Redegørelse - 11 Det åbne land

Amterne er nedlagt, og mange opgaver skal nu varetages af kommunerne. Blandt det nye er, at kommunen har overtaget myndighedskompetencen efter en række sektorlove, bl.a. på natur- og miljøområdet. Kommuneplanen kommer til at indgå i kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen efter sektorlovgivningen, herunder fx natur-, miljø- og jordbrugslovgivningen. Samtidig har kommunerne med de nye kompetencer et stort ansvar for realiseringen af en række overordnede samfundsmæssige mål for udviklingen, fx i relation til beskyttelse af naturområder, skovrejsning, genopretning af vådområder, bevaring af Danmarks kystområder og sikring af kulturhistoriske værdier. Med det større råderum som kommunen nu har fået, følger også et ansvar som er en stor udfordring, idet hensynene til både benyttelse og beskyttelse skal afvejes i kommuneplanen.

I det åbne land skal natur- og landskabsinteresserne og hensynet til landbrugserhvervet afbalanceres med befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs- og færdselsmuligheder i det åbne land spiller en meget vigtig rolle for oplevelsen og forståelsen af natur og landskab.

Natur er basis for alt liv. Skov, strand, mark og park, frisk luft, højt til himlen, ro og fred og et "landskab", som man kan hvile øjnene på. Naturen og de grønne friarealer har borgernes største bevågenhed og ansvarsfølelse, hvis man kan se en værdi i arealerne - i form af naturoplevelser. Det, at skabe rum for naturoplevelser, er den vigtigste grund til, at der er offentlige grønne fri- og naturarealer.

Landskabets variation og karakteristiske træk skal bevares og skal om fornødent kunne genoprettes. Landskabet skal afspejle oprindelighed og ægthed. Overgangen mellem forskellige større landskabelige helheder har stor interesse, fordi disse landskabselementer ofte er de mest særprægede og giver forståelse og oplevelse af landskabets egenart og variation.

Fremtidige udfordringer
Nogle af de udfordringer som Aalborg kommune står over for er klimaændringerne. Konflikten om afvandingsforhold af lavtliggende arealer vil blive aktuelle. Sikring med diger, der hindrer en naturlig sammenhæng mellem hav og kystlandskab eller i ådale, vil blive et problem, der skal løses. Hvordan sikrer vi naturområderne ved hævet vandstand, og hvor kan oversvømmelser bidrage til en forøgelse af naturindholdet?

Landskabet forandres og er forandret drastisk igennem de seneste år. Hvor det åbne land før var forbeholdt landbruget, bruger vi nu landskabet til andre større tekniske anlæg og aktiviteter.

Udbygning af byer, erhvervsområder og større rekreative anlæg kan ændre værdifulde landskaber og sløre kulturspor i landskabet. I nogle tilfælde betyder byudviklingen, at der gøres store indhug i byens rekreative områder og grønne kiler.

Strukturforholdene i landbruget afspejles i landskabet, og det forventes at fortsætte. Større landbrugsbedrifter har betydet, at gamle markskel, gamle diger og levende hegn er sløjfet, markveje er nedlagt, og grøfter er rørlagt. Mange driftsbygninger, der bliver overflødige for driften, ombygges, nedrives eller forfalder. Samtidig står landbruget over for stadige krav og udfordringer om tilpasning i produktionsformer og tankegang blandt andet som følge af ændringer i EU´s landbrugspolitik og de skærpede krav i forhold til bl.a. Miljømålsloven via Vandrammedirektivet.

Staten skal fastsætte mål og rammer for Aalborg Kommunes indsats i forhold til Natura 2000 områder, og vandmiljø. Som opfølgning på dette, skal kommunen udarbejde handleplaner til opfyldelse af fastlagte mål, og dermed kunne opnå en gunstig bevaringsstatus i områderne inden for en årrække.

Det lovmæssige grundlag for kommuneplanen er planloven med tilhørende vejledning hvoraf fremgår, hvilke emner og temaer som kommunen skal forholde sig til i kommuneplanen. Dertil kommer den statslige Landsplanredegørelse og Overblik over statslige interesser til kommuneplanlægningen 2009.

Region Nordjylland har udarbejdet en regional udviklingsplan (RUP) i 2007/2008 som blandt andet indeholder en vision om regionens strategiske og overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme mm. Kommuneplanen er i overensstemmelse hermed og ligger inden for de rammer, som den regionale udviklingsplan udstikker på området for natur og miljø. Der er i Aalborg, lige som i den regionale udviklingsplan, lagt vægt på etablering af Grøn-blå struktur, planlægning på tværs af kommunen, helhedsorienteret planlægning mm. Den overordnede vision for natur og miljø i den regionale udviklingsplan lyder som følger:

”I 2017 er Nordjylland førende, hvad angår en bæredygtig udvikling af regionens unikke grønne og blå natur- og miljøressourcer. Værdierne er synlige og kan opleves i form af storslåede og tilgængelige landskaber og kyster med et rigt indhold af kulturmiljøer og en natur, der findes i alle afskygninger og med optimale levesteder og spredningsveje for planter og dyr. I Nordjylland er der mere plads, luften er frisk, og et sundt og uforurenet miljø er prioriteret højt.”

