For hele området gælder, at der er fokus på at udvikle området, samtidig med at områdets særlige karakter af ældre industriområde og det selvgroede og grønne miljø fastholdes.
De stedbundne kvaliteter, som skal bevares, er den overordnede struktur, som udgøres af de vinkelrette vejforløb, af bebyggelsesstrukturen primært langs kanalen samt af de blå og grønne elementer: kanalen og allébeplantningen på Hjulmagervej. Til sammen udgør disse elementer fortællingen om det ældre industrikvarter, som med sin nøgterne struktur og bebyggelse er karakteristisk for 1950-ernes industri- og erhvervsområder.
Nybyggeri i den centrale del af området skal ind- og tilpasses, så den lidt rå og industrielle karakter fastholdes. Når der bygges nyt eller bygges om på arealer, som ligger i tilknytning til kanalen og Åparken, skal der lægges vægt på muligheden for at orientere bebyggelsen mod det grønne og med mere åbne facader. Langs de overordnede veje kan nybyggeri opføres med en nutidig karakter.
Det er hensigten at styrke Sønderbro som et oplevelsesrigt og kvalitetspræget transitrum.
Bevaringsværdier fremgår af kommuneplanens retningslinje 5.2.3.
Der skal være grønne områder tilknyttet boligområderne. Langs Hjulmagervej er der en flot og gennemført vejplantning, der kan bygges videre på i området. Hvad angår udformning af arealerne mellem bebyggelse og veje lægges der vægt på at fastholde og forstærke grønne træk, ved fx at tilplante forarealer med græs, buske og/eller grupper af træer. De grønne principper for området er vist på tegningen.
Den grønne struktur i området er, og skal også fremadrettet være, markant. Valget af beplantning skal understøtte den rumlige oplevelse, og således følge med bygningernes skala, i takt med at den vokser.
Grønne principper for Håndværkerkvarteret.
Der er gode muligheder for at skabe forbindelser på kryds og tværs gennem området. Ved at arbejde med stiforbindelser kan områdets rolle som bindeled mellem de omgivende kvarterer og midtbyen understreges. Stierne kan således skabe attrative forbindelser og genveje for de bløde trafikanter.
Stiforbindelserne kan med fordel have et grønt udtryk, så parken trækkes med ud til gaden. På den måde kan de grønne stiforbindelser skabe opmærksomhed om den nye park, og give de forbipassende mulighed for at færdes til og fra parken i et grønt rum. Stierne kan også medvirke til at skabe kig til parken fra de omkringliggende gader, og fungere som små "visitkort" i gadebilledet.
Der skal være mulighed for at åen kan passere gennem området, både i den nordøstlige og sydvestlige del.
Visualisering af en mulig udformning af åens passage gennem områdets sydvestlige del.
Zone A
Zone A udgør den primære, karaktergivende bebyggelsesstruktur i området. De nord-syd-vendte bygningskroppe, den karakteristiske industriarkitektur og placeringen langs kanalen er identitetsskabende for området, og kan karakteriseres som områdets rygrad.
Rygraden karakteriseres af den rytme, der tegnes af bygninger og slip mellem bygninger.
Bygningerne ligger med en karakteristisk rytme langs Hjulmagervej og Gørtlervej, og vender gavlene ud mod vejen. Bygningskroppene i 1 etage med sadeltag eller ensidig taghældning og med lav hældning, vidner om områdets tidligere funktion som industri- og erhvervsområde. Bygningerne har ensartede proportioner, og har typisk en bredde på 10-15 m og en længde på ca 43 m.
Mellem bygningerne er der åbne, oftest befæstede arealer ned mod kanalen, som tilsvarende ligger rytmisk langs Hjulmagervej og Gørtlervej. Disse slip mellem bygningerne kan have varierende bredder, men strækker sig langs bygningen i hele grundens længde. De fleste steder er der hegn mod kanalen, og der skal arbejdes med at skabe direkte kontakt mellem Hjulmagervej og kanalen.
Kanalen og dens grønne omgivelser skal fastholdes som strukturerende og rekreativt element.
Størstedelen af bygningerne i Zone A er opført som industriarkitektur fra 1950-erne og frem. De store vindues- og dørpartier på facaderne, teglstensmurene og tagformen er meget karakteristisk for bebyggelsen.
Vinduer, døre og porte er overvejende udført i træ, ofte med inddeling i kvadrater. Facaderne har en lav detaljeringsgrad, og der er fortrinsvist anvendt gule eller røde tegl samt træ til facaderne. Nogle bygninger er senere renoveret med brug af andre materialer.
Den ensidige taghældning eller sadeltaget med lