Mølholm

Det særlige ved Mølholm hænger tæt sammen med de rige muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter og de rummelige rekreative rum. Her på de fugtige engarealer har der - også set i et historisk perspektiv - både været ledige arealer og et påtrængende behov i kraft af de mange små lejligheder uden have i Vestbyen. Det rekreative fritidslandskab langs fjorden, kolonihaverne og Nordens kridtgrav har også fremover en central rolle som Vestbyens og Vest-Aalborgs grønne lunge.

Et vigtigt indsatsområde er en fornyelse af områderne langs fjorden og en kvalificering af arealer som idag fremstår udefinerede og med lav rekreativ kvalitet.

Mølholm har traditionelt været et arbejderkvarter, og her finder man også i dag bynære familieboliger til overskuelig pris. En bevidst planlægning af markante grønne strukturer i de nyere boligområder har haft stor betydning for at det fredelige kvarter i dag fremstår som et attraktivt bosted. Men sammenhængen til fjorden kan i høj grad forbedres, og det er et prioriteret indsatsområde fremover.

Ophævelsen af vejreservationen til en 3. limfjordsforbindelse "Lindholmlinjen" gennem regeringens aftale i februar 2012 giver nye muligheder for bydelens anvendelse. I første omgang ophæves arealreservationen og anvendelsesmulighederne fastholdes uændret. På sigt kan områderne påføres nye anvendelsesmuligheder, der forbedrer de rekreative muligheder eller giver nye byggemuligheder.

Vestbyens Fjordpark
Der lægges op til en fornyelse og styrkelse af det rekreative fritidslandskab langs fjorden. Hensigten er at skabe en sammenhængende fjordpark med en bred vifte af rekreative muligheder. De overordnede mål for fornyelsen er:

• at styrke forbindelsen mellem by og vand,
• at styrke de rekreative forbindelser langs fjordkysten og
• at styrke de enkelte delområders identitet ved at fastlægge konkrete målsætninger og en rollefordeling områderne imellem.

Lavtliggende engarealer ved fjorden
Mølholms enge er hævet havbund fra Stenalderhavet. Den landskabelige flade er et væsentligt karakteristika, som understreges af de åbne ubebyggede rekreative rum. Fladen stiller samtidig særlige krav til disponering af bebyggelse og beplantning - blandt andet for at sikre kig til fjorden.

Annebergstien og skrænten mod Hasseris markerer Stenalderens kystlinje og Hasseris å's tidligere forløb ind til tætbyen. Her markeres også overgangen mellem engen og bakken. Det er hensigten at fastholde denne let identificerbare kant og fx understrege stiforløbet med beplantning.

Mod syd fremstår kridtbakken som en markant rumlig afgrænsning af englandskabet langs fjorden.

Kridtbakken danner baggrund for de flade engarealer. Den historiske identitet hænger tæt sammen med aktiviteterne og livet omkring Norden.

Norden og den historiske identitet
Norden har været en betydningsfuld industrivirksomhed i Vest-Aalborg set i historisk sammenhæng. Virksomheden har sat sig markante spor i landskabet - dels i form af selve industrianlæggene og lergravene her omkring, dels i form af Nordens Kridtgrav og en egen arbejderbydel.

Der lægges vægt på at bevare den byhistoriske helhed som findes i sammenhængen mellem lergravssøen, den tidligere kontorbygning til Cementfabrikken Norden ved Mølholmsvej, arbejder- og funktionærbebyggelsen langs Vester Fælledvej med sideveje, "antydningen" af den tidligere kridtbane i form af en færdelsmulighed mellem Mølholmsvej og Kridtgraven og ikke mindst Nordens Kridtgrav.

Hvis der bygges nyt på Nordens areal, lægges der vægt på, at bebyggelsen disponeres, så der skabes visuel kontakt mellem Mølholmsvej og fjorden. Hensigten er at skabe en tydeligere oplevelse af den fjordnære beliggenhed fra den bagvedliggende bydel. Som et fremtidsperspektiv prioriteres også et sammenhængende stiforløb langs fjordkysten. Stiforbindelsen afbrydes idag alene af Nordens areal.

Noget af den særlige kvalitet ved Mølholm som boligkvarter er således kombinationen af ro, rummelige rekreative rum og nærhed til tætbyen.

Fixpunkter
I det tætbynære Vesterkær fremstår Vesterkær Kirke som et markant vartegn - både fra Vestre Fjordvej og Kastetvej. I de naturprægede fjordenge mod vest er det rensningsanlægget, der markerer byens start. Det voluminøse og bastante bygningskompleks udgør en markant kontrast til de åbne vidder.

Den historiske arbejder- og funktionærbebyggelse
Lokaliteten Mølholmen var oprindeligt en betegnelse for de lave engarealer mellem Hasserisøen og fjorden. Gården Johannesminde, som findes den dag i dag ved Johannesmindevej, var en af de første bebyggelser på Mølholmen, og er et af de få historiske spor fra tiden før Norden.

