Hou

Hou by bærer præg af at være det lille "nære lokalsamfund", der ikke er spoleret af mange turister i sommermånederne. Hou rummer i forhold til sin størrelse et stort udbud af detailhandel og privat service, der passer fint ind i bybilledet og er beliggende indenfor en bekvem og overskuelig rækkevidde.

Havnemiljøet og det åbne naturlige klitlandskab med dejlige badestrande, der er en integreret del af byen, er et stort aktiv og en enestående kvalitet ved byen. De grønne og lidt krogede gadeforløb i byen indbyder til, at man går på opdagelse for at se, hvad der gemmer sig bag næste hjørne. 
 

Bosætning og livskvalitet
Hou er det lille nære lokalsamfund med overskuelighed og nærhed.
Byen har en unik placering - nærmest midt i klitlandskabet med havnemiljøet og de dejlige badestrande som en integreret del af byen.
Hou skal kunne rumme såvel ung som gammel, enlige som familier og stor som lille. Det skal derfor via den kommunale planlægning tilstræbes, at der til enhver tid eksisterer et varieret udbud af forskellige boligtyper i byen (ejerboliger, lejerboliger, andelsboliger m.v.).

Hou er som en af de få byer i regionen inde i en positiv befolkningsudvikling. Efterspørgslen på byggegrunde, boliger og lejligheder er stor, og som det fremgår af forudsætningsdelen er rummeligheden i byen begrænset til 3 byggegrunde i området ved Solparken.

Nye boligområder
Det er derfor vigtigt, at der i nærværende plan udlægges nye attraktive arealer til boligformål i byen.

Området ved Nørgaards jorde, der ligger umiddelbart nord for idrætsanlægget og op mod centerområdet, skal udlægges til et nyt boligområde for åben-lav boligbebyggelse (parcelhuse).

Arealerne ved campingpladsen vest for Søndergade udlægges til et nyt boligområde for tæt-lav boligbebyggelse (kædehuse, klyngehuse, rækkehuse, dobbelthuse m.v.), såfremt campingpladsfunktionen ikke kan opretholdes. Ligeledes udlægges området ved vandrerhjemmet ud mod Søndergade til centerformål og vandrerhjemsområdet ved Tujavej til åben-lav boligbebyggelse, hvis vandrerhjemsfunktionen ophører.

Den gamle sportsplads ud mod Strandvejen udlægges til en blanding mellem åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Endelig føres der forhandlinger med Energi- og Miljøministeriets Landsplanafdeling om at overføre rækken af ejendomme syd for Havblink fra sommerhusområde til byzone. Den fremtidige boligudviklingsretning i Hou er mod nord.

1. Der skal tilstræbes et lejebyggeri på 10-15 % af det samlede boligbyggeri i Hou.
2. I boligområderne i Hou vil der fortsat kunne placeres eller etableres de typer af mindre erhverv, småbutikker, kunsthåndværksteder m.v., som fortrinsvis drives af beboeren selv, og som efter byrådets skøn ikke ændrer områdets karakter af boligområde.
3. For fremtidige kommune- og lokalplaner, der udarbejdes for boligområderne indenfor byzonen i Hou, skal anvendelsesbestemmelsen være "boligformål i form af helårsbeboelse" for at sikre, at ejendommene ikke videresælges som ferieboliger.

4. Den fremtidige boligudviklingsretning i Hou er mod nord, nord for det nye boligområde 6Bo5.

Turisme
De autentiske bymiljøer/havnemiljøer samt de levende lokalsamfund i Hou og Hals er altafgørende turistaktiver for Hals kommune. En turistudvikling, der overtrumfer lokalsamfundene, lokalbefolkningen og de bevaringsværdige miljøer vil ødelægget dette turistaktiv og vil som flere steder ved vestkysten skabe øde og tomme spøgelsesbyer i vinterhalvåret. Turistudviklingen skal derfor tilpasses lokalsamfundene og lokalbefolkningen for at undgå, at turismen udvikler sig selvdestruktivt. En afbalanceret og bæredygtig turistudvikling vil sikre helårsfunktionerne i byernes dagligvare/detailhandel og øvrige servicetilbud.

Campingplads- og vandrerhjemsfuktionen er/har været meget vigtige elementer i Hou. Denne type ferie-/fritidsfunktioner har kunnet indpasses i byen uden at forstyrre de øvrige kvaliteter. Campingplads og vandrerhjem skaber liv i byen i sommermånederne, og de styrker generelt de lokale service- og dagligvarebutikker.

1. For bl.a. at fremtidssikre campingsplads- og vandrerhjemsfunktionen i Hou udlægges et nyt areal til ferie-/fritidsformål nord for idrætsanlægget ud mod Strandvejen. Såfremt området udfyldes gradvist skal det ske fra syd mod nord.
2. Såfremt campingpladsen og vandrerhjemmet ophører med at eksistere I området ved Søndergade, skal området via en lokalplan overføres til boligområde med tæt-lav boligområde.
3. Den fremtidige udviklingsretning på ferie-/fritidsområdet i Hou er mod nord.

Erhverv
Strandvejen danner et naturligt skel mellem det eksisterende håndværkerområde i Hou og resten af byen. Principperne for placering af erhvervsområderne i byens yderkant fastholdes, for at genere de øvrige byområder mindst muligt med "røg, støj og møg", og på grund af de gode adgangsforhold fra Strandvejen.

Funktionen i håndværkerområdet udvides, så der i fremtiden også kan placeres detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper i området.

Der er ingen rummelighed i det eksisterende håndværkerområde. Derfor udlægges der et lokalt erhvervsområde vest for håndværkerområdet.

1. Håndværkerområdet og et nyudlagt lokalt erhvervsområde placeres vest for Strandvejen af hensyn til de gener, der kunne komme fra sådanne områder.
2. Det lokale erhvervsområde og håndværkerområdet skal udformes og indrettes, så der opnås en god helhedsvirkning i forhold til den øvrige del af byen. Håndværkerområdet skal indrettes, så det danner en glidende overgang fra det lokale erhvervsområde til den øvrige del af byen.
3. I specielle tilfælde bør der i det lokale erhvervsområde og i håndværkerområdet foretages en afskærmning af såvel visuelle hensyn som af hensyn til eventuelle gener fra områderne. Dette kan ske i form af større eller mindre omfattende afskærmende beplantning, etablering af fast hegn eller mur.

Havnen
Et af byens største aktiver er nærheden til havn og badestrand. I hele byen fornemmes lyden og lugten af havet.

Det aktive havnemiljø med fiskernes og lystsejlernes mange aktiviteter og gøremål er et yndet udflugtsmål for såvel turister som fastboende. Livet på havnen med det åbne naturlige klitlandskab og dejlige badestrande som nærmeste nabo er en enestående kvalitet ved Hou, der bør værnes om.

Havnens nord- og vestmole opfattes som en integreret del af byen, og de eksisterende havnefunktioner her ønskes suppleret med forskellige byfunktioner og ferie-/fritidsfunktioner. På nord- og vestmolen vil der således kunne etableres havnerelaterede erhverv, restaurant, iskiosk, mindre butikker, værksteder, servicebygninger til sejlere, klubhuse til sejlklubber m.v. Der skal dog ikke kunne etableres helårsbeboelse og ferieboliger på havnen.

På syd og østsiden af havnebassinet ønskes ikke egentlig byudvikling. Havnens "strandpræg" i dette område er enestående, og denne kvalitet ønskes bevaret. En eventuel udvidelse af havnens kapacitet i dette område skal derfor i første omgang ske uden egentlige havneanlæg med spuns og kaj. Såfremt det på et tidspunkt ikke er tilstrækkeligt, skal spuns og kaj udføres i træ eller andet naturmateriale.

