Formålet med retningslinien er at beskrive et redskab til at vurdere det særlige ved stedet. Redskabet skal anvendes, når der planlægges i de arkitektoniske interesseområder. Det kan desuden anvendes som inspiration i andre geografiske sammenhænge.
Indhold: byanalyse Dominerende træk Arkitektoniske iagttagelser der kortlægger de dominerende strukturerende rumlige sammenhænge, fx
-
Strukturerende landskabstræk
-
Byprofil
-
Byfronter
-
Overordnede forløb, retninger og sigtelinjer
-
Vigtige punkter. Dominerende bygninger, steder, monumenter...
-
Hastighed. Bil eller gåben - moderne eller historisk præg…
-
Rumlighed. Veldefinerede byrum eller skilte og overskudslandskaber? Overskudslandskabernes sorte og grønne ”asfaltflader” kan pga. deres udstrækning gøre byoplevelsen diffus, men de er også den nye bys potentialer.
-
Bystruktur. Blandet bymæssig anvendelse eller funktionsspecialisering?
-
Grønne strukturer. Sammenhængende eller brudte økologiske forbindelser?
-
Byens melodi. Helhedsindtrykket af byens identitet/stedets væsen.
Mønstre og programmer Analyse af de arkitektoniske og bygningsmæssige spilleregler. Temaeksempler:
-
Dominerende bebyggelsesmønstre og karakteristika
-
Bestemte bygningstypologier og karakteristik
-
Mønstre af gader og pladser
-
Overgange mellem mønstre – ikke-steder, mellemrum eller vakuum, som binder sammen eller skaber mulighed for ny mening. Også støjvolde, afstandszoner, trafiksystemer, byens kant mod det åbne land
-
Dit, mit, vores eller deres? Fordelingen mellem private og offentlige rum. I parcelhusområderne spiller det private uderum typisk en meget stor rolle, men måske savner man de fælles møde- og samlingssteder? I etageboligbebyggelser begrænser det private uderum sig måske til altanen og der kan være behov for at indarbejde ”semiprivate” opholdsrum/mødesteder i de fælles friarealer.
-
Individuelt eller kollektivt mønster? 70’ernes parcelhusområder udbygget efter samlede bebyggelsesplaner med ensartede anonyme huse, 90’ernes områder med synlige ønsker om individuel branding, eller?
-
Anvendelser. Er der særlige programmer tilknyttet stedet, som har betydning for stedets organisering, bebyggelsesmønstre mv.?
-
Bebyggelsens funktionalitet set i et tidsperspektiv. Havn og Markedsplads er fx i den nye by erstattet af vareterminal og fjernlager, og børnefamiliens lille toværelses lejlighed på 2. sal er erstattet af parcelhus med have.
-
Bebyggelsens koncept. Arkitektur som formidling af idéer og drømme. Er det nutiden eller drømmen om hvordan bylivet foregik engang der præger bebyggelsen?
-
Helstøbt bebyggelse eller kulisse? Bagfacader, bagarealer og belysning.
-
Byggemetoder. Masseproducerede betonelementer eller håndværksmæssige finesser?
-
Bæredygtighed. Bebyggelsens solorientering, indpasning i terræn, beskyttelse mod vestenvind og skygge. Bebyggelsens tæthed, kvalitet af udearealer mht. sol og vind. Bæredygtige forsyningsprincipper mht. vand, varme, el, affald mv. som kommer til udtryk i bebyggelsens udformning? Håndtering af overfladevand?
-
Transportsystemer. Bilorienterede vejstrukturer, kollektiv transport og/eller cykelstier og gangforbindelser?
-
Naturindhold. Biodiversitet eller monokulturer?
Udsnit og dele Udpegning af markante enkeltelementer i byen. Temaeksempler:
-
Gaderum og grønne træk
-
Pladser, gadekryds
-
Parker, biotoper og afgrænsede vandområder
-
Monomentalbygninger med strukturerende og identitetsskabende effekt
-
Bygningsmæssige karakteristika og detaljer.
-
Visuelle forbindelser. Kig
-
Synlige snit. Fx efter nedrivning
-
Symboler. Arkitektur som kommunikation. Er der bygninger eller bygningsdele som fortæller en særlig historie om bygningens indre liv?
-
Tidsmonumenter. Fx en kridtgrav som repræsenterer et møde mellem fortidige aflejringer og industriel graveteknik.
-
Dobbeltlokaliteter. Rum udspændt mellem den historiske bys sted og den nye by. Fx Aalborg Øst – landsby og blokbyggeri.
-
Bastioner. En tilgængelig grænse mellem fx et industri- og et boligområde. Fx en støjvold.
-
Offentlighedsnicher. Lokale punktformede sammenknytninger af det enkelte menneskes små aktiviteter og den nye bys store funktionelle systemer. Fx jolleplads ved motorvejstunnel.
-
Teater. Udsigtspunkter hvor byens kompleksitet folder sig ud – farverige historiske spor iblandet tilsyneladende begivenhedsløs samtid. Fx Aalborgtårnet eller Lindholm Høje.
-
Byliv. Hvordan bruges byens rum og hvordan bruges de ikke? Fodgængerfærdsel, ophold, leg, boldspil, handelsliv eller dominerende biltrafik…tomhed? Hvem bruger rummet – børnene, de unge, familier, de gamle?
Konklusion på analysen Hvad er det særlige? Hvilke træk og kvaliteter skal der bygges videre på? Hvordan skal det ske? Hvor er forbedringspunkterne? Hvilke træk rummer nye/uudnyttede muligheder?
Redskaber i byanalysen Topografisk analyse: Kortlægger overordnede strukturerende landskabelige træk, terrænformer, vandveje, grænser mellem by, land og vand, naturindhold og kulturspor mv. Måske en analyse af de forskellige kronologiske lag i landskabet – fra bondesamfund til moderne industrilandbrug.
Historisk analyse: Historisk byplan, matrikelstruktur, bystrukturelle udvikling fra sognekort (1834), over målebordsblade (1880), Trap Danmark (1925 og 63) og til i dag.
Arkitektonisk analyse: Registrering af skala, rumlige relationer, åbninger, stigninger, grænser, retninger, bygningselementer, belægninger mv.
Arkitektionisk iagttagelse: Vurdering af samspil mellem topografi, bebyggelser og byrum, fikspunkter, homogene forløb, rumlig artikuleret uhomogenitet, reminiscenser af historiske strukturer og bygninger, sammenstød mellem historiske lag mv.
Bylivsanalyse: Registrering af brugen af byen på forskellige tidspunkter af døgnet og forskellige årstider. Brugergrupper, typer af anvendelser, barrierer for byliv mv.
|
De særlige arkitektoniske interesseområder
Dominerende og strukturerende rumlige sammenhænge
Moderne, bilorienteret by
Topografi
Byprofil
Byliv
Bebyggelsesmønster
Tidsmonument
Farver og materialer på Østre Havn
|