Det var udviklingen af cementindustrien der for alvor satte skub i bydelens udbygning. De tidligere funktionær- og arbejderboliger findes især langs Vester Fælledvej med sideveje. Bebyggelsen arkitektonisk beskeden med elementer af bedre byggeskik. Bevaringsværdige enkeltbygninger fremgår af retningslinie 5.2.3.

Nye boligområder med markante grønne strukturer
Området rummer såvel parcelhusstrukturer som strukturelle helheder af tæt-lav bebyggelser, der hver især er karakterfulde og vellykkede. Hensigten er, at evt. ny bebyggelse i tilknytning til "robuste" parcelhusstrukturer ikke skal omfattes af egentlige bindinger, hvad angår bebyggelsens udformning, mens ny bebyggelse i tilknytning til karakteristiske historiske bebyggelsesstrukturer eller vellykkede tæt-lav strukturer skal underordne sig de eksisterende bebyggelsesstrukturers udformning på det konkrete sted. De markante grønne strukturer er et samlende karaktertræk, som ønskes fastholdt.

Oplevet udefra er den nye træhusbebyggelse ved Egholm Færgevej især markant fra fjordsiden. For beboerne vurderes kvaliteten i høj grad at hænge sammen med udsigten til fjord og lystbådehavn samt fornemmelsen af det vidtstrakte åbne rum omkring bebyggelsen. De grønne arealer langs Egholm Færgevej er vigtige for rummets volumen, men af hensyn til rumoplevelsen - når man færdes ad vejen - bør vejens forløb markeres med beplantning.

Fritidsbebyggelser
Kolonihaverne er værdifulde overleveringer fra den tid, da arbejdernes livsvilkår var svære; og kolonihaverne langs Annebergvej er nogle af de ældste i Aalborg. Især den sammenhængende ældre kolonihavebebyggelse med velholdte haver i haveforeningen Fjordglimt fremstår som et bevaringsværdigt byhistorisk spor.

Kolonihavebevægelsen rummer en stolt tradition for selvbyggeri og frigjort skaberglæde. Dette særlige karakteristika er med til at skabe mangfoldige og oplevelsesrige bebyggelser i kolonihaveområderne. Det er hensigten at sikre dette "kreative frirum".

Ved fjorden lægges der vægt på, at fritidsbebyggelser udføres i træ. Det gælder fx både fjordbyen, Marinemuseum, eventuelle nye grejskure i marinaen og nye faciliteter i tilknytning til friluftsbadet. Her kan fx. Aalborg Dameroklubs bygninger være til inspiration.

Fra den sydlige skrænt ved Solbyen er der en fantastisk udsigt over Kridtgraven og Mølholm.

Nordens Kridtgrav
Der lægges vægt på at sikre Nordens Kridtgrav som et attraktivt bynært søområde med stor rekreativ værdi. Områdets værdi hænger både sammen med områdets naturværdier, dets rolle som formidler af byens kulturhistorie og den storhed som præger landskabsoplevelsen i området. Området er et højt skattet mål for omkringliggende boligområder både ifht. en kølig dukkert i sommervarmen og som mål for gå- og løbeture året rundt. Kridtgravssøens breder og skrænten mod Hasseris præges af karakteristiske kalkoverdrev.

Fra området udgår en underjordisk tunnel mod Thulebakken - påbegyndt da kridtgravens ressourcer var brugt op - med henblik på at tilføre fabrikken Norden råstoffer fra Thulebakken og Sorthøjområdet. Tunnellen blev aldrig fuldført, men ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Den vurderes at være et bevaringsværdigt kulturspor. I dag fungerer tunnellen som et vigtigt overvintringssted for vandflagermus.

Principper for fornyelse af Vestbyens Fjordpark
Vestbyens Fjordpark skal som helhed fremstå som et varieret rekreativt fjordlandskab med tæt sammenhæng både til Vestbyen og Mølholm. Det planlægningsmæssige udgangspunkt er en opdeling i delområder med en klar rollefordeling:

Planlægningen for Vestbyens Fjordpark baseres på en rollefordeling mellem de enkelte delområder. I skemaet herunder er hovedprincipperne for delområdernes planlægning opsummeret. Mange af de principielle beskrivelser dækker over konkrete undtagelser. Eksempelvis omfatter fjordengen også haveforeningen Norden.

Institutionslandskabet
Det overordnede mål for Institutionslandskabet langs Skydebanevej er at skabe en tæt sammenhæng mellem bydelens almennyttige funktioner og de rekreative kvaliteter langs fjorden - til glæde og gavn for brugerne.

Beliggenheden som en del af fjordparken stiller store krav til områdernes indretning og bebyggelser. Der lægges vægt på, at nye institutioner langs Skydebanevej opleves som en del af et sammenhængende fjordparklandskab.

Fritidslandskabet Vesterkæret
Vesterkjæret blev oprindeligt brugt til militære skydebaner - der af Skydebanevejs navn. I starten af 1900-tallet påbegyndtes udbygningen med kolonihaver - først mellem Kastetvej og fjorden og på arealet som i dag anvendes af Aalborg Firmasport - senere fra 1930-60 som en samlet udbygning langs Annebergvej. I 1977 blev kolonihavernes fremtid sikret gennem en 100 årig lejeaftale med Aalborg Kommune.

