Byudviklingsplan for Skalborg

Skalborg er en forstad til Aalborg og ligger på aksen mellem City Syd, der er regionalt aflastningscenter, og Aalborg Midtby, der er Norddanmarks vigtigste kultur-, service- og handelscentrum. Mellem disse to stærke poler, ligger Skalborg. Mod øst afgrænses den bymæssige bebyggelse af jernbanen og Østerådalens forløb, mens Drastrupkilen udgør bydelens grænse mod vest.

Skalborg som bydel

Skalborg er en mangfoldig bydel og udgør et bredt snit af befolkningen, hvilket kommer til udtryk i blandt andet Sofiendalskolens elevsammensætning, der er repræsentativt for landsgennemsnittet.

Nogle borgere har boet her hele deres liv, mange har valgt at flytte ”hjem” til Skalborg, mens andre er tilflyttere.

Generelt set er Skalborg en bydel i forandring. Villakvartererne er ved at gennemgå et generationsskifte, hvor boligens første ejere afhænder boligerne til nye familier. De almennyttige boliger i Grønnegården er i gang med en gennemgribende renovering og opgradering, alt imens der i bydelen opleves en stigende efterspørgsel efter mindre boliger og rækkehuse, der i dag kun findes i et begrænset omfang.

Villaerne i området udgør et billigt alternativ til 9000 Aalborg og særligt Digterkvarteret er et alternativ til Hasseris eller mere centrale villakvarterer i Aalborg. Køberne er ofte unge familier, der er bevidste om, at der ved valg af bolig i Skalborg er nogle præmisser, man må tage med, men for dem er Skalborg et aktivt tilvalg fordi:

• Der er gode indkøbsmuligheder (i bil)
• Der er flere institutioner og skolen har et godt ry (dog kun 1 vuggestue i integreret institution)
• Man kan få et større hus for pengene, også et med udsigt
• Der er gode forbindelser til motorvejen

Bydelens sammensætning og kvarterer

Skalborg kan i princippet inddeles i 4 boligkvarterer: Herregårdskvarteret, Digterkvarteret, Stationsmesterkvarteret og Hjortevejskvarteret. De ligger som enklaver, adskilt af større indfaldsveje og erhvervsområder. Bydelsfunktionerne er jævnt fordelt på tværs af kvarterne, hvilket i praksis betyder, at der ikke er nogen reel centerdannelse i bydelen. Således ligger Skolen i Herregårdskvarteret, Kirken i Digterkvarteret, Hallen i Stationsmesterkvarteret og Kroen i Hjortevejskvarteret. En uhensigtsmæssig fordeling, der har stor betydning for områdets manglende sammenhængskraft og behov for mødesteder

Det er ønsket, at skabe et fælles lokalcenter, der henvender sig til alle bydelens kvarterer, således at sammenhængskraften på tværs af kvarterene styrkes. Skalborg skal være for borgere, City Syd for nordjyder.

Byudviklingsplanen favner Skalborg som helhed, men bliver gennem kommuneplantillægget 3.022 implementeret i forhold de enkelte bydeles geografi. Områderne Sofiendal (Herregårdskvarteret), Skelagergården, Folingsvej, Scheelsminde og Stjernekvarteret ligger udenfor bydelsafgrænsningen i kommuneplanen og indgår dermed ikke i kommuneplanrevisionen, men medtages her idét de indgår i en del af byudviklingsplanens perspektiver, ligesom landskabets grønne kiler også berøres. Indenfor dette område (Ikea i syd til Møllen i nord) er der knap 7.000 borgere og 3.000 arbejdspladser.

Bydelens opdeling i enklaver af boligkvarterer og erhvervsområder samt boligområdernes forskellige sammensætning bevirker, at der er minimal fællesskabsfølelse på tværs af de store veje, der fungerer som barrierer og gennemskærer bydelen. Det kommer blandt andet til udtryk ved at enkelte elever øst for Hobrovej benytter Vester Mariendal skole fremfor Sofiendalskolen. Derudover er der ikke megen udveksling mellem boligområderne på tværs af Hobrovej og det opleves som om City Syd breder sig over sine grænser. Det forstærker oplevelsen af boligkvartererne som adskilte øer, hvor hverdagsfunktionerne ligger tilfældigt fordelt. Skalborg mangler formelle og uformelle mødesteder, der kan kitte bydelen og dens borgere sammen og en styrkelse af bydelens identitet som et sammenhængende område.