Region Nordjylland har i efteråret 2008 vedtaget en råstofplan for Region Nordjylland. Regionen har med strukturreformen fået kompetencen til kortlægning af og planlægning for råstofindvinding. Råstofplanen er bindende for kommunens administration og planlægning og skal således indgå som et grundlag for kommuneplanen. I Råstofplanen er udlagt graveområder hvor inden for der kan gives en gravetilladelse, samt et interesseområde syd for Storvorde som først efter 24 år kan forventes, at blive udlagt til graveområde. I råstofplanen findes desuden en række retningslinier for råstofgravning. Råstofplanen træder i stedet for retningslinierne i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt.

Frem til udgangen af 2009 udarbejder staten planer for Natura 2000 områder, som er det internationale netværk af naturområder udpeget af EU. Inden for disse planer skal kommunen udarbejde handleplaner for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter som områderne er udpeget efter. Natura 2000 områderne indgår som forudsætning for kommuneplanen, og ved planlægning og administration skal det sikres, at der ikke sker forringelser indenfor de udpegede områder.

Aalborg Kommune har i forbindelse med planlægningen for det åbne land, haft kontakt og koordineret de mange arealudlæg/udpegninger med nabokommunerne: Rebild, Vesthimmerland, Mariager Fjord, Brønderslev og Jammerbugt kommuner. Det er herved sikret, at der er sammenhæng i kommuneplanens udpegninger ud over kommunegrænsen.

Planstrategien med tilhørende redegørelse for de enkelte emner, som var forløberen til Forslag til Kommuneplan 09, var i offentlig høring i perioden fra den 8. december 2007 og frem til den 11. februar 2008. Et af temaerne i planstrategien var det åbne land. Baggrunden for valg af dette tema var, at kommunen fandt det meget aktuelt og relevant, idet Aalborg kommune med strukturreformen overtog mange nye opgaver fra amtet på bl.a. natur- og miljøområdet. Aalborg Kommune skal nu kortlægge og prioritere alle interesser og fastlægge entydige rammer for den fremtidige arealanvendelse i det åbne land. En opgave med mange spændende udfordringer. I den tilhørende redegørelse er de enkelte temaer uddybet.

Efter afslutningen af denne fase havde kommunen modtaget 43 bidrag med bemærkninger til planstrategien. Af disse berørte 4 henvendelser temaet det åbne land. Det drejer sig om C10 – Danmarks Naturfredningsforening, C12 – Friluftsrådet, C16 – Gandrup Samråd og D2 - Lille Vildmose. Bemærkningerne er indgået i arbejdet med, og som stor inspiration for kommuneplanen.

I forhold til de opstillede handlinger i planstrategien for det åbne land, er langt de fleste blevet opfyldt ved udarbejdelsen af dette forslag til kommuneplan 09. Et enkelt emne er udskudt til en temaplanlægning eller kommuneplan 2013. Det drejer sig om ændringer af de særlige værdifulde landbrugsområder i forhold til de statslige vandplaner, de statslige landbrugsanalyser og kommunens egen klimastrategi.

Hovedstruktur
Hovedstrukturen er revideret en del i forhold til Kommuneplan 2005. Baggrunden er kommunens nye kompetencer og beføjelser efter strukturreformen, og at Aalborg Kommune nu består af de tidligere Nibe, Sejlflod, Hals og Aalborg kommuner. Der er lagt vægt på de nye fagområder, ligesom der er foretaget et stort genbrug fra Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt (nu landsplandirektiv) og de eksisterende kommuneplaner. Retningslinierne fra Regionplan 2005 er i store træk genbrugt, men tilpasset Aalborg Kommune, og de statslige interesser, og enkelte nye retningslinier er kommet til. De konkrete ændringer er beskrevet nedenfor under hvert enkelt emne.

Der er fastlagt en Grøn-Blå Struktur for Aalborg Kommune, som skal være med til at skabe sammenhæng i de grønne og blå kiler, bånd og forbindelser.

Baggrund og udfordringer
Der er i dag et stort pres på naturen og de bynære rekreative landskaber. Det åbne lands værdier skal både beskyttes og benyttes som et led i kommunens udvikling og befolkningens trivsel.
Grøn-blå Struktur tager udgangspunkt i landskabets særlige værdier og på udviklingspotentialer i landskabet. Strukturen sikrer sammenhæng og tilgængelighed for natur og friluftsliv. Der er fokus på sundhedsfremmende aspekter som understøtter og styrker mange af kommunens øvrige målsætninger, og ønsker om en gunstig udvikling. Principperne i Grøn-blå struktur om kiler og forbindelser er videreført fra Kommuneplan 2005 for gammel Aalborg Kommune. Grøn-blå struktur er anvendt som baggrund for revisionen af andre arealudpegninger fx det rekreative stinet, skovrejsning og de økologiske forbindelser, jf. desuden redegørelsen for de enkelte temaer nedenfor.

Grøn-blå struktur i Aalborg Kommune. Klik på kortet og se det i større udgave.

