Kridtundergrunden er Hasserisøens konturdannende faktor. Kridtøen ligger omgivet af lave enge mod øst, nord og vest. Mod syd forbindes øen med det himmerlandske randplateau af en ganske svag rygning, der danner vandskel mellem Østerådalen og de vestre engstrækninger, som afløber gennem Hasseris Å.
Hasserisøen lå som en ø i stenalderhavet. Langs Annebergstien kan de 6-8 m høje fossile kystskrænter opleves den dag i dag. Siden 1050 har Limfjordens kystlinje i hovedsagen haft sit nuværende forløb - den moderne tids kunstige opfyld undtaget.
Bebyggelsen samlede sig på de kuplede kridtknuder. Engenes ubekvemme jord emmede af fugt og rimtåge - her var der ingen der drømte om at bosætte sig, før man ved dræning efter midten af 1800-tallet fik sænket grundvandsstanden.
De sidste 100-150 års økonomiske vækst har bibragt kulturlandskabet radikale forandringer. Fra at ligge som en skovløs ø i et åbent landskab af marker, enge og overdrev er Hasserisøen overgået til at være lukket af skovparker, bebyggelser, haver, skel og veje.
I deres sociale oprindelse er Vest-Aalborgs ældre bydele vidt forskellige: Hasseris Villaby var et overklassekvarter med overvejende store, repræsentative boliger. I Gl. Hasseris landsby boede bønderne, landhåndværkerne og husmændene. I Mølholm boede arbejderne og Kærby var en slags rabarberkvarter for det mondæne Hasseris.
Mølholm Hasseris Å løb oprindeligt over Hasseris enge, vest om Mølholm over den senere haveforening Norden og ud i fjorden ved teglværket Mølholms udskibningsbro. Allerede i 1500-tallet blev åen ledt ind langs foden af Hasserisøen langs Gammel Åvej og Annebergstien til Vesterå. De mange byvandløb blev lukket i slutningen af 1800-tallet pga. sundhedsfare og Hasseris Å fik i den forbindelse sit nuværende kanalforløb.
Lokaliteten Mølholmen bestod udelukkende af lave engarealer fra foden af Hasserisøen i sydøst til fjorden i nordvest. Gården Johannesminde, som findes den dag idag, var en af de første bebyggelser på Mølholmen.
Gårdens jord blev opkøbt af Portland-cementfabrikken Norden omkring år 1900. Fabrikken havde brug for de rigelige forekomster af ler og kridt i undergrunden.
Norden har været den klart største industrielle virksomhed i Vest-Aalborg i historisk tid. Især set i forhold til de markante spor som virksomheden har sat sig i landskabet i form af selve de industrielle anlæg og lergravene her omkring, Nordens Kridtgrav og en egen arbejderbydel. Cementfabrikkens hovedbygning findes endnu ved krydset Mølholmsvej-Skydebanevej.
Sporene fra kridtbanen mellem fabriksområdet Norden og kridtgraven kan i dag genfindes i landskabet som en sammenhængende sti- og vejforbindelse mellem Vester Fælledvej og Gl. Åvej.
Da kridtgravens ressourcer var brugt op opkøbte fabrikken dele af Thulebakken og Sorthøj, og man gik i gang med at grave en underjordisk tunnel fra kridtgraven til Thulebakken. Tunnellen findes den dag idag, men ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Projektet måtte opgives pga produktionsomlægninger og fabrikkens generelle økonomiske situation. I dag fungerer tunnellen som overvintringssted for vandflagermus.
Udvindingen af kridt i Nordens Kridtgrav standsede i 1972, og i 1994 fik offentligheden rekreativ adgang til området.
De tre lergravs søer har siden fået lov til at passe sig selv og er i dag rammen om et rigt dyreliv.
Vesterkjæret var fra 1850'erne til 1932 rammen om en de militære skydebaner. I starten af 1900-tallet påbegyndtes udbygningen med kolonihaver - først mellem Kastetvej og fjorden og på arealet som i dag anvendes af til Aalborg Firmasport - senere fra 1930-60 som en samlet udbygning langs Annebergvej. I 1977 blev kolonihavernes fremtid sikret gennem en 100 årig lejeaftale med Aalborg Kommune.
