5.1.1 Byanalyse

Formålet med retningslinien er at beskrive et redskab til at vurdere det særlige ved stedet. Redskabet skal anvendes, når der planlægges i de arkitektoniske interesseområder. Det kan desuden anvendes som inspiration i andre geografiske sammenhænge.

Indhold: byanalyse
Dominerende træk
Arkitektoniske iagttagelser der kortlægger de dominerende strukturerende rumlige sammenhænge, fx

• Strukturerende landskabstræk
• Byprofil
• Byfronter
• Overordnede forløb, retninger og sigtelinjer
• Vigtige punkter. Dominerende bygninger, steder, monumenter...
• Hastighed. Bil eller gåben - moderne eller historisk præg…
• Rumlighed. Veldefinerede byrum eller skilte og overskudslandskaber? Overskudslandskabernes sorte og grønne ”asfaltflader” kan pga. deres udstrækning gøre byoplevelsen diffus, men de er også den nye bys potentialer.
• Bystruktur. Blandet bymæssig anvendelse eller funktionsspecialisering?
• Grønne strukturer. Sammenhængende eller brudte økologiske forbindelser?
• Byens melodi. Helhedsindtrykket af byens identitet/stedets væsen.

Mønstre og programmer
Analyse af de arkitektoniske og bygningsmæssige spilleregler. Temaeksempler:

• Dominerende bebyggelsesmønstre og karakteristika
• Bestemte bygningstypologier og karakteristik
• Mønstre af gader og pladser
• Overgange mellem mønstre – ikke-steder, mellemrum eller vakuum, som binder sammen eller skaber mulighed for ny mening. Også støjvolde, afstandszoner, trafiksystemer, byens kant mod det åbne land
• Dit, mit, vores eller deres? Fordelingen mellem private og offentlige rum. I parcelhusområderne spiller det private uderum typisk en meget stor rolle, men måske savner man de fælles møde- og samlingssteder? I etageboligbebyggelser begrænser det private uderum sig måske til altanen og der kan være behov for at indarbejde ”semiprivate” opholdsrum/mødesteder i de fælles friarealer.
• Individuelt eller kollektivt mønster? 70’ernes parcelhusområder udbygget efter samlede bebyggelsesplaner med ensartede anonyme huse, 90’ernes områder med synlige ønsker om individuel branding, eller?
• Anvendelser. Er der særlige programmer tilknyttet stedet, som har betydning for stedets organisering, bebyggelsesmønstre mv.?
• Bebyggelsens funktionalitet set i et tidsperspektiv. Havn og Markedsplads er fx i den nye by erstattet af vareterminal og fjernlager, og børnefamiliens lille toværelses lejlighed på 2. sal er erstattet af parcelhus med have.
• Bebyggelsens koncept. Arkitektur som formidling af idéer og drømme. Er det nutiden eller drømmen om hvordan bylivet foregik engang der præger bebyggelsen?
• Helstøbt bebyggelse eller kulisse? Bagfacader, bagarealer og belysning.
• Byggemetoder. Masseproducerede betonelementer eller håndværksmæssige finesser?
• Bæredygtighed. Bebyggelsens solorientering, indpasning i terræn, beskyttelse mod vestenvind og skygge. Bebyggelsens tæthed, kvalitet af udearealer mht. sol og vind. Bæredygtige forsyningsprincipper mht. vand, varme, el, affald mv. som kommer til udtryk i bebyggelsens udformning? Håndtering af overfladevand?
• Transportsystemer. Bilorienterede vejstrukturer, kollektiv transport og/eller cykelstier og gangforbindelser?
• Naturindhold. Biodiversitet eller monokulturer?

Udsnit og dele
Udpegning af markante enkeltelementer i byen. Temaeksempler:

• Gaderum og grønne træk
• Pladser, gadekryds
• Parker, biotoper og afgrænsede vandområder
• Monomentalbygninger med strukturerende og identitetsskabende effekt
• Bygningsmæssige karakteristika og detaljer.
• Visuelle forbindelser. Kig
• Synlige snit. Fx efter nedrivning
• Symboler. Arkitektur som kommunikation. Er der bygninger eller bygningsdele som fortæller en særlig historie om bygningens indre liv?
• Tidsmonumenter. Fx en kridtgrav som repræsenterer et møde mellem fortidige aflejringer og industriel graveteknik.
• Dobbeltlokaliteter. Rum udspændt mellem den historiske bys sted og den nye by. Fx Aalborg Øst – landsby og blokbyggeri.
• Bastioner. En tilgængelig grænse mellem fx et industri- og et boligområde. Fx en støjvold.
• Offentlighedsnicher. Lokale punktformede sammenknytninger af det enkelte menneskes små aktiviteter og den nye bys store funktionelle systemer. Fx jolleplads ved motorvejstunnel.
• Teater. Udsigtspunkter hvor byens kompleksitet folder sig ud – farverige historiske spor iblandet tilsyneladende begivenhedsløs samtid. Fx Aalborgtårnet eller Lindholm Høje.
• Byliv. Hvordan bruges byens rum og hvordan bruges de ikke? Fodgængerfærdsel, ophold, leg, boldspil, handelsliv eller dominerende biltrafik…tomhed? Hvem bruger rummet – børnene, de unge, familier, de gamle?

Konklusion på analysen
Hvad er det særlige?
Hvilke træk og kvaliteter skal der bygges videre på?
Hvordan skal det ske?
Hvor er forbedringspunkterne?
Hvilke træk rummer nye/uudnyttede muligheder?

Redskaber i byanalysen
Topografisk analyse: Kortlægger overordnede strukturerende landskabelige træk, terrænformer, vandveje, grænser mellem by, land og vand, naturindhold og kulturspor mv. Måske en analyse af de forskellige kronologiske lag i landskabet – fra bondesamfund til moderne industrilandbrug.

Historisk analyse: Historisk byplan, matrikelstruktur, bystrukturelle udvikling fra sognekort (1834), over målebordsblade (1880), Trap Danmark (1925 og 63) og til i dag.

Arkitektonisk analyse: Registrering af skala, rumlige relationer, åbninger, stigninger, grænser, retninger, bygningselementer, belægninger mv.

Arkitektionisk iagttagelse: Vurdering af samspil mellem topografi, bebyggelser og byrum, fikspunkter, homogene forløb, rumlig artikuleret uhomogenitet, reminiscenser af historiske strukturer og bygninger, sammenstød mellem historiske lag mv.

Bylivsanalyse: Registrering af brugen af byen på forskellige tidspunkter af døgnet og forskellige årstider. Brugergrupper, typer af anvendelser, barrierer for byliv mv.