De tre Hasseris'er Hasseris er en sammensat bydel der groft kan opdeles i landsbyen Hasseris, Villabyen Hasseris og det nye Hasseris - med bymidten som et centralt omdrejningspunkt.
Gl. Hasseris Landsby har en karakteristisk randbeliggenhed i et forløb på kanten mellem kridtbakken og engene. Landsbyen ligger idag som en integreret del af forstadsbebyggelsen, men er alligevel sin egen. Landsbyen ønskes bevaret som et bystrukturelt træk langs Bygaden. Der lægges vægt på at de nye boligbebyggelser i Hasseris Enge er strukturelt adskilt fra landsbyen via et rekreativt grønt bælte langs den oprindelige bykant. Der lægges også vægt på at karakteristiske gade- og stiforløb bevares og på at sikre adgangen fra landsbyen til det åbne land.
Klokkestabelen i det rekreative anlæg ved bygaden har fortsat betydning som vartegn og som byhistorisk spor.
Villabyen Hasseris opstod fra midten af 1880'erne som et udflyttersted for de nye tiders borgere, der begyndte at slå sig ned i repræsentative villaer i landlige omgivelser. Hasseris Villaby er en udpræget haveby med markant grønt præg. Den landskabelige beliggenhed på kridtbakken med udsigt over fjorden og engene er et væsentligt strukturelt karaktertræk - nærheden til de rekreative kvaliteter i Nordens Kridtgrav og den grønne forbindelse over Skovbakken/Sorthøj er en anden.
Det nye Hasseris er opstået som huludfyldning - og presset har været stort pga. bydelens høje status. Sorthøjbebyggelsen er et eksempel på en nyere bebyggelsesstruktur. Den er struktureret som tydeligt afgrænsede og landskabstilpassede gruppebebyggelser - i et i øvrigt rekreativt, grønt landskab. Dette karaktertræk ved området ønskes fastholdt da Sorthøj udgør et centralt element i storbyens rekreative forbindelse over den vestlige kridtbakke mod det åbne land og Drastrup.
Rotunden Rotunden er et markant byarkitektonisk element, som skaber identitet. Fra Sorthøj, hvor der er en storslået udsigt over Fjordlandskabet og Hasseris, fremstår Rotunden som et vigtigt grønt orienteringspunkt. Som strukturelt element i Holbergkvarteret forplanter den afrundede bevægelse sig som ringe i vandet ud i kvarterets bebyggelsesstruktur. Det diagonale vejforløb Jeronimusvej- Thorsens Allé opleves stærkt ad Jeronimusvej, hvor der med beplantning er skabt et markant gaderum.
Hasserisvej Hasserisvej har med sit forløb karakter af bydelens strukturelle rygrad. Den mest tætbynære del af vejforløbet er et homogent tæt gadeforløb med pompøse villaer. Der er en tendens til skift i anvendelse af de tidligere velhaverboliger i retning af mere blandede anvendelser - fx virksomhedsdomiciler. Det vurderes at være en naturlig konsekvens af Hasserisvejs betydning i den overordnede trafikstruktur. Hasserisvejs overordnede rolle gør den til en attraktiv beliggenhed for kontor og serviceerhverv, mens husene langs den trafikerede vej er blevet mindre attraktive til boligformål.
Bymidten med sammenhængen til Hasseris Kirke og det tidligere Hasseris Kommunes rådhus er det naturlige centrum i bydelen, men også her belastes det udendørs bymiljø af trafikken på Hasserisvej. Hasseris Kirke fremstår som et markant vartegn fra Hasserisvej.
Syd for bymidten skifter Hasserisvej karakter og får et mere åbent og grønt forstadspræg. Især fra Skelagervej fremstår Hasseris Gymnasium som et markant bygning.
- Landsbyen og Villabyen er bevaringsværdige byhistoriske strukturer.
- Beliggenheden på bakken med grønne kvaliteter er et væsentligt aktiv.
- Hasserisvej er bydelens strukturelle rygrad.
|