Kommuneplan forsiden

2.3.C1 Løvvangcen­tret

Mål

Området skal fortsat udvikles som det primære centerområde for beboerne i Løvvang. Målet er at sikre gode rammer for bylivet som helhed og butiks- og serviceforsyningen i særdeleshed. I den fremtidige udvikling af området lægges der også vægt på at forbedre bymiljøet - såvel funktionelt som æstetisk.


Løvvangcentret er et vigtigt omdrejningspunkt for livet i bydelen.

Tankstationen på centerområdets "top" har en meget synlig beliggenhed, som forpligter!
Miljø

Området er støjbelastet fra Forbindelsesvejen, Løvbakken og den militære øvelsesplads og skydebane mod nord.

Arkitektur - Byrum og landskab

Hensigten er at der ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende bebyggelse skal gøres noget ekstra ud af arkitektur og materialevalg, så bygningskvaliteten højnes. Det kan fx være ved at lukkede facader åbnes mod udendørs arealer - til udstilling og ophold - eller ved at bygningselementer fremhæves med alternative materialer.

Skiltning i området er meget iøjnefaldende. I den fremtidige planlægning skal der fastlægges retningslinier, som sikrer en skiltning, der harmonerer med centerets moderne udtryk uden at stjæle hele billedet.


Det er hensigten, at der skal indrettes et egentligt udendørs bytorv. Målet er et torv med en intim fremtoning, så det indbyder til ophold og udgør en velfungerende base for fælles aktiviteter i bydelen. Der lægges også vægt på, at parkeringspladserne fremstår grønne.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt"

Der er også udarbejdet en vejledning om brugen af gågader, torve, pladser og fortove. her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader & pladser - til glæde for alle"


Mod nord åbner butikscentrets facade sig mod et muligt fremtidigt bytorv.
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Hotel/restaurant
Klinikker
Kontorer
Service
Benzinsalg**
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 1.000 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.3 
** Evt. inkl. butik/kiosk
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.7
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 60
Etager: Max. 3
Højde: Max. 12,5 m
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se  retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se  retningslinje 13.3.
Der må ikke etableres grundvandstruende aktiviteter.
Der skal indpasses synlige affaldsløsninger i bybilledet.
Arkitektur - Byrum og landskab
Området skal fremstå grønt og bymæssigt.
Bebyggelse skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed og skal have et markant og nutidigt formsprog.
Bebyggelse skal indpasses med respekt for terræn og udsigtskvaliteter.
Der skal indrettes et bytorv, som indbyder til udendørs ophold.
En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning, udendørs udstilling, indretning af opholdsarealer og et fælles design for byudstyr.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone