Ø-gadekvarteret

Ø-gadekvarteret er et bykvarter med en stor andel af boliger og tilhørende funktioner: Skole, kirke, offentlige institutioner og servicefunktioner samt lokale indkøbsmuligheder. Herudover har området rummet nogle af byens store industrier, som på grund af Limfjordens funktion som transportvej primært er blevet lokaliseret med den attraktive beliggenhed ud mod fjorden. I den videre planlægning er det intentionen, at bydelen fortsat skal udvikles som et mangfoldigt, velfungerende og bæredygtigt lokalsamfund. Der skal bygges videre på dens identitet og særpræg, som fx den homogene og klart definerede bebyggelsesstruktur i områdets sydlige del, bydelens tætte forbindelse til Østre Anlæg, havneområdernes store volumener og nærheden til Limfjorden.

Ø-gadekvarterets tætte placering på fjorden kan i sig selv ses som en kvalitet, men trafikbelastningen og de få krydsningsmuligheder af Nyhavnsgade afskærer, sammen med de mange virksomheder på havnen, kvarteret fra fjorden. Med udpegning af byomdannelsesområder langs fjorden åbnes der mulighed for at udbygge tilgængeligheden til og langs fjorden og dermed skabe bedre forbindelse mellem den bagvedliggende by og havneområderne. Østerbro er ligeledes et område under forandring. Der opføres nye store arbejdspladser i nærheden, og med Nordkraft og Musikkens Hus rykker kulturlivet nærmere. Tilsammen en omdannelse der kan puste liv i gadens hensygnende forretningsliv, og lægge kimen til et spændende og aktivt bymiljø, som fx i Reberbansgade.

I forhold til Arkitekturpolitikken er der udpeget arkitektoniske indsatsområder i tre kategorier, hvoraf de to har særlig betydning for området. Ø-gadekvarteret er kategoriseret som et "særligt interesseområde". Det betyder, at der vil være skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen, både i forhold til bevaring - herunder ved omdannelse og renovering - og i forhold til opførelse af ny bebyggelse. Ligeledes vil der være fokus på byrummene, deres udformning, belysning og beplantning. Det væsentlige budskab er, at udformningen af de fysiske omgivelser skal tage udgangspunkt i det aktuelle sted.

Gaderummene Karolinelundsvej og Østerbro er "aktuelle indsatsområder". Det er vigtige byrum, der i deres udformning, og for Østerbros vedkommende, facadebearbejdning skal tilføres kvaliteter, der tilgodeser ønskerne om kvalitetsfyldte, stedsspecifikke byrum med varierede funktionsmuligheder. I forhold til Karolinelundsvej, der har sit trace langs Karolinelund, er det tanken at begrønne vejforløbet og hermed understøtte intentionerne om at understrege og synliggøre markante grønne træk og landskabssammenhænge. For Østerbro handler det om at styrke karakteren af randbebyggelse og sikre en anvendelse til blandede bymæssige formål, ligesom gaderummet skal styrkes med en punktvis forskønnelse og begrønning og med fokus på facader og skilte. Det specielle og lidt koloristiske udtryk, der gennem tiderne har kendetegnet gaden ønskes videreudviklet.

Det er også intentionen at rette fokus på belysning som et af byrummets væsentlige elementer. Belysningen er en væsentlig faktor i forhold til sikkerhed og orientering, men den er også med til at skabe stemning og give en oplevelse af byen i mørke. Aalborg er en by, der med sine arkitektoniske kvaliteter, industri-koner og tilknytning til Limfjorden har en helt særlig identitet. Det er intentionen, at belysningen i områderne langs havnefronten skal medvirke til at give området en visuel helhed og være med til at styrke Aalborgs identitet som "byen ved fjorden". Den samlede havnefront skal i mørke fremstå som en genkendelig arkitektonisk attraktion og et vartegn, samtidig med at der skal tilføres byen en kvalitetsmæssig belysningsoplevelse. Også i de bagvedliggende byområder skal der søges at arbejde på grundlag af konkrete belysningsstrategier, fx i området langs Østerbro eller i Østre anlæg.

