5 Arkitektur og kulturarv

Her beskrives de overordnede politikker for arkitektur og kulturarv i alle kommunens byer og bebyggede miljøer.

Overordnet skal arkitekturpolitikken ses som byrådets redskab til at fremme gode rammer for liv og udvikling - dvs. arkitektonisk kvalitet. Arkitektonisk kvalitet defineres således bredt som både skønhed, nytte, holdbarhed, tilgængelighed, sundhed, bæredygtighed, helhed, identitet og oplevelse.

Kulturarven er den fælles historie, som kan aflæses i de bebyggede miljøer og landskabet. Kulturarven har betydning for vores forståelse af hvad vi kommer af - den er identitetsbærende og er grundlag for oplevelser og turisme.

• Der skal arbejdes for arkitektonisk kvalitet i byer, bygninger, rum og landskaber.
• Nutidig arkitektur skal fremmes.
• Ny arkitektur skal forholde sig til stedet og omgivelserne: variation og særpræg skal understøttes - men uden at konservere.
• Arbejdet med arkitektur og kulturarv skal medvirke til at styrke byernes identitet.
• Kulturarv skal beskyttes og genbruges med omtanke, så kommende generationers oplevelsesmuligheder og livsvilkår ikke forringes.
• Kirkerne, de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg skal sikres som tydelige kulturhistoriske monumenter i landskabet.
• Bæredygtighedshensyn skal indtænkes fra starten - såvel i byplan som i byggeri.
• Højhuse skal være planlægningsmæssigt velbegrundede, og de skal tilføre stedet og byen nye kvaliteter.
• Belysning skal understøtte byernes og bydelenes egenart, profil og udvikling.

Byrådet ønsker blandt andet at realisere målene gennem en generel måde at arbejde på: "Udgangspunkt i stedet". Dvs. at byplanlægning og byggesagsbehandling baseres på en analyse og vurdering af det særlige ved stedet.

Der udpeges desuden arkitektoniske interesseområder, hvor byrådet vil stille særlige kvalitetskrav til planlægning og byggesagsbehandling og eksperimentarier, hvor der ønskes fokus på nytænkning af arkitektur, byplaner og metoder.

Mål og retningslinier for sikring af kulturarv beskrives. Der lægges i den forbindelse vægt på at hensynet til de kulturhistoriske interesser integreres i planlægningen - men først og fremmest ved at bruge kulturarven som identitetsskabende rammer om det moderne liv.

Endelig ønsker Byrådet, at følgende fokusområder tildeles særlig opmærksomhed i planperioden:

Bæredygtighed, som ønskes fremmet gennem en helhedsorienteret tilgang, hvor arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed smelter sammen. Bæredygtighed tænkes således bredt som både miljø- og naturhensyn samt gode rammer for liv.

Højhuse. Hovedstrukturen udpeger de områder i Aalborg og Nørresundby, hvor højhuse efter en nærmere vurdering evt. kan indplaceres samt fastlægger principperne for, hvordan ansøgninger om højhusbyggeri håndteres.

Belysning. Hovedstrukturen beskriver de overordnede retninger for kommunens arbejde med belysning. Ønsket er at principperne konkretiseres i forbindelse med by- og bydelsplanlægning.

Der lægges vægt på, at udviklingen af de fysiske omgivelser på en gang fremmer nutidig arkitektur og samtidig tager afsæt i det særligt markante, karakteristiske og værdifulde ved stedet og dets omgivelser. Arkitekturpolitikken realiseres derfor blandt andet gennem brugen af en generel arbejdsmetode (eller analytisk tilgang) når der planlægges eller byggesagsbehandles. Se også retningslinie 5.1.1.

Gennem metoden registreres markante landskabelige/grønne træk, karakteristiske helheder, rumligheder, særlig naturindhold og værdifulde elementer/detaljer som ønskes understreget i en fremtidig bysituation. Hensigten er blandt andet at bevare og underbygge væsentlige karaktertræk og historiske spor i byen og landskabet - men også at skabe grundlag for et bevidst fravalg af mindre betydningsfulde karakteristika og tilvalg af noget nyt.

Vurderingen af stedet handler blandt andet om at se på sammenhængen
med karakteristiske landskabstræk og grønne strukturer.

