Klimaet ændrer sig – og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont – og her og nu er de øgede nedbørsmængder den største udfordring. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu med fordel kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima i øvrigt, herunder stigende grundvandsstand og vandstanden i havet.

Klimatilpasningsplanen omfatter hele kommunen. Samarbejde og en samlet, koordineret indsats på tværs af alle skel og interesser er nødvendig for at få mest mulig effekt af arbejdet.

Hovedsigtet er at opstille nogle overordnede retningslinjer og principper, der er så fleksible, at der er god mulighed for at etablere stedtilpassede klimatilpasningstiltag. Tilsvarende skal retningslinjerne kunne justeres i takt med ny viden om de forventelige klimaforandringer og nye metoder til klimatilpasning.

Ved kraftigere regn og skybrud, som kloaksystemet og lokale systemer ikke er dimensioneret til, tilstræbes, at det vand, der strømmer på overfladen eller samler sig i lavninger, gør så bergænset skade som muligt. Der er ikke sat tal på, hvor sjælden en hændelse skal være for, at der må accepteres skader, eller hvor store vanddybder der må accepteres på veje og lignende eller ved boliger mv.

Kommunens fremtidige anlægsarbejder på klimatilpasningsområdet vil alene bidrage til sikring mod højvande på steder, hvor beskyttelse af infrastrukturer, kulturminder eller andet er af høj almen interesse. Planen angiver principperne for de områder, der prioriteres beskyttet, men der angives ikke specifikke løsninger, tidsplaner eller sikringskoter i planen. Nye byområder tilstræbes udlagt i ikke højvandstruede områder, eller der skal gennemføres tilstrækkelig sikring mod højvande til en kote, der fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Ændringer i det terrænnære grundvand kan bl.a. skabe vandlidende områder, hvilket har indflydelse på mulighederne for den nuværende eller fremtidige anvendelse af arealerne og afledning af regn og spildevand, ligesom det vil have en vis indflydelse på den overfladiske regnvandsafstrømning og vandføringen i vandløbene.

Kloaksystemets kapacitet
De færreste tænker på, at vores kloaksystem ikke har uendelig kapacitet. Faktisk er kloakkerne i fælleskloakerede områder typisk dimensioneret, så der i gennemsnit hvert 10. år, vil opstå overløb være risiko for opstuvning over terræn. Og i separatkloakerede områder vil der kunne opstå overløb opstuvning fra regnvandssystemet til terræn hvert 5. år. Når det begynder at regne mere, kan kloakkerne nogle steder ikke leve op til denne målsætning – og så løber de oftere over, hvis ikke kapaciteten udbygges – eller vandet forsinkes, før det når kloakken. Derfor har kommuneplanens klimatilpasningsdel et stærkt fokus på at skabe flere muligheder for forsinkelse håndtering af regnvandet.

Klimarelaterede retningslinjer
I Kommuneplanen indgår en række retningslinjer som omhandler håndteringen af vand og klimaforandringer, og som derfor er relevante for retningslinjeafsnit '15 Klimatilpasning'. Det drejer sig om:

2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål
2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning
6.1.1 Grønne indsatsområder
6.1.3. Kvalitetskrav til byrum og parker
11.3.10 Lavbundsarealer
11.3.12 Anlæg af diger
11.4.6 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser
11.4.8 Kystbeskyttelse i særlige tilfælde
11.4.9 Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg
12.1.1 Forsinkelsesbassiner
12.1.3 Håndtering af regnvand
12.1.4 Udpegede lavbundsarealer
13.6 Aalborg Lufthavn
13.8 Veje som ekstremregnreservoire

Blandt disse retningslinjer er 2.1.6 og 13.8 indført som konsekvens af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi (og udarbejdelse af klimatilpasningsplaner) i 2013.

Klimatilpasningen vil betyde planændringer fremover
Klimatilpasningsplanlægningen vil løbende blive justeret og opdateret. Det er fx Byrådets mål, at ”Klimaforandringernes negative konsekvenser for de eksisterende naturområder og biologisk mangfoldighed skal afhjælpes med udpegning af nye større økologisk sammenhængende områder, hvor mulighederne for at skabe biologisk mangfoldighed er til stede.”

Ligeledes er det nødvendigt at arbejde med muligheden for at erstatte værdifulde strandenge, lavvandede områder og mudderflader, som forsvinder på grund af diger og stigende vandstande i havet og fjorden. Disse erstattes på sigt med arealer, som har potentiale til at udvikle sig til tilsvarende naturområder.

Sådanne former for tiltag vil kræve meget omfattende forarbejder og er derfor ikke en del af nærværende retningslinjer.

Plansammenhænge
Aalborg Kommune har en Klimastrategi 2012 - 15 med en forebyggelses- og en tilpasningsdel. Hertil kommer kommuneplantillægget med retningslinjeafsnit 15, der er knyttet op på planstrategien ’Fremtidens Aalborg’ og Hovedstrukturrevision 2013 ’Vision 2025’. Kommuneplanens retningslinjeindhold suppleres med en selvstændig klimatilpasnings handlingsdel, der forventes godkendt i 2014, som forholder sig til strategier, målsætninger og handlingerne i Klimastrategi 2012-15.