Både bydelscenter Indkildevej og City Syd er bilorienterede butiksområder omkranset af store parkeringsarealer, og dermed ikke et sted man lægger vejen forbi med børn på løbecykel. Flere borgere udtrykker også; at de ikke bruger City Syd anderledes end resten af byen, dvs. de ankommer i bil og handler ikke deres dagligvarer her.

Bydelens historiske strukturer

Jernbanen, landevejen og dyrskuepladsen er stærke historiske strukturer, der har sat sit præg på bydelens udvikling og medvirket til den fragmenterede struktur. 

Landsbyen Skalborg opstod omkring en samling udflyttergårde ved krydset Nibevej-Hobrovej. Andre historisk vigtige strukturer har været jernbanen, hvor der opstod en bydannelse i tilknytning til Skalborg Station, og Hobrovejs forløb ned ad Skalborg Bakke. Potentialet i denne sydvendte skråning blev sammen med landevejen udgangspunktet for en ny boligbebyggelse i 1930'erne. Beliggenheden på kridtbakkens solside med udsigt er et vigtigt karakteristika for især Digterkvarterets boliger. I 1960’erne og 70’erne skete en eksplosiv udbygning af området i form af erhverv og parcelhusbebyggelse på Skalborg bakke, Dall Villaby, Herregårdskvarteret og Drastrup, samt Grønnegården, etablering af fodboldbaner på dyrskuepladsen. Fra midten af 1970’erne etableredes den nordlige del af det, vi i dag kender som City Syd, samt bydelscentret ved Hobrovej/Indkildevej og en mindre udbygning øst for stationen. Fra midten af 1980’erne skiftede fokus fra boligudvikling til erhverv- og detailhandelsudvikling, og siden 1992 har der været massiv fokus på detailhandel og erhverv i Skalborg. Det viser sig ved en fordobling af City Syds areal, samt ervhverv langs Indkildevej/Hobrovej

Bebyggelsens karakter

Skalborg skal udvikles gennem omdannelse og fortætning, fremfor udlægning af nye arealer til byformål. Det er udgangspunktet for et bæredygtigt Aalborg og følges af udvikling af grønne nærområder. Fortætning af byen skaber mere byliv, bykvalitet og bedre muligheder for bæredygtigt at løse transportbehovet.

Bydelen efterspørger (input fra borgermøde, plakatkonkurrence og grønt idékatalog for Skalborg):

• bedre miljø (skrald, biler og mere grønt)
• eget center med hverdagsfunktioner
• bedre forhold for bløde trafikanter
• bedre adgang til grønne områder og mere varieret anvendelse (særligt for dyrskuearealet)
• mindre gennemkørende trafik

City Syd er af stor betydning for Skalborg på godt og ondt, og byudviklingsplanen skal sikre en bæredygtig sameksistens mellem de to. Overgangen mellem Skalborg og City Syd er diffus, hvilket blandt andet skyldes en tendens til, at de tilstødende områder adopterer både skala og bilorienterede funktioner og æstetik.

Fremadrettet skal grænsen mellem City Syd og Skalborg markeres tydeligere. Dermed kommer særligt arealerne ud til de overordnede veje i fokus i planlægningen. Særligt Hobrovej har på Skalborg Bakke adopteret en "City Syd" æstetik, med store skilte og åbne parkeringsarealer ud imod vejen, hvilket skaber en åben og diffus oplevelse og en "facadeløs" by. Det er også et mål, at få ryddet op i den diffuse skov af skilte og flag, som præger området. Tendensen er, at man forsøger at tiltrække opmærksomhed, ved at overbyde naboen og skiltene overtager de grønne forarealer, der ellers markerer overgangen mellem City Syd og Skalborg. I stedet for kvantitet af skiltning skal der satses på få klare virkemidler, der er afstemt skalaen og hastigheden på vejnettet. Således har små bannere og A-skilte ingen berettigelse ud imod Hobrovej og bør i stedet bruges lokalt til at lede og guide til indkørsler og indgangspartier. Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde en politik for skiltning i byen, der også gælder for City Syd og vil få betydning de steder skiltning ikke er specifikt håndteret i lokalplanlægningen. For City Syd behandler byudviklingsplanen nogle strukturelle principper ifht. prioriteringen af bløde trafikanter, grøn identitet, orientering samt forbindelser til den omkringliggende by, der supplerer de strukturer der allerede er udpenslet i eksisterende lokalplaner. 