Ændringer
Retningslinien om Grøn-blå struktur (retningslinie nr. 11.1.2) er ny, idet en tilsvarende retningslinie ikke findes i Regionplan 2005. Retningslinien og udpegningerne indeholder Grøn-blå Struktur, der binder by og land sammen og sikrer sammenhæng og tilgængelighed for natur og friluftsliv. Grøn-blå struktur er uden væsentlige ændringer overført fra hovedstrukturen i Kommuneplan 2005 for gammel Aalborg Kommune.

Baggrund og udfordringer.
Efter kommunalreformen skal Aalborg tænke by og land sammen, og planlægge det bynære landskab på et kommunalt niveau. Der er særlig mange aktører i det bynære landskab, og planlægningen er udtryk for en prioritering af de mange interesser. Det drejer sig især om landbrug, fritidslandbrug, sikring af drikkevand, nye veje og andre former for tekniske anlæg, rekreative interesser, kultur- og naturbeskyttelse, skovrejsning og naturgenopretning.

Ændringer
I det bynære landskab er der sat særlig fokus på at skabe sammenhæng og tilgængelighed for natur og friluftsliv med vægt på tilgængeligheden og sammenhæng med de rekreative ruter i byerne. Borgerne skal have mulighed for i højere grad at benytte og anvende det nærrekreative landskab til småudflugter i dagligdagen.

Der er udpeget arealer til mindre, bynære skove ved Vadum, Vestbjerg, Tylstrup, Langholt, Gandrup, Vester Hassing, Hals, Mou, Gudumlund, Vaarst, Klarup, Sønderholm, Nibe, Bislev, Barmer, Farstrup, Kølby, Bislev og Ejdrup.

Baggrund og udfordringer
Danmarks kystområder udgør på grund af deres variation og udstrækning landskabelige helheder af meget høj natur- og landskabsværdi. Det er derfor af national interesse, at bevare de åbne og dynamiske kyststrækninger. Det kommer til udtryk ved, at der er særlige bestemmelser i Planloven, som skal sikre at kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Endvidere skal planlægningen sikre, at påvirkningen af kystlandskabet bliver mindst mulig.

Der stilles således store krav til en grundig planlægning, hvor udfordringen er at finde en balance mellem hensynet til natur- og landskabsinteresserne og en nødvendig og ønsket udvikling for fx byer, infrastruktur, friluftsliv, turisme, landbrug og andre erhverv.

Kystområderne i Aalborg Kommune består af den lavvandede Kattegatkyst og fjordkysterne langs Limfjorden. Inden for den enkelte kysttype er der stor variation - Kattegatkysten med sandstrande, klitbælter, sommerhusområder og det store naturområde ved Lille Vildmose. Fjordkysterne mod øst er flade og sletteagtige og mod vest med skrænter og større variation. Der er en del større bysamfund inden for kystområdet, som i forskellig grad sætter deres præg på kysterne. Det gælder fx øst for Aalborg, hvor der er udlagt områder til større tekniske anlæg som Østhavnen, Nordjyllandsværkets spulefelt og Aalborg Portland Cementfabrik. Disse anlæg har i kraft af deres størrelse og anvendelse en markant påvirkning af kystlandskabet.

Ved denne kommuneplanrevision har der været behov for at foretage visse ændringer af kystnærhedszonens områdeinddeling for at tilgodese byudviklingsmuligheder for fortrinsvis de større byer, der ligger helt eller delvis inden for kystnærhedszonen. Derudover er der foretaget en tilpasning af regionplanens retningslinjer til kommuneplanen uden væsentlige indholdsmæssige ændringer.

Presset på kommunens kystområder til mange forskellige formål vil fortsat være stort og stigende – ikke mindst byudviklingsinteresser vil trænge sig på. Det vil stille krav om et opdateret og udbygget beslutningsgrundlag for at sikre en kvalitetsbetonet udbygning af byer, infrastruktur og erhverv, der er indpasset med turist- og friluftsinteresser og kan ske uden, at tilsidesætte hensynet til natur-, landskabs- og kulturværdier.

Dertil kommer, at konsekvenser af klimaændringer i højere grad skal indgå som forudsætninger for planlægningen.

Ændringer
Regionplanens retningslinjer 5.5.10 - Havvindmøller, andre offshorekonstruktioner og andre aktiviteter på søterritoriet og 5.5.11 – Effekter på land fra aktiviteter på havet, medtages ikke i kommuneplanen, idet de ikke skønnes relevante for Aalborg Kommune. De øvrige regionplanretningslinier er videreført stort set uændret, men med de nødvendige tilpasninger til kommuneplanen.

I områdeafgrænsningen mellem områdetyperne A, B og C er overført nye områder til område B, Planlagt kystlandskab således, at der gives mulighed for nødvendig byudvikling ved byerne Valsted, Nibe, Aalborg, Storvorde, Vadum, Vodskov, Nørresundby (Bouet) og Hals. Desuden udlægges et område ved Staun Havn til havneformål (ferie- og fritidsformål). Redegørelse med planlægningsmæssig begrundelse for disse ændringer fremgår af redegørelsen til By- og bydelsbestemmelserne for det enkelte område i kommunen.