1. Hou Havn skal fortsat fungere som fiskeri- og lystbådehavn.
2. Hou havns nordmole og dele af vestmolen udlægges til havneformål (for erhvervsfiskere, fritidsfiskere og fritidssejlere), centerformål og ferie-/fritidsformål. Indenfor området vil der kunne etableres havnerelaterede erhverv, restaurant, iskiosk, mindre butikker, værksteder, servicebygninger til sejlere, klubhuse til sejlklubber m.v., som efter byrådets skøn kan indpasses på havneområdet.
3. Ny bebyggelse på de eksisterende havnearealer skal opføres i en byggestil, der passer til Hou havn. Der bør i den sammenhæng udarbejdes en egentlig vejledning i god byggeskik for Hou havn, som fremtidige planer og projekter skal overholde.
4. Havnearealerne må ikke bruges til ferieboliger og/eller helårsboliger.
5. En eventuel udvidelse af havnens kapacitet skal i første omgang ske uden egentlige havneanlæg med spuns og kaj. Såfremt det på et tidspunkt ikke er tilstrækkeligt, skal spuns og kaj, der etableres på syd- og østsiden af havnebassinet udføres i træ eller andet naturmateriale.
6. Naturområdet nord for havnen skal fastholdes som rekreativt område.
7. Naturområdet nord for havnen kan eventuelt forbedres som rekreativt område ved en mindre opfyldning, så grænsen mellem strand og vand bliver pænere.

Bebyggelsens udformning
Bebyggelsen i byen fremtræder som en selvgroet, blandet bebyggelse med klare individuelle træk, som afspejler det rolige tempo, hvorpå tingene udvikler sig i Hou. Størsteparten af bygningerne i byen er udført som småskalabebyggelse uden de helt store ødelæggende bygningskolosser (frysehuset på havnen er en undtagelse). Bykernen er derfor et spændende og afvekslende område med et væld af blandede indtryk.

Facader og skilte skal ligeledes tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Dette forhold, skal der arbejdes mere detaljeret med i fremtidige lokalplaner i centerområdet.

For at bevare denne kvalitet skal den kommunale planlægning sikre, at større bygninger i byen udformes, så de indpasses harmonisk i småskalabebyggelsen.

Afstandene i Hou er meget overkommelige. Byens borgere og besøgende kan nå de forskellige funktioner og tilbud i byen til fods, på rulleskøjter, på cykel eller lignende. dette betyder, at gaderne i Hou især i sommerperioden nærmest bliver opfattet som gågader.

Trafiksikkerhed
Byrådet har den 25. august 1999 godkendt en Trafiksikkerhedsplan for Hals Kommune. Trafiksikkerhedsplanen afdækker meget overordnet, hvor der i kommunen er behov for at yde en indsats for at styrke trafiksikkerheden.

I planen er der udpeget 3 problemsteder i Hou, hvor der er sket ulykker, og hvor der derfor er behov og mulighed for at øge trafiksikkerheden:

- Strandvejen
- Krydset Houvej/Strandvejen/Brogade
- Krydset Brogade/Nørregade/Søndergade

Nordjyllands amt har i 1999 etableret bump på Strandvejen og lavet en sikring af krydset Houvej/Strandvejen/Brogade. Sikringen af krydset bør der fortsat arbejdes videre med, da den etablerede løsning ikke vurderes at være helt tilfredsstillende.

Hals Kommune har ligeledes i 1999 etableret en sikring af krydset Brogade/Nørregade/Søndergade ved at niveauhæve hele krydset og ændre belægning. Også her bør der arbejdes videre med en yderligere sikring af krydset.

Vej- og trafikstruktur
Afstandene i Hou er meget overkommelige. Byens borgere og besøgende kan nå de forskellige funktioner og tilbud i byen til fods, på rulleskøjter, på cykel eller lignende. Dette betyder, at gaderne i Hou især i sommerperioden nærmest bliver opfattet som gågader (af de gående - ikke af bilisterne).

Hou by skal være et attraktivt sted at færdes til fods og på cykel. Udgangspunktet er derfor, at den fremtidige vej- og trafikstruktur i byen skal tilrettelægges på de "svage trafikanters" (gående, cyklister, m.v.) præmisser. Bilerne må være i byen, men gadeforløbene skal indrettes, så bilisterne er nødt til at tage hensyn.

Byens hovedfærdselsårer, der fører fra Strandvejen ind mod bymidten og havnen, er Brogade, Nørregade og Havblink, - og på grund af den relative store trafikbelastning (incl. de mange busser) er Brogade og Nørregade opdelt i fortov og kørebane.