Fjordbyen er et fristed for fritidsfiskere og andre med saltvand i blodet. Det har siden 1954 ligget på sin nuværende placering ved siden af skudehavnen. Tidligere lå kolonien ved Spritfabrikken og tidligere igen i Rørdal.
Friluftsbadet blev skabt i en gradvis proces, som startede med en sandstrand vest for skydebanerne i 1930'erne. Området blev et populært badested og siden blev der bygget moler omkring, toiletbygning, legefaciliteter mv. Det tidligere skydebaneareal blev i 1961 indrettet til Strandparkens Camping.
Marina Fjordparken tog form i slutningen af 1970'erne og dermed var den vestlige fjordkystlinjes afrundede forløb genskabt lidt længere ude i fjorden gennem kunstigt opfyld.
Hasseris Gravhøjene Storehøj, Nørtofthøj, Sorthøj og Midthøj vidner om bosætning i Hasseris allerede i yngre bondestenalders sidste tid.
Landsbyen Hasseris lå oprindeligt i området omkring Sorthøj. For 1000 år siden måtte landbruget omlægges, og landsbyen flyttede til den nuværende beliggenhed på Hasserisøens vestlige rand. Landsbyens center er den gamle bygade, hvorfra de smalle stræder udgår. Byudviklingen har for længst indhentet landsbyen, som idag ligger som en integreret del af en forstadbebyggelse. Husenes/gårdenes karakteristiske landsbypræg er søgt sikret med en bevarende lokalplan.
Villabyen Hasseris opstod fra midten af 1880'erne som et udflyttersted for de nye tiders borgere, der begyndte at slå sig ned i repræsentative villaer i landlige omgivelser.
Vejgård øst for Aalborg var egentlig det foretrukne område for de første landliggervillaer, men da Vejgård lå gunstigt for havnevirksomhed og havde ressourcer i undergrunden blev det hurtigt en upræget arbejderbydel. Tendensen blev forstærket af at Vestenvinden, som den fremherskende vindretning, blæste stanken fra byens kloaker i denne retning. På Møllebakkens nordvestvendte side var luften friskere og der var udsigt over byen og fjorden. Den lempeligere beskatning i Budolfi landsogn var også en medvirkende årsag.
Villabyens mange repræsentative velhaverboliger afspejler skiftende tiders arkitektursmag, for skønheden og det smagfulde var et vigtigt kendemærke for mange af de borgere, der slog sig ned her. De spænder fra de første ejendomme i italiensk villastil med tårn og lave tage over en stilblandigsperiode, som ved århundredskiftet fortrængtes af nationalromantiske strømninger. Senere vandt huse i engelsk havebystil indpas sammen Bedre Byggeskik huse. I forbindelse med nordjysk udstilling i 1930'erne vandt funkisarkitekturen indpas.
Svalegården, der har sin oprindelse tilbage i tiden omkring år 1600, er en af de mere bemærkelsesværdige bygninger i Hasseris. Den har en markant beliggenhed ved kirken, men er fremmed for sine omgivelser, da der er tale om en tidligere købmandsgård, som er udflyttet fra Nytorv.
Skoleklokken, som tidligere figurerede på Hasseris Kommunes byåben, har ført en omflakkende tilværelse. Først hang den ved landsbyskolen - siden sat i en granitstabel på bakken lidt nord for skolen. Klokkestabelen har siden 1925 haft en beskeden placering ved Bygaden.
1960'ernes Holbergkvarter omkring Rotunden står som et markant monument over tidens forstadsplanlægning.
Vandtårnet på hjørnet af Thorsens Allé og Vandværksvej står endnu hvor det har stået siden 1910, skønt det blev taget ud af drift i 1965. Den solide bygning, som i sin tid var for kostbar at rive ned, står nu som et markant vartegn i området.
Hobrovejkvarteret Hobrovejskvarteret er tidligere kystskrænter fra stenalderhavet.
Gravhøjene Gudmandshøj på Møllebakken og Kringelhøj ved Scheelsmindevej vidner om bosætning allerede i yngre bondestenalders sidste tid.
Fra midten af 1880'erne i forbindelse med den generelle velhaverudflytning fra Aalborg stillede Aalborgs garnison mandskab til rådighed for tilplantning af byens parker blandt andet Skovbakken, Møllebakken og Bejsebakken.
