Kommuneplan forsiden

10.1.2 Bondegårdsferie

  • I tiloversblevne landbrugsbygninger kan indrettes op til 10 værelser/ lejligheder til bondegårdsferie inden for eksisterende bygningsrammer, forudsat at ejeren stadig bor på ejendommen.
Bemærkninger til retningslinien

Baggrunden for retningslinien er ønsket om at fremme ferie på landet og samtidig sikre de landskabelige interesser ved ikke at sprede bebyggelsen i det åbne land.

Indretningen af værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger forudsætter tilladelse efter lov om sommerhuse og campering, og at ejeren bor på ejendommen. Vedrørende sammenlagte landbrugsejendomme, som er omdannet til én matrikulær enhed kan et tiloversblevet stuehus sidestilles med en tiloversbleven driftsbygning. Udlejning af værelser/lejligheder heri er betinget af, at der ikke efterfølgende sker en udstykning af den matrikulære enhed. Det vil - som for sommerhuse - være en betingelse, at værelser og ferielejligheder alene benyttes til beboelse (natophold) i perioden 1. april til 30. september og uden for dette tidsrum kun til kortvarige ferieophold, weekendophold og lignende. Bygningerne skal på tidspunktet for ansøgning om tilladelse være mindst 5 år gamle. Da en lejlighed pr. definition er sat til 5 senge, kan kapaciteten nå op på 50 senge.

Landbrugslovens regler om bopælspligt er fortsat gældende, selvom dele af landbrugsejendommens bygninger inddrages til ferie- og fritidsformål. Der kræves også tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen ifølge lov om sommerhuse og campering. En sådan tilladelse vil ifølge loven bortfalde ved ejerskifte.


En tur på landet
23-11-2009
Se også