Fjordlandskabet
Ø-gadekvarteret indgår, som den ene af Midtbyområdets fire bydele, i en unik sammenhæng med Limfjorden. Der er oplagte muligheder for at udvikle et samlet fjordlandskab, med mange forskellige anvendelser og aktiviteter, og herved styrke byens karakter og tiltrækningskraft. Flere af Midtbyområdets fjordnære arealer er allerede omdannede. Andre er på vej, og for enkelte områder ligger en omdannelse ude i fremtiden. For hele strækningen langs Limfjorden er det væsentligt at få skabt et sammenhængende område og en høj grad af offentlig tilgængelighed - at få skabt et attraktivt bindeled mellem byen og fjorden. Et område, der henvender sig både til fjorden og den sammenhæng, det indgår i her, og til den bagvedliggende by. Forskelligheden i fjordområdernes karakter skal udnyttes, og områderne skal spille hver deres rolle i det samlede billede. Der skal være plads til det rekreative og fritidsrelaterede, til fjordparkerne, til de blandede områder med forskellige erhvervstyper, til boligerne, til oplevelser osv. I de centrale havneområder skal der fx også være plads til nye regionale kultur-, undervisnings- og servicetilbud; også til større funktioner, som endnu er ukendte.

For Ø-gadekvarterets havneområde, tænkes mere blandede anvendelser, herunder boliger, men stadig med fokus på byrum og byliv, fx i området omkring Østre Havn som beskrevet nedenfor. For den vestligste del af Vestbyens fjordområde er det rammerne for det organiserede og uorganiserede friluftsliv der skal fastlægges. For Aalborg Midtby er det den offentlige, rekreative, publikumsorienterede del med de kulturelle sværvægtere, mens det fremtidige byområde ved Stigsborgkvarteret skal have hovedvægten på boliger indplaceret i et kvalitetsfyldt og sammenhængende landskab med varierede aktivitetsmuligheder.

Byomdannelsesområder
Ø-gadekvarteret rummer byomdannelsesområder i tre forskellige kategorier: Østre Havn vest for Danyard, del af det tidligere værftsområde er kategoriserede som et højt prioriteret byomdannelsesområde, og er midt i en omdannelsesproces. Intentionen er at omdanne området til et spændende og alsidigt byområde, der sammenbinder byen og fjorden på en flot og funktionel måde. Området tænkes anvendt til vidensbaserede og liberale erhverv, kursusvirksomhed, forskning, uddannelsesinstitutioner mv. med et supplement af boliger, café-, hotel- og fritidsfaciliteter.

Industriområdet øst for det tidligere værftsområde er kategoriseret som perspektivområde for byomdannelse. At området er kategoriseret som perspektivområder skal ses som et udtryk for, at det, som en del af havnefronten, er et centralt interesseområde i byen, der på sigt vil kunne omdannes til bymæssige formål. Den nuværende anvendelse vil kunne fastholdes, så længe erhvervsområdet er i funktion.

Industriområdet vest for det tidligere værftsområde var ligeledes kategoriseret som perspektivområde for byomdannelse i kommuneplanens hovedstruktur. Imidlertid har et ønske om at flytte produktionen og salg af grunden betydet, at området kommer i spil til byomdannelse tidligere end forventet. Derfor er hovedstrukturens prioritering af området som perspektivområde ændret til et højt prioriteret omdannelsesområde. For at sikre en væsentlig del af byens kulturarv og industrihistorie, er det i den kommende omdannelse uhyre vigtigt at have øje for nogle af de kvaliteter og potentialer, som området rummer; både i forhold til bygningsmassen, men også i forhold til havnebassinet, der har potentiale til at blive et nyt, rekreativt oplevelsesrum i byen. Forud for lokalplanlægning og omdannelse vil der derfor skulle foreligge såvel bygnings- og byrumsanalyser, der redegør for bevaringsværdierne i området.

Som et omdannelsesområde beliggende ved den del af havnefronten, hvor der er tradition for markant byggeri, er området omkring Østre Havn et af de steder i byen, hvor omdannelse af de eksisterende høje bygninger synes oplagt, og hvor en evt. indplacering af nye høje huse kan overvejes. I de seneste år har interessen for at bygge højt været stadig stigende. Indplacering af høje huse i byen understøtter intentionerne i den koncentrerede bymodel om at udnytte byens arealer mest muligt, og kan også, hvis de er lokaliseret rigtigt, blive et positivt tilskud til den bymæssige profil i både arkitektonisk, landskabeligt og socialkulturel forstand. Imidlertid er der en lang række forhold der bør undersøges og afklares, inden man overvejer at placere nyt højt byggeri; Hvordan indvirker byggeriet på byens skyline og samlede udtryk? Hvordan indvirker det på det nære miljø? (indbliksgener, ændrede vind- og skyggeforhold, øget trafik, kvaliteten af byrummet ved "foden" af den høje bygning m.m.). Hvordan tages der højde for sociale, økonomiske og kulturelle problemstillinger i forbindelse med evt. bolighøjhuse? osv.

