Kærby

Det væsentligste perspektiv for Kærbys udvikling er arbejdet med at styrke Østeråforbindelsens forløb ind i byen. Østerådalen udgør sammen med kridtbakkerne og fjorden de mest karaktergivende landskabstræk i byen. Især omdannelse af lergravssøen til et bynært naturområde og nye rekreative forbindelser til bymidten via godsbanearealerne prioriteres.

Det er også hensigten at en styrkelse af de grønne træk skal medvirke til at udvikle Kærby som et attraktivt centrumnært boligkvarter.

Endelig lægges der vægt på at understøtte en gradvis omdannelse af Håndværkerkvarteret til miljøvenlige byerhverv. I den forbindelse prioriteres især en bedre udnyttelse af vandløb og grønne strukturer i kvarteret og en forskønnelse af Sønderbro. 

Remisen er sammen med de øvrige godsbanearealer udpeget som højt prioriteret byomdannelsesområde. Med en fremtidig nedlægning af godsbanesporene frigøres en attrativ færdselsmulighed for fodgængere og cyklister mellem Kærby og Midtbyen. Når en omdannelse bliver konkret skal der laves en helhedsplan for det samlede byomdannelsesområde.

Håndværkerkvarteret er udpeget som gradvist byomdannelsesområde. Det er hensigten, at Håndværkerkvarteret ad åre skal gennemgå en udvikling i retning af virksomheder, som har behov for central beliggenhed og som miljømæssigt passer ind i tæt bymæssig bebyggelse.

Målet er at der i Håndværkerkvarteret sker en udvikling indenfor brancher, som supplerer og udnytter hinandens kompetencer. Et godt eksempel her på er arbejdet med at oprette et Innovationscenter med aktiviteter i relation til Gabriels værdikæde i virksomhedens tidligere Væverihal.

Langs Østre Allé og Sønderbro er det hensigten at understøtte virksomheder, der kan drage nytte af den gode synlighed og tilgængelighed, og som samtidig kan medvirke til at forskønne byoplevelsen langs vejene. Det kan fx være butikker med pladskrævende varegrupper, som prioriterer høj arkitektonisk kvalitet i udformningen af bebyggelser og forarealer. Det er samtidig hensigten at Sønderbro skal styrkes som en grøn indfaldsvej.

Haveforeningen Kildely er på grund af beliggenheden ved Sønderbro udpeget som et ikke varigt kolonihaveområde og kan omdannes til erhverv.

Syd for Gabriel lægges der op til at ændre en del af det tidligere erhvervsareal til boligområde - med mulighed for at bygge et mindre antal boliger.

I omdannelsen af Håndværkerkvarteret lægges der generelt vægt på at styrke de grønne træk i byen og sammenhængen til Eternitgrunden. I den forbindelse spiller både Vestre og Østre Landgrøft - men især Østerå, lergravssøen og det nedlagte banespor - vigtige roller.

Håndværkerkvarteret, Godsbanearealerne og Eternitten er udpeget som et sammenhængende grønt indsatsområde i Hovedstruktur 2005. I den gradvise omdannelsesproces lægges der vægt på at styrke de grønne strukturer og aktivere områdets vandelementer. Østre og Vestre Landgrøfts fremtid som åbne vandløb skal vurderes i sammenhæng med mulighederne for at sikre tilfredsstillende vandkvalitet i grøfterne.

Den gradvise omdannelse af Håndværkerkvarteret er en proces, hvor det er hensigten, at grundejere, borgere og kommune indgår i en aktiv dialog om omdannelsen. Omdannelsen forventes at foregå over en længere årrække.

Beliggenheden i Østerådalen er noget af det særlige ved Kærby. Vest for jernbanen og øst for Sønderbro rejser kridtbakkerne sig og skaber dermed en let opfattelig indramning af ådalen. Disse landskabstræk opleves særligt tydeligt, når man færdes ad Over Kæret og Østre Allé.

Nord for Over Kæret er ådalen bebygget og bymæssig - syd for bliver den åben og landskabelig med engarealer og kolonihaver.

