1.4.D3 Østerbro, Nyhavnsgade m.fl.

I den fremtidige udvikling af området lægges der stor vægt på at forbedre bymiljøet, styrke bebyggelsesstrukturer og på at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i området.

Det er intentionen, at boligmassen i Midtbyen bevares og udbygges, hvor der er muligheder. Fx vil en færdiggørelse af karréen mellem Østerbro, Nyhavnsgade Stormgade og Østre Havnegade skabe en mere veldefineret bebyggelsesstruktur. Samtidig vil en samlet bebyggelse langs Nyhavnsgade forbedre friarealerne i forhold til støjgener fra trafikken.

Herudover er det intentionen at få skabt et mere helstøbt gadeforløb langs Østerbro dels ved begrønning, dels ved fokus på facader, skilte og belysning.

Området skal anvendes til blandede bymæssige formål.

Byggemuligheder består eksempelvis i en omdannelse af det tidligere industriområde mellem Karolinelundsvej, Nyhavnsgade, Østerbro og Østre Havne Gade. Området skal omdannes efter en samlet plan.

Ny bebyggelse kan i øvrigt opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte, eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved om- eller nybyggeri.

Området er belastet af støj fra trafikken langs Nyhavnsgade.

Der skal rettes særlig opmærksomhed på potentielle miljøkonflikter mellem boliger og erhverv.

Syd for området ligger virksomheden Tulip Aalborg, som er en risikovirksomhed.Ved ændringer i lokalplaner og kommuneplaner m.m. bør det overvejes generelt hvorledes rammerne i planerne skal opbygges for at sikre fortsat kontrol med en eventuel risiko.  

Ovenstående figur illustrerer, at i en afstand svarende til stedbunden isokurve for 3 x 10^-8 pr. år, vil en placering modsvarende en punktplacering på eller udenfor denne isokurve være acceptabel for en persongruppe på 100 personer med en høj udendørs eksponering.

Området danner overgangen fra Østbyens homogene karrébebyggelser med Østre Anlæg til havnefrontens massive industribyggeri. Området fremstår meget nedslidt og blandet med bebyggelse, der spænder fra boliger i form af randbebyggelse til erhverv i den mere åbne og opløste bebyggelsesstruktur, som specielt i den vestligste og østlige del af området medvirker til at give området en diffus karakter.

Arkitektonisk rummer området en sammensat bebyggelse, der varierer både i alder, skala og byggestil. De ældste boligbebyggelser i Østbyen - fra 1894-1933 - findes langs Østerbro og er kendetegnet ved murede og pudsede facader brudt af vandrette gesimsbånd og detaljeringer omkring vinduesåbninger. Andre af områdets boligbebyggelser, fra slutningen af 1920'erne, er opført i ensartede gedigne materialer i blank murværk og tegltage, og er rige på detaljer som kviste og karnapper. Desværre skæmmes bygningerne af, at de oprindelige vinduestyper mange steder er udskiftet til plastikvinduer, der ikke tilfører facaden det samme spil som trævinduer.

Herudover er områdets skiltning dominerende og ikke i harmoni med gaderummet. Langs Østerbro er stueetagen domineret af butiksskiltning, der skærer bygningerne over ved stueetagen og bryder med den oprindelige helhed i arkitekturen. Skiltningens koloristiske tilsnit er dog et særligt karaktertræk ved området og bør styrkes, ligesom områdets identitet vil kunne styrkes ved en belysningsstrategi.

Nordligt i området ligger "Skat" - en solitærbygning opført i et moderne formsprog og i en volumen, der spiller fint op til havneområdets store bygninger.

I forhold til bevaring er en lang række af områdets ejendomme, som det fremgår af retningslinje 5.2.3, vurderet til at være bevaringsværdige. Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning, ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for tætbyområdet i Aalborg og Nørresundby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Skilte- og facadevejledningen".

Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle".

I forbindelse med udviklingen af havnefronten, herunder området omkring Musikkens Hus, er Karolinelundsvej blevet forlagt med henblik på at understøtte den ønskede forskønnelse og sammenbinding af byen og fjorden. Forlægningen af Karolinelundsvej og en lukning af Kjellerupsgade for gennemkørende trafik vil betyde trafikal omlægning og en forbedring af miljøet i de omkringliggende områder.

Området rummer et gammelt banetracé til industriområdet ved havnen. Den del af sporet, som ikke nedlægges ved forlægning af Karolinelundsvej, er væsentligt at bevare som kulturhistorisk spor i området evt. i form af en rekreativ grøn stiforbindelse.