|
Sikring af kulturarv handler om meget andet end "fredning" af bygninger. Formålet med retningslinien er at sikre, at arbejdet med at "bevare" har sit udspring i en vurdering af, hvad er er det særligt værdifulde i på det konkrete sted. Med hensyn til vurdering af det særlige henvises til retningslinie 5.1.1 byarkitektonisk analyse.
Med udgangspunkt i denne vurdering ønskes der arbejdet målrettet ud fra en eller flere relevante bevaringsstrategier. De forskellige strategier for bevaring kan konkretiseres således:
Museal bevaring/fredning - fx Godthåb Hammerværk, Rakkerens Hule, museumskælderen
Både eksteriør, interiør og ofte også funktionen ønskes bevaret intakt.
Genbrug af værdifuld arkitektur (bevaringstilgang) - fx Den gamle sygehushovedbygning ved Hobrovej, Toldboden.
Ved omdannelse af arkitektonisk værdifulde bygninger til nye formål, fx fra industri til kultur, boliger el.a. kan der være konflikt mellem bevaringshensynet og ønsket om en bygning der lever op til moderne standard (indeklima, energikrav mv.).
Her ønskes hensynet til bevaring af eksteriør og interiør afvejet mod hinanden. Ofte lægges der vægt på at eksteriør ombygges mindst muligt, mens ”indmaden” fornys og tilpasses den nye funktion. Nogle bygningens interiør vurderes dog også at rumme værdier som ønskes prioriteret hvorfor det kan være nødvendigt at ændre eksteriør fx med isolering, facadebeklædning mv.
Genbrug af industribygninger (additiv tilgang) - fx Nordkraft, Østre Havn, Eternitten.
Industribygninger kan godt være værdifulde kulturspor uden at være stor arkitektur. Her er strategien ikke "konservering" men derimod videreførelse af industriens additive design. Der kan i princippet bygges til eksisterende bygninger (og rives ned) ud fra nye funktioners behov. Derved ønskes industribebyggelsernes karakteristiske kompleksitet og patina videreført.
Genbrug af strukturer
Infrastruktur - fx. jernbanespor, kanaler
Grønne strukturer – fx vandløb, karakteristiske beplantninger
Udsigter og kig
Bebyggelsesmønstre og rytme; – fx karrébebyggelse
Pladser og rum - fx "stjernepladsen” på Østre Havn
Værdifulde strukturer ønskes bevaret konkret fysisk og/eller som retningsgivende principper for nye byplaner med nye bebyggelser og funktioner.
Genbrug af inventar/bygningsdele - fx ruiner, kraner, skorstene, trapper, transportbånd, tekniske installationer
Bevaringsværdig inventar eller bygningsdele ønskes indtænkt som arkitektonisk særpræg (kulturspor) i nye sammenhænge af bygninger og funktioner.
Genbrug af symbolværdier/karaktertræk
Helheder - byoplevelse, stemning
Former - fx fikspunkter, bygningsvolumener, variation, skyline
Elementer - fx porte, gangbroer, udvendige rør, halvtage
Materialer - fx stedstypiske materialer og sammensætninger, belægningsskift
Farver - stedstypiske farver
Grønt - stedstypisk beplantning
Særlige symbolværdier og karaktertræk ønskes videreført og nyfortolket i formsproget for nye bebyggelser. Kan blandt andet sikres gennem kommune- og lokalplanbestemmelser.
Midlertidig brug af bygninger og byrum - fx Pakhus4 på Østre Havn
I tidligere erhvervsbygninger med bevaringsinteresser ønskes der arbejdet med midlertidige dispensationer til nye funktioner (som kræver minimale investeringer i ombygninger og tilpasninger). Sigtet er, at den midlertidige brug kan medvirke til en modning af investering i mere permanent genbrug.
|
Den gamle sygehusbygning ved Hobrovej - et eksempel på værdifuld arkitektur, som er vanskelig at genbruge i en moderne sygehussammenhæng.
Nordkraft - genbrug af industribygninger
Østre Havn - genbrug af strukturer og rumligheder.
|