Metoden rummer også en analyse af selve stedets karakter og byggeskik. I nogle sammenhænge med den planlægningsmæssige konsekvens, at den stedlige byggetradition og det karakteristiske arkitektoniske udtryk ønskes videreført. I andre sammenhænge kan den bevidste kontrast være at foretrække.

Endelig skal det understreges, at oplevelsen af stedets arkitektur tænkes som noget, der vedrører alle sanser. Det særlige kan således både være noget visuelt - men også fx et særligt beskyttet og lunt lokalt klima.

Som arkitektoniske interesseområder udpeges Havnefronterne og de historiske bykerner. Disse områders udvikling og omdannelse har stor betydning for alle i Aalborg Kommune og skal ofres særlig opmærksomhed. Aalborg Midtby og havnefronten er samtidig udpeget som "oplevelseszone" - se retningslinie 6.1.6.

Billedet af Aalborg, Nibe og Hals som "byerne omkring Limfjorden" skal også i fremtiden danne rygrad i byernes udvikling. Havnens særlige skala og bebyggelsesstruktur skal bevares og danne kontrast til den bagvedliggende mere homogene by.

I Aalborg lægges der vægt på, at midtbyens bebyggelsestæthed og karakter fortsat understøtter storbymiljøet, og i visse områder skal tættere bebyggelse være med til at forstærke bymæssigheden. Udvalgte industribygninger og -områder skal gentænkes som ikoner for byen og nyindrettes til kulturelle, bolig- og erhvervsmæssige formål.

Byrådet lægger vægt på, at planlægning af nybyggeri og omdannelse i de arkitektoniske interesseområder tager udgangspunkt i en byanalyse (se retningslinie 5.1.1)

Slagterigrunden, Godsbanearealet, Eternitten, City Syd, Østre Havn og Musikkens Hus området udpeges som arkitektoniske eksperimentarier. Her ønsker Byrådet, at stedets særlige muligheder vil inspirere til særlige arkitektoniske udtryk, ny, ekspressiv arkitektur og nye anvendelser - herunder kreativ tænkning hvad angår genbrug af bevaringsværdige bygninger, strukturer og elementer. Der ønskes også eksperimenteret med bæredygtigt byggeri og udvikling af nye planmetoder.

Udgangspunktet for tænkningen omkring eksperimentarierne er Aalborgs baggrund i industriarkitekturen og ønsket om, at Aalborg videreudvikler sin markante og utraditionelle profil ved at prioritere dristighed og bæredygtighed i arkitektur og planlægning.

Kulturarven knytter sig til den forhistoriske tid, oprindelige bymiljøer, landbrugets og opdyrkningens historie samt nyere industrihistorie. Formålet med at sætte fokus på kulturarv er ikke at skabe fine historiske kulisser, man kan stå og kigge på. Tværtimod drejer det sig om at vise historien som en proces, hvor nyt møder gammelt, og hvor det gamle får nyt liv ved at blive brugt.

Ligesom landsbyernes bebyggelsesstrukturer hænger tæt sammen med landbrugets historie, er Nibe hægtet op på sin købstadsbaggrund og Hals sin skanse - så har industrihistorien haft en helt særlig betydning for Aalborg. Cementen, spritten, tobakken, værftet, eternitten og foderstofferne er nogle af industrier, som har været afgørende for Aalborgs identitet som arbejder- og industriby.

Byrådet lægger vægt på at de udpegede værdifulde kulturmiljøer beskyttes og at der er respekt omkring de særlige kulturtræk når nye projekter planlægges. Særlige hensyn skal der tages til de udpegede nationale industriminder (Portland og Spritfabrikkerne). Kulturmiljøerne skal i fokus både som kulturhistoriske helheder og gennem bevaring af værdifulde spor og enkeltelementer. (Se også retningslinie 5.2.1).

De udpegede kulturmiljøer repræsenterer de væsentligste kulturhistoriske helheder i Aalborg Kommune, men der findes også værdifuld kulturarv andre steder - blot i mindre skala. Generelt skal sikring af kulturarv angribes forskelligt afhængigt af hvad det særligt værdifulde er i den konkrete kontekst. I nogle sammenhænge er det bygningsarkitekturen der er den vigtige men i andre kan det være karakteristiske strukturer, volumener eller rumligheder. Det kan også være selve stemningen, duften af havnen eller industribygningernes råhed og patina, som det er ønskeligt at bringe med ind i en ny bymæssig sammenhæng (se retningslinie 5.2.5).

