Kommuneplan forsiden

14.1.13 Antenne­master

  • Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission m.v. skal begrænses mest muligt. Nye antenner skal så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller andre høje bygningselementer. Nye antennemaster skal så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
  • Ved ansøgninger om opstilling af telemaster skal det undersøges, om det er muligt - teknisk, landskabsæstetisk m.v. - i stedet at anvende vindmøller til opsætning af telekommunikationsudstyr.
  • Ved planlægning af antennemaster i en afstand af 5 km fra forsvarets flyvestationer skal der, for ikke at give anledning til luftfartshindringer, gennemføres en forudgående visualiserings-undersøgelse og vurdering af flysikkerheden og telekommunikationsforholdene. Antennemaster må ikke placeres, før det ved undersøgelse er godtgjort, at placering og højde af anlæggene ikke giver anledning til luftfartshindringer.
Bemærkninger til retningslinien

Antallet af master begrænses, ved at nye antenner placeres i eksisterende master og andre høje bygningselementer, samt ved at masterne nedtages efter endt brug. Nye antenner bør således, så vidt muligt, placeres på høje bygninger i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende, større tekniske anlæg i det åbne land. Opstilling af nye master i det åbne land vil forudsætte, at ansøgeren kan dokumentere, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme dækning ved én eller eventuelt flere placeringer i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende, høje bygningselementer (fx skorstene, siloer, højspændingsmaster eller andre tekniske anlæg) eller ved en anden, mindre skæmmende placering.
(Se retningslinie 11.1.5 om tekniske anlæg i det åbne land).

23-11-2009
Se også