Aalborg Kommune ønsker at igangsætte en planlægning for området ved Østerport. Kommunen vil gerne omdanne området til et blandet bolig- og erhvervsområde, der også kan rumme kulturtilbud.
Omdannelsen af Østerport kræver en ny planlægning af området. Derfor gennemføres en fordebat, hvor alle i perioden fra den 5. februar til den 5. marts 2021 har mulighed for at komme med ideer, synspunkter og forslag til brug for den videre proces.
Læs mere i debatfolderen:
Vi vil gerne høre dit synspunkt på omdannelsen af Østerport Derfor vi vil gerne høre:
- Hvordan ser du, at området kan udvikle sig?
- Hvilken type boliger mangler denne del af Aalborg?
- Hvilke typer serviceerhverv, kultur- og fritidsfunktioner kan styrke området?
- Hvad synes du, at området kan bidrage med i tilknytningen til Østerbro?
Har du andre synspunkter og betragtninger, som du synes, der bør indgå i planlægningen af Østerport, så send dem til os. Alle indsendte idéer, bemærkninger og forslag vil blive taget med i en samlet fremlæggelse og behandling i By- og Landskabsudvalget. Opsamlingen vil blive taget med som input i udarbejdelsen af et forslagt til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag.
Udarbejdelsen af disse planer forventes at forgå i løbet af 2021. Et udkast til planerne udsendes derefter i en 8 ugers offentlig høring.
Deltag i debatten Vi ser frem til at modtage dine input, senest den 5. marts 2021.
Du kan sende dine inputs til Plan & Udvikling via kontaktforumlaren: www.aalborg.dk/kontakt
Alternativt pr. brev til: By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby
Hvis du har spørgsmål til planlægningen eller projektet kan du kontakte By- og Landskabsforvaltningen, Annemarie S. Pedersen, tlf. 25 20 22 24.
|