Den levende by

• Byliv skabes af mennesker, der har noget at være sammen om. Derfor er både områdets fysiske og mentale sammenhængskraft i fokus.
• Medborgerskab og fællesskabsfølelse på tværs af bydelens kvarterer er en forudsætning for at kunne skabe en levende by, hvor bydelens borgere mødes og føler et fælles ansvar for at løfte bydelen.
• Bydelens fællesskaber spiller en vigtig rolle. Her tænkes på foreninger (interessefællesskaber), geografiske fællesskaber så som beboerfællesskabet Grønnegården eller Skalborg Aktivitetsplads samt Skalborg Samråd, der spiller en særlig rolle i forhold til at samle bydelen og skabe en fælles identitet, men også som talerør i forhold til kommunen.
• Hverdagslivet sættes i fokus ved, at der skabes et velfungerende samspil mellem byens hverdagsfunktioner; boliger, institutioner, indkøb, fritid, rekreation mv..

Det er intentionen at udvikle Skalborg til en levende bydel med velfungerende oaser og mødesteder, på trods af den massive trafikbelastning, der hidtil har domineret i området. På den baggrund arbejdes også med at mindske afhængigheden af bil i hverdagen, både internt i bydelen og til det øvrige Aalborg, ved at skabe bedre forhold for bløde trafikanter.

Dette opnås ved at fortætte bydelen med boliger og skabe bedre sammenhæng og samspil mellem bydelens hverdagsfunktioner. Derudover skal der sikres en god og nem adgang til det øvrige Aalborg. Hobrovej har en god kollektiv trafik betjening og en prioriteret cykelpendlerrute, men der er behov for, at skabe nye og synliggøre eksisterende alternative forbindelser i form af ruter, stier og grønne kiler.

Attraktivt bymiljø og mødesteder

• Knudepunkter og aktivitetsskabende funktioner med store kundestrømme opfattes som store ”drivere” for skabelsen af byliv, og de skal derfor placeres og indrettes med omtanke, så de understøtter hinanden og skaber attraktive mødesteder.
• Mødestederne skal være vedkommende, anvendelige og tilgængelige for alle og tilbyde mulighed for fysisk aktivitet, leg, rekreation og socialt samvær.
• Byens byrum og inventar skal indrettes fleksibelt og kunne anvendes til mange forskellige funktioner.
• Multifunktionalitet skal medvirke til at skabe nye synergier og nye fællesskaber.

Skalborg skal have sin egen identitet. Bydelen skal synliggøres som et aktivt tilvalg på trods af trafikken. Det handler om at skabe rammer for byliv med sjæl og mødesteder, der kan besøges af mange forskellige mennesker og som giver mulighed for at samle bydelens borgere på tværs af boligkvartererne.

Aktivitetsskabende funktioner med store kundestrømme kan fx være dagligvarebutikker, institutioner, fritidsaktiviteter m.v. Med stor omtanke vil det være muligt at fremme ”det gode hverdagsliv”, hvor ikke kun mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social interaktion og kulturel udveksling også fremmes.

Indretning af byens rum og mødesteder skal tilgodese såvel klima og de grønne som sundhed og trivsel.

Som bydel har Skalborg dét der skal, til for at skabe en god by. Den største udfordring ligger i den begrænsede udveksling på tværs af områdets enklaver og manglende fællesidentitet.

Skalborgs styrker:

• Forstad til Aalborg med et bredt boligudbud
• En bydel med både boliger, arbejdspladser, indkøb samt offentlige service- og fritidstilbud.
• Bredt sammensat med knap 7000 borgere og 3000 arbejdspladser (målt fra Skelagervej i nord til Ikea mod syd). 
• Store natur- og landskabskvaliteter (med potentiale for bedre sammenhæng og øget tilgængelighed)
• Infrastrukturelt godt placeret 
• Stor investeringslyst i området (private) 
• Engagerede og definerede lokale aktører (samråd, foreningsliv, skole og boligselskab)

Skalborg skal udvikles på baggrund af stedets særlige kvaliteter og potentialer. City Syd, Hobrovej, jernbanen, terrænet og bykvartererne udgør en række præmisser, som udviklingsplanen er nødt til at forholde sig konstruktivt til. Det er hensigten, at udviklingen skal udnytte og understøtte områdets gode tilgængelighed - specielt hvad angår kollektiv transport og bløde trafikanter.

