Hvad er en miljørapport?
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.
Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.
Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store miljøbelastende projekter listet i lovens bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt beskyttelsesområde.
For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
I miljørapporten beskrives, hvordan den ændrede kommuneplans realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges.
Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsing) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter.
Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.
Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for forslaget til kommuneplantillægget med en høringsperiode på min. 8 uger.
Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.
Planens formål og indhold
Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 6.024 byudviklingsplan for Godthåb.
Idet kommuneplantillægget fastlægger nogle rammer på overordnet niveau for byudvikling i Godthåb, skal miljøvurdering også foretages på et overordent niveau.
Indhold og hovedformål
Der henvises til afsnittet "Baggrund og formål" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg 6.024 Byudviklingsplan for Godthåb.
Forhold til anden planlægning
Der henvises til afsnittet "Forudsætninger" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg.
Ændringer i forhold til gældende planlægning
Byudviklingsplanen for Godthåb medfører en række ændringer af det gældende plangrundlag på by-, retningslinje og rammeniveau. De konkrete ændringer er beskrevet i redegørelsens afsnit: "Ændringer i forhold til gældende planlægning".
Afgrænsning af miljørapporten
I henhold til miljørapportens første fase har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljørapporten af forslag til kommuneplantillæg 6.024, Byudviklingsplan for Godthåb. Høringen forløb i perioden 14. februar til 15. marts 2018.
Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Nordjylland, Naturstyrelsen, Natyrstyrelsen Himmerland, Region Nordjylland, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Miljø- og Fødevareministeriet, Beredskabscenter Aalborg, Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg Havn, Aalborg Kommune (Miljø- og Energiforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Forvaltning, Forsyningsvirksomhederne, Sundhed- og Kulturforvaltningen).
Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen fremsendte input til miljørapportens indhold i høringsfasen.
Miljørapportens fokusområder er følgende:
- Biologisk mangfoldighed
- Landskab
- Arkitektur og kulturarv
- Befolkningens levevilkår og materielle goder
- Menneskers sundhed
- Grundvand, overfladevand og jordbund
- Klimatiske faktorer
Ikke teknisk resumé - hovedkonklusioner af miljørapporten Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Godthåb.
Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Godthåb, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.
Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.
De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:
Biologisk mangfoldighed - Godthåb er omgivet af skov, marker og naturarealer. Igennem den centrale del af byen løber Guldbækken med omkringliggende beskyttede naturarealer.
Landskab - Godthåb ligger langs Guldbækken i et bakket landskab.
Arkitektur og Kulturarv - Den centrale del af Godthåb er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø om Hammerværket og Guldbækken. Andersens Stålvarefabrik rummer ligeledes kulturhistoriske spor.
Befolkningens levevilkår og materielle goder - Byens fysiske indretning.
Menneskers sundhed - Rekreative muligheder og trafiksikkerhed.
Grundvand, overfladevand og jordbund - Godthåb ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Nord og syd for Godthåb er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker. Enkelte ejendomme er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2.
Miljøvurdering
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfatttende miljøbegreb. Som nævnt er miljøvurderingen lavet på et overordnet niveau, da kommuneplantillægget fastlægger rammer for byudvikling i Godthåb på et overordnet niveau.
Biologisk mangfoldighed
Da de i kommuneplantillægget foreslåede områder alle er beliggende på landbrugsjord, berører planerne ikke direkte noget natur. Der er flere fine enge og moser med høj naturværdi på strækningen af Guldbækken gennem Godthåb By. Det vurderes ikke, at disse vil blive negativt påvirket af udviklingen på de nævnte arealer. Ej heller forventes den planlagte udvikling at kunne påvirke Natura 2000-områderne ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal” (site nr. 15) og ”Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø” (site 20) i kraft af afstanden på mere end 8 km til områderne.
Beskyttet natur i og omkring Godthåb
Med hensyn til bilag IV-arter er der kendskab til en forekomst af Spidssnudet frø i et vandhul langs bækken i den nordlige udkant af byen. Derudover er det sandsynligt, at flagermus fouragerer på naturarealerne omkring søen og bækken. Da kommuneplantillægget kun giver mulighed for udvikling på arealer udenfor naturarealerne vurderes det, at arterne ikke vil blive påvirket negativt.
