Kommuneplan forsiden

3.4.R6 Vestre Fjordpark

Mål

Målet er at skabe rammerne for en fornyelse af friluftsbadet. Området fungerer i dag som et eftertragtet sommerudflugtsmål men præges af manglende sammenhæng til fjorden, diffuse rumoplevelser og utidssvarende faciliteter.

Det er hensigten, at der skal skabes moderne, funktionelle og arkitektoniske spændende faciliteter, der kan understøtte en mangfoldighed af vandrelaterede aktiviteter og sikre sammenhæng til fjorden og det omkringliggende byområde. Udformningen af Vestre Fjordpark og bygningernes design, skal på en og samme tid være med til at bevare mange af områdets iboende kvaliteter.

Udspringstaarn 150px
Et udspringstårn skal fungere som
vartegn for friluftsbadet.
Anvendelse

Det er hensigten, at området skal anvendes til fjordbad med en bred vifte af vandaktiviteter, som naturligt hører hjemme ved fjorden - samt støttefunktioner som fx kiosk o.l.

Byggemuligheder

Området skal principielt friholdes for bebyggelse. Dog er der mulighed for at opføre nye bygninger, der har til formål at skabe tidssvarende faciliteter for den rekreative funktion, og tilknyttede fritidsaktiviteter som fx vinterbadere, dykkerklub mv. Ny bebyggelse skal disponeres på grundlag af en helhedsplan.

Arkitektur - Byrum og landskab

Det er hensigten, at arealet skal aktiveres som en del af en samlet fjordpark med friluftsbad, sandstrand og en bred vifte af vandaktiviteter.

Helhedsplan
Idéskitse der viser hovedprincipperne i en helhedsplan for et nyt fjordbad.

Det er hensigten, at helhedsplanen for fjordparken skal baseres på følgende principper:

  • Samling af funktioner, der funktionel kan begrunde afhængigheden af nærheden til vandet.
  • En forlagt fjordparksti danner bagkant mod institutionsbæltet langs Skydebanevej.
  • Et netværk af stiforbindelser sikrer sammenhæng med det øvrige stinet udenfor området og forbedrer forbindelserne til fjorden.
  • Kulturhistoriske bunkers og lignende anlæg anvendes til udsigtspunkter, og der sikres bedre adgange hertil.

Hegnet omkring friluftsbadet afskærer idag området fra egentlig fjordkontakt. I en fornyelse af området er det også hensigten at skabe bedre sammenhæ ng til fjorden.
16-06-2014
Anvendelse
Butikker* Hotel/restaurant (kun mindre café o.l.)
Kulturelle formål (kun formidling)
Fritidsformål
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
* Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.7
Byggemuligheder
2 større bygningskomplekser ved kysten. Derudover kun mindre bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse.
Etager: max. 1½
Højde: Max. 8,5 m (udspringstårn undtaget)
Arkitektur - Byrum og landskab
Fjordbadet skal fornyes på grundlag af en samlet plan.
Visuel og rekreativ sammenhæng til fjorden skal sikres.
Et udspringstårn skal fastholdes som vartegn.
Bebyggelse skal i formsprog og materialevalg tilpasses beliggenheden ved fjorden.
Der skal plantes rumskabende og lægivende beplantning.
Kig til fjorden fra Fjordparkstien skal sikres.
Markant beplantning langs Fjordparkstien skal bevares.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan (evt. ny)
Teknisk forsyning
Betinget fjernvarmepligt
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone