Redegørelse - 5  Arkitektur og kulturarv

Gennem de senere år er der kommet stadig mere fokus på arkitektur og kulturarv som betydningsfulde parametre i en helhedsplanlægning af byernes udvikling og omdannelse.

I hovedstruktur 05 blev arkitekturen for første gang sat på dagsorden i Aalborg på et strategisk niveau og der blev sideløbende arbejdet med arkitekturpolitik på en række konkrete felter. Med initiativer som det tværgående ArkitekturForum Aalborg har kommunen opnået en fælles forståelse af, hvilke særlige værdier Aalborg har i dag og hvilket fremtidsbillede, man sammen ønsker for by og landskab. Formidlings- og dialoginitiativer som 'Arkitektonisk værksted' og Arkitekturforum, har desuden været med til at udvikle faget og inddrage centrale private aktører i kommunen i arbejdet med at omsætte arkitekturpolitikken til virkelighed. Der har været en ambitiøs satsning på arkitektur som omdrejningspunkt for byudviklingen med eksempler som Musikkens Hus, Utzon Center og Nordkraft, og der har været arbejdet med at inddrage vækstlaget i undersøgelser af byrummenes potentiale for eksempel i forbindelse med udviklingen af havnen.

Af arkitekturpolitikken er desuden udsprunget en stigende fokus på kulturarv, som betød at Aalborg i 2008 sammen med fire andre af landets kommuner deltog i Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdanias kulturarvskommuneprojekt. Projektets formål har været at afdække mulighederne for at bruge kulturarven som løftestang til profilering af kommunerne. Fx med henblik på tiltrækning af borgere og erhverv og udvikling af turisme. De fem kommuner i projektet har fået støtte til at undersøge, hvordan kulturarven kan inddrages i planlægningen på linie med erhverv, trafik, turisme og uddannelse.

Kulturarvskommuneprojektet i Aalborg har fokuseret på den industrielle kulturarv, og projektet har knyttet sig til sammenlægningen af Hals, Sejlflod, Nibe og Aalborg kommuner. I den nye Aalborg kommune udgør den industrielle kulturarv en righoldig ressource, som er et væsentligt element i de fire kommuners integrationsproces. Aalborg rummer nogle af de mest imponerende industrianlæg i Nordeuropa, ligesom man langs Limfjorden og i omegnen overalt finder spor efter råstofudvinding og transportstrukturer.

Også det tidligere Nibe byråd satte fokus på arkitektur og kulturarv på et strategisk niveau i kommuneplan 04. Her primært med fokus på bevaring af værdifulde bygninger og bymiljøer samt byforskønnelse. For det tidligere Sejlflod og Hals Kommune har planlægningsindsatsen på feltet først og fremmest været lokalt orienteret.

Aalborg blev i 2008 udpeget som "arkitekturkommune" for sit innovative arbejde med arkitektur og kulturarv i både plan- og bygningsskalaen.

Det ligger i naturlig forlængelse af den samlede proces, at byrådet med kommuneplan 09 vælger at videreudvikle og forny sit strategiske fokus på arkitektur og kulturarv.

Arkitektur
Tankerne fra Hovedstruktur05 om at sætte arkitektur på dagsorden med udgangspunkt i det særlige ved stedet videreføres. Hovedstrukturens områdeudpegninger ændres på følgende punkter:

• Nyudpegning af Nibe og Hals Havne/bykerner som arkitektoniske interesseområder.
• Ø-gadekvarteret, Godsbanearealet, Hasseris Villaby, Universitetsområdet og institutionsanlægget i Hammer Bakker udgår som arkitektoniske interesseområder for at skærpe begrebets betydning. Udpegningen anvendes målrettet til at udpege geografiske områder, som der forventes særlig interesse omkring i planperioden. Der forventes fortsat fokus på Godsbanearealet, men dette fokus signaleres gennem området udpegning som arkitektonisk eksperimentarium.
• Østre Havn og Musikkens Husområdet udpeges som eksperimentarier.

Opfølgning uddybes for interesseområder og eksperimentarier.