Samlet set vurderes det, at kommuneplantillægget ikke vil have nogen umiddelbar negativ effekt på beskyttede arter eller naturarealer.
Landskab
Godthåbs profil er ikke særlig synlig i landskabet, grundet terrænforholdene og en tæt grøn indpakning af byen.
Byen ligger langs Guldbækken på bakkefoden. Omkring byen rejser det bakkede landskab sig både mod nord, syd og vest. Fra disse retninger er der flotte udsigter hen over byen. Ny bebyggelse placeres således, at disse udsigter bevares.
Byens beliggenhed neden for det høje bakkede landskab, hvor rød svarer til kote 30-50
Målet er, at byen skal omsluttes helt af skov mod nord og vest. Byudviklingsplanen understøtter målet ved udpegning af nyt skovrejsningsområde nord for byen.
Arkitektur og Kulturarv
Godthåb er en tidligere industrilandsby med to fabrikker og beskæftigede arbejdere bosat i byen.
Godthåb Hammerværk er et tidligt industrimiljø fra 1858, der har præget byen med fabriksbygninger, arbejderboliger, forsamlingshus, missionshus og skole. Den gældende planlægning for Hammerværket, områderne med arbejderboliger mv. fastholdes, og byudviklingsplanen vil således ikke påvirke disse områder.
Andersens Stålvarefabrik er et yngre fabriksmiljø i Godthåb fra 1920, der ligeledes vidner om Godthåbs tid som fabriksby med industri. Fabrikken ligger i den nordvestlige del af Godthåb kilet ind mellem Døsebækken og Jernbanen. Byudviklingsplanen muliggør, at området omdannes fra erhvervsområde til boligområde (Rammeområde 6.2.B12).
Historisk billede af Andersens Stålvarefabrik
Der er gennemført en screening af Andersens Stålvarefabriks kulturhistoriske værdier efter SAK-metoden. De overordnede strukturer anbefales bevaret og forstærket. Det gælder fx synligheden og adgangen til Døsebækken samt intimiteten ved indkørselsvejen af de tætliggende bygninger med lave bygninger mod syd, og den varierende skala mod nord.
Screeningens anbefalinger er indarbejdet i rammebestemmelserne for området, hvorved det sikres, at områdets kulturhistoriske værdier videreføres.
Befolkningens levevilkår og materielle goder
Byudviklingsplanen giver mulighed for at omdanne Andersens Stålvarefabrik til en boligområde. Etablering af boliger vil medføre en trafikstigning i forhold til i dag, hvor området ikke benyttes. Til gengæld vil denne trafikstigning være meget mindre end, hvis rammen udbygges med den mest trafikgenerererne anvendelse, som er mulig på baggrund af den eksisterende planlægning.
Der dannes endvidere basis for, at flere vil bruge den offentlige transport, da hovedparten af byens nye boliger placeres i meget kort afstand fra stoppesteder på Tostrupvej.
Byudviklingsplanen giver endvidere mulighed for at udvide centerområdet og etablere op til 3.000 m² butikker.
Den nye centerramme kan potentielt generere ca. 2.000 ture mere end den eksisterende ramme. Det vil i realiteten ikke være alle de beregnede ture, der genereres af den udvidet centerramme, der vil være nye ture. En del af den beregnede trafik er biler, der alligevel kører på Ridemandsmøllevej, og som laver et smut ind i en af butikkerne. Samtidig er det sandsynligt, at man besøger mere end en butik, hvis man stopper ved centerrammen, således at det samlede antal ture reduceres i forhold til det beregnet.
Udfyldning af kommuneplanens eksisterende ikke udbyggede rammer, samt Byudviklingenplanens ændrede rammer, med de mest trafikskabende anvendelsesmuligheder, vil maksimalt genere ca. 7.500 ture i alt. Dette er ca. 1000-1200 færre ture end der potentielt kan genereres af de funktioner, som kommuneplanens eksisterende rammer giver mulighed for.
