavnen
25,0 ha
 
Boligområde ved Søparken (del af rammeområde 2.1.B7 Lindholm Søpark m.m.)
4,3 ha
4,3 ha
Boligområde ved Lindholm Høje
2,3 ha
 
Syd for fjorden:
 
 
Erhvervsområdet i City Syd (del af rammeområde 3.6.H1 Krebsen m.m.)
20,8 ha
10,0 ha
Erhvervsområde Øst
87,0 ha
 
Erhvervsområde Postgården
74,5 ha
 
Nye boligområder i Hasseris Enge
16,6 ha
 
Universitetsparken, bolig
50,6 ha
 
Universitetsparken, erhverv (del af rammeområde 5.1.1.D1 Universitetsparken, boliger og erhverv)
35,6 ha
9,8 ha
Samlet areal
346,7 ha
24,1 ha
Aktuel rummelighed
322,6 ha
 
Byramme
225 ha
 

Af de opgjorte arealer vedrører kun 74 ha boligformål, og heraf er 50 ha lokaliseret i Universitetsparken. Dette er baggrunden for inddragelse af nye arealer i Hasseris Enge og ved Lindholm Høje.

I forbindelse med områderevision Vest Aalborg udtages 4 ha kommunalt ejet erhvervsareal ved Dallvej af kommuneplanrammen. Denne mulighed vil ikke være relevant i andre af erhvervsområderne. Derimod udpeges de privatejede byzonearealer, hvis ibrugtagning ikke forventes at være umiddelbart forestående som "hvilende rummelighed".

Anden kommunal planlægning

Hovedstruktur 2005

Bypolitisk strategi
I den bypolitiske strategi er Skalborg/City Syd udpeget som et af Aalborgs funktionelle knudepunkter. Det er kombinationen af Skalborgs lettere erhverv og City Syd's indkøbsfunktioner der er interessant.

Knudepunkterne danner tilsammen en bærende struktur for byudviklingen, og forbindelsen imellem dem er afgørende. Fra Skalborg/City Syd er det især forbindelsen til Centrum, der er vigtig, men også forbindelsen til Universitetsområdet og lufthavnen skal prioriteres.

Et andet væsentligt element i strategien er, at lokaliseringen af funktioner med stort transportbehov - arbejdspladskoncentrationer, indkøbsfunktioner og funktioner med ønsker om stor synlighed - skal koncentreres om områder med høj tilgængelighed: dvs. motorvejstilslutninger, overordnede veje, togstationer og overordnede busruter og lufthavn.

I Vest Aalborg er specielt midt- og vestafkørslerne fra motorvejen interessante når vi taler biltrafik. Det samme gælder krydsningerne mellem en ny Vestforbindelse og hhv. motorvejen, Ny Nibevej samt en kommende forbindelsesvej fra Mølholmsvej interessante.

I forhold til den kollektive trafik er det især nærbanestationen i Skalborg og midtbyens trafikterminal der skal tages hensyn til.

Endelig lægges der i strategien vægt på at storbyens bydele generelt skal kunne udbygges med lokale offentlige og private servicefunktioner.

Byomdannelse og byudvikling
Hovedstrukturen udpeger Håndværkerkvarteret som et gradvist byomdannelsesområde. Områder til gradvis omdannelse er blandede områder, der kendetegnes ved mange ejere og mange virksomheder. Kommuneplanrammerne skal tydeliggøre mål og strategi for omdannelsen.

Der skal også sættes fokus på udvikling og kvalitetsforbedring af den eksisterende by, bl.a. i sammenhæng med kommende store vejanlæg. Skalborg ? City Syd og Vestbyen vil blive berørt af en kommende 3. Limfjordsforbindelse og de trafikale tiltag, der knytter sig dertil.

Vest Aalborgs byudvikling skal ske i form af en færdiggørelse af Sorthøj samt afrunding af byen med nye byudviklingsområder ud mod det planlagte forløb for en Vestforbindelse. De nye arealer som bringes i spil er arealet ved Ferskenvej/Æblevangen og Sofiendal Enge.

