Løvvang udgør den nordlige afslutning af Nørresundbys byområde mod de militære arealer i Hvorup. De høje skorstene ved varmecentralen på Vikingevej er landemærker, som ses overalt i bydelen.

Bydelen er er en del af det tætte byområde og overgangen til nabobydelene er flydende - men typisk markeret af en overordnet vej. Veje som Forbindelsesvejen, Vangen og Vikingevej er vigtige strukturerende elementer i bydelen. Den nordøstlige del af Løvvang grænser op til de militære arealer. Den fremtidige planlægning skal sikre, at grænsen mod det åbne land fremtræder grøn.

Løvvangs relation til landskabet er kontrastfuld. De langstrakte, rå bygningskroppe bryder på en markant måde lavningen mellem byens to bakketoppe, Lindholm Høje og Skansen. Fra højderyggen på toppen af Forbindelsesvejen er der udsigt til fjorden, både mod vest og øst, samt til Lindholm Høje og de rekreative funktioner på Skansebakken.

Mange mindre terrænforskydninger spiller en vigtig rolle i forhold til at give boligområderne karakter. Landskabs- og udsigtsmæssige kvaliteter skal også fremover tages i betragtning i planlægningen.

Løvvang fremtræder med en markant funktionsopdeling der først og fremmest hænger sammen med, at området er omgivet og fysisk opdelt af et effektivt trafiksystem med separation af bløde og hårde trafikanter. Den skarpe opdeling mellem bo-områder samt service- og centerområder ønskes opblødt fremover for at skabe et mere varieret og levende bymiljø.

Fra vest er det de nyere boligblokkene og flade, store voluminer der tegner Løvvangs byprofil, mens de ældre, velordnede parcelhuse langs Forbindelsesvejen tegner byprofilen fra øst.

Parcelhusbebyggelsen
Bebyggelsen mod øst er områdets ældste og rummer fortrinsvist mindre parcelhuse fra 1950'erne og 60'erne. Husene har tit en ydmyg fremtoning med små velordnede forhaver. På de gode "udsigtspunkter" er husene dog større og mere luksuriøse. Den nyere parcelhusbebyggelse fra 1970'erne og 80'erne ligger spredt i bydelen. Her er det typisk, at såvel huse som grunde er blevet større. Parcelhusområderne rummer kun begrænsede bevaringsværdier, og der er derfor som hovedregel et vist spillerum hvad angår arkitektur og materialevalg.

Blokbebyggelsen
De høje boligblokke, ofte på 5-6 etager, er i skala en voldsom kontrast til parcelhusbebyggelsen. Bygningerne fremtræder arkitektonisk og materialemæssigt med stor ensartethed - det altoverskyggende arkitektoniske udtryk er "kassen". Endvidere har næsten alle lejligheder en syd- eller vestvendt altan som erstatning for en have. Det ses tydeligt, at der er sket en bygningsmæssig fornyelse af mange af blokkene i de seneste år, selvom den arkitektoniske gevinst samlet set er begrænset. I den fremtidige udvikling af etageboligområderne lægges derfor vægt på at gøre arkitekturen mere spændende og materialevalget mere varieret.

Blokbebyggelsens friarealer - både opholds- og parkeringsarealer - har tilsyneladende ikke været genstand for megen interesse igennem flere år og derfor fremstår arealerne i de fleste tilfælde nedslidte, gammeldags og - på trods af de mange grønne kvaliteter - ikke særligt spændende. Dette skal der gøres noget ved med en bearbejdning af friarealernes indretning og udseende, så de bliver flottere og langt mere funktionelle. Friarealerne skal fremtræde grønne og opdeles i mindre, opholdsvenlige og intime rum, fx til boldspil, leg, solbadning, grill, naturstudier og fredfyldt livsfilosofi.

De store voluminer
Den øvrige bebyggelse, der rummer nogle af områdets kernefunktioner (Løvvangcentret, Løvvangskolen og Løvvanghallen) har også karakter af store voluminer med "kasseagtig" arkitektur.

Udviklingen af disse områder har - ligesom i etageboligområderne - det hovedsigte, at de skal have et arkitektonisk og materialemæssigt løft. Et flot eksempel på fornyelse er Lions Park bebyggelsen. Her er grundformen stadigvæk "kassen", men den er pakket ind i skarpt tegnede bygningsfremspring og gedigne materialer - et eksempel til efterfølgelse.

Skoler og institutioner
Bydelens skole, Løvvangskolen, blev bygget i 1970 og er dermed den yngste skole i Nørresundby og ? set fra et arkitektonisk synspunkt ? også den mest moderne skole. Skolen blev opført på et tidspunkt hvor børnetallet var stærkt stigende i Nørresundby og den fik hurtigt 4-5 spor og tæt ved 1000 elever. Elevtallet er dog siden faldet til ca. det halve, så skolen har stadig en vis rummelighed og skal derfor aflaste byudviklingsområderne i Nørresundby midtby fremover.