Menneskers sundhed
Rekreative kvaliteter
Byudviklingsplanen tilgodeser byens og områdets rekreative kvaliteter på følgende områder:
Byudviklingsplanen stiller krav om, at der etableres fælles udendørs opholdsarealer i forbindelse med etablering af nye boligområder. Der lægges vægt på, at alle har adgang til opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområder i byen.
Der udlægges et nyt skovrejsningsområde nord for byen.
Planlagte rekreative ruter omkring Godthåb er suppleret vest og nord for byen. Der skabes mulighed for en rekreativ rute igennem boligområderne i den vestlige del af byen. Der skabes endvidere mulighed for en rute gennem nye og planlagte skovområder vest for byen og videre mod nord mod Drastrupskoven.
Trafiksikkerhed
Etablering af de nye boliger i den nordlige del af Godthåb vil samlet set generere en årsdøgnstrafik på ca. 2000 køretøjer på Tostrupvej, hvilket ikke er kritisk i sig selv. Baseret på den seneste hastighedsmåling er hastighed heller ikke et stort problem på Tostrupvej. På borgermødet, der blev afholdt i forbindelse med byudviklingsplanen i februar 2017, blev der dog givet udtryk for en del utryghed blandt bløde trafikanter, der færdes på vejen. Samtidig er der skole, børnehave og forsamlingshus på vejen. Det snævre tværprofil på Tostrupvej tillader dog ikke, at der kan laves fortov i en ordentlig bredde eller en cykelbane.
For at forbedre forholdene for de bløde trafikanter arbejdes der derfor med alternative forbindelse til Tostrupvej for de bløde trafikanter. Byudviklingsplanen stiller krav om, at der i de nye boligområder mod vest (rammeområde 6.2.B2) skal etableres nord-sydgående stiforbindelser. Disse forbindelser vil i princippet forløbe parallelt med Tostrupvej og "holde" de bløde trafikanter væk fra Tostrupvej mest muligt.
Den skarpe s-kurve ved Ridemands Mølle vil blive yderligere belastet ved udnyttelsen af byudviklingsplanens muligheder for etablering af boliger og butikker. Trafikforøgelsen vil være uhensigtsmæssigt i forhold til, at vejen er en skolevej, for de bløde trafikanter der færdes på vejen, samt for beboere med direkte udkørsel til vejen.
Det er ikke muligt at fastlægge, hvor meget trafik, der faktisk bliver genereret. I den efterfølgende lokalplanlægning, hvor arealanvendelsen fastlægges konkret, vil der være fokus på trafikken gennem den skarpe s-kurve, samt på at forbedre forholdene for bløde trafikanter på Ridemandsmøllevej, f.eks. ved at etablere fortov i begge sidder af vejen.
Grundvand, overfladevand og jordbund
Grundvand
Store dele af Svenstrup-Godthåb området er placeret inden for område med særlige drikkevandsinteresser nr. 1432, Aalborg Sydvest. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD.
Nord og syd for Godthåb og Svenstrup er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed. De to vandværker, der er placeret nord og syd for Godthåb og Svenstrup, er begge bæredygtige, og der gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden. Inde i Godthåb og Svenstrup er der placeret to vandværker.
Den største trussel for vandindvindingen i forhold til byvæksten er forurening i indvindingsoplandet med pesticider og miljøfremmede stoffer. Lokalnedsivning af regnvand (LAR) bør derfor ikke anvendes i vandværkernes kildepladszone, da det er så tæt på indvindingen, at risikoen for forurening er stor. I vandværkernes indvindingsoplande bør der ligeledes ikke anvendes genbrugsmaterialer som lettere forurenet jord, forurenede byggematerialer, forbrændingsaske, forbrændingsslagger og lign. ved terrænregulering og anlæg af veje m.m. pga. forureningsrisikoen.
I overensstemmelse med ovenstående udlægger byudviklingsplanen ikke nye byudviklingsområder inden for indvindingsoplande og kildepladszoner. Den nordlige del af boligrammeområdet 6.2.B11, som ligger inden for indvindingsopland, udtages. Arealet udlægges istedet til skovrejsningsområde. De rammerområder, der ligger inden for kildepladszone og/eller indvindingsoplag, indeholder bestemmelser om grundvandsbeskyttelse.