Den tidligere Kjærs Mølle (nu Gabriel) har også haft betydning for Kærbys struktur. De første boligudstykninger i 1930'erne var fra denne fabriks jord (Kjærs Møllevej mv.) - og det var typisk arbejderne herfra, der flyttede ind.

Boligudbygningen langs Davids Allé var knyttet til jernbanen og remisen - her flyttede typisk privatbanens folk ind.

Kærbys afgrænsning defineres i dag af overordnede veje mod øst og nord og jernbanens forløb mod vest.

Markante punkter
Det markante vejanlæg omkring Sønderbro/Gugvejs motorvejsudfletning sætter en stor del af dagsordnen for byoplevelsen på dette sted. Der er en tendens til at den omkringliggende bebyggelse drukner. Her lægges der op til at markere byen tydeligere ved at der punktvis kan bygges i højden i erhvervsområdet på vestsiden af Gugvej.

Med en stiunderføring ved krydsningen mellem banen og Østre Allés brokonstruktion kan der skabes et oplevelsesrigt punkt i byen. Storbyens flow kan her opleves i kraft af trafikken på Østre Allé - en dynamik som vil stå som en markant kontrast til stiens rekreative rum.

Sønderbro er et betydningsfuldt transitrum på vejen til og fra tætbyen og især krydset Sønderbro-Østre Allé er at betragte som et "hot spot" - et vigtigt punkt i byen.

Kærby er generelt karakteriseret ved lavtliggende bebyggelser i blød bund. Dette vilkår har siden den første udbygning vanskeliggjort byggeri og medført mange sætningsskader. Vilkårene har også haft som konsekvens, at der er opstået en særlig type "Kærby-huse" med højtliggende kældre og høj trappe ved entrédøren. Andre fællestræk for Kærby-husene er røde mursten, tegltage og afvalmede gavle. Kærby-huset vurderes at være et bevaringsværdigt karaktertræk for bebyggelsen i bydelen. Bydelen har også mange fine eksempler på bedre byggeskik og murmestervillaer. Senere er bydelen bebygget med mere traditionelle boligbebyggelser.

Både Gabriel og den tidligere remise betydningsfulde kulturspor, som ønskes bevaret og sikret tidssvarende anvendelsesmuligheder til erhverv, kultur- og fritidsformål mv.

Det er hensigten at en ny boligbebyggelse syd for Gabriel skal have karakter af fritliggende huse i et åbent, grønt landskab. Baggrunden er et ønske om en bebyggelse som i skala opleves som en naturlig forlængelse af Kærby men som samtidig i sin disponering skaber en visuel åbenhed omkring Kjærs Møllesø.

Det er et mål at styrke Sønderbro som et visuelt markant transitrum. Byoplevelsen langs vejen skal afspejle det lokale sted. Det betyder for Håndværkerkvarteret at bebyggelsens fremtoning skal formidle en oplevelse af Aalborg som en foretagsom erhvervsby med grønt præg. Det er også vigtigt at bebyggelsen i skala og tæthed svarer til beliggenheden på overgangen mellem forstad og tætby.

Langs Håndværkerkvarterets facade mod Sønderbro er det de store erhvervsvolumener, der dominerer. For at skabe en mere markant grøn byoplevelse lægges der op til at der punktvis kan bygges i op til 4 etager således at betydelige flader mellem bygningerne kan frigøres til grønne arealer med parkkarakter.

Langs Sønderbro er det målet at Håndværkerkvarterets bebyggelse præsenterer Aalborg som en dynamisk erhvervsby. I det bagvedliggende erhvervsområde vægtes et aktivt samspil mellem bebyggelsen, vandet og det grønne.

Evt. ny bebyggelse på hjørnet af Østre Allé-Sønderbro skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed pga den centrale beliggenhed i bybilledet.

I den gradvise omdannelse af Håndværkerkvarteret skal muligheden for at bearbejde bebyggelsen overvejes. Målet er en bebyggelse som orienterer og åbner sig op mod vandløb og Møllesø. Netop vandet og det grønne rummer stedets særlige æstetiske og oplevelsesmæssige potentialer.  