Belysning: Der sættes nye mål vedr. belysning. Det introduceres, at der på sigt skal udarbejdes en samlet belysningsstrategi for hele kommunen, herunder for lysforurening.

Bæredygtighed: Der sættes nye mål om at bæredygtighed skal indtænkes fra starten såvel i byplan som i byggeri. Bygningers arkitektur har stor betydning for deres energiforbrug, det handler både om bygningens fysik, overfladearealet, tunge og lette partier, materialer mv. Der ses på et bredt perspektiv, således at f.eks. sundhedsperspektivet kræver fokus på valg af materialer, konstruktioner og ventilation.

Herunder gælder det desuden, at når byerne omdannes, ønskes der arbejdet med nye principper for forbedrede spredningsmuligheder og støttepunkter for dyreliv. Afhængig af stedet kan det fx handle om minimering af befæstede arealer, om grønne tage, lokal nedsivning af regnvand, facadebeplantning, opgør med monokulturer eller andet.

Bæredygtighed ønskes også prioriteret ved, at man i forbindelse med lokalplanlægning nøje gennemtænker placeringen af bebyggelser i forhold til terræn, solorientering mv. med henblik på at optimere udnyttelsen af solens energi og terrænets lævirkning.

Ledige byarealer: Målet i afsnit 2 byomdannelse og byudvikling om aktivering af ledige byarealer understøttes med retningslinie 5.2.5 som skal fremme midlertidige dispensationer til nye funktioner. Sigtet er, at den midlertidige brug kan medvirke til en modning af investering i mere permanent genbrug.

Kulturarv
Der formuleres nye retningslinier med henblik på at sikre at kulturarv angribes forskelligt afhængigt af hvad det særligt værdifulde er i den konkrete kontekst. I KP09 sættes der som noget nyt mål for industriel kulturarv i forbindelse med bevaringshensyn i retningslinie 5.2.5. Det beskrives her, at strategien ikke er "konservering" men derimod videreførelse af industriens additive design. Der kan i princippet bygges til eksisterende bygninger (og rives ned) ud fra nye funktioners behov. Derved ønskes industribebyggelsernes karakteristiske kompleksitet og patina videreført.

Kulturmiljø, Guldbækken (vandmølle, industrianlæg): Udpegningen af det tidlige industrikulturmiljø ved Godthåb Hammerværk ved Guldbækken er udvidet til at omfatte den del af Guldbækken, der har forsynet både Ridemandsmølle, Godthåb Hammerværk, Vestre Mølle og Østre Mølle (Svanemøllen) med vandkraft. Den omfatter således nu alle 4 møller langs bækken mod tidligere kun én.

Kulturmiljø, Hals Havn (købstad, befæstningsanlæg, told- og lodssted, fyr- og vagervæsen, fiskerihavn, færgehavn): I forbindelse med kommuneplanen er foretaget en uddybende registrering af kulturværdier i området ved Hals Havn, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Området strækker sig fra Hals havn og Skanse ud mod øst, og helt ud til Kattegat. Registreringen omfatter topografi, historie, arkitektur og bløde værdier.

Derudover er retningslinierne fra Regionplan 2005 videreført stort set uændret, men med de nødvendige tilpasninger til kommuneplanen.

Arkitekturnation Danmark
Med "Arkitekturnation Danmark" præsenterer regeringen en hel og samlet arkitekturpolitik. Signalet er, at arkitekturen udgør en vigtig ramme for liv og vækst i Danmark og dermed også for vores velfærd. En politik, hvor de statslige aktører bidrager aktivt og konkret til fortsat at kvalitetsudvikle arkitekturen. En politik, der stimulerer arkitektonisk kvalitet i bred forstand - fra parcelhus til landsplanlægning, fra uddannelse til global markedsføring. Regeringens arkitekturpolitik beskriver primært en række statslige initiativer til opfølgning, men opfordrer samtidig kommunerne til konkrete initiativer, som kan understøtte visionerne.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Af Miljøministeriets oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen fremgår følgende statslige mål vedr. arkitektur og kulturarv:

