Sønderholm er noget af det tætteste man kommer på muligheden for at bo på landet og dog i en bymæssig sammenhæng. Afstanden til Aalborg gør, at Sønderholm har formået at bevare en helt egen karakter.
Byens særpræg hænger blandt andet sammen med Troldkirken og de levn byen rummer fra den historiske landsby. Det hænger også sammen med, at Sønderholm ude fra opleves som en tæt bevokset grøn by midt i et ellers åbent landbrugslandskab. Ønsket er at bygge videre på disse kvaliteter.
Aalborg Kommune ønsker at imødekomme det konkrete ønske om en byudvikling i den vestlige del af Sønderholm. Kommuneplanen udlægger derfor et område i den vestlige del af Sønderholm tæt på skolen, hvor der kan udvikles et åben-lav boligområde. Målet er, at boligområdet skal udvikles til et klassisk parcelhusområde med gode stiforbindelser til den øvrige del af Sønderholm.
Målet er, at Sønderholm også i fremtiden skal være et lille velfungerende lokalsamfund med lokal service. Udgangspunktet er at bevaringshensynet i forhold til de historiske spor skal gå hånd i hånd med den enkelte borgers mulighed for at præge sine nære omgivelser.
|
Sønderholm er to byer i en: Den historiske landsby i dalstrøget og parcelhusbyen på bakken.
|
Der er endnu mulighed for at bygge enkelte boliger og ikke-miljøbelastende virksomheder som huludfyldning i bystrukturen og omkring tilkørslen til Ny Nibevej (Tjelevej/Vestervej).
I det omfang at de ældre gårdbebyggelser overflødiggøres i forhold til landbrugserhvervet, kan de omdannes til boliger og/eller ikke-miljøbelastende erhverv.
Langs den centrale del af Nibevej kan en byomdannelse være med til at styrke oplevelsen af et bymæssigt rumligt forløb - et egentligt bycentrum. Terrænstigningen og kurveforløbet på begge sider af Tjelevej skaber grundlaget for et fint gaderum, men på de centrale strækninger understøttes det ikke af bebyggelsen - først og fremmest pga. uhensigtsmæssige huller i husrækken.
Parcelhusbyen er fuldt udbygget. Ved fornyelse af eksisterende huse lægges der op til relativt stort spillerum fx hvad angår bygningshøjde. Det kan medvirke til at understrege parcelhusbyens beliggenhed på bakken, og skabe endnu større variation i bebyggelsen.
Kommuneplanen udlægger et område i den vestlige del af Sønderholm, der kan udvikles til et åben-lav boligområde.
- Der er mulighed for at etablere enkelte nye boliger og ikke-miljøbelastende virksomheder som huludfyldning i de eksisterende strukturer og gennem byomdannelse.
- Byomdannelse langs den centrale del af Nibevej skal medvirke til at understrege vejrummets forløb.
- Når parcelhusbyens huse fornyes lægges der vægt på, at bebyggelsen medvirker til at fremhæve områdets særpræg: variation og beliggenhed på bakkeskråningen.
- Der udlægges et område i den vestlige del af Sønderholm, der kan udvikles til et åben-lav boligområde således at byen kan tilbyde et nyt sammenhængende boligområde
|
Rummelighed |
I alt |
Boliger |
10-15 |
Erhverv |
Erhvervsområdet er fuldt udbygget. Ikke-miljøbelastende erhverv kan indpasses i den blandede landsbybebyggelse. |
Byomdannelse kan være med til at skabe et mere helstøbt gaderum langs Nibevej.
|
Sønderholm kan anskues som to byer i én - landsbyen og parcelhusbyen.
Landsbyen i dalstrøget Landsbyens strukturelle udgangspunkt er terrænet - den ligger i dalstrøget mellem to markante bakketoppe, hvor Troldkirken kroner den ene.
Samtidig ligger Sønderholm på den gamle hovedvej mellem Nibe og Aalborg. Det er her omkring bycentrum - med købmand, kirke, præstegård mv. - er opstået. I dag ligger det i byens sydøstligste udkant. De øvrige historiske veje har et forløb parallelt med bakkekanten. Ad Tylervej er den historiske sammenhæng med det omgivende landbrugsland stadig markant. Her fylder de gamle gårde meget i bybilledet.
Parcelhusbyen på bakkeskråningen Hvor landsbyen er en udpræget lavlandsbebyggelse, bevæger parcelhusbyen sig op ad den vestligste bakkeskråning. Det er et traditionelt parcelhusområde med rationelle udstykninger og (delvis) adskillelse af biler og bløde trafikanter.
Terrænet opleves ikke i særligt omfang i den nordlige del af området. Mod syd giver de nord-syd gående vejforløb (fx Skakvejen) en fornemmelse af terrænstigningen op mod Nibevej.
Fikspunkter Byens to kirker er de mest markante historiske fikspunkter. Troldkirken ligger meget synligt på toppen af den østlige bakke. Sønderholm Kirke ligger lidt tilbagetrukket fra Nibevej, på vej op ad terrænet og er derfor også ret synlig i byen. For at skabe indblik til kirken fra øst ad Nibevej er der behov for en udtynding af beplantningen.
Fra Ny Nibevej er det først og fremmest elementer af byens bagside, der tegner billedet af byen i form af skorstenen ved varmeværket og de voluminøse lagerhaller, som i farvevalg skiller sig meget ud fra landskabet. Resten af byen er pakket ind i en markant grøn bykant og skimtes kun i glimt.
Boligområde vest for skolen
Kommuneplanen udlægger et nyt boligområde vest for Sønderholm Skole. Det er målet, at området udvikles til et velfungerende parcelhusområde med grønne fællesarealer og gode stiforbindelser mod skolen og den øvrige del af Sønderholm.