Det foreslås derfor, at der iværksættes analyser og registreringer af byens overordnede landskabelige, byarkitektoniske og oplevelsesmæssige træk, der kan danne grundlag for en kortlægning af områder, hvor høje huse evt. kan indplaceres, når en lang række forudsætninger opfyldt. Sideløbende iværksættes arbejdet med en metode, en slags konsekvensanalyse, der skal tages i anvendelse i forbindelse med den fremtidige stillingtagen til konkrete projektforslag, herunder fx udstrakt brug af 3D-visualisering, som et værktøj til at vurdere evt. højhusbyggeris indvirkning på byens samlede helhed.

Der lægges ikke op til at udpege konkrete lokaliteter. Dels kan der skabes forventninger fra grundejere/bygherrer, som kommunen ved senere lokalplanlægning kan få svært ved at indfri, dels er indplacering af højt byggeri en så væsentlig ændring af miljøet at et konkret projekt må forudsættes forud for stillingtagen.

I sammenhæng med byfornyelse er Østerbrokvarteret udpeget til gradvis byomdannelse. Området er kendetegnet ved mange ejere og virksomheder, så omdannelsen vil ske ad hoc med enkeltprojekter. Processen forventes at forløbe over en længere årrække og skal foregå på grundlag af en grundig dialog mellem de handlende, grundejerne, kunderne og kommunen med udgangspunkt i det vedtagne program for områdefornyelsen. Programmet indeholder en række indsatser, der skal styrke området, som fx Byrums- og trafikprojekt langs Karolinelundsvej, Banestien, Helhedsplan for Østerbro og nyindretning af Vangs Plads. Herudover vil der blive gennemført en række bolig- og friarealforbedringsprojekter.

Området mellem Karolinelundsvej og Østre Havnegade kan omdannes fra industriformål til et område med blandet bolig- og erhvervsformål. Herved åbnes der også mulighed for at styrke karakteren af Østerbros gaderum.

Samtidig har Ø-gadekvarteret siden 2001 været indsatsområde for Aalborg Kommunes byfornyelse. Når byfornyelsen i området er afsluttet, formentligt i 2010, vil ca. 15 gårdrum være renoverede. Samtidig vil et stort antal af ejendommene i kvarteret være sat i stand, idet ejendommene i kvarteret har haft fortrinsret til byfornyelsesmidlerne. Grønningen ved Vendsysselgade er også renoveret ved hjælp af byfornyelsesmidler.

Ved omdannelserne generelt er det vigtigt, at karakteristiske og værdifulde bygninger og spor, som vidner om byens historie, bevares og genanvendes, og at ny bebyggelse tilpasses stedets karakter og skala. Herudover er det ønsket, at der ved ny bebyggelse opnås et højt arkitektonisk niveau, og at der bl.a. med en velovervejet belysnings- og beplantningsstrategi skabes spændende og kvalitetsfyldte byrum, der spiller godt sammen med omgivelserne.

Ø-gadekvarterets afgræsning defineres i dag af overordnede veje mod vest, syd og sydøst samt af Limfjorden mod nord.

Områdets sydlige etagebebyggelse grænser ved Østre Allé op til Vejgårds udstrakte enfamiliehusområder. Mødet mellem de to byområder er arkitektonisk klart og veldefineret med etagehusbebyggelsen som en karakterfuld bykant. De røde boligblokke udgør en markant og homogen struktur, som der lægges vægt på at bevare i den videre planlægning. I modsætning hertil står bydelens ældste område - området omkring Østerbro - som med de nye udviklingstendenser har potentiale til at blive en ny livsnerve i bydelen. Området fremstår i dag noget sammensat og uden struktur, med en blanding af karrébebyggelse, helt eller delvist afsluttet, og en mere åben og opløst bebyggelsesstrukturer, som specielt i den vestligste og østlige del af Østerbro giver området en opløst og diffus karakter. Fremadrettet prioriteres bebyggelser, der kan skabe en mere klar struktur og styrke gaderummets helhed. I den forbindelse er det væsentligt at sikre historiske spor som fx det gamle jernbanetracé, der vidner om byens industrielle æra, ligesom det er væsentligt at sikre bedre forbindelser til fjorden.