I retningslinierne vedr. byudvikling og byomdannelse lægges der vægt på:

  • Funktionsintegration
  • Begrænsning af støj og luftforurening fra vejtrafik
  • Hensynet til den omgivende by.

Boliger
Boligbyggeriet skal medvirke til at sikre liv, variation, tryghed, identitet og kvalitet, uanset om de opføres i blandede byområder, på landet eller i rene boligområder. Mindre butikker, institutioner og erhvervsvirksomheder skal kunne integreres i boligområderne, når det kan ske uden gene for beboerne. Med mindre der er tale om særlige institutionslignende boliger, indgår boliger for ældre og handicappede i den fysiske planlægning på lige fod med andre boliger.

Såvel bebyggelse som udearealer skal være præget af kvalitet og god arkitektur. Smukke omgivelser har stor betydning for boligkvaliteten, og grønne omgivelser fremmer fysisk og mental sundhed. Endelig er det vigtigt, at der altid skabes trafiksikre adgangsforhold.

Erhverv
Hovedstrukturen lægger op til en nuancering af erhvervsområderne efter virksomhedernes behov, og der arbejdes med at synliggøre, hvad de forskellige områder er "gode til", fx

  • Attraktive udviklingsmuligheder for kontor- og servicevirksomheder
  • Nærhed til forsknings- og udviklingsmiljøer
  • Optimale rammer for iværksætteri, kreativitet og innovation
  • Høj tilgængelighed til bil, skib, fly og kollektiv trafik

I Vest Aalborg er der planlagt erhvervsområder rettet mod vidensvirksomheder i området ved Skelagervej, da det har særlige kvaliteter såsom synlighed og tilgængelighed.

Butikker
For at styrke centerområderne i de enkelte byer og bydele skal butikker primært ligge inden for de afgrænsede butiksområder. Dagligvarebutikker skal ligge i tilknytning til boligområder. Der skal sikres en god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter til butiksområderne, og til de små lokale områder er det fodgængere og cyklister der prioriteres højst.

City Syd skal fastholdes som regionalt aflastningscenter for Aalborg Midtby specielt for store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Midtbyen. Derfor fastsættes også minimumsstørrelser for butikkerne.

Der afgrænses et område til udvalgsvarebutikker og et område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper.

For at sikre den lokale dagligvareforsyning kan der ikke indrettes flere dagligvarebutikker i området. Dog er der mulighed for små specialbutikker i Storcentret.

 

Arkitektur
Som et særligt arkitektonisk interesseområde udpeges Hasseris Villaby. Området skal ofres særlig opmærksomhed i den videre udvikling og omdannelse.

De aktuelle arkitektoniske indsatsområder er Hobrovej og Sønderbro. Som vigtige byrum skal de i deres udformning og facadebearbejdning tilføres kvaliteter, der kan tilgodese ønskerne om kvalitetsfyldte, stedsspecifikke byrum med varierede funktionsmuligheder.

City Syd har status som arkitektoniske eksperimentarium. Her er det ønsket, at stedets særlige muligheder vil inspirere til særlige arkitektoniske udtryk, ny, ekspressiv arkitektur og nye anvendelser.

Aalborgtårnet, den historiske bykerne, byens højdedrag og Østerådalen, der skal understøttes som værdifulde elementer.

Udenfor storbyen er det især landskabstrækkene der markerer sig som identitetsskabende: Fjordengene, Østerådal, Hammer Bakker og bakkerne syd for fjorden og motorvejenes forløb gennem landskabet.

Både i oplandsbyerne og i storbyens forstæder er landskabet det vigtigste element til sikring af visuelle og rumlige kvaliteter. Der skal skabes nye bymæssige tætheder og koncentrationer som kan udgøre identifikationspunkter og samlingssteder.

Vejnettets oprindelige struktur skal som udgangspunkt understøttes og bevares. Det gælder også samspillet med bygninger og markant beplantning. Særligt ved de større indfaldsveje skal der understreges eller tilføres identitetsskabende elementer, som fx markant randbebyggelse, beplantning eller belysning.