Gården Mariendal er en udflyttergård fra Gl. Hasseris. Gården lå øst for Hobrovej omtrent hvor Vester Mariendal skole blev opført i 1969. Den beskrives i 1859 som en gård med teglværk, vindmølle og dampmølle. Den nuværende Mariendals Mølle skal være identisk med Skovbakkemøllen fra 1760, som i 1893 blev flyttet til de åbne marker ved Skelagervej. Møllen og møllegården findes endnu, men omgives af helt fremmedartet bebyggelse.
Scheelsminde er en gård fra 1808 som i en periode har fungeret som forsøgsgård for De Danske Spritfabrikker. I dag er de historiske bygninger rammen om et moderne hotel i fint samspil med et idyllisk parkanlæg.
Atletikstadion ved Hobrovej er indrettet i en tidligere grusgrav. Mange steder på Hasserisøen var der forekomster af groft smeltevandssand og grus af fin kvalitet, som kunne udnyttes til byggematerialer i forbindelse med Aalborgs udbygning fra sidste halvdel af 1800-tallet. Skovdalen og Mølleparken, der i dag udnyttes til kulturarrangementer og koncerter, er andre eksempler på grusgrave, og også Nordjyllands Kunstmuseum er opført i en tidligere grusgrav.
Nordjysk udstilling i 1933 blev afholdt ved og på Skovbakken. Udstillingen havde stor betydning ifht. at skabe optimisme i byudviklingen i en trængt tid. Aalborgtårnet blev opført i den forbindelse og fremstår således som et symbol på en ukuelig nordjysk tro på fremtiden. Det var også Nordjysk udstilling, der for alvor satte skub i funkis-arkitekturen - med "Ønskehuset" på hjørnet af Duebrødrevej og Kong Christians Allé som et foregangsprojekt.
Kærby Kærby er tidligere havbund fra stenalderhavet. Tidligere blev Kærbys enge af og til oversvømmet af Østerå. I dag fungerer Vestre og Østre Landgrøft som afvandingsgrøfter for engene syd for Kærby, og der er bygget dæmningsanlæg omkring Østerå. De laveste beliggende byområder ligger under vandspejlet i åen.
Vestre Landgrøft blev som det var tilfældet for mange vandløb overdækket i 1940'erne pga. sundhedsmæssige og æstetiske hensyn.
Den oprindelige Kjærs Mølle blev opført i 1400-tallet ved en gren af Østerå. I 1850'erne blev møllen omdannet til en klædefabrik - og det var en meget driftig fabrik frem til depressionen i 1930'erne. Reminiscenserne af den stolte tekstilvirksomhed findes stadig på placeringen - nu under betegnelse Gabriel. Selvom det ikke længere er nødvendigt for produktionen er Østerå stadig opstemmet på dette sted.
Jernbanen mellem Randers og Aalborg blev åbnet i 1869.
Kærbys Enge (Padeengene) har tidligere været udnyttet til græsning og høslæt. Først da byrådet omkring år 1900 anlagde Ny Kærvej begyndte arbejdere og funktionærer ved Kjærs Mølle og Aalborgs privatbaner at købe grunde og bygge i engene. Fx blev Kjærs Mølle Fabrikkens jorder nord for Ny Kærvej mellem Østerå og Vestre Landgrøft udstykket for at skaffe midler til virksomheden i 1930'erne. Køberne var typisk arbejdere fra fabrikken. Langs Davids Allé boede privatbanefolkene fordi det var tæt på remisen.
Enggården hvorfra andre dele af bydelen er udstykket fra findes endnu og er ombygget til syv lejligheder.
Den bløde bund i Kærby har vanskeliggjort byggeri, og har efterfølgende medført sætningsskader på en del ældre huse. Den fugtige jord betød også at man byggede højtliggende kældre, hvorved mange af Kærbys huse har en høj trappe ved entrédøren som et særligt karaktertræk. Andre fællestræk er: røde mursten, tegltage og afvalmede gavle.