Mellem disse to områder ligger Østre Anlæg - en vigtig bystrukturel faktor, som er en væsentlig kvalitet for de omkringliggende boliger og for bydelen som helhed.

Nyhavnsgade er et betydningsfuldt transitrum på vej til og fra midtbyen og virker som en kraftig barriere mellem bydelen og havneområderne. Gaderummet virker samtidig opløst og diffust og har mest karakter af at være byens "bagside". Der lægges op til, at bebyggelsesstrukturerne mod Nyhavnsgade færdiggøres - dels for at skabe et mere veldefineret gaderum, dels for at skærme for støjen i forhold til boligerne.

Nordligst i området ud mod fjorden ligger industriområdernes massive bygningsvolumener. Selv om arealet omkring Østre Havn er under omdannelse, er det stadig de voluminøse bygningskroppe, der kendetegner området og de nye byggerier, der opføres i området.

Fikspunkter
Skt. Markus Kirke ligger smukt i tilknytning til Østre Anlæg. Kirken kan ses fra mange af bydelens gader og er et væsentligt orienterings- og fikspunkt i bydelen.

De store bygningsvolumener med siloer og skorstene er ligeledes markante i byens skyline og flere steder synlige fra de bagvedliggende gader.

Ø-gadekvarteret er vokset frem i årene fra 1917 til slutningen af 1940'erne primært som boligområde til områdets store industrier. Det startede ambitiøst i 1917 med byrådsvedtagelsen af en plan for bebyggelsen af området, der på dette tidspunkt kaldtes Østerkæret. På denne baggrund navngav Byrådet efter en konkurrence de første gader efter danske øer og landsdele, samt de skandinaviske nabolande. Udbygningstakten i området svingede dog i takt med op og nedture i områdets industrielle udvikling og først i løbet af 40'erne var kvarteret fuldt udbygget med boligselskabernes store karréer og håndværksmestrenes mindre voldsomme bebyggelser.

Den sydlige del af Ø-gadekvarteret er udbygget fra Vejgaard og mod syd-vest, afsluttende med stokbebyggelserne og Sønderbroskolen, mens området ved Østerbro er opstået, som bebyggelse langs landevejen til Hadsund.

Boligområdet omkring Sjællandsgade - med bydelens gennemgående gade - virker meget homogent i en kombination af stokbebyggelse fra 40'erne og karrébebyggelse fra 20'erne og 30'erne. Sjællandsgade er bemærkelsesværdig for sit buede forløb og de fine kig til sidegadernes velproportionerede gaderum og bebyggelse af høj håndværksmæssig kvalitet. Når man færdes i gaden står bebyggelsens facader mod øst som en langstrakt rytmisk underdelt mur. Efter Samsøgade bliver randbebyggelsen helt sammenhængende. Bygningerne her danner en karakterfuld bue, og er med deres homogene materialer og røde farvetone stærkt rumdannende.

Længere mod nord omkring Østerbro har bebyggelsen en helt anden blandet karakter med boligbebyggelser side om side med erhvervsvirksomheder. Området ligger i overgangszonen mellem by og havn og er generelt præget af stor nedslidning, hvilket søges imødekommet såvel i udpegningen som byomdannelsesområde, arkitektonisk indsatsområde og indsatsområde for byfornyelse. Området skal medvirke til at understrenge overgangen til den centrale midtby, fx ved tættere bystruktur og bygninger opført i gadelinie.

Langs med fjorden er det industriområdernes massive bygningsvolumener der dominerer billedet. Flere af bygningerne er bevaringsværdige – både fordi de som enkeltstående bygninger er karakteristiske og flotte, som den gamle værftshal, men også fordi de vidner om byens industrihistorie og kulturarv og giver byen og det aktuelle område identitet.

Aalborg Kommune har i 1993-94 bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940. Registreringen fremgår af Kommuneatlas Syd og Kommuneplanens retningslinie 5.2.3. Ø-gadekvarteret rummer en lang række bevaringsværdige bygninger, som er med til at tegne karakteren i området. Bevaringsværdierne kan både være ved den enkelte bygnings fremtoning eller ved den sammenhæng bygningen indgår i. Det er et overordnet mål at understøtte bygningernes særlige kvaliteter, og sikre at der i den videre planlægning tages specielle hensyn til arkitektoniske og historiske forhold, samt til de bevaringsværdige sammenhænge som bygningen evt. indgår i. Bygningerne skal som hovedregel bevares og ombygning ske med respekt for det oprindelige udtryk. Bevaringsværdige bygninger i klasse 1-6 i bygningsbevaringsregistret skal ofres særlig opmærksomhed og må ikke nedrives før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud. Konkret for området omkring Østre Havn betyder nedenstående udpegning til Kulturarvskommune, at der i forbindelse med planlægningen af omdannelsen vil blive lavet en ny SAVE-registrering. Det billede, som Bilag I viser i dag vil således evt. ændres i planprocessen for området omkring Østre Havn.

Aalborg Kommune blev, som en ud af fire kommuner, i februar 2006 udpeget til Kulturarvskommune i et nyt 2-årigt forsøg, der er sat i værk af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania. Forsøget går ud på at undersøge om kulturarven, ved bevidst indarbejdelse i den fysiske planlægning, kan bruges som en strategisk ressource og løftestang for udviklingen af kommunernes profil, tiltrækning af borgere, erhverv og turisme.

Ø-gadekvarteret ligger på det flade landskab øst for Østerå ned mod fjorden og med det markante bakkelandskab mod syd og øst.

Aalborg Kommune er kendetegnet ved de grønne forbindelser, der fra det åbne land strækker sig ind mod den tætte midtby. Sammenhængende landskabsforbindelser er vigtige som rekreative færdsels- og opholdsmuligheder og som flora- og faunapassager.

Ø-gadekvarteret afgrænses i princippet af landskabsforbindelsen fra Lindenborg ådal og Østerådalen, der ønskes videreført via Karolinelund til fjorden, og af en grøn forbindelse langs fjorden der har forbindelse til fjordlandskabet øst for Aalborg.

Tilsvarende tager en østlig forbindelse udgangspunkt i de 3 højdepunkter, Signalbakken, Hvilehøj og Borgbjerg og fortsætter gennem de grønne landsbyer mod Klarup. Forbindelsen kan synliggøres og styrkes på strækningen fra Signalbakken til fjorden i forbindelse med byomdannelsen af området ved Østre Havn.

Fjordforbindelsen ud for Ø-gadekvarteret er præget af de store havnevirksomheder, men i forbindelse med byomdannelsen af de fjordnære arealer skal der sikres tilgængelighed for gående og cyklister langs med og til fjorden.

Centralt i kvarteret ligger Østre Anlæg med Markuskirken markant placeret umiddelbart øst herfor. Østre Anlæg er en centrumpark og er en af Aalborg mest besøgte parker. En centrumpark er kendetegnet ved et meget varieret park- og havepræg med mange forskellige elementer, som i deres udtryk, differentierede indhold og aktivitetstilbud henvender sig til alle borgere i Aalborg Kommune.

Østre Anlæg blev indviet i 1934 og udvidet i 1942-43. Anlægget er anlagt omkring en tidligere lergrav. Søen og dets rige fugleliv er parkens helt store attraktion sammen med den nyanlagte rosenhave.

Der er ved at blive udarbejdet en renoveringsplan for parken. I den forbindelse vil der blive sat fokus på tiltag som at have flere aktiviteter ved vandet, at forbedre tilgængeligheden til søen ved etablering 'af broer' og fornyelse af kanter, at åbne op ved boldbanen, så den bliver en mere integreret del af parken, at tydeliggøre indgange og etablere mødesteder, som fx ved den nyrenoverede Vangs Plads, at etablere grillpladser og opholdsarealer, at etablere særlig lyssætning af træer, vand eller lign. og at renovere toiletbygningen.

I 2002-03 blev anlægget i Vendsysselgade renoveret til en fin byhave som et led i kvarterets byfornyelse. Anlægget er meget benyttet af beboerne i de omkringliggende boliger og et godt eksempel på, hvordan byrum kan bidrage positivt til miljøet.

Mellem Østerbro og Karolinelundsvej er der et tidligere banespor. Arealet henligger som et misligholdt restareal, hvor der luftes hunde og smides affald. I forbindelse med den helhedsorienterede byfornyelse for Østerbro er det planlagt, at arealet indgår som en del af den grønne struktur og at det indrettes som et lille grønt område med ny sti, belysning, plantning og bænke.