Gennem byudviklingsplanen skabes bedre rammer for hverdagslivet. Byens rum skal opleves som attraktive og rare steder for mennesker. Byen skal danne rammen om et godt hverdagsliv med levende og mangfoldige bymiljøer og sammenhæng imellem byens fysik og funktionalitet.

Der er en efterspørgsel på mindre boliger, så som tæt-lav bolig byggeri som alternativt til parcelhuset alt imens der er en overkapacitet af ervhervsarealer i området. Ved at omdanne erhvervsområder til boligområder sikres udviklingen af et varieret boligudbud, og imødekommer samtidigt efterspørgslen på boliger. Derudover skaber det nye muligheder for at udvikle områderne, alt imens det nedbryder barrierer og forbedrer sammenhængen mellem boligkvarterene. Derudover giver byudviklingsplanen mulighed for en blandet anvendelse (bolig og erhverv) ud imod de store veje. Dette vil få betydning for områdets profil som en mere sammenhængende og tæt by. Samtidigt vil de kunne skærme de bagvedliggende parcelhuskvarterer.

Byudviklingsplanen foreslår et ”bycenter”, der lægger sig på tværs af Hobrovej og favner størstedelen af bydelens hverdagsfunktioner. Her skal arbejdes med fortætning, identitet, mødesteder og knudepunkter. Her skal det være nemt at komme rundt til fods og på cykel, og der arbejdes desuden med alternative forbindelser og ruter. Som en del af bymidten udpeges et afgrænset lokalcenter, der bliver bydelens handelsknudepunkt. Her kan butikker udvikles og etableres. Lokalcenteret går på tværs af Hobrovej og skal skabe sammenhæng funktionelt, fysisk og æstetisk.

Bydelens identitet og profil skal styrkes. I byudviklingsplanen udfoldes principper for grønne indfaldsveje og hvorledes forarealerne ud imod det omkringliggende vejnet har betydning for bydelens profil. Det er blandt andet her, der skal sættes ind for at modvirke en utilsigtet sammensmeltning med City Syd.  

En styrkelse af de mentale og fysiske sammenhænge mellem områdets spredte knudepunkter og en strategisk fortætning omkring Skalborg Bakke understøtter udvekslingen mellem boligkvartererne og den fælles identitet i bydelen.

Bydelens funktioner

Dagligvarebutikker, fritidsfunktioner og institutioner er særlige drivere for skabelse af byliv på grund af deres store kundestrømme. Derfor er der særlig opmærksomhed på placering og indretning af disse funktioner, så de er med til at skabe byliv. Skalborg mangler et center, der orienterer sig mod bydelen og fungerer som omdrejningspunkt for hverdagslivet. Byudviklingsplanen har et hovedgreb med særlig fokus på at sammenbinde funktioner og samle bydelen på tværs af Hobrovej. Målet er i højere grad at skabe bedre sammenhæng mellem  bydelens hverdagsfunktioner (så som skole, institutioner, indkøb, kirke, og hal) og samtidigt skabe en rygrad i bydelen, som boligkvartererne kan orientere sig imod (markeret med blåt på kortet).

Umiddelbart syd for handelsknudepunktet ligger dyrskuepladsen og Agri Nord Idrætscenter, der skal styrkes som Aktivitetsknudepunkt i bydelen, og indgå som en naturlig del af bycentret med en bred anvendelse og samspil mellem bydelens foreninger. Sammenhængen mellem knudepunkterne skal styrkes og kan evt. suppleres med flere publikumsorienterede funktioner, der kan medvirke til skabelsen af byliv.

Handelsknudepunktet udgør i samspil med  aktivitetsknudepunktet et uformelt samlingssted, hvor bydelens borgere på uforpligtende måde kan mødes og opleve, at de bor i en by med andre mennesker – dette møde gøres bedst til fods, hvorfor det er vigtigt at skabe lokale steder der ikke er bilafhængige.

Bisgårdsvej ligger parallelt med Hobrovej og skal have karakter af bygade, der sammenbinder handelsknudepunktet med aktivitetsknudepunktet. Bygningerne i handelsknudepunktet skal således orientere sig både mod Hobrovej (bygningsfacade og fortætning) og mod Bisgårdsvej, der er adgangsvej til området. Det er også på denne strækning, der skal etableres byrum og mødesteder. Fremover vil der planlægges for at elever fra Sofiendalskolen, der skal til Agri Nord Idrætscenter i skoletiden, skal krydse Hobrovej ved lysreguleringen Stationsmestervej. Herfra lægges op til de skal følge Bisgårdsvej og fortsætte henover dyrskuearealet, til den nye hovedindgang. På denne måde undgås at eleverne færdes på den del af Hobrovej hvor cykelstiforholdende er udfordret af mange overkørsler og svingende trafik.

Nye områder til bolig og erhverv

Bydelens mest markante grønne træk er Østerådalen og Drastrupkilen, der omkranser bydelen. Kilerne udgør et sammenhængende landskabeligt og rekreativt forløb fra oplandet til tætbyen og forgrener sig via hærvejsruter i begge kiler til resten af landets rekreative strukturer. I kilerne er naturbeskyttelse, naturgenopretning og rekreative anvendelsesmuligheder prioriteret højt. Der lægges dog også vægt på, at eksisterende rekreative anvendelser til kolonihaver, haver med dyrehold, ridecenter mv. kan fortsættes indenfor de afgrænsede rammeområder. En større skovplantning på bakken nordøst for Finstrupgård medvirker til at understrege terrænet og afskærme mod motorvejen.

City Syd er også omfattet af områdets grønne strukturer. Udover områdets interne grønne strukturer skaber forbindelser på tværs sammenhæng til det omkringliggende landskab. I den forbindelse udgør Bilkagrøften både mod Hobrovej og som forbindelse til landskabet nord for Nibevej et vigtigt element.

De grønne kiler omkring Skalborg skal i højere grad integreres med bydelen i kombination med nye forbindelser og en synliggørelse af strategien om grønne indfaldsveje. Implementeringen af denne strategi forudsætter en dialog med berørte grundejere samt koordinering i forbindelse med reetablering efter planlagt separatkloakering i bydelens kvarterer i de kommende år.  

Illustrationsplanen th. viser det overordnet princip for hvorledes de grønne strukturer indgår som en del af byudviklingsplanen for Skalborg og hvorledes nye styrkede forbindelser skaber sammenhænge på tværs af områdets enklaver. Fokusområder for de grønne kvaliteter og perspektiver i planen er: grønne kiler som aktiver i bydelen unik ådal, italesættelse af de eksisterende grønne ressourcer udformning og begrønning af forarealer og gadestrøg sammenbinding og synliggørelse af forbindelser herunder de nationale ruter (hærveje), bæredygtig byudvikling, med fokus på omdannelse og fortætning samt friholdelse af kritiske områder	Illustrationsplan, klik  for større visning
Byens grønne strukturer og landskab er med til at sammenbinde byen. Principielt omkranses Aalborg af en landskabelig ringforbindelse, der omslutter de 3 identitetsskabende "Aalborg bakker" og afgrænser byen. I Skalborg arbejdes med ringen som hovedgreb for bydelens grønne struktur. Ved at styrke den grønne forbindelse på tværs af bydelen gives der bedre adgang til bydelens landskabelige kvaliteter samtidigt med, at Østerådalen og Drastrup Kilen sammenbindes.
Ses nærmere på Aalborgs topografi fremgår, hvorledes Skalborg strækker sig hen over bakkefoden. Dette udvander principperne for sammenhængen mellem byens udvikling og landskabet, hvor bakkefoden udgør den principielle afgrænsning af byen. Byudviklingsplanen retter derfor fokus på hvorledes forløbet: Letvadvej-Nibevej og dyrskuearealet (via Dallvej), aktivt kan synliggøre sammenhængen mellem Østerådalen og Drastrupkilen langs bakkens fod ved hjælp af grønne elementer.
Kortet viser hvorledes det grønne netværk forgrener sig i hele byen, og det viser vigtige forbindelser, der får den grønne struktur til at hænge sammen med bystrukturen. De røde pile viser forbindelser, der skal være fokus på at fremme i planlægningen. Det er målet at skabe et sammenhængende fintmasket net og et samspil mellem by og landskab. Skalborg er på kortene markeret med orange.
Grundvandsbeskyttelse Bydelen ligger delvist i et område med drikkevandsinteresser og på kanten af område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). En stor del af bydelen ligger i indvindingsopland til Aalborg Vand A/S’ kildeplads i Drastrup, som er et af Aalborg Kommunes vigtigste indvindingsområder til forsyning med drikkevand. Drikkevandsinteresser og grundvandsdannelse er årsagen til, at der er særligt fokus på at hindre grundvandstruende aktiviteter Siden 1986 har Aalborg Kommune arbejdet intensivt for at forbedre og beskytte grundvandstilstanden i hele området, og kommunen har med Drastrupprojekt - bæredygtig arealanvendelse i grundvandsområder, arbejdet på at sikre grundvandet i netop dette grundvandsmagasin. En del af denne indsats har været jordfordeling, tinglysning af dyrkningsdeklarationer, skovrejsning i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, udarbejdelse af en delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Drastrupområdet og Projekt Giftfri By i Frejlev og Drastrup, der har tilskyndet borgerne til at stoppe brugen af gifte i deres haver og indkørsler. Fremadrettet skal der fortsat arbejdes med indsatsplaner for området, så trusler mod grundvandet afværges og drikkevandsforsyningen sikres.	Interesseområder for vandindvinding. Den lilla farve viser kildepladszoner, den mørkeblå skravering angiver områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), den lyse blå skravering angiver områder med drikkevandsinteresser (OD) og den gule skravering med blå kant angiver indvindingsoplandet til den enkelte kildeplads.