- Den sammenhængende struktur af gamle vejforløb, gårde, grønninger mv. er bevaringsværdig.
- Bebyggelsens sammenhæng med landskabet er vigtig for oplevelsen af byens struktur - den gamle landsby i dalstrøget og parcelhusbyen på bakkeskråningen.
- Kirken og Troldkirken er vigtige visuelle pejlemærker.
- En konsekvent gennemførelse af en grøn bykant mod Ny Nibevej kan være med til at fjerne oplevelsen af byens bagside.
|
Udsigten ved Troldkirken knytter på en fin måde fortid og nutid sammen.
Sammenhængen mellem de gamle landejendomme og historiske vejforløb er bevaringsværdig.
|
Blandet landsby Landsbyen er bygningsmæssigt en blanding af gamle gårde og landsbyhuse, nyere parcelhuse, tæt-lav byggeri og nyere huse, der stilmæssigt er søgt tilpasset den ældre landsbybebyggelse. Også anvendelsen er blandet - landbrugserhvervet fylder sine steder meget i bybilledet.
Sønderholm Kirke, præstegården og den gamle landsbyskole ligger lidt for sig selv - tilbagetrukket fra Nibevej. Det er smukke gamle bygninger, som sammen med kirkegård og præstegårdshave skaber et autentisk historisk miljø omkring kirken.
Nyere parcelhusby Parcelhusbebyggelsen er meget blandet i sin karakter - både hvad angår byggestil og materialevalg. Det konsekvente nærvær af grønne elementer er med til at give parcelhusbyen karakter.
- I landsbyen lægger Byrådet vægt på at bevare og understrege bebyggelsens landsbykarakter.
- Der er særlige bevaringshensyn i de kirkenære omgivelser.
- I parcelhusbyen er der større spillerum for ændringer af bebyggelsen.
|
Kirken, præstegården m.m. udgør en bevaringsværdig historisk sammenhæng.
Skakvej er en gammel skråvej. De øvrige parcelhusveje er orienteret nord-syd øst-vest.
|
Mellem Vestervej og parcelhusområdet ligger et lille grønt åndehul med legeplads og opholdsarealer. Området afsluttes med en skrænt op mod parcelhusene og danner en god overgang mellem landsby og parcelhusby.
I landsbystrukturen er der fortsat enkelte små marker og hestefolde i tilknytning til de gamle gårde. De er vidnesbyrd om byens historie.
Parcelhusbyens pladser og stier er vigtige for oplevelsen af en grøn og menneskevenlig by midt i den ellers rationelle bilorienterede parcelhusvejstruktur.
Bynære udflugtsmål Størst rekreativ værdi for byen som helhed har dog uden sammenligning Troldkirken. Det er en langdysse fra oldtiden. Fra Troldkirken er der en fantastisk udsigt over Sønderholm, fjorden og Aalborg. Et besøg ved Troldkirkens stensætninger - med udsigt til landsby, kirke og parcelhuse - knytter på en fin måde fortid og nutid sammen.
For at øge byens nærrekreative kvaliteter skal en kommende planlægning sikre areal til en byskov ved Sønderholm - gerne vest for byen.
- Troldkirken har en særlig værdi som rekreativt udflugtsmål.
- Byrådet ønsker at plante en ny bynær skov.
|
Det grønne område ved Vestervej udgør en fin rekreativ åbning i byen.
|
Med Ny Nibevej er langt hovedparten af den gennemkørende biltrafik fjernet fra Sønderholm. I dag er byen relativt fredelig, og Byrådet vurderer ikke umiddelbart, at der er behov for trafikdæmpende eller miljøforbedrende foranstaltninger.
Som fodgænger og/eller cyklist er den daglige færden også først og fremmest baseret på vejnettet. Dog er der i parcelhusbyen anlagt en række forbindelsesstier, som spiller en vigtig rolle både i forhold til at knytte boligområdet sammen og i forhold til at gøre skolevejen sikker.
Mod nordvest er en tidligere vej bevaret som et stiforløb under Ny Nibevej. Denne forbindelse spiller en vigtig rekreativ rolle som byens adgang til fjorden, engene, Nørholm og Klitgård.
- Byrådet mener, at trafikstrukturen skal baseres på fredelig sameksistens mellem trafikanterne.
- Forbindelsesstierne har en vigtig rolle i forhold til at knytte byen sammen.
|
Et grønt stiforløb binder parcelhusområdet sammen.
|
I kommunens bymønster er Sønderholm udpeget som lokalcenter. Byen har både købmand, kirke, daginstitution og skole. Men sammenlignet med fx Frejlev er butiksforsyningen beskeden. Det hænger selvfølgelig sammen med, at befolkningsgrundlaget er spinkelt, men med til forklaringen hører også, at der er en relativt lille del af byens borgere, der køber ind lokalt. (Se detailhandelsrapporten).
Efter Aalborg Kommunes vurdering er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at ændre den lokale serviceforsyning. Der er dog ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af skole, børnepasning og indkøbsmulighed er vigtig for, at byen også i fremtiden er interessant for tilflyttere i takt med, at der bliver ledige boliger. På sigt vil det først og fremmest afhænge af lokal opbakning.
- Byrådet lægger ikke op til ændringer af serviceforsyningen.
|
Købmanden er den eneste indkøbsmulighed i byen.
|
- Byomdannelse langs den centrale del af Nibevej.
- Byudvikling i den vestlige del af byen tæt på skolen
- Grøn bykant mod Ny Nibevej.
- Bynær skov vest for byen.
- Udtynding af beplantning øst for kirken.
|
|
31-08-2020
|
|
|