I alle byer og bydele skal der lægges vægt på visuelle, funktionelle, rekreative, kulturelle og sociale aspekter i udformningen af gader og pladser o.a. offentlige byrum. Byrummene skal kunne have flere forskellige funktioner, og der skal være mulighed for midlertidige planlagte eller spontane aktiviteter som fx havnebad eller skøjtebane.

Gader, veje parkeringspladser, stationer, busstoppesteder etc. skal som trafikale knudepunkter være med til at give særlige former for arkitektur og byrum. Infrastrukturens indpasning i by og landskab skal gives en arkitektonisk bearbejdning, og materialer, belægninger og byinventar skal være af høj kvalitet og medvirke til at højne det visuelle miljø.

Når nye områder udformes, er det vigtigt at byranden, overgangen mellem by og land, ofres særlig opmærksomhed.

Natur, park og landskab
I hovedstrukturen er Håndværkerkvarteret, Eternitten og Godsbanearealerne udpeget som et sammenhængende grønt indsatsområde. Det samme gælder Sorthøj og Norden. Hensigten er at at hensynet til byens grønne strukturer skal vægtes højt i byudvikling og byomdannelse i disse områder.

Også Østerådalen er udpeget som et grønt indsatsområde. Hensigten er at naturgenopreningen af ådalen skal fortsættes.

Hasseris Villaby, Holbergkvarteret og Gl. Hasseris Landsby er udpeget som et sammehængende grønt interesseområde. Her er det de de markante grønne kvaliteter i byområderne som der lægges vægt på at bevare og videreføre.

Det fremgår desuden at grønne arealer skal udlægges og indrettes under hensyn til det enkelte byområdes karakter, infrastruktur og befolkningssammensætning.

Som hovedregel bør der

  • i nærmiljøet (max 100 m fra boligen) være tilgængelighed til grønne opholds- og legearealer
  • i bydelen (max 1 km fra boligområdet, dog max 500 m i tætbyen) være tilgængelighed til et større natur-, park- og/eller grønt aktivitetsområde

Beplantning og grønne arealer skal kunne opleves som en værdifuld kontrast til bymæssigheden og som en synliggørelse af naturen. Dette aspekt skal indgå i vurderingen af natur og landskab, når nye områder planlægges.

I planer og projekter skal der tages stilling til den nye bys grønne rum, til afgrænsende plantninger og til understregning af grønne træk langs veje. Beplantning på gader og veje, byens overskudsarealer og skæve hjørner er ikke blot med til at danne kontrast, de har også betydning for naturen i byen og skal indgå aktivt i den grønne struktur.

Behovet for tilgængelighed og nærhed til grønne områder varierer mellem bydelene og er forskellige for børn, voksne og ældre. Planlægning af friarealforsyning og tilgængelighed skal baseres på en vurdering af friarealernes omfang, type og kvalitet i forhold til bebyggelsens tæthed, befolkningssammensætningen samt trafikale barrierer og forbindelser. De nødvendige udlæg til legepladser og fælles opholdsarealer fastlægges konkret i kommuneplanrammerne.

Der skal både være adgang til grønne opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområder i bydelen.

Byomdannelse giver ofte mulighed for at skabe nye grønne bykvaliteter, og det skal udnyttes. I forstæderne kan en nyfortolkning af parcelhushaverne ved at indrette dem som grønne fællesarealer bidrage til en revitalisering af bydelene.

Markante grønne træk i de eksisterende grønne byområder skal bevares. Det gælder i høj grad kridtgravene, der som en del af Aalborgs industrihistorie skal udvikles som rekreative parkrum, men også Østerådalens forløb gennem byen, Drastrupkilen og Karolinelundsforbindelsen og de markante grønne bakker skal respekteres.