Østerådalen har stor betydning som rekreativ forbindelse mellem byen og det åbne land - ikke mindst i kraft af et veludbygget stinet fra Østre Allé mod syd. Det primære indsatsområde er Østerådalens møde med den tætte by på Godsbanearealerne og ikke mindst en forbedring af de rekreative færdselsmuligheder i denne sammenhæng.

Den landskabelige ådal
Østerådalen er hævet havbund fra stenalderhavet. I slutningen af 1800-tallet blev "Padeengene" kultiveret så de kunne udnyttes til landbrugsdrift. Åen blev rettet ud og reguleret med dæmninger. Østre og Vestre landgrøft blev anlagt til dræning af arealerne omkring Østerå.

Der er i nyere tid gennemført et naturgenopretningsprojekt i Østerådalen syd for Over Kæret. Målet har været:

• at fremhæve og understrege de overordnede landskabstræk
• at etablere og genoprette forskellige naturtyper
• at øge tilgængeligheden og den rekreative værdi af området

Med naturgenopretningen blev åen genslynget, og der blev plantet skov langs områdets østgrænse for at understrege landskabsstrækkene og sløre motorvejen. Områdets rekreative værdi er desuden styrket med informationsbygning, fugletårn hundeskov mv. Området er fredet. Det spiller en rolle både som nærrekreativt område for omkringliggende boligkvarterer og som naturudflugtsmål for det øvrige Aalborg.

Østerådalen er et vigtigt element i Aalborg Kommunes grønne struktur. Naturgenopretningen i ådalen tænkes videreført helt til kommunegrænsen med rekreativ forbindelse til Rold Skov.

Den bymæssige ådal
For området mellem Over Kæret og Østre Allé er det hensigten, at beplantningen, de grønne åforløb og Kjærs Møllesø skal stå som værdifulde kontraster til bymæssigheden og som en synliggørelse af naturen og det landskabelige træk i byen.

Kjærs Møllesø er et tidligere affaldsdepot med relation til Eternitfabrikken. Stedet er under nedlukning som affaldsdepot, opfyldning og retablering som en sø i naturlig tilstand. Målet er en bynær sø i et grønt englandskab og med en størrelse, der svarer til ca. 2/3 af affaldsdepotets udstrækning.

Der lægges vægt på, at der i en helhedsplanlægning for omdannelsen af lergravssøen indgår overvejelser om ombygning af fisketrappen på Østerå til et stryg over en længere strækning. En ombygning vurderes både at ville øge den rekreative værdi af helheden og forbedre fiskenes mulighed for at vandre op ad Østerå.

Sønderbro og Hobrovej er i dag de primære indfaldsveje til Aalborg fra motorvejen mod syd.

I forbindelse med Eternitområdets udbygning planlægges en ny adgangsvej fra Sønderbro til området. I denne sammenhæng er det også hensigten at der skal etableres en ny stiforbindelse på tværs af Sønderbro, som skaber forbindelse fra Sohngårdsholmsparken, over Eternitgrunden, gennem Håndværkerkvarteret til Godsbanearealerne og midtbyen. I Håndværkerkvarteret kan stiforbindelsen fx etableres med udgangspunkt i det nedlagte jernbanespor mellem Eternitten og Kjærs Møllesø.

Sønderbro indgår som en del af en prioriteret pendlerrute for cyklister fra Aalborg Midtby til Gug/Visse.

Også Østre Allé spiller en vigtig rolle i Aalborgs overordnede trafikstruktur. Den fungerer som en del af den ydre ringvej om tætbyen - både for biler og cykler.

I Kærby er der ikke afgrænset et område til større dagligvarebutikker. Den lokale dagligvareforsyning forventes at kunne dækkes af Skippercenteret suppleret af mindre butikker langs Enggaardsgade. Hvis der vurderes at være behov for det, åbner Hovedstrukturen mulighed for at fx Kærby Købmandshandels bruttoetageareal kan udvides op til 1000 m2, men det kræver en særlig redegørelse for de oplandsmæssige, planmæssige, miljømæssige, trafikale og arkitektoniske forhold.

Håndværkerkvarteret er afgrænset som placeringsmulighed for butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Kærbyskolen er den lokale skole og bydelen rummer desuden institutioner for både børn og ældre.