|
Som følge af klimaændringer forventes flere hændelser med høje vandstande, og det kan øge behovet for beskyttelse mod oversvømmelser med diger.
Væsentlige samfundsinteresser, der kan begrunde diger, vil være beskyttelse af mennesker, bebyggelse og større tekniske anlæg.
Som følge af sætninger i ådale, kan der i nogle tilfælde være behov for diger, for at sikre mål for vandløb og natur.
Anlæg af diger inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier langs vandløb, kan som udgangspunkt ikke tillades, medmindre det sker ud fra ovennævnte formål. Diger fastlåser vandløbet, og bryder den naturlige og landskabelige sammenhæng, mellem vandløb og de ånære arealer. Desuden kan etablering af diger forværre problemer med høj vandstand andre steder i vandløbssystemet, og dermed tredjemands afvandingsinteresser. Endelig kan der ske sætninger ved dyrkning af landbrugsjord i inddigede arealer, hvilket kan vanskeliggøre en evt. senere genopretning til natur.
Langs kysten er der ligeledes arealer, der er beskyttet med diger. Også her vil det være en fordel, at give mere plads til oversvømmelser i en zone langs kysten. Der vil således kunne udvikle sig bedre sammenhæng af natur langs kysten, ligesom det kan være med til at begrænse vandets erosion på digerne. Diger bør derfor undgås, eller hvor det er naturligt trækkes væk fra kysten.
Administrationen af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelse er restriktiv og sker i statens miljøcenter.
Vand- og naturplanlægningen vil være et væsentligt grundlag for administration af retningslinien.
|