Derudover er der foretaget redaktionelle rettelser i kystnærhedszonen, således at der både er kommet nye A-områder og A/C-områder er overført til B-planlagte områder. Der er således taget hensyn til både beskyttelses- og benyttelsesinteresserne, og samlet set er der ikke, ved denne redaktionelle rettelse, sket ændringer i anvendelsen af kystnærhedszonen. De områder det drejer sig om, er bl.a. følgende:
- Vindmølleområde, som er blevet indskrænket og  restområde er overgået til A-område.
- Graveområder, som i den regionale råstofplan er indskrænket i forhold til Regionplan 2005, er restområderne overgået til A-områder.
- Rammelagte/lokalplanlagte landzonebyer er justeret, så de passer til de faktiske forhold.
- Uudnyttede rammeområder til tekniske anlæg mm. er overgået til B-planlagte områder.
- Rammelagte områder til byformål er overgået til B-planlagte områder.

Baggrund og udfordringer
Storbyens borgere og gæster efterspørger let adgang til det åbne land og plads til de mange friluftsaktiviteter, der knytter sig hertil. Målt i antal besøgende er naturen, skovene og strandene befolkningens mest benyttede fritidstilbud, og overgår langt både biblioteksbesøg, teatre, biografer, sportshaller osv. Ca. 15.000 borgere deltager årligt i de naturture som kommunen arrangerer.

De senere år er det blevet klart, at livskvaliteten øges, hvis der i hverdagen er gode muligheder for at gå eller løbe en tur i attraktive og grønne næromgivelser. Planlægningen har derfor sat fokus på at sikre sammenhæng og tilgængelighed for hverdagens friluftsliv. Planlægningen indeholder også udflugtsmål som badestrande, udsigtspunkter, kulturmiljøer og særlige naturoplevelser. Planlægningen af støttepunkter for friluftslivet er udsat til Kommuneplan 2013.

Ændringer
I forhold til Regionplan 2005 er retningslinierne suppleret med en retningslinie om Grøn-blå Struktur (retningslinie 11.1.2), der sikrer sammenhæng og tilgængelighed for friluftslivet.
Derudover er regionplanens retningslinie for friluftslivet suppleret med en retningslinie for hverdagens friluftsliv (retningslinien nr. 11.1.3), hvor der er øget fokus på tilgængeligheden i det åbne land, og ikke støjende friluftsaktiviteter skal fortrinsvis placeres i tilknytning til Grøn-blå struktur.

Baggrund og udfordringer
Den mest benyttede friluftsaktivitet overhovedet er at gå en tur. Mere end otte gange så mange mennesker går en tur, end de sammenlagt laver andre fritidsaktiviteter, som golf, jagt, fodbold osv. Strukturomlægningerne i landbruget har betydet nedlægning af mange mark- og biveje. Det er et stort ønske hos befolkningen, at der skabes bedre adgangsforhold for gående og cyklende i det åbne land. Planlægningen sikrer sammenhæng og tilgængelighed for gående og cyklende i Grøn-blå Struktur under hensyntagen til landbrugserhvervet og naturens behov for beskyttelse. Rundtursmuligheder er tilstræbt, så man undgår, at gå samme vej frem og tilbage. Tilgængeligheden er prioriteret højest i nærheden af byerne, mens beskyttelsen er prioriteret højest i de særlig værdifulde naturområder.

Rekreative ruter er det overordnede net af rekreative stier. De rekreative ruter følger primært eksisterende mark- eller biveje, men nogle steder mangler der en sammenbinding. I den lokale planlægning vil det overordnede net blive suppleret af sekundære stier, der kan etableres som trampestier.

I forbindelse med naturplaner, grønne udviklingsplaner, golfbaner og lignende større ændringer i det åbne land, skal en flersidig anvendelse tilgodeses, så der også kan etableres gå-, løbe- og rideruter, der har en sammenhæng med det planlagte eller eksisterende stinet og som kan bruges af offentligheden.

De rekreative ruter er de fleste steder egnet til både at cykle og gå på, medens trampestier er bedst egnede for gående. De rekreative ruter har fast belægning, medens trampestier kan ligge i græs i det naturlige terræn og vedligeholdes evt. med græsklipning. Det tilstræbes, at rekreative ruter i eget tracé har belægning i grus og at asfaltbelægning i naturen undgås. Grusstierne belyses ikke og ryddes ikke for sne. Det er målet, at det rekreative stinet afmærkes i terrænet og formidles med pjecer og kort.

De rekreative ruter hænger sammen med Aalborg Kommunes cykelstinet og det overordnede rekreative stinet i nabokommunerne og i Regionen. Cykelstier er en trafiksti, der er en del af Trafik- og Miljøhandlingsplanen. Cykelstier belyses, afvandes og ryddes for sne og benyttes primært til transporten mellem bolig, arbejdsplads, skole og centrum.

Det er målet, at Kommuneplan 2013 skal indeholde et sammenhængende ridestinet.

Ændringer
Regionplanens retningslinier er suppleret med en retningslinie nr. 11.2.6, der sikrer hverdagens rekreative ruter. Regionplanens udpegning af regionale ruter er videreført i Kommuneplan 2009. Det rekreative stinet i Hovedstrukturen i Kommuneplan 2005 for gammel Aalborg Kommune er uændret ført over i forslaget til kommuneplan 2009.