Kulturarv knytter bånd mellem steder og individer, men først og fremmest hvis stederne bringes i spil på nutidens præmisser. Nogle kulturspor er så unikke, at de må tænkes som "museer", hvis autenticiteten skal opretholdes, men i langt de fleste sammenhænge vil byrådet prioritere, at de historiske spor bruges som unikke rammer for det moderne byliv.

Kulturspor i landskabet (kirker, gravhøje, diger, hegn, voldsteder, kridtgrave mv.) er vidnesbyrd om tidligere generationers brug og virke i landskabet, og skal ligeledes beskyttes og bruges med omtanke, så også kommende generationer får mulighed for forståelse for fortidens levevilkår. (Se også retningslinie 5.2.2).

Endelig skal kirkernes betydning som kulturhistoriske monumenter i landskabet fastholdes. Landsbykirkerne repræsenterer for såvel befolkningen som turisterne en lang og levende tradition. De nyere kirkebygninger i tidstypiske stilarter er en del af denne tradition. (Se også retningslinie 5.2.6 retningslinie 5.2.7)

Herunder følger en beskrivelse af de fokusområder, som byrådet ønsker tildelt særlig opmærksomhed i planperioden: Bæredygtighed, højhuse, ledige byarealer og belysning.

Byrådet lægger vægt på, at bæredygtighedsperspektivet tænkes sammen med byplanlægningen og de æstetiske hensyn i byggeriet. Helt overordnet kommer perspektivet til udtryk i byrådets prioritering af byomdannelse - og visse steder også fortætning.

Fortætning og energioptimering skal gå hånd i hånd med det gode "menneskeværdige" rum - ude såvel som inde. Derfor handler bæredygtighedshensynet også fx om prioritering af kvalitetsfyldte grønne opholdsarealer, der befordrer leg, bevægelse, sanseoplevelser og mental rekreation. Og det handler om tilfredsstillende dagslysniveau og indeklima inde i bygningerne.

Når byerne omdannes, ønskes der arbejdet med nye principper for øgning af den lokale "biofaktor". Sigtet er dels en forbedring af byens mikroklima og dermed sunde bymiljøer, dels forbedrede spredningsmuligheder og støttepunkter for dyreliv. Afhængig af stedet kan det fx handle om minimering af befæstede arealer, om grønne tage, lokal nedsivning af regnvand, facadebeplantning, opgør med monokulturer el.a.

Bæredygtighed ønskes også prioriteret, ved at man i forbindelse med lokalplanlægning nøje gennemtænker placeringen af bebyggelser i fht. terræn, solorientering mv. med henblik på at optimere udnyttelsen af solens energi og terrænets lævirkning. Der er desuden mulighed for at fastsætte bestemmelser i en lokalplan om lokal opsamling af regnvand, og om at en bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. For at opnå den størst mulige reduktion af CO2 udledning mv. prioriterer byrådet i første omgang planlægning for lavenergibyggeri uden for de kollektive varmeforsyngingsområder.

Der skal sættes fokus på arkitektonisk gode løsninger til reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger. Eksempelvis i forbindelse med genbrug af tidligere industribygninger kan der være en væsentlig afvejningsproblematik her.

I forbindelse med en række mindre bysamfund i Aalborgs opland er der mulighed for at planlægge for boeksperimenter - fx "økosamfund" (se landdistriktet)

Bygningers arkitektur har stor betydning for deres energiforbrug, det handler både om bygningens fysik, overfladearealet, tunge og lette partier, materialer mv. Bæredygtighedshensynet kommer også til udtryk i vægtningen af arkitektur af høj kvalitet - udformning og materialevalg bør vurderes i en totaløkonomisk sammenhæng. Lang levetid, minimal livstidsmiljøbelastning og minimalt forbrug af ikke-fornybare ressourcer prioriteres.

Som så mange andre byer oplever Aalborg en stigende interesse for at bygge høje, markante huse, der bryder med byens traditionelle skala. Byrådet ønsker at imødekomme interessen og bygge videre på byens tradition for byggeri i storskala, men kun indenfor særligt udpegede områder og først efter en grundig konsekvensvurdering af projekterne og en nærmere planlægning.