Brogade og Nørregade rummer mange af byens vigtige centerfunktioner så som butikker, servicevirksomheder, skole m.v., og de vil derfor sammen med havnen ofte fremstå som byens ansigt udadtil. For at gøre Brogade og Nørregade mere attraktive og mere sikre at færdes i bør der gennemføres en trafiksanering i gaderne, der både indeholder hastighedsdæmpende foranstaltninger og egentlige byforskønnende elementer.

I krydset Brogade/Nørregade/Søndergade og krydset Brogade/Kystvejen/havnen bør der i den sammenhæng ofres en ekstra indsats både for sikkerheden og for bymiljøet. Krydsene kan med inddragelse af lidt tilstødende arealer få karakter af egentlige torvemiljøer med grønne kolonader, bænke m.v., der signalerer, at dette er områder i byen, hvor borgere og turister færdes og opholder sig.

Effekten af "Torvemiljøerne" vil blive forstærket, hvis den del af Brogade, der forbinder de to kryds, også bliver indrettet som en form for "slentre-/opholds-område".

Søndergade er byens "grønne port", og den danner en meget smuk forbindelse mellem bymidten og sommerhusområdet syd for byen. Fortovene er undgået - vejen "ligger i græsset" og får derved karakter af en grøn sti afgrænset af forhavernes hække og træer. Dette gadebillede karakteriserer i øvrigt også Kystvejen og Havblink samt de fleste af byens boligveje.

Trafikintensiteten i de "grønne gader" Søndergade, Kystvejen og Havblink er relativ stor, og gadernes lange lige forløb gør, at der køres alt for stærkt. Dette er uforeneligt med, at de svage trafikanter opfatter gaderne som grønne stier. Derfor bør der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Søndergade, Kystvejen og Havblink. De hastighedsdæmpende elementer skal i den sammenhæng ved placering og indretning understøtte gadernes "grønne" profiler.

1. Den fremtidige vej- og trafikstruktur i Hou skal tilrettelægges på de "svage trafikanters" (gående, cyklister, m.v.) præmisser.
2. Der bør gennemføres en trafiksanering i Brogade og Nørregade, der både indeholder hastighedsdæmpende foranstaltninger og egentlige byforskønnende elementer.
3. I krydset Brogade/Nørregade/Søndergade og krydset Brogade/Kystvejen/havnen bør der ofres en ekstra indsats både for sikkerheden og for bymiljøet, så de får karakter af egentlige torvemiljøer.
4. Gaderne i byen med undtagelse af hovedfærdselsårerne Brogade og Nørregade, fastholdes som "grønne stier" uden fortov og med grønne forhaver og græsrabatter som en del af gadebilledet.
5. I de overordnede "grønne gader" Søndergade, Kystvejen og Havblink bør der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, der ved placering og indretning understøtter gadernes "grønne" profiler.

Offentlige formål
Områderne til offentlige service i Hou er placeret ved kirken, ved ældreboligerne på Christiansminde, ved skolen samt ved HGI's klubhus og sportsbanen. Området ved sportsbanen og klubhuset er sikret en udvidelsesmulighed mod nord.

Hou skole har en meget central rolle i byen. Skolen modtager elever fra børnehaveklasse til 5 klassetrin samt elever til en "lille-gruppe" og en heldagsskoleordning for støttekrævende elever henholdsvis i indskolingsalderen og i alderen fra 10-14 år. Skoleområdet rummer også en Skolefritidsordning, der består af en førskoleordning, en traditionel skolefritidsordning samt en juniorklub.

Generelt er der stor forældreopbakning til alle skolens aktiviteter, og efter skoletid er skolen ramme for et væld af fritidsaktiviteter på lige for med HGI's klubhus. Hou skole er med andre ord byens kulturelle samlingspunkt, og uden skolen vil byen miste sin identitet.

Centerformål
Al handel og service i Hou samler sig fortrinsvis omkring Brogade, Nørregade og Søndergade. For at sikre, at Brogade, Nørregade og Søndergade kan fastholdes og udvikles til egentlige handelsstrøg med en blanding af butikker, servicefunktioner og boliger, er der udlagt et centerområde i Hou, der omfatter alle ejendomme langs disse gader.