Baggrund og udfordringer
Nye skove kan øge de landskabelige og rekreative værdier i det bynære landskab, øge biodiversiteten og sikre rent drikkevand varigt.

Aalborg Kommune er underforsynet med skov, idet kun ca. 7% af kommunens areal er dækket af skov. Især mangler der bynære skove. I den nationale målsætning for skovrejsning skal skovarealet i Danmark øges til 24%  over en trægeneration. I Aalborg Kommunes målsætning for skovrejsningen skal det samlede skovareal i Kommunen øges til 12% over en trægeneration. Da skovrejsningen er frivillig for den enkelte lodsejer og hastigheden for skovrejsning tager længere tid end forventet, er der udpeget en noget større rummelighed. Især er der i den østlige del af kommunen udpeget arealer med stor rummelighed.

De større samlede skovrejsningsområder er så vidt muligt udlagt på morænebakker for at fremhæve kommunens særlige landskabskarakter og beskytte fremtidens drikkevand varigt. Derudover er der udlagt arealer til mindre, bynære skove, så alle kommunens byer som en hovedregel på sigt grænser op til en mindre bynær skov.

Udpegningen af arealer til bynær skov er sket under hensyntagen til behovet for byudvikling i rammeperioden såvel som i perspektivperioden. Byerne vil efterfølgende kunne udvikles med den bynære skov som en grøn kile ind til byen eller som en karakterdannende adskillelse mellem kvarterer i byen. De bynære skove er nævnt i afsnittet om ”Det bynære landskab”.

Skovene tilfører Aalborg Kommune en landskabskvalitet, og gør kommunen og især boligområderne i nærheden af skoven mere attraktiv for bosætning. Det er dokumenteret, at ejendomsværdierne på ejendomme i nærheden af skovrejsningsområder stiger ca. 20 % mere end andre ejendomme, der i øvrigt kan sammenlignes med. Nye skove skaber bosætningsværdier.

Der er lagt vægt på at udpege arealer til skovrejsning i indvindingsoplande til almene vandværker for at sikre drikkevandet varigt. Områder udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder er friholdt for skovrejsning. Det gælder også området vest for Sejlflod og Gudumlund, selvom der i dette område ligger fire indvindingsoplande til almene vandværker. Såfremt området vest for Sejlflod og Gudumlund på et senere tidspunkt udpeges som nitratfølsomt område, skal der udpeges arealer til bynær skovrejsning på indvindingsoplandene.

De kommunalt ejede skove er primært rekreative skove, der drives med en naturnær skovdrift. Det er målet at alle kommunens skove skal certificeres som miljømærkede skove.

For at bevare de store vidder i ådale og langs Limfjorden og Kattegat er disse landskaber friholdt for udpegning til skovrejsning. Kommuneplanen udpeger arealer, der er uønsket for skovrejsning, som fx ådale, kystnærhedszonen, heder og værdifulde næromgivelser til kirker.

Skovrejsningsområder, der er udlagt på arealer reserveret til råstofgravning, skal afvente tilplantning til råstofferne er indvundet.

Private lodsejere har mulighed for at få medfinansiering til skovrejsning, primært inden for de udpegede arealer til skovrejsning. Der kan ikke opnås støtte til skovrejsning inden for arealer udpeget som uønsket til skovrejsning, ligesom det er forbudt at rejse skov inden for disse områder. Skovrejsningsområderne danner desuden grundlag for udpegning af statslige skovrejsningsområder.

Kommunen har fået mulighed for at oprette en kommunal jordkøbsfond iht. landbrugsloven til realisering af målet om mere skov i kommunen gennem opkøb og efterfølgende jordfordeling.

Kommunen havde indtil 2007 mulighed for medfinansiering fra Strukturfondsmidlerne, som et incitament til at arbejde aktivt for at øge skovarealet i kommunerne, og medvirke til at sikre især bynær skov aktivt og til at beskytte drikkevandet varigt. Aalborg Kommune vil arbejde for, at kommunerne igen kan få medfinansiering til skovrejsning på lige fod med øvrige støtteberettigede.

Ændringer
Regionplanens retningslinie for skovrejsning er ændret (retningslinie nr. 11.2.4) som en konsekvens af målsætningen om udpegning af arealer til mindre, bynære skove og den mere detaljerede planlægning på kommunalt niveau. Retningslinien for de mindre bynære skove er suppleret i overensstemmelse med den statslige vejledning til sikring af formålet med planlægningen.

Regionplanens udpegninger af arealer til større samlede skovrejsningsområder er i kommuneplanen suppleret med udpegning af arealer til mindre bynære skove (se afsnittet om de bynære landskaber ovenfor).

Afgrænsningen af skovrejsningsområdet mellem Frejlev, Drastrup, Svenstrup og Godthåb samt skovrejsningsområderne syd for Nibe og nord for Hals og Vadum, der er udpeget i Regionplan 2005, er revideret som en konsekvens af planlægningen af byudviklingen i de tilgrænsende byer. Redegørelse med planlægningsmæssig begrundelse for disse ændringer fremgår af redegørelsen til By- og bydelsbestemmelserne for det enkelte område i kommunen.