Byranden, grænsen mellem bydelene og de primære vejes fremtræden skal styrkes og markeres. For at understrege byens placering i landskabet, og for at markere Limfjordens bredde og skabe læ lægges der op til skov- eller hegnsplantninger ned til fjorden, hvor byen møder det åbne land.

Mulighederne for at bruge vandet skal understøttes og forbedres, og flere adgangsmuligheder til Limfjorden og stiruter langs fjorden - også gennem nuværende erhvervsarealer - har høj prioritet i planlægningen. I den forbindelse er Vestbyens fritidslandskab langs den vestlige fjordkyst udpeget som et indsatsområde.

Trafik
Hobrovej spiller således en nøglerolle i betjeningen af hele det vestlige Aalborg fra City Syd i syd til boligområderne i Vestbyen i nord. Dette giver sig specielt udtryk i kapacitetsproblemer på Skalborg Bakke og Vesterbro.

Aalborg tætbyområde betjenes sydfra af E45 via Hobrovej og Sønderbro. Trafikken er meget ulige fordelt med en høj belastning i Hobrovejskorridoren.

Aalborg Kommune har i 2004 i samarbejde med Nordjyllands Amt udarbejdet en Vejudbygningsplan. Planen sætter fokus på nye vejanlæg og forbedringer af eksisterende veje i de forskellige dele af Aalborg Kommune, som bør gennemføres forud for -, i tilknytning til -eller evt. først efter etableringen af Vestforbindelsen.

Vestforbindelsen vil betyde, at vejstrukturen ændres. Hobrovej-korridoren skal ikke længere bære den gennemkørende trafik, og betjeningen af det vestlige Aalborg og Nørresundby vil fortrinsvis ske fra Vestforbindelsen.

I syd suppleres Egensevejs regionale rolle som bindeled til E45 af Egnsplanvej, og der skabes med Ny Dallvej en kobling til City Syd fra centerets nordøstlige opland via E45.

Centralt i Aalborg neddrosles trafikken langs havnefronten i det centrale byområde. Denne trafikflytning er kun mulig med opretholdelse af tilstrækkelig kapacitet og fremkommelighed på indre ring: Vesterbro, Prinsensgade, Jyllandsgade og Karolinelundsvej samt ydre ring: Dannebrosgade, Kong. Chr. Allé og Østre Allé.

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelse af dette forslag til kommuneplanrevision for Vest Aalborg er der foretaget en screening af planforslagets indvirkning på miljøet. Screeningen er foretaget i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.

På baggrund af screeningen er der truffet afgørelse om, at planen ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, fordi planen ikke skønnes at have væsentlig indvirkning på miljøet.

Ved revision af eksisterende planer er det som hovedregel kun ændringer i planen, der kræver en miljøvurdering og derfor er det også kun ændringer af planen der er medtaget i screeningen.

Indholdet i forslaget til kommuneplanrevision Vest Aalborg
De generelle ændringer samt ændringer for de enkelte bydele i forhold til gældende kommuneplan er beskrevet i planredegørelsen. Det er miljøkonsekvenserne af disse ændringer, der indgår i screeningen.

Nedenfor er resultatet af screeningen angivet.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Planen vedrører hovedsageligt eksisterende byområder og påvirker derfor kun i begrænset omfang biologisk mangfoldighed. Arealerne i Hasseris og Sofiendal Enge, hvor der udlægges nye områder til byudvikling er ikke omfattet af overordnede naturbeskyttelseshensyn. Planen vurderes derfor ikke at have betydning for biologisk mangfoldighed eller fauna og flora.

Befolkningens levevilkår
De hensyn til befolkningens levevilkår, der er grundlaget for revisionen af kommuneplanen er beskrevet i redegørelsens afsnit Udviklingsmuligheder i byen. Det er:

  • Undgå opdeling af byerne i ensformige bolig- og erhvervsområder uden liv og med lange afstande til arbejde, indkøb mm.
  • Kvalitet i bymiljøet med en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg
  • Forskellige boligtyper for at opfylde både unge, ældre og børnefamiliers behov
  • Udgangspunkt i de enkelte byområder og dets omgivelser, så boligområderne får sine egne kvaliteter.

