|
Retningslinjen præciserer, at byudvikling, spredt bebyggelse og lignende skal tage hensyn til blandt andet interesserne i det åbne land.
For jordbrugsinteresser gælder især, at arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, samt at der skal tages hensyn til jordbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur, jf. bemærkningerne til retningslinjerne 11.2.1 og 11.2.3.
Af hensyn til naturinteresserne bør byudvikling ikke ske på arealer, der indeholder et righoldigt og varieret plante- og dyreliv eller rummer særlige kulturhistoriske træk, medmindre det kan godtgøres, at byudvikling ikke kan ske uden inddragelse af sådanne lokaliteter.
Det er især beskyttede naturtyper som enge, overdrev, hedearealer samt kulturhistoriske lokaliteter, der skal tages hensyn til ved planlægning af byudvikling mv. Sådanne lokaliteter forekommer både i jordbrugs- og i naturområderne, men vil normalt være hyppigere i de sidstnævnte områder.
I vurderingerne efter denne retningslinje kan desuden med fordel inddrages en landskabskarakteranalyse. Der er udarbejdet en grovmasket landskabskarakteranalyse som forudsætning for Grøn-blå struktur. Det er tanken, at landskabskarakterkortlægningen skal gøres mere finmasket i årene fremover. Landskabskarakterkortlægningen kan ske i forbindelse med konkrete sager. I kortlægningen skal indgå beskrivelser af terræn, kulturhistorie, geologi, biologi, anlæggets/bebyggelsens nær- og fjernvirkninger (visuel analyse) mm.
Retningslinjen åbner dog mulighed for, at sådanne lokaliteter kan inddrages, hvor andre placeringsmuligheder ikke er brugbare.
|
Byudvikling ved Sdr. Tranders
|