Regionplanens udpegning af skovrejsningsområdet på Hasseris Enge syd er taget ud. Området ligger inden for Kystnærhedszonen og ønskes friholdt for skov for at sikre landskabets særlige karakter med de store vidder over Limfjordsengene.

Som erstatning for de udtagende områder, er der udlagt nye skovrejsningsområder som mindre, bynære skovområder.

Arealer udpeget som uønsket til skovrejsning (retningslinie 11.2.5) er øget i kystnærhedszonen mod Limfjorden vest for Hals. Ligeledes er et område nord for Paraplymosen ved Mou ændret fra skovrejsningsområde til uønsket for skovrejsning. Området ligger inden for EU-fuglebeskyttelsesområde og er et fourageringsområde bl.a. for Trane. Skovrejsning er ikke i overensstemmelse med varetagelsen af hensynet til fuglelivet.

Ændringerne i forhold til Regionplan 2005 er vist på kortet. Klik på kortet og få et større kort.

Baggrund og udfordringer
Inden for Natura 2000 områderne skal der i de kommende år arbejdes for sikring af naturtyper og arter der har international betydning. For at opretholde biodiversiteten er det imidlertid også vigtigt, at der sker en indsats for de områder der ikke indgår i Natura 2000.

Som udgangspunkt accepteres ændringer i naturområderne, der styrker naturværdien og landskabsoplevelsen. Et vigtigt middel i naturbeskyttelsen er at sikre, at de økologiske forbindelser opretholdes og udbygges, så dyr og planter har gode muligheder for spredning. Dette gælder både overordnet ved hjælp af en sammenbinding af de større naturområder og i mindre skala i kulturlandskabet, hvor de små levesteder i form af vandhuller, markveje, grøfter osv. bør bevares som trædesten og færdselsårer.

Kommunen har igangsat en Naturkvalitetsplanlægning som videreførelse af amtets naturkvalitetsplanlægningssystem. Aalborg Kommune anvender tilstandsvurdering efter fælles metode fra Danmarks Miljøundersøgelser. Med baggrund i tilstanden fastsættes målsætningen ud fra udpegningen i kommuneplanen. Gennemførslen af naturkvalitetsplanlægningen sker løbende i den næste planperiode og vil give et godt grundlag for sagsbehandling og naturgenopretning. Det vil desuden give et grundlag for at vurdere udviklingen af naturtilstanden.

Ændringer
Retningslinierne for naturbeskyttelse er stort set videreført uændret fra Regionplan 2005, men med de nødvendige tilpasninger til kommuneplanen. Regionplanens hovedstruktur havde en opdeling i naturområder og jordbrugsområder med helt parallelle retningslinier. I forslaget til Kommuneplan 2009, er disse to områdetyper slået sammen til en områdetype – ”øvrige landområder” (retningslinien nr. 11.2.3) hvor der lægges vægt på flersidig arealanvendelse hvor interesserne skal varetages i balance med hinanden med vægt på en bæredygtig udvikling.

I forhold til afvejning af interesserne i de øvrige landområder er der i bemærkninger til retningslinierne 11.1.7 (byudvikling) og 11.1.8 (ændret arealanvendelse) nævnt, at en landskabskarakteranalyse kan benyttes.

Retningslinierne for landskabshensyn ved byggeri og anlæg nr. 11.3.4. og beskyttelsen af beskyttede naturtyper mod kvælstof 11.3.7 og beskyttelse af søer mod fosfor nr. 11.3.8 er nye bl.a. som grundlag for administrationen af den nye lovgivning om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Retningslinien for anlæg af diger nr. 11.3.13 er justeret så den er målrettet diger der anlægges af hensyn til væsentlige samfundsinteresser og hensyn til natur og miljø. På denne måde tilstræbes en naturlig overgang mellem vand og land ikke mindst i lyset af konsekvenserne af klimaændringer.

Arealudpegningerne bygger på regionplanens udpegninger.
De tidligere regionale naturområder bliver til kommuneplanens "særlige værdifulde naturområder" (retningslinie nr. 11.3.1.). Områderne er udpeget hvor der i forvejen er en stor koncentration af beskyttede naturtyper. Størstedelen af Natura 2000 udpegningen indgår men mindre områder præget af landbrug i omdrift indgår, ikke. Udpegningen af særlige værdifulde naturområder er tilføjet 4 områder som er udpeget som Natura 2000 og som er arealer udenfor landbrugsmæssig omdrift. Det er Skræddereng ved Vår å, våde enge ved Sebberkloster, mindre §3 arealer på Egholm og ved Egense.

De økologiske forbindelser er gennemgået ikke mindst i forhold til Grøn-blå struktur. Ændringerne ses på kortet. Størstedelen af udpegningen er uændret. De økologiske forbindelser er udbygget i kilerne langs fjorden, Østerådal og Poulstrup kilen, så de har sammenhæng til naturområderne tættere ved byen.

Ændringer i de økologiske forbindelser fra Regionplan 2005. Tryk på kortet og få det i større udgave.