Området, vist med hvid stiplet linje, skifter fra boligområde til skovrejsningsområde.
Jordforurening
Der er ejendomme, der er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2. Endvidere er nogle af områderne omfattet af områdeklassificering. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bl.a. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, eller institution skal ejer eller bruger af arealet, ansøge kommunen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal.
Generelt for området med områdeklassificering gælder, at hvis der opføres bl.a. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens § 72 b sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning.
Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til kommunen fra kortlagte grunde og områdeklassificerede grunde. Hvis der under bygge-, anlægs- eller jordarbejde konstateres en forurening på ejen-dommen, skal arbejdet i henhold til jordforureningslovens § 71 standses, og kommunens miljøafdeling kontaktes.
Klimatiske faktorer
Ikke relevant. Der er meget lav risiko for oversvømmelse i Godthåb.
Alternativer
Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.
Oversigtskort over forslag, der er vurderet i forbindelse med byudviklingsplanen.
0-alternativet
0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Men da Godthåb er udpeget som en oplandsby med særlige byvækstpotentialer i kraft af byens beliggenhed, potentialer og kvaliteter, er der dog et ønske om fortsat at kunne udbygge byen. En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen på en bæredygtig måde. Dette sker aktuelt ved at udnytte eksisterende planlagte arealer i byen til byudvikling. Godthåb rummer endvidere gamle erhvervsområder, der ikke længere er i brug og står og forfalder. Disse områder ønskes omdannet til boligområder.
Veje
Der er foreslået to nye veje; en ringvej vest for Godthåb og en ny vej fra Runesvinget over Oldstien og Guldbækken til Skipper Clements Vej.
En ny ringvej vest om byen er fravalgt, fordi trafikbelastningen på Tostrupvej ikke er så kritisk, at der er behov for aflastning og fordi etablering af en ny omfartsvej er en meget tidskrævende og omkostningstung proces.
Forslaget om en ny vej over Oldstien og Guldbækken er fravalgt, fordi Oldstien er en overordnet og højt prioriteret cykelsti. Der bør ikke laves krydsninger for biler henover stien. Guldbækken er et beskyttet vandløb med omkringliggende naturarealer. Etableringen af vej henover Guldbækken vil kræve, at der anlægges en ny bro.
Boliger
Område B er fravalgt, da området ligger løsrevet fra Godthåb By og syd for Volstrupvej, der udgør den sydlige afgrænsning af Godthåb, vest for Ridemandsmølle. Der er smukke udsigter mod syd fra Volstrupvej. Imellem området og rækken af huse langs Volstrupvej ligger et beskyttet naturareal, som yderligere vil adskille evt. nyt byggeri fra den eksisterende by.
Område D, E og K er ikke medtaget som nye boligområder i byudviklingsplanen for Godthåb, fordi der ikke er behov for at udlægge yderligere arealer for den næste 12 års periode. I denne plan er det prioriteret at fastholde allerede udlagte boligrammeområder og at omdanne de eksisterende udtjente erhvervsområder til nye boligområder.
Område H er fravalgt, da det er kompliceret at skabe vejadgang til området i Godthåb. Det ligger umiddelbart nord for Oldstien, hvor der ikke bør laves nye krydsninger henover. Vest og nord for området løber Guldbækken og vejadgang herfra vil kræve at der anlægges en ny bro. I det fremsendte forslag forudsættes vejadgang fra Hellekisten i Svenstrup, der er en privat fællesvej og er anlagt i grus på de sidste 300 meter. I og med at området ikke kan vejforsynes fra Godthåb, vil det være vanskeligt for beboerne at opnå et naturligt tilhørsforhold hertil. Det kan eventuelt være et yderligt beliggende boligområde i Svenstrup.
Område I er ikke medtaget i byudviklingsplanlægningen for Godthåb, fordi beslutningen om, hvorvidt der skal igangsættes planlægning syd for Runesvinget afventer byudviklingsplanlægningen i Svenstrup. Såfremt planlægningen for Svenstrup resulterer i et behov for at planlægge boliger syd for Runesvinget, vil der blive udarbejdet en helhedsplan for hele området mellem Runesvinget og Gammel Viborgvej. Her vil der være mulighed for at sikre, afveje og prioritere de mange forskellige interesser i området (rekreative, nye boliger, trafik, skov, grundvand mv.)
Centerområde
Område C er fravalgt som centerområde. Områdets beliggenhed i den nordlige del af Godthåbs oprindelige landsbystruktur betyder, at området er vanskeligt at nå fra den store del af byen, der ligger øst for Hammerværket, da al færdsel i givet fald skal passere Tostrupvej og Ridemandsmølle.
Afbødende foranstaltninger og overvågning
Generelt er miljøvurdering en proces, der gennemføres løbende i forbindelse med arbejdet med kommuneplantillægget, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.
Byudviklingsplanen for Godthåb er udarbejdet som et kommuneplantillæg - en form for en områderevision - der angiver fremtidsperspektiverne for byens udvikling i de kommende 12 år.
Planens indhold bevæger sig på et overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødende foranstaltninger og overvågningsprogrammer.
Byudviklingsplanen bliver fulgt op af mange konkrete planer og projekter. I processen med disse planer, vil arbejdet med de valgte fokusområder i miljørapporten blive videreført.
Sammenfattende redegørelse
Integrering af miljøhensyn i planen:
Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og er ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er det tilstræbt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområder til andre formål, trafikbetjening, landskab, naturinteresser osv.
Behandling af udtalelser indkommet i offentlighedsfasen:
I forbindelse med offentlighedsfasen er indkommet 8 bemærkninger/indsigelser af forskellig karakter.
Der er forslag om en sti til cyklister og fodgængere i den nordlige del af Godthåb langs Solskrænten og med forbindelse til Oldstien tværs gennem Guldbækdalen.
Etablering af en cykel- og gangsti langs Solskrænten medtages ikke i byudviklingsplanen, da det er muligt at færdes på villavejene Påskevej og Pinsevej på store dele af strækningen. Forslaget om at forlænge den fremtidige rekreative sti fra Solskrænten, ned til trampestien langs Guldbækken og videre til Oldstien indarbejdes i byudviklingsplanen, da det skaber bedre sammenhæng til udnyttelsen af Oldstien og hermed til skole og idræt.
To udtrykker bekymring for trafiksikkerheden på Tostrupvej og ved indkørslen til byen på Volstrupvej. Trafiksikkerheden vurderes løbende i kommunen og trafiksikkerhedsmidlerne prioriteres løbende på baggrund af uhelds- og hastighedsbilledet i hele kommunen. De steder, hvor der kan opnås den største uheldsreduktion, prioriteres først. Der er heldigvis ikke registreret nogle uheld over de seneste 15 år. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i byudviklingsplanen.
Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg bemærker, at udsynet til og bevaring af skovbrynet er vigtigt. Byudviklingsplanen sikrer, at ny bebyggelse skal tilpasses skovlandskabet, så der med bebyggelsen og dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i byudviklingsplanen.
Valg af plan ud fra de behandlede alternativer:
0-alternativet er ikke valgt, da Aalborg Kommune har stor interesse i at udnytte potentialer for byvækst. I forbindelse med miljørapporten er forskellige alternative byudviklingsretninger for Godthåb vurderet. Den valgte løsning med videreførelse af eksisterende arealudlæg til byudvikling, samt omdannelse af tidligere erhvervsområder til boligområder, vurderes at være den løsning, der har mindst indvirkning på miljøet.
Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen:
Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er der ikke planer om at iværksætte konkrete overvågningsprogrammer. Realiseringen af byudviklingsplanen kræver opfølgende detailplanlægning. Derfor vil opfølgning og eventuel lovovervågning ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner, ved administration af sektorlovgivning og ved VVM-screening eller miljøkonsekvensrapport for større bygge- og anlægsprojekter.
|
Baggrund og formål
