11.4.3 Område C, Kystlandskab |
|
- Område C omfatter den del af kystnærhedszonen, der ikke er omfattet af område A og B. Område C kan anvendes efter bestemmelserne for det åbne land, men forudsat, at tilknytningen til kystnærhedszonen er særligt planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet, og at den visuelle påvirkning er begrænset og lokal.
|
Kystlandskabet omfatter den del af kystnærhedszonen, der ikke er omfattet af A og B - det vil i realiteten sige områder uden eller med begrænset visuel forbindelse med kysten samt områder, som ikke er præget af denne. Desuden omfatter kystlandskabet arealer langs større vejanlæg. Kystlandskabet kan indeholde enkelte mindre områder af høj landskabelig og naturmæssig værdi, men primært almindelige natur- og jordbrugsområder.
Den visuelle kontakt med kysten er i område C oftest begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse. Da område C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen skal det sikres og gennem anvendelse af visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Således bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten skal undgås. Risikoen for at anlæg kan medføre visuel påvirkning over store områder gælder i særlig grad de omfattende, lavtliggende fjordlandskaber med ”dobbelt kyst” i den østlige del af Limfjorden.
|
Planlovens bestemmelser om at kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af den kystnære beliggenhed, gælder i såvel A, B som C-områder. |
Luffoto af Hals by.
|
10-02-2020
|
Se også
|
|