• At byudviklingen og byomdannelsen sker i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg som en vigtig del af vor kulturarv og lokale identitet.
• At byomdannelsen tager udgangspunkt i områdernes strukturelle træk og skalaforhold og tilstræber genbrug og videreudvikling af områdernes kvaliteter og særpræg. Målet er at sikre byomdannelsen som en kvalitativ proces med henblik på at skabe funktionelle og visuelle helheder.
• At de kulturhistoriske enkeltelementer både monumenterne og de mere ydmyge spor - sikres.
• At de kulturhistoriske helheder i det åbne land og byerne kulturmiljøerne kortlægges, beskrives og sikres.
• At kirker og kirkeomgivelser, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet.
• At indsatsen retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i alle perioder, fra forhistorisk tid og middelalder til nyere tid og nutiden.
• At der sker en formidling af kulturarven.

I forlængelse her af skal kommuneplanerne indeholde retningslinier for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, og regionplanens kortlægning og udpegning af kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområder for kirkerne, områder med fredede bygninger og fredede fortidsminder overføres til kommuneplanen. I kommuner, hvor der er gennemført kortlægning og registrering af bymiljøer og bygninger efter bevaringssystemet SAVE, skal de bevaringsværdige bygninger angives i kommuneplanen.

2 vigtige nationale industriminder i Aalborg
Kulturarvsstyrelsen har i løbet af 2007 udpeget 25 nationale industriminder i Danmark. Aalborg har fået udpeget 2, nemlig Aalborg Portland og Spritfabrikken.

De 25 industriminder danner brikker til en mosaik, der skal illustrere den danske industrihistorie i perioden 1840-1970. Derfor er der både store og små anlæg imellem, meget gamle og topmoderne fabrikker, helt små bygninger og store industriområder foruden offentlige værker og infrastruktur.

Med den nye status som nationalt industriminde følger en opfordring til, at der i den fremtidige udvikling tages størst muligt hensyn til, at der er tale om steder af national betydning.

Spritfabrikken i Aalborg er udpeget som et eksempel på, hvordan mange små virksomheder blev udkonkurreret af nye store aktieselskaber. Fra 1881 til 1923 blev antallet af selvstændige brænderier i Danmark reduceret fra 2500 til 1 - De Danske Spritfabrikker. Desuden regnes fabrikken for et hovedværk inden for dansk industriarkitektur.

Aalborg Portland er udpeget, fordi cementfabrikken repræsenterer en branche, hvor Danmark er teknologisk førende. Virksomheden kom til at repræsentere det skifte, der prægede dansk industri omkring 1900, da virksomheder med mange arbejdere begyndte at lægge vægten på planlægning og ny teknologi.

Kommuneplan 09
En del af sigtet for arbejdet med arkitektur og kulturarv i Kommuneplan 09 har været at integrere ovenstående bindinger i kommunens planlægning.

I Aalborg er det især fjorden med broerne og havnefronterne, Lindholm Brygge, Limfjordsbroen med funkishuset i nord, Vesterbros gaderum, Kildeparken og Aalborgtårnet, den historiske bykerne, byens højdedrag og Østerådalen, der skal understøttes som værdifulde elementer. I Nibe er det især købstadsmiljøet - i Hals udgør specielt Skansen et helt særligt bevaringsværdigt træk i byen.

Udenfor storbyen er det især landskabstrækkene der markerer sig som identitetsskabende: Den milde Kattegatkyst, Lille Vildmose, Fjordengene, Østerådal, Hammer Bakker og bakkerne syd for fjorden samt motorvejenes forløb gennem landskabet. Men også mange historiske landsbymiljøer rummer værdifulde identitetsskabende træk.

Arkitekturforums folder "ArkitekturPolitik - for et smukt og kraftfuldt bymiljø" beskriver det karakteristiske i den tidligere Aalborg Kommune og opstiller guidelines for fremtiden under de 7 temaer: Aalborgs identitet, Landskab, Byens rum, Trafikkens rum, Den tætte by, Den åbne by og Arkitektonisk kvalitet.

Kulturmiljøer
I regionplanen for Nordjyllands amt blev der udpeget en række særligt værdifulde kulturmiljøer. Kulturmiljøer er betegnelsen for geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen. I Aalborg kommune er der udpeget 25 kulturmiljøer, hvoraf 7 repræsenterer industrikulturen.

Link til registrering af værdifulde kulturmiljøer.

Udpegningen af det tidlige industrikulturmiljø ved Godthåb Hammerværk omfatter nu udover Hammerværket og Ridemandsmølle også Vestre Mølle og Østre Mølle (Svanemøllen) samt den del af Guldbækken, der har forsynet industrianlæg og møller med vandkraft. Der vurderes at være en væsentlig sammenhængende historiefortælling i den udvidede afgrænsning.

Det er hensigten at beskyttelseshensynet ifht. til det udvidede kulturmiljø vil blive konkretiseret med et tillæg til ovennævnte kulturmiljøredegørelse.

Kirkeomgivelser
Landsby- og landkirkerne er blandt de mest betydningsfulde landskabelige og kulturhistoriske elementer, vi har i Danmark. Samspillet mellem kirke og landskab udgør i hvert enkelt tilfælde en karakteristisk helhed med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Kirkernes ofte markante placering og synlighed i landskabet har afgørende betydning for deres monumentale virkning og deres landskabsarkitektoniske værdi for det omgivende landskab. Mange kirker har yderligere funktion som orienteringspunkter og kendemærker, når man færdes i landskabet, og kan derved virke identitetsgivende for den pågældende egn. Desværre forringes kirkernes synlighed i stigende grad i landskabet af beplantning, tilgroning, nye store anlæg som f.eks. siloer, vindmøller eller andet dominerende byggeri. Skiltning og vejbelysning har ligeledes i flere tilfælde en negativ visuel indvirkning navnlig på kirkernes nære omgivelser. Det er derfor en udfordring og en nødvendig opgave at sikre de kirkenære omgivelser og visuelle indblik til kirkerne fra nær og fjern, kirkerne forbliver markante bygninger i landskabet, der fortæller vores fælles historie. Se også Nordjyllands Amts Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser (link).

Beskyttelse og pleje
Bevoksning udgør både et problem i områder med værdifulde kulturmiljøer og kirkeomgivelser. Skovrejsning og tilplantning, også med brede læhegn, skal undgås, og rydning af slørende bevoksning skal fremmes. Dette gælder også på historisk værdifulde overdrev, heder, kær, moser og enge, hvor en efterfølgende pleje med afgræsning og eventuelt høslæt er vigtig.

Kulturarvsarealer
Kulturarvsstyrelsen har tegnet et danmarkskort over særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer.

Kortlægningen er sket i samarbejde med de arkæologiske museer. Registreringen omfatter både kulturarvsarealer af national og regional betydning i det åbne land og bevarede dele af de middelalderlige bykerner.

Kortlægningen skal hjælpe til, at man allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk betydning eller ej. Dermed har man mulighed for at placere byggeri, så det ikke generer det arkæologisk følsomme område. De udpegede kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder.

I 1993-94 blev der gennemført en registrering af byer og bygninger i Aalborg Kommune og de to atlas, Aalborg Syd og Aalborg Nord, blev udgivet i 1994. SAVE er det officielle navn på den landsdækkende kortlægning og registrering af byer og bygningers bevaringsværdi.

Navnet SAVE er en forkortelse af Survey of Architectural Values in the Environment. Systemet er udviklet i slutningen af 1980'erne i den daværende Planstyrelse. Det nye ved systemet var, at man foruden at registrere enkeltbygninger også registrerede bebyggede strukturer (se nedenfor). Selve SAVE-arbejdet består af forundersøgelse, feltarbejde (registrering) og udarbejdelse af kommuneatlas.

Som i hovedparten af de kommuner, der har lavet kommuneatlas, klassificerede man i Aalborg Kommune alle bygninger opført før 1940 og inddelte dem i 9 klasser. For Aalborg Kommunes vedkommende drejer det sig om ca. 16.000 bygninger. Bevaringsværdien bygger på en vurdering af de enkelte bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi ligesom også tilstand og originalitet vurderes.

Bevaringsværdien angives på en skala fra 1-9 (1-3 høj, 4-6 middel og 7-9 lav). Under forundersøgelsen blev også de bebyggede strukturer udvalgt. Man registrerede oplevelsen af byrummene, lys, lyd, vind, sigtelinjer og arkitektoniske oplevelser og kvalificerede dem gennem historiske undersøgelser.

Nibe by og den tidligere Nibe Kommune har også en del års erfaring med bygningsbevaringsarbejde. Allerede i 1974 blev der tinglyst en bevaringsdeklaration på alle ejendomme neden for istidsskrænten.

Bevaringsdeklarationen fastsætter, at ejendommenes ydre fremtræden ikke må ændres uden forudgående tilladelse fra byrådet. Alle er i dag klar over, at Nibes gamle velbevarede købstadsmiljø er en helt særlig kvalitet ved byen, og de fleste boligejere gør en stor indsats med at renovere og bevare historiske bygningsværdier. Nibe Kommune udarbejdede i 2002 et kommuneatlas, hvori alle kommunens bevaringsværdige bygninger er registreret.

De bevaringsværdige bygninger kan ses af retningslinie 5.2.3 . Der arbejdes løbende med at opdatere og kvalitetssikre registret, og det er tanken at registreringen af bevaringsværdige bygninger på sigt skal foretages på de tidligere Hals og Sejlflod kommuner. Ændringer i kommuneplanens indhold vedr. bevaringsværdige bygninger vil foretages efter planlovens regler, i form af kommuneplantillæg.

Aalborg Kommunes præmieringsordning har fungeret i siden 1955, og der er hvert år præmieret mindst 1 byggeri / kunstværk. 'Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg' præmierer hvert år byggerier efter følgende kriterier:

• Indlevelse i stedets helhed
• Forståelse for brug af rette materialer og teknologier
• Bæredygtighed er indtænkt i projektets realisering og drift
• Funktionelt design, som også tilgodeser de handicappede
• Rumindretning ude som inde, der skaber gode og trygge rammer om vores sociale liv
• Helhed og sammenhæng mellem funktionalitet og indhold, hvad enten det handler om rammer for hverdagsliv eller for det særlige og unikke.

Gennem tiden er der præmieret et stort antal bygge- og anlægsprojekter.

Med "Aalborg Charteret" og "Aalborg Commitments" har Aalborg Kommune forpligtet sig til at tænke bæredygtighed. Dette sker blandt andet ved at arbejde for byfortætning og funktionsintegration. Der har været meget fokus på den tætte by med blandet bymæssig anvendelse som et væsentligt udgangspunkt i udviklingen af det bæredygtige bykvarter.

Byrådet ønsker at videreføre dette arbejde og sætte ydereligere fokus på sammenhængen mellem god arkitektur, byplanlægning og bæredygtig byudvikling gennem formulering af overordnede strategier for området i Kommuneplan 09. Kommuneplanens strategier skal ses som et supplement til og konkretisering af de vedtagne indsatser i Bæredygtighedsstrategi 2008-11.

Bæredygtighedstrategi 2008-11
Byrådet vedtog d. 24. juni 2008 "Lokal indsats for en bæredygtig udvikling" - Bæredygtighedstrategi 2008-11, som fastlægger mål og indsatser for en lokal bæredygtig udvikling på miljø- og naturområdet i Aalborg Kommune, for de kommende 3 år. Bæredygtighedsstrategien er udarbejdet i henhold til planloven og kommunens forpligtigelser i forhold til Aalborg Commitments.

Find Bæredygtighedsstrategi 2008-11 her

Konkrete initiativer og projekter
Der har tidligere været gennemført et byøkologiprojekt og i 2001 udsendte byrådet en ajourført Miljømanual med retningslinjer for miljøstyret byfornyelse og støttet, alment boligbyggeri i kommunen. Formålet med miljømanualen er ønsket om at få byggeriets parter til at tænke og bygge mere miljørigtigt og til at indarbejde miljøhensyn i planlægning og gennemførelse af bygge- og anlægsopgaver. Hensigten er også, at miljømanualen skal medvirke til en kvalitetsforbedring af bymiljøet og af de arkitektoniske kvaliteter.

Der har også i de seneste år været meget fokus på at skabe rammer for et socialt bæredygtigt byliv, bl.a. i planlægningen af havnefronterne.

Også i planlægningen for Musikkens Hus og Østre Havn er visionen om det bæredygtige bykvarter i centrum, som et af fem vigtige temaer; de øvrige er arkitektur, byliv, videnby og kulturarv. I disse planlægningsprocesser arbejdes der med en række forskellige vinkler på det bæredygtige, herunder: Det sociale perspektiv, energioptimerede huse, naturen i byen og økonomisk rentabilitet.

BOLIG+ projekt på Nørresundby Havnefront er senest tilkomne konkrete lejlighed til at fremme kommunens mål om bæredygtigt byggeri. Målet med projektet har været at generere udvikling af et boligkoncept, hvor en syntese af form, materialer og teknik skaber bygninger som på årsbasis er 100 % energineutrale med hensyn ikke blot til energi til opvarmning og ventilation, energiforbrug som defineret i Bygningsreglementets energirammer, men også med hensyn til det individuelle forbrug af energi til belysning og drift af apparater i boligen.

BOLIG+ er et koncept for energineutrale boliger med et sundt og behageligt indeklima og en høj arkitektonisk værdi. BOLIG+ projektets byggegrund, som ligger mellem de to broer på Nørresundby Havnefront, blev efter udbudsrunden købt af Entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S. Projektet bliver til i samarbejde i mellem BOLIG+, A. Enggaard A/S og Aalborg Kommune, og er støttet af Realdania Fond, Energistyrelsen og Elsparefonden.

Det er forventningen, at et forslag til byggeriet kan præsenteres i forbindelse med FN's Klimatopmøde i København i 2009 og at det er klar til indflytning i løbet af 2010. Dette projekt bliver det første af sin slags i Danmark, og med sine op til 10 etager og 7000 etagemeter samtidig det største i Nordeuropa.

Byrådet har udpeget 4 områder som potentielle højhusområder. Baggrund og perspektiver for udpegningen er beskrevet nedenfor:

Godsbanearealet er udover ovennævnte udpeget som grønt indsatsområde og arkitektonisk eksperimentarium. Arealet er beliggende ved et af byens centrale trafikknudepunkter - ved Aalborg Hovedbanegård og rutebilstation - og ved overgangen mellem Østerådalen og den centrale midtby, flot afgrænset af Jyllandsgades byfront. Det er byrådets mål at skabe et alsidigt byområde med en åben og grøn karakter, der indrammer den tætte midtby og formidler den grønne sammenhæng fra Østerådalen til det centrale midtbyområde og fjorden. En af måderne kunne være at placere et eller flere højhuse, for på den måde at udnytte arealet vertikalt og efterlade mere plads til det grønne på terræn. Huset/ene vil ligeledes kunne udgøre et pejlemærke ved byens port.

Lindholm Brygge er et næsten færdigt omdannelsesområde. Det, der står tilbage, er "Katedralen" - en af de tidligere industribygninger fra områdets tid som DAC og en uudnyttet byggemulighed herved. Baggrunden for at medtage området ved Katedralen er den historiske vinkel, idet der tidligere var placeret to høje siloer i dette område. Sammenhængen med områdets bebyggelse, herunder især Katedralen, er et af de vigtige aspekter, der skal belyses i den videre planlægning.

Østre Havn er, udover at være et højt prioriteret byomdannelsesområde, udpeget som arkitektonisk eksperimentarium. Området har i en lang årrække dannet rammerne for korn- og foderstofvirksomhederne, som med deres markante silhuet har været med til at tegne Aalborgs profil mod fjorden. Det er byrådets ønske, at området også fremadrettet står med en markant havneprofil, der i opbygning læner sig op ad den profil, der kendetegner området i dag.

Musikkens Hus-området skal ses i tæt sammenhæng med såvel byens skala som området ved Østre Havn og Nordkraft. Musikkens Hus skal som udgangspunkt være en perle for sig selv på havnefronten. Det er intentionen, at evt. andre markante og høje byggerier i området skal spille sammen med og understrege Musikkens Hus og udgøre en elegant kontrast til den bagvedliggende by.

De udpegede områder skal ikke opfattes som lokaliteter, hvor højhuse pr. definition vil kunne opføres, men områder, hvor højhuse, hvis forholdene tillader det, eventuelt kan indplaceres efter en nærmere vurdering og efterfølgende planlægningsproces.

Biologisk mangfoldighed
Indtænkning af bæredygtighed i arkitekturen vurderes umiddelbart at have positive konsekvenser for den biologiske mangfoldighed. Det samme gør sig gældende når der udarbejdes en strategi for begrænsning af lysgener.

Landskab
Belysning kan have stor betydning for oplevelsen af landskabet. Det at arbejde bevidst med belysning både i og uden for byerne, og arbejde for at mindske lysforurening findes at være et væsentligt element i beskyttelsen og oplevelsen af landskabet.

Udpegningen ved Guldbækken har netop til formål at sikre det særlige landskabstræk der. Det samme kan siges om dele af beskrivelsen omkring Hals Havn.

Grundvand, overfladevand og jordbund

De nye mål vedrørende bæredygtig arkitektur i Kommuneplanen kan have betydning i forhold til bl.a. at spare på vandet og bruge vand mere effektivt.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv

De nye mål for industriel kulturarv er medvirkende til at sikre passende bevarelse af byernes kulturelle arv. Det samme gælder mere konkret omkring Hals Havn, hvor også områdets særlige kulturværdier registreres.

Udvidelsen af udpegningen ved Guldbækken, og sikringen af det særlige landskabstræk der, er samtidig med til at sikre en kulturhistorisk helhed i det åbne land.

Klimapåvirkning og luftkvalitet
De nye mål vedrørende bæredygtig arkitektur i Kommuneplanen kan have stor betydning i forhold til bl.a. at reducere energiforbrug fra byggeri, og dermed for byggeriets påvirkning både på miljøet.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Målene omkring bæredygtigt arkitektur kan være med til at fremme ikke bare det ydre med også det indre miljø til gavn for menneskers sundhed.

De generelle mål om industriel kulturarv og om ledige byarealers aktivering ses at kunne påvirke positivt, da de kan være med til at skabe attraktive områder i forhold til fritid mm. Det samme gælder de konkrete område ved Guldbækken og Hals Havn.

Udarbejdelse af en strategi for belysning og for begrænsning af lysgener kan have en positiv virkning, da genere fra lys kan virke som en stress-faktor.

Samlet vurdering

Samlet ses ændringerne omkring arkitektur og kulturarv ikke at påvirke miljøet negativ. Derimod har særligt målene omkring bæredygtig arkitektur og politik omkring begrænsning af gener fra belysning en potentiel positiv virkning på miljøet.

Bæredygtighedsstrategien

Sammenholdt med Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi vurderes kommuneplanforslagets planlægning for arkitektur og kulturarv at kunne fremme 4 af de mål, der er opstillet for klima (reduktion af CO₂-udledning, øget energispareindsats, samlet klimastrategi og fokus på afledning af vand), mens et mål vurderes ikke at have relevans her.

For de 4 mål, der er for ressourcer, vurderes 2 mål som ikke-relevante, og 2 mål vurderes at blive fremmet (håndtering af affald og lavenergibyggeri).

Et af målene for natur (sikre attraktive natur og rekreative muligheder) ses til dels at blive fremmet, når der fokuseres på de konkrete områder ved Guldbækken og Hals.

Samlet er der 7 af bæredygtighedsstrategiens mål der fremmes.