Handelsstrøgs-effekten vil være størst, hvis alle relevante handels- og servicevirksomheder bevidst samles her. Denne teori er et udtryk for en tro på "tivoli-effekten" (i et tivoli er alle aktiviteter samlet på et lille afgrænset areal, så det liv, der findes på stedet, bliver synligt og næsten fylder mere, end det reelt gør).

Store Butikker (over 200 m2) må kun placeres i kernen af centerområdet.

I boligområderne udenfor centerområdet vil det stadig være muligt at etablere småbutikker, kunsthåndværkerværksteder m.v., som fortrinsvis drives af beboeren selv, og som ikke ændrer områdets karakter af boligområde.

Detailhandel
Hals Kommune har i samarbejde med Nordjyllands amt og de øvrige kommuner i amtet fået udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen resulterede i en rapport - "Detailhandlen i Hals Kommune - 1999". Klik her for at se uddrag fra rapporten.  xxxv Afsnit slettes xxxx

Centerstruktur

1. Der udlægges et centerområde i Hou langs Nørregade, Brogade og Søndergade.
2. I centerområdet i Hou kan placeres boliger sammen med alle former for detailhandel, arbejdende værksteder med handel, servicefunktioner med publikumssøgning, restauranter, café, samlingslokaler og funktioner som efter byrådets skøn vil kunne forstærke centerområdernes rolle som byens knudepunkt. Store butikker (over 200 m2) må dog kun placeres i kernen af centerområdet.
3. I centerområdet vil kunne etableres sådanne aktiviteter af sportslig og kulturel karakter, som vil kunne styrke det sociale og oplevelsesmæssige miljø, der søges skabt i områderne (spil, optræden m.v.).
4. Der kan kun planlægges for detailhandelsbutikker indenfor det udlagte centerområde i Hou. Afgrænsningen af centerområdet er vist på kortet.
5. Der kan indenfor det afgrænsede centerområde planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende butikker indenfor en samlet ramme på 2.000 m2.
6. I Hou må der ikke etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på mere end 3.000 m2 og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på mere end 1.000 m2.
7. I byzone kan der etableres detailhandelsbutikker på op til 200 m2 udenfor det afgrænsede centerområde. I boligområderne er det kun muligt at etablere butikker/servicevirksomheder, som fortrinsvis drives af beboeren selv, og som ikke ændrer områdets karakter af boligområde.
8. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper (tømmer, større byggematerialer, biler m.v.) kan placeres i håndværkerområdet langs Strandvejen, og de må have et bruttoetageareal på max. 3.000 m2 og min. 500 m2.
9. I erhvervsområder kan tillades mindre butikker med salg af virksomhedens egne produkter. En sådan butik må max. have et bruttoetageareal på 200 m2.
10. Etablering af større bygningskolosser kan virke ødelæggende på det selvgroede småskalaprincip, der er fremherskende i byen. Derfor fastlægges en begrænsende bestemmelse, der kræver, at større bygninger (erhvervsbebyggelse, forretninger, m.v.) i byen skal udformes - skjules og indpakkes i småbygninger og tilbygninger -, så de ikke udefra vil kunne opfattes som store kolosser ude af proportion med den øvrige bebyggelse i byen. Det lokale erhvervsområde og håndværkerområdet kan fritages for denne bestemmelse.
11. Facader og skilte skal i centerområdet tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af bybilledet. Roterende og/eller blinkende skilte ønskes ikke i Hou. Fremtidige lokalplaner skal i centerområdet indeholde mere detaljerede og konkrete retningslinier vedrørende facader og skilte.
12. Der skal i centerområderne indrettes mindst én parkeringsplads pr. bolig samt mindst én parkeringsplads pr. 50 m2 erhvervsareal og pr. 25 m2 butiksareal.
13. I udbygningen af centerområdet skal der i den fremtidige administration og planlægning indarbejdes en vurdering af, om de enkelte projekter er velindrettede for handicappede.