Hensynene er varetaget med en ændret opdeling af byernes rammeområder, med større områder og fokus på funktionsintegration, der kommer til udtryk i bredere anvendelsesbestemmelser.

Samtidig er byggemulighederne for åben-lav boligbebyggelse generelt ændret til en bebyggelsesprocent på 30 i stedet for 25 og et etageantal på 2 i stedet for 1½. Herved skabes der mulighed for et mere varieret boligudbud og en bedre udnyttelse af byarealet.  

De rekreative muligheder i Vest Aalborg er forbedret med rammerne for Fjordparken og den nye bydelspark Sælsagrene i Sofiendal.

Sundhed
Kommuneplanen har indflydelse på menneskers sundhed ved at fastsætte retningsliner for sikring af rent drikkevand samt forebyggelse af støj fra trafik og erhverv.

Som noget nyt i forhold til den gældende kommuneplan er områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande til almene vandværker beskrevet i rammebestemmelserne.

Ved at beskrive og fremhæve de drikkevandsinteresser, der er i de enkelte områder, er kommuneplanen med til at sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages. Planen medfører dog ikke i sig selv nogen ændring, fordi områderne i forvejen er beskyttet via bestemmelser i regionplanen og i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

I overensstemmelse med regionplanens retningslinier udlægges der ikke nye arealer til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Med bredere anvendelsesbestemmelser kan der være en risiko for nabokonflikter og miljøgener mellem boliger og andre anvendelser. Dette er søgt imødekommet med begrænsning af miljøklasser til maksimalt 2 i boligområder og 3 i blandede områder, hvor der også er boliger.

Beslutningen om linjeføring for en vestlig 3. Limfjordsforbindelse får stor betydning for Vest Aalborg. Arealreservationer berører en række områder og de ændrede trafikmønstre som følge af en ny Limfjordsforbindelse vil have betydning for trafikken på mange veje i Vest Aalborg.

I Hasseris udlægges der en 300m afstandszone mellem byudviklingsområderne i Hasseris Enge og arealreservationen til en Vestforbindelse for at forebygge støjgener. 

Planen indeholder ikke forslag til nye vejanlæg samlet vurderes planen derfor ikke at have betydning for trafikstøjramte boliger. 

Jordbund, vand, luft og klimatiske forhold
Planforslagets udlæg af nye områder til byformål og byomdannelse er i overensstemmelse med hovedstrukturen. Planens ændringer omfatter primært eksisterende rammeområder og inddrager kun i begrænset omfang nye arealer til byformål. Planforslaget vurderes derfor ikke at have indflydelse på disse forhold.

Kulturarv og landskab
Kommuneplan Vest omfatter en række værdifulde kulturmiljøer, som planforslaget tager udgangspunkt i at bevare og understøtte.

I Kærby er det Kærbyhusene, Gabriel og den tidligere remise, i Hobrovejskvarteret Mariendals Mølle, Aalborgtårnet, Nordjyllands Kunstmuseum, Urban, Rustenborg og Scheelsminde, i Hasseris landsbyen og villabyen og i Mølholm de historiske spor i tilknytning til Norden. der er bevaringsværdige. Ud over disse bestemmelser er kvaliteterne for de enkelte bydele beskrevet og kommuneplanrammerne tager udgangspunkt i at bevare og understøtte disse kvaliteter.  

Retningslinierne for bevaring og understøttelse af kvaliteten i de enkelte bydele vurderes at have en positiv indflydelse på kulturarv og ?kvaliteter i Aalborg Vest, fordi det danner grundlag for en mere bevidst og systematisk inddragelse af disse kvaliteter i den efterfølgende planlægning og sagsbehandling. For bygninger ol der i forvejen er udpeget som bevaringsværdige vurderes planen ikke at have konsekvenser, fordi det alene er en gentagelse af beskyttelseshensyn, der allerede er fastsat i anden sammenhæng.

30-10-2006