I forbindelse med den oprindelige udbygning af området havde kvarteret et mere grønt præg, med træplantninger i flere gader og i enkelte forhaver m.v. - et udtryk der ønskes genskabt.

I forbindelse med renovering af vejene i kvarteret bliver der plantet vejtræer, opsat slyngplantestativer, og der arbejdes også aktivt på at etablere facadeplantning.

Det grønne i Ø-gadekvarteret er også kendetegnet ved de mange grønne gårde, som gennem de seneste år er blevet fornyet i forbindelse med byfornyelse.

Det er tanken at etablere grønne forbindelser mellem de offentlige grønne områder, hvor også skoler m.v. indgår.

Ø-gadekvarteret betjenes af de større veje omkring og gennem området særligt Sønderbro, Østre Allé, Fyensgade og Nyhavnsgade. Østre Alle-ringen fungerer som fordelingsvej omkring hele det centrale byområde. Også Sønderbro og Nyhavnsgade har en væsentlig betydning for betjening af den overordnede trafik til Aalborg Centrum. I forbindelse med udviklingen af havnefronten, herunder området omkring Musikkens Hus, er Karolinelundsvej blevet forlagt med henblik på at understøtte den ønskede forskønnelse og sammenbinding af byen og fjorden. Forlægningen af Karolinelundsvej og en lukning af Kjellerupsgade for gennemkørende trafik vil betyde trafikal omlægning og en forbedring af miljøet for de omkringliggende boliger.

Ø-gadekvarteret betjener imidlertid også mange cyklende, som enten bor eller har mål i området, eller som kører gennem området fx til AAU-området. Der er derfor med baggrund i cykelstiplanen etableret cykelstier på Østre Allé. Herudover gennemskærer to ud af fem udpegede pendlerruter området. På pendlerruterne opprioriteres cykeltrafikken med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Én pendlerrute løber i korridoren Østerbro, Bonnesesgade, Samsøgade og fortsætter ad Riishøjvej til AAU i Aalborg Øst, mens den anden løber ad Sønderbro og har mål i Gug/Visse.

Hastigheden er i Ø-gadekvarteret differentieret med henblik på at sikre de mange fodgængere og cyklister, der færdes i området. I området omkring Sjællandsgade har en stor del af vejene således fået ændret profil og blevet omfattet af en hastighedszone med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t.

Parkering i Ø-gadekvarteret er primært reguleret ved hjælp af kantstensparkering samt vinkelret parkering mellem boligblokkene og langs Bornholmsgade. Ved Sauers Plads, der ligger lige udenfor bydelens afgrænsning, er der en stor parkeringsplads med betaling, hvor der jf. Trafik & Miljøhandlingsplanen 2005 er planlagt et fremtidigt parkeringshus.

Bydelens distriktsskole, Sønderbroskolen, er placeret i bydelens sydligste del. I forbindelse med skolen er der også mulighed for placering af nye institutioner, eller privat og offentlig service til områdets betjening. Skolebygningen har en central beliggenhed i bybilledet på hjørnet af Østre Allé og Sønderbro. Herudover rummer bydelen Aalborg Handelsskole ved Langelandsgade.

Bydelen rummer servicefunktioner til såvel unge som ældre. Fx børnehaver, aktivitetscentre, plejehjemsboliger og ældreboliger. Ældreboligerne er placeret med relativ kort afstand til indkøb.

Bydelens centerområde er beliggende i området, hvor Sjællandsgade og Fyensgade støder sammen. Det er her større butikker skal placeres. Indenfor dette område er den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer 3.500 m² og den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarer 2.000 m². Der lægges op til at ændre dagligvarebutikkens lukkede karakter mod de omkringliggende gader fx ved at skabe et mere åbent facadeudtryk og ved at definere indgangspartiet mere tydeligt.

Udover dette område er der Østerbro, som tidligere var en aktiv og velfungerende handelsgade med en række specialbutikker. Som følge af bl.a. af værftets lukning har butiksdøden langsomt sat sit præg og udbuddet er efterhånden begrænset. Med de nye tiltag omkring omdannelsen af Havnefronten herunder Nordkraft og Musikkens Hus, samt indsatsen med Helhedsorienteret Byfornyelse er det dog håbet at der igen kan pustes liv i området, og det kan udnytte sit potentiale til at blive et byområde med sit eget spændende bymiljø.