Natura 2000 området ved Egholm, Skræddereng ved Vår å og overdrevene ved Dokkedal, er medtaget således at hele Natura 2000 udpegningen indgår i de økologiske forbindelser.
De nye skovområder og skovrejsningsområder ved Drastrup – Svenstrup er medtaget, ligesom der er lavet en forbindelse mellem Hammer Bakker og Aslund skov.
Et område ved Restrup enge er udtaget, da det samtidig er udtaget af udpegningen til skovrejsningsområder.
Endelig er Nørre Uttrup øvelsesplads optaget i udpegningen i overensstemmelse med plejeplanen for det militære område.

Udpegningen af "særlige værdifulde landskaber" er udvidet ved Nørholm enge så det markante sammenhængende kystlandskab fra fjorden til og med stenalderhavets kystskrænt indgår.

Regionplanens udpegninger af "Større uforstyrrede landskaber", "Geologiske beskyttelsesområder" og "Geologiske interesseområder" er videreført uændret i kommuneplanen. Dog er afgrænsningen af geologiske beskyttelsesområde ved Sejlflod - Gudumholm tilpasset afgrænsningen af rammelagte områder for bebyggelse.

Baggrund og udfordringer
Strukturforholdene i landbruget afspejler den kraftige strukturudvikling, som er foregået, og som forventes at fortsætte i de kommende år. Samtidig vil landbruget stå over for krav og udfordringer, der kræver tilpasning i produktionsformer og tankegang blandt andet som følge af ændringer i EU’s landbrugspolitik og de skærpede krav i forhold til natur og miljø.

For at understøtte udviklingen af et bæredygtigt landbrug vil Kommunen i de kommende år arbejde på en afklaring af landbrugets udviklingsmuligheder. I takt med at natur- og vandplanerne falder på plads, kommunens naturkvalitetsplanlægning færdiggøres og den nye statslige analyse af jordbrugserhvervet udarbejdes, bliver der bedre muligheder for at identificere områder ud fra sårbarhed overfor landbrugsproduktionen.

Det indgår således ikke i denne kommuneplan, men i takt med at grundlaget foreligger, vil kommunen identificere de områder, som er mindst sårbare for landbrugsproduktion både med hensyn til natur, miljø, landskab og omkringboende. Ligeledes identificeres de områder hvor intensiv landbrugsdrift på sigt ikke ønskes, eller hvor der må forventes en skærpet regulering af driften. Samtidig vil kommunen arbejde for at identificere egnede placeringsmuligheder i kommunen til større fælles biogasanlæg med henblik på forarbejdning af husdyrgødning.

De særlige værdifulde landbrugsområder
Der er et behov for, at ajourføre udpegningen af de "særlige værdifulde landbrugsområder". Imidlertid er grundlaget for en revision endnu ikke tilstrækkelig.
De særlige værdifulde landbrugsområder, hvor der er overlap med områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er et område der bør bearbejdes. Hvor områderne er kortlagt med nogen eller stor nitratfølsomhed, vil der komme begrænsninger i forhold til den landbrugsmæssige udnyttelse, og de bør derfor udgå som særlige værdifulde landbrugsområder. Med natur- og vandplanerne forventes nye kortlægninger af områder med nogen eller stor nitratfølsomhed, hvorfor der endnu ikke er grundlag for at justere de særlige værdifulde landbrugsområder.

Ligeledes vil udpegningerne indenfor Grøn-blå struktur, i de kystnære arealer og de vandløbsnære arealer (ådale) kunne bearbejdes. Det vurderes dog, at det bør afvente kommunens kommende klimastrategi, og den statslige analyse af jordbrugserhvervet, som først forventes at ligge færdig sommeren 2009.

Ændringer
Udvidelser af husdyrbrug sker efter en ny lovgivning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Kommuneplanens retningslinier og bemærkninger er derfor suppleret og præciseret for at give et administrationsgrundlag for sagsområdet.

Retningslinier om jordbrug er en videreførsel af retningslinierne fra Regionplan 2005, men med de nødvendige tilpasninger til kommuneplanen. Regionplanen havde en opdeling i naturområder og jordbrugsområder med helt parallelle retningslinier. I forslaget til kommuneplan er disse to områdetyper slået sammen til en områdetype – ”øvrige landområder” hvor der lægges vægt på flersidig anvendelse hvor interesserne skal varetages i balance med hinanden med vægt på en bæredygtig udvikling.

I Kommuneplan 2005 for den gamle Aalborg Kommune, var der en opdeling af landbrugsområderne i ekstensive og intensive landbrugsområder. Disse er ikke videreført, idet det er områdeudpegningerne fra Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt der som følge af kommunalreformen er videreført i kommuneplanen for den nye Aalborg Kommune.

I områdeafgrænsningerne af de regionale jordbrugsområder fra Regionplan 2005 – nu særlige værdifulde landbrugsområder, er et område ved Klarup og Nørresundby (Bouet) ændret til byområde (rammeområde), således at der gives mulighed for den nødvendige byudvikling. Redegørelsen for den planlægningsmæssige begrundelse for ændringerne, findes i redegørelsen til By- og bydelsbestemmelserne for områderne.

I områdeafgrænsninger af natur- og jordbrugsområderne fra Regionplan 2005 – nu Øvrige landområder, er der ligeledes som følge af byudvikling sket ændringer i Svenstrup, Godthåb, Frejlev, Sønderholm og Vestbjerg. I områder hvor der er sket ændringer i øvrige landområder, og området samtidig ligger i kystnærhedszonen, er ændringen nævnt under afsnittet kystnærhedszonen. Men selve redegørelsen for den planlægningsmæssige begrundelse for ændringerne findes i redegørelsen til By- og bydelsbestemmelserne for områderne.

Baggrund og udfordringer
Retningslinierne fra regionplanen indgår nu i regionens råstofplan som også giver rammerne for kommunens planlægning og administration af råstofloven. Indenfor råstofplanens graveområder er kommunen forpligtet til at give tilladelser til udnyttelse af råstofferne. Der kan ske mindre justeringer i afgrænsningen af råstoftilladelser i forhold til øvrige interesser. Kommuneplanen kan alene medtage retningslinier for efterbehandling og anvendelse efter endt indvinding.

Ændringer
Kommuneplanen indeholder alene en retningslinie (nr. 11.2.7) for fremtidig områdetype for graveområdet efter endt indvinding.

Konsekvenser
Samlet set sker der med ændringerne en forbedring af tilgængeligheden til naturen, en forbedring af sammenhængen mellem naturområderne samt et øget fokus på landskabelige hensyn i forbindelse med byggeri i det åbne land. Beskyttelsen af naturområder øges i forbindelse med godkendelser af landbrugsudvidelser. Hensyn til natur og miljø i forbindelse med digebyggeri udbredes til at gælde bredt.

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Med de ændringer, som er foreslået i det åbne land, vedrørende arealudpegninger, skovrejsning og naturbeskyttelse, vurderes kommuneplanen at påvirke positivt i forhold til udviklingen af det vilde plante- og dyreliv, og dermed den biologiske mangfoldighed.

Målet om øget tilgængelighed i Grøn-blå struktur vil kunne medføre øget forstyrrelse og slid til skade for plante- og dyrelivet. Denne risiko kan begrænses ved den nærmere planlægning og kanalisering af adgangen til naturområder. Samtidig vil aktiviteter i og formidling af naturen kunne fremme kendskabet til naturforhold og dermed øge bevidstheden om nødvendigheden af at beskytte naturen.

Begrænsning af mulighed for etablering af diger vurderes at påvirke positivt i forhold til den biologiske mangfoldighed, flora og fauna.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Der er lagt vægt på at udpege arealer til skovrejsning i indvindingsoplande til almene vandværker. Ændringerne vurderes dermed at påvirke positivt i forhold til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Søer beskyttes mod yderligere tilførsel af fosfor.

Klimapåvirkninger og luftkvaliteten
Udvidelse af områder til skovrejsning kan få en positiv påvirkning i forhold til klima.

Begrænsning af digebyggeri langs vandløb kan påvirke positivt i forhold til vandløbenes afledende funktion i forbindelse med større nedbørsmængder.

Landskab
Ændringerne i det åbne land vurderes, at have en positiv effekt på landskabet på baggrund af større fokus på landskabelige hensyn i forbindelse med nybyggeri.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Flere af ændringerne har fokus på at sikre en bedre adgang til naturen for befolkningen via bynære skovrejsningsområder, sikring af hverdagens rekreative rute samt bedre tilgængelighed generelt i det åbne land. Bedre adgang til naturen vurderes at have en positiv påvirkning på befolkningens sundhed og levevilkår. Landbrugserhvervet kan blive påvirket negativt i forhold til begrænsninger af digebyggeri. De arealer som evt. må opgives, vil dog samtidig formentlig være arealer, der vil være omkostningstunge at opretholde i omdrift grundet behov for pumpning.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv
Påvirkningen i relation til den arkæologiske arv, arkitektoniske arv og kulturarven hertil vurderes at være neutral.

Samlet vurdering
Samlet vurderes ændringerne i det åbne land at have en positiv miljømæssig påvirkning på natur, vand, landskab og befolkningens sundhed. I forhold til levevilkår sker der både en negativ og en positiv påvirkning. For befolkningen som helhed positiv, men for landbrugserhvervet kan der være en negativ påvirkning. Ingen af ændringerne herudover vurderes at have en negativ påvirkning. Ved vurderingen er der set på de overordnede ændringer i retningslinierne. Der er ikke foretaget en detailvurdering af mindre justeringer af fx de økologiske forbindelser eller justeringer af udpegningen af kystlandskab, hvor der er sket en tilpasning i forhold til byudvikling. Den sidste vurdering sker under rammerne for de enkelte byudviklingsområder.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om det åbne land i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at det hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål, der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

Mål og retningsliner i afsnittet om det åbne land vurderes 3 mål at være positiv (reduktion af CO2-udlening, samlet klimastrategi og fokus på afledning af vand).

For mål opstillet for ressourcer vurderes 1 mål at have en positiv effekt (sikring af rent drikkevand). 

For mål opstillet for natur vurderes 3 mål at have en positiv effekt (sikre attraktiv natur mv., øget skov og reduktion af N og P til Limfjorden).
 
I forhold til miljø og sundhed vurderes 2 mål at have positiv effekt (reduktion af trafikkens luftforurening og fremme cykling).

Når afsnittet om det åbne land sammenholdes med bæredygtighedsstrategien har de positive mål samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.