|
Kystbeskyttelse etableres for at modvirke erosion på kysten. Erosionen vil fortsat bestå, og en virksom kystbeskyttelse vil løbende skulle vedligeholdes og udbygges. Indsatsen vil normalt skulle øges i takt med tilbagerykning af omkringliggende, ubeskyttede områder. En kystbeskyttelse vil derfor på lang sigt være en midlertidig foranstaltning. Et beskyttelsesanlæg har oftest negative indvirkninger på ikke-beskyttede nabokyststrækninger. Etablering af kystbeskyttelse bør derfor som udgangspunkt undgås.
Naturmæssig vil det være en fordel at give mere plads til oversvømmelser i en zone langs kysten. Der vil så kunne udvikle sig bedre sammenhæng af natur langs kysten, ligesom det kan være med til at begrænse vandets erosion på digerne. Diger bør derfor undgås eller hvor det er naturligt trækkes væk fra kysten.
Kystbeskyttelse kan alene komme på tale i særlige tilfælde, når helårsbeboelse og større infrastrukturanlæg er truet. Der skal foretages en kortlægning og afvejning af de truede anlæg samt beskyttelses- og benyttelsesinteressernes værdi og koncentration. Kystbeskyttelse forudsætter tungtvejende samfundsmæssige hensyn, og beslutninger træffes med baggrund i helhedsløsninger for sammenhængende kyststrækninger og på baggrund af bedømmelser af den langsigtede udvikling på den konkrete kyststrækning.
Det er et af kommuneplanens hovedmål at sikre de nødvendige infrastrukturanlæg som veje, stier, jernbaner, havne, energiforsyningsanlæg og andre tekniske anlæg. Der kan efter konkret vurdering træffes beslutning om at kystbeskytte sådanne anlæg. Afprøvning af nye kystbeskyttelsesmetoder skal foregå i områder med bestående og lovlige kystbeskyttelsesanlæg eller i områder, hvor helårsbeboelse og infrastrukturanlæg er truet.
|
