Kommuneplan forsiden

10.1.5 Arealforbrug og adgangsforhold

  • Udlæg af nye arealer til ferie- og fritidsanlæg skal foretages med det lavest mulige arealforbrug og med sikring af offentlige adgangsmuligheder til kysten og andre områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Ved inddragelse af arealerne skal disse forhold sikres i lokalplanbestemmelserne for arealerne.
  • Eksisterende, uudnyttede arealer til ferie- og fritidsanlæg skal udnyttes frem for udlæg af nye arealer, medmindre særlige forhold kan begrunde nyudlæg.
  • Endnu ikke udnyttede områder udlagt til ferie- eller fritidsanlæg, omfattet af kommuneplanen eller lokalplaner, skal revurderes med henblik på den bedst mulige udnyttelse.
Bemærkninger til retningslinien

Med henblik på at begrænse arealforbruget i det åbne land skal udlæg af nye arealer til ferie- og fritidsanlæg foretages med det lavest mulige arealforbrug ved fx at anvende tætte bebyggelsesformer. Herved kan udlægges større fælles friarealer, hvorfra der skabes adgang til landskabet med dets kyst-, skov- og landbrugsområder.

For udlagte, ubebyggede områder til ferie- og fritidsanlæg kan den fastlagte anvendelse i nogle tilfælde forbedres. Forbedring kan fx ske igennem forbedrede adgangs- og passageforhold, trafiksanering, etablering af fællesarealer og anlæg m.v. Det skal vurderes, om det er muligt at ombytte ubebyggede sommerhusområder til tættere ferie- og fritidsbebyggelse og derigennem forbedre offentlighedens adgang til kysten eller til andre områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Endvidere skal det vurderes, om der er mulighed for at ophæve reservationen og føre området tilbage til landzone, jf. dog retningslinje 10.2.1.


Sangsvaner en vinterdag
23-11-2009
Se også