Tilbage
K O M M U N E P L A N

Tillæg 6.024 Byudviklingsplan for Godthåb med miljørapport

Aalborg Byråd godkendte den 14. januar 2019 kommuneplantillæg nr. 6.024 for Godthåb By.

Planen består af:

Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her.

Har du spørgsmål til planens indhold eller brug, er du velkommen til at kontakte Lise Overby Nørgård, tlf. 9931 2059.

Høring af kommuneplanforslag
Du kan læse om processen indtil offentliggørelse af planforslaget under "Baggrund og formål" i redegørelsen.

I perioden 5. september til 31. oktober 2018 har planforslaget været fremlagt i offentlig høring. Kommunen modtog 8 bemærkninger/indsigelser af forskellig karakter. Alle henvendelser er behandlet politisk i forbindelse med godkendelsen af  ommuneplantillægget. En af bemærkningerne har givet anledning til mindre justeringer. 
I offentlighedsfasen blev afholdt et borgermøde i Godthåb Forsamlingshus den 12. september 2018.

Miljøvurdering
Der er lavet en miljørapport har været i offentlig høring sammen med planen. I forbindelse med den endelige godkendelse af planen er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Denne kan ses i redegørelsen.

Klagevejledning
Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 15. februar 2019.  Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på http://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/.

Hvad kan du klage over? 
Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald.

Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan ikke klage over, at du er uenig i kommunens beslutning. Det er Planklagenævnet, der vurderer, om din klage omfatter et retslig spørgsmål.

Klageportalen 
Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via http://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/.

Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Plan & Udvikling. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Søgsmål 
Hvis planen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra annonceringsdatoen dvs. senest den 18. juli 2019.

14-01-2019