I modsætning til i Hasseris Villaby, hvor byplanvedtægten forbød det, blev der i Kærby også bygget etageboliger i 1930'erne og igen i 1960érne, hvor boligbehovet var stærkt stigende. Fællestrækket er at der er bygget i 3 etager.
Kærbyskolen blev bygget i 1958, som en af de eneste kommunale initiativer i en ellers privat styret byudbygning.
Midt i 1950'erne blev den anden trafikforbindelse mellem Gugvej og Hobrovej anlagt. Den blev kaldt "Over Kæret" fordi en havde et forløb over Hasseris Østerkær.
Hele området omkring Håndværkervej og området mellem Gugvej og Østerå har været benyttet til kolonihaver frem til 1960'erne.
Sofiendal Sofiendal (Ny Hasseris) opstod som en udflytning af bønder fra Restrup i 1780. Udflytterlandsbyen blev skabt som et forløb af gårde i et dalsænkning syd for Gl. Hasseris Landsby og opkaldt efter konen til Godsejeren på Restrup. Sporene fra den oprindelige bebyggelse er bevaret som et gennemført bebyggelseskoncept af gårdstrukturer langs Sofiendalsvej - uagtet at de fleste bygninger er nye og at anvendelsen idag er en anden.
Bydelens beliggenhed på vestsiden af kridtbakken er et væsentlig kvalitet. Både ad Skelagervej og Sofiendalsvej er der en fin landskabsoplevelse. Sælsagerforbindelsen friholder en del af det oprindelige landbrugsland omkring Sofiendalsvej for bebyggelse og er et væsentligt træk i bydelen både som landskabsformidling og som kulturhistorisk spor.
Skalborg Gravhøjen Skidenhøj vidner om bosætning allerede i yngre bondestenalders sidste tid.
Skalborg opstod omkring udflyttergårdene Vester Skalborg, Skalborggård og Lisedal. I 1850 var hustallet vokset til 10, i 1880 til 21. Skalborg beskrives i 1925 som en bebyggelse af gårde og huse med købmandshandel, mejeri, jernbanestation og postekspedition.
I 1935 var en moderne bydannelse for alvor ved at tage form. Dels omkring jernbanestationen men især omkring landevejen på Skalborg Bakke. En attraktiv beliggenhed på den sydvendte skråning med udsigt over et venligt landskab, der fortonede sig i Himmerlands Bakker og Højdedrag.
På dette tidspunkt var Skalborg et selvbærende lokalsamfund med gartnerier, maskinsnedkeri, mørtelfabrik, bilværksteder, bager, slagter, smedeværksteder, brøndborervirksomheder, mejeri, købmandshandel og købmandshandel.
Jernbanen og stationen ved Gugvej fik især betydning for udviklingen af bydelens industrivirksomheder, idet der hermed blev skabt en velfungerende godstransport til og fra Skalborg.
Efter 1950'erne blev Aalborg og Skalborg en sammenhængende by, idet Aalborgs forstadsbebyggelse på dette tidspunkt havde vokset sig så langt ud ad Hobrovej at den næsten nåede ud til Skalborg.
Den lokale håndværkerforening var en betydende faktor i bydelens udvikling. Det var således lokale håndværkere der stod bag Skalborgs første karrébebyggelse "Skalborgparken" og villakvarteret "Paletten"
Skalborg blev udpeget som regionalt aflastningscenter i generalplanen fra 1974. City Syd er udbygget etapevis som et bilorienteret område, hvor hver butik har sin egen parkeringsplads.
Skalborgs struktur idag præges i høj grad af Hobrovejs forløb gennem bydelen. Hvor det tidligere var omkring Hobrovej livet opstod er den voldsomme trafik på Hobrovej i dag en stærkt medvirkende årsag til manglende sammenhængskraft i bydelens fællesskab. Også City Syd og de store erhvervsområder her omkring adskiller mere end de samler - pga centeret store udstrækning og det regionale opland.
Dall Villaby Dall Villaby er en ny forstadsbebyggelse udbygget fra 1962-65. Byen er som sådan et interessant billede på tidens bybygningsvisioner.
Den nye by er udbygget omkring Dallvej, som er et historisk vejforløb mellem landsbyen Dall og Skalborg. Udover Dallvej er Finstrupgård det mest markante kulturspor fra tiden før Villabyen.
|