Fritidslandskabet omfatter i dag også Travbanen, Frejas Baner, Rideklub, Skrammellegeplads m.m. Fritidslandskabet er en vigtig del af den grønne byoplevelse i Mølholm.

  
Institutionslandskab - Fjordbad - Marina

Fjordbyen
Fjordbyen skal også fremover være et fristed for fritidsfiskere og andre med saltvand i blodet. Det har siden 1954 ligget på sin nuværende placering ved siden af Skudehavnen.

Vestre Fjordpark
Friluftsbadet har siden 1930'erne været et populært badested. Også idag er det et sommerudflugtsmål, som bruges flittigt, men samtidig præges det af manglende sammenhæng til fjorden, diffuse rumoplevelser og utidssvarende faciliteter.

Det er hensigten, at lave et nyt fjordbad. Området skal anvendes til fjordbad med en bred vifte af vandaktiviteter som naturligt hører hjemme ved fjorden. Området skal principielt friholdes for bebyggelse. Dog er der mulighed for at opføre nye bygninger der har til formål at skabe tidssvarende faciliteter for den rekreative funktion, og tilknyttede fritidsaktiviteter som fx vinterbadere, dykkerklub mv. Ny bebyggelse skal disponeres på grundlag af en helhedsplan. Det er hensigten at helhedsplanen for fjordparken skal baseres på følgende principper:

• Samling af funktioner, der funktionel kan begrunde afhængigheden af nærheden til vandet.
• En forlagt fjordparksti danner bagkant mod institutionsbæltet langs Skydebanevej.
• Et netværk af stiforbindelser sikrer sammenhæng med det øvrige stinet udenfor området og forbedrer forbindelserne til fjorden.
• Kulturhistoriske bunkers og lignende anlæg anvendes til udsigtspunkter og der sikres bedre adgange hertil.

De overordnede strukturelle principper for fornyelsen af arealerne mellem Skydebanevej og fjorden.

Idéskitse, der viser hovedprincipperne i en helhedsplan for et nyt fjordbad.

Marinaen
Marina Fjordparken tog form i slutningen af 1970'erne og er skabt med kunstigt opfyld i fjorden. Målet er et attraktivt fritidsområde med en marina, campingplads, vandrerhjem, boliger og andre funktioner, der naturligt knytter sig til en lystbådehavn.

Området fremstår i dag som et modelleret landskab præget af lukkede rum og mange volde. Med en ny lokalplan for marinaen er det hensigten at skabe bedre kontakt til fjorden visuelt og fysisk. Der lægges også vægt på at skabe et afbalanceret forhold mellem det "privatiserede" offentlige rum, som opstår omkring boliger og bådhuse, og de almene rekreative rum, hvor der ikke opstår tvivl om at "alle" er velkomne.

Dette skal ske ved at skabe flere rum som umiddelbart indbyder til ophold og andre almene rekreative aktiviteter samt synlige sammenhænge mellem rummene. Begrænsning af mulighederne for ny bebyggelse i området (fx bådhuse) er også et element i strategien.

Norden og renseanlægget
Nordens arealer har betydning ifht. den rekreative sammenhæng langs fjordkysten og ifht. oplevelsen af fjordlandskabet. Men pga. miljøpåvirkningen fra rensningsanlægget er området ikke egnet til miljøfølsomme anvendelser - herunder rekreative opholdsarealer.

Fjordengen
Limfjordsengenes karakteristiske landskabelige kvaliteter - vid horisont og "højt til loftet" - er noget af det særlige ved fjordengene. Hasseris skov ligger som en markant grøn "mur" mod vest, og afgrænser derved det bynære fjordlandskab. Bykanten markeres af renseanlæggets bygningsvolumener, som ses på lang afstand.

Landskabets åbne karakter betyder at rumoplevelsen strækker sig udover vandoverfladen til Egholm og Gjøl.

I området er der tre lergravssøer omgivet af rørskov og karakteriseret ved et rigt dyreliv. Søerne har stor rekreativ værdi.

Den vestlige del af Mølholm er berørt af arealreservationen til en evt. 3. Limfjordsforbindelse.

Til sikring af bymiljøet er der planlagt en ombygning af Vestre Fjordvej, som skal være med til at styrke sammenhængen i området og forbindelsen til Limfjorden.

De planlagte forbindelser i Mølholm skal ses i sammenhæng med de planlagte forbedringer af bymiljøet i Vestbyen - herunder ombygning af Strandvejen-Peder Skrams Gade.

Vesterkær Skole er den lokale folkeskole for Vestbyen. Skolen ligger som en del af institutionslandskabet langs Skydebanevej. Også i tilknytning til Svalegårdsvej ligger der institutioner som betjener Mølholm.

Der er udlagt et bydelscenter ved Nordens grund, hvor der kan etableres større dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Indplacering af butikker i området skal ske i overensstemmelse med en helhedsplan for området.