Nørholm

Nørholm er med sin beliggenhed på kanten mellem bakke og eng og med sin tætte velbevarede struktur en landsby med ganske særlige værdier. Bevaringshensynet i forhold til disse værdier er hovedmålet i planlægningen.

Landsbyens egenart er samtidig Nørholms dilemma. Dens kvaliteter gør den til et attraktivt bosætningssted - på landet og dog tæt på storbyen. Men efterspørgslen på nye byggemuligheder er svær at honorere, når bevaringshensynet samtidig skal varetages fyldestgørende. Derfor er der kun begrænsede byggemuligheder i landsbyen.

Igennem en årrække har engagerede beboere været omdrejningspunktet for et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i Nørholm. Det har affødt en række konkrete initiativer - blandt andet en genåbning af købmandsbutikken.

Et fortsat lokalt engagement er nøglen til at bevare Nørholm som en levende landsby.

Nørholm har hidtil været friholdt for egentlige nye boligområder. Byudviklingen er foregået som enkelthuse, nænsomt indpasset i landsbystrukturen. Byrådet ønsker at fastholde denne strategi for at beskytte Nørholms egenart som landsby. Byrådet lægger desuden vægt på, at evt. byudvikling foregår i langsom takt - fx 2 boliger årligt.

Langs Nørholm Villavej finder man en sammenhængende villabebyggelse. Ved at fortsætte husrækken med nye byggemuligheder mod øst er det målet at skabe en mere veldefineret afrunding af byen.

Endelig er der skabt mulighed for enkelte nye boliger både nord og syd for den hidtidige byafgrænsning. Byggemuligheden på engen nord for Hanedamsvej er en fortsættelse af den historiske struktur. Den tidligere fattiggård genfinder man fx stadig på engen mod vest.

Ved skolen er byafgrænsningen ændret, så der skabes en udvidelsesmulighed mod vest.

Nørholm ligger på kanten af en bakkeø umiddelbart ud mod engene og Limfjorden. Beliggenheden har stor betydning for byens struktur - de gamle gårde ligger i langstrakt række langs bakkekanten, og Bygaden har et tilsvarende forløb lidt længere oppe på bakken. Højest i terrænet ligger kirken, som et vigtigt fikspunkt overalt i byen.

Som type er Nørholm en blanding mellem en randby og en slynget vejby. Dens struktur er formentlig stort set uændret siden middelalderen. Fordi strukturen er så interessant og velbevaret, ønsker Byrådet at sikre, at ny bebyggelse underordner sig den eksisterende struktur.

Pladsen øst for kirken er et centralt beliggende byrum, men i dag er rumfornemmelsen diffus, og det anvendes primært til parkering. Måske kunne byrummet bearbejdes til et egentligt landsbytorv.

Det er også karakteristisk for landsbystrukturen, at bebyggelsen afbrydes af grønne åbninger i form af hestefolde mv. Dette karaktertræk er bevaringsværdigt og er samtidig et væsentligt grundlag for fortsat aktivitet i landsbyens stalde.

Nørholm Skole ligger "for sig selv" lidt vest for Nørholm. Det er et resultat af, at skolen oprindeligt er opført som en centralskole for flere sogne.

Bebyggelsen er generelt pæn og velholdt, og det er karakteristisk, at man overalt finder en blanding af ældre gårde, landsbyhuse, ældre villaer og nyere parcelhuse. Langs Bygaden er det især de gamle gårde, som dominerer indtrykket af bebyggelsen. Mange af gårdene har dog fået nye stuehuse, udført som 70'er parcelhuse i byggestil.

Ad Nørholmsvej er der en relativt homogen villabebyggelse.

Generelt har bebyggelsen en fin sammenhæng med den slyngede vejstruktur. De grønne åbninger i strukturen virker naturlige, og de skal også fremover friholdes for bebyggelse.

Nørholm Bygade 7 er et eksempel på en egnskarakteristisk gårdbebyggelse, som samtidig har en særlig betydningsfuld placering i bybilledet. Dette knudepunkt er vigtigt for landsbyoplevelsen.

I den østlige del af Nørholm ligger idrætspladsen. Ud over idrætspladsen og kirkegården er der ikke egentlige grønne områder i landsbyen.

Idrætspladsen og de nyere boldbaner har sin egen betydning som udgangspunkt for landsbyens idrætsaktiviteter. Kirkegården er med sin randbeplantning et markant grønt element i bybilledet. Men byens vigtigste rekreative kvaliteter består uden sammenligning af de flotte kig over eng og fjord og nærheden til det åbne land i øvrigt.

Mod nord og øst er der en markant grøn byafgrænsning. Træbeplantningen skaber en fin overgang mod engene, uden at afskære bebyggelsen på bakken ovenfor fra de fine udsigter.

Kommuneplanen fra 1986 rummede en vejreservation til en omfartsvej syd for Nørholm. Problemet er, at der - specielt i sommermånederne - er en del gennemkørende trafik i landsbyen mod sommerhusområdet ved Klitgård. De nyeste vurderinger peger dog på, at trafikmængderne ikke er store nok til at berettige så stor en investering. Derfor bortfalder denne vejreservation.

I stedet vil Byrådet satse på at højne trafiksikkerheden og mindske biltrafikkens genevirkninger i øvrigt ved at lave foranstaltninger, som sænker bilernes hastighed gennem landsbyen og forbi skolen.

Fodgængere kan i dag færdes i landsbyen ad et finmasket net af selvgroede jord- og grusveje, som er opstået netop der, hvor der var behov for dem. Flere af vejene er hverken udskilt i matriklen eller udlagt som private fællesveje, selv om de fungerer som sådan. For at sikre færdelsmulighederne i fremtiden ønsker Byrådet at sikre et sammenhængende system af stiforbindelser i landsbyen.

Nørholm har en særlig kvalitet sammenlignet med de fleste andre landsbyer: byen har sin egen skole med undervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. Ud over kirken og forsamlingshuset er der desuden en købmand med begrænset åbningstid.

Alle funktioner er vigtige for bylivet i Nørholm, og har hidtil været båret igennem af massiv lokal opbakning.