Skolen rummer en centerafdeling med specialklasser og har desuden - som den eneste skole i Nørresundby ? et 10. klassecenter. I tilknytning til skolen ligger bydelens ungdomsklub samt Løvvanghallen, hvor der også er bowlingcenter.

I området ligger to børnehaver, hvoraf den ene er en aldersintegreret institution, samt et fritidshjem og et familiecenter.

I den østlige del af Løvvang-området ligger Nørresundby Gymnasium. Gymnasiet betjener et stort opland, da det er det eneste gymnasium i den nordlige del af kommunen. Endelig ligger Lions Park plejehjem og aktivitetscenter ved Vangen, lige nord for skolen.

Butiksforsyningen skal sikres
Bydelens centerområde ligger syd for skolen i tilknytning til det lokale indkøbscenter "Løvvangscentret". Centerområdet rummer bl.a. en større dagligvareforretning, enkelte mindre butikker, bibliotek samt en tankstation.

I bydelen skal der fortsat sikres placeringsmuligheder for nye butikker, enten i eksisterende eller nye butikslokaler.

Med kommuneplanen åbnes der endvidere op for indpasning af fx klinikker, mindre kontorer og institutioner i nogle boligområder

Bydelens center skal være flot og fleksibelt
Løvvangcentret har både en central placering og et - ud fra en overordnet betragtning - pænt udbud af butikker, men bymiljøet uden for murene lader en del tilbage at ønske. I den fremtidige udvikling af området lægges der således vægt på at ændre de fysiske rammer, så der skabes grundlag for et mere fleksibelt og spændende byliv. Det handler bl.a. om at skabe nye opholdsmuligheder, fx et bytorv, der kan fungere som samlingspunkt for både beboere og handlende. Torvet tænkes indrettet så en del af handlen kan foregå udendørs i sommerperioden. Herudover skal der være rum for fælles arrangementer samt mere intime opholdsmuligheder.

Der lægges også vægt på at forskønne centrets bygningsfacader, skilte og parkeringsarealer samt etablere mere beplantning.

Løvvang kan - stort set - betragtes som udbygget. Indsatsen i Løvvang-området er i de kommende år rettet mod eksisterende boligområder.

De store blokbebyggelser er i dag relativt velfungerende. Bebyggelser som disse er dog typisk i farezonen - både hvad angår det fysiske og det sociale miljø. Som et fremtidsperspektiv skal muligheder og behov for en helhedsorienteret indsats i forhold til bebyggelserne i fx Vangen, Strubjerg, på Vikingevej og i Eriksholmsparken overvejes. Måske i form af et egentligt "kvarterløft", hvor en fortætning med andre boligtyper og/eller nye funktioner samt forbedring af bebyggelsernes uderum går hånd i hånd med en bred boligsocial indsats.

Løvvang rummer et større rekreativt areal med blandt andet Centralkirkegården og kolonihaveforeningen Kirkedalen. Området er en del af den grønne forbindelse "Skanseforbindelsen", der forbinder Nørresundby Midtby med de militære arealer mod nord. Der lægges vægt på en stadig underbygning af forbindelsen med synlige stiforbindelser og forstærkende beplantning.

Kolonihaveområdet rummer i alt 17 haver. Det er velfungerende og ligger attraktivt i tæt tilknytning til de store etageboligområder. Fra Kirkedalen er der en flot udsigt til Hammer Bakker mod nord. Området er afskærmet af et bredt beplantningsbælte med højspændingsledninger mod centerområdet og skolen mod vest. Beplantningsbæltet skal sikres i den fremtidige planlægning.

Centralkirkegården rummer også væsentlige rekreative kvaliteter. Den er et af Løvvangs mest fredfyldte pletter.

Resten af området henligger som græsarealer, levende hegn mv. og har betydning som "buffer" for en eventuel udvidelse af fx Centralkirkegården. Behovet for dette synes imidlertid langsigtet, så derfor kunne arealerne evt. indrettes til andre rekreative formål og gøres lettere tilgængelige.

Oplevet udefra domineres bybilledet i Løvvang af trafikken dels på Forbindelsesvejen og dels på Vangen. Begge veje fungerer i bogstaveligste forstand som trafikale forbindelsesled i Nørresundby og opleves som markante fysiske barrierer, bl.a. på grund af høj hastighed og Vangens facadeløse karakter. I den fremtidige planlægning lægges vægt på at sænke hastighederne, at skabe bedre stiforbindelser, at mindske vejenes barrierevirkning samt at sikre og underbygge karakterfuld beplantning langs vejene.

Oplevet "indefra" er bybilledet derimod meget lidt domineret af biltrafik. Det hænger sammen med den separerede trafikstruktur. Løvvang har følgelig et meget veludbygget stisystem, dels internt i etageboligområderne og dels med sammenhæng til bydelens service- og centerfunktioner. Det er en stor kvalitet, at man kan færdes mellem bolig, skole, institution og indkøbsmuligheder uden berøring med biltrafik.

Af nærrekreative hensyn er der behov for en styrkelse og synliggørelse af stiforbindelserne til Lindholm Høje og de militære arealer.