Der kan være mange fordele ved at udnytte byarealer intensivt. Men den tætte by kan dannes på mange måder, og det skal gøres med stor omtanke. Højhuse skal kunne mere end blot at opfylde behovet for f.eks. boliger og kontorer. Der skal være høje arkitektoniske ambitioner, der skal tænkes i bysammenhænge, i bæredygtige løsninger, i klima og trafiklogistik, og ikke mindst skal det sikres, at projekterne bidrager til byen og det omkringliggende byrum på en god måde.

Byrådet har besluttet, at der i Aalborg alene vil være mulighed for at indpasse nye højhuse ved Godsbanearealet, Lindholm Brygge samt områderne ved Østre Havn, Musikkens Hus, Universitetssygehuset, Spritfabrikken, Parkbyen ved Sohngårdsholmsvej og Hjørnegrunden ved Universitetsboulevarden/Sohngårdsholmsvej, som vist på kort. De udpegede områder skal ikke opfattes som lokaliteter, hvor højhuse pr. definition vil kunne opføres, men områder, hvor højhuse, hvis forholdene tillader det, eventuelt kan indplaceres efter en nærmere vurdering og efterfølgende planlægningsproces. En nærmere beskrivelse af perspektiverne i de udpegede højhusområder findes i redegørelsen.

Såfremt højhusprojektet indgår i en større planmæssig sammenhæng med mulighed for flere højhuse inden for samme område, forbeholder byrådet sig ret til at forudsætte en helhedsplan for området udarbejdet og godkendt.

Højhusprojekter skal analyseres og vurderes i henhold til bygherrevejledningen (se retningslinie 5.1.3), bl.a. for at belyse projektets arkitektoniske og byplanmæssige indpasning i byen og det nære område. Vurderingen skal danne grundlag for politisk stillingtagen til, om det er et projekt, der skal søges fremmet.

* Eksisterende højhuse kan om- eller tilbygges efter almindelig procedure, men er ændringen af et sådant omfang, at der reelt er tale om et nyt højhus, kræves der særskilt fordebat forud for planlægningen i henhold til højhuspolitikken.

Belysning skal overordnet set være med til at fastholde og forstærke byens historiske og arkitektoniske værdier - fx ved at fremme og stimulere aflæsningen af forskellige epokers arkitektur. Indfaldsvinklen til arbejdet med lys bør være en kombination af tekniske, funktionelle og æstetiske overvejelser.

Udgangspunktet er, at lyssætning opfylder standardkrav til funktionelt lys, og samtidig skal lyssætning være baseret på en visionær idé, rumme aktualitet og skønhed. Også driften skal vurderes nøje, især med henblik på at sikre miljømæssigt og økonomisk bæredygtige løsninger.

Belysning skal være med til at definere forskelle. Der vil naturligt være et højere generelt lysniveau i Aalborg end i fx Sønderholm. Men også i Aalborg er der behov for overvejelser om, hvor vi vil have fuldt blus på - og hvor vi ikke vil (24-timers byens udstrækning). Byrådet ønsker også at sætte fokus på:

• Det karakteristiske ved den enkelte by/bydel:
  fx lys i forstaden, på havnen, i handelsgaderne, forlystelsesbyen, landsbyen, City Syd etc.
• Lys i det grønne, fx hvor lyst må der være i den mørke skov og i det åbne land?
• Lys som understregning af særlige landskabstræk.
• Lys som understregning af kulturarv, broer, bygninger med ikonvirkning, indfaldsveje, pladser, kunst, detaljer, træer mv.
• Særlige funktionelle hensyn - fx i fht. synshandicappede.

Sigtet er at udarbejde en samlet belysningsstrategi for Aalborg Kommune, men i første omgang ønsker Byrådet at introducere belysning som et arbejdsfelt, som skal konkretiseres i kommuneplanens by- og bydelsbeskrivelser, og som et særligt fokusområde i de arkitektoniske interesseområder.

Også lysforurening skal overvejes nøje i forbindelse med konkrete projekter. Her kan især belysning af højhuse med stor visuel rækkevidde være et problem. Men også udendørs lysforurening fra uigennemtænkt indendørs belysning er et fokusområde.

I forhold til bæredygtighedsstrategien fremmes følgende mål: reduktion af CO₂-udledning, øget energispareindsats, samlet klimastrategi og fokus på afledning af vand, håndtering af affald og lavenergibyggeri.