Med henblik på at forbedre Aalborgs trafikafvikling er der lagt op til store ændringer af trafikstrukturen i Skalborg i fremtiden (link til nye veje i city syd).  Desuden arbejdes med at forbedre fremkommeligheden for den kollektive trafik på Hobrovej. Disse overordnede planer indgår ikke som en del af byudviklingsplanen. I stedet fokuseres på hvorledes barrierevirkningen af bydelens indfaldsveje håndteres hensigtsmæssigt i forhold til at færdes internt i bydelen. Fokus i byudviklingsplanen er her og nu rettet mod bedre og alternative forbindelser for bløde trafikanter mellem områdets kvarterer og en styrkelse af udvalgte krydsningspunkter som sammenbinder funktionerne i bydelen.

Trafikal tilgængelighed

Skalborg har en god kollektiv trafikbetjening med mange afgange, bl.a. på Hobrovej. Nærbanestationen ses også som en vigtigt bystrukturel faktor, som øger attraktiviteten af både erhvervsområder og boligområder i Stationsmesterkvarteret. I kombination med banestien vil stationen blive gjort mere tilgængelig for bløde trafikanter. En flytning af stationen er pt. ikke vurderet realistisk idét passagergrundlaget ikke vurderes at ændres væsentligt og selvom Nordjyske Jernbaner overtager driften af togene, er det fortsat DSB der ejer stationerne. Et argument for en evt. flytning af stationen kunne være udbygningen af området syd for Dallvej, i kombination med nærhed til City Syd og en ny tilslutning til motorvejen.

En realisering af den planlagte vestforbindelse vurderes desuden at øge de vestlige erhvervsområders attraktion og forbedre tilgængeligheden for biltrafik i hele City Syd og Skalborg, idet den Skalborg Bakke vil aflastes for biltrafik. I planlægningen af vestforbindelsen er det vigtigt at sikre, at sammenhængen og adgangen til de grønne kiler bevares.

Tiltag og fokusområder:

• Nu/kort sigte: Mindskelse af gennemkørende trafik i boligområder, udbedring af 2 sortpletudpegninger på Hobrovej, samt afdækning af muligheder for optimering af fodgængeres krydsning af de store veje.
• Kort sigte/mellem sigte: Busbane og øget frekvens på nærbane. Afdækning af mulighed for styrkelse af cykelrutenet, blandt andet banestien og trafikforhold på Letvadvej. Forbedring af interne forbindelser og synliggørelse af ruter og stinet. Samarbejde om bedre Skolevej og forbindelse mellem skole og Agri Nord Idrætscenter.
• Mellem/lang sigte: Aflaste Hobrovej ved ny motorvejstilslutning til City Syd. Forbedring af krydsningsmulighed for bløde trafikanter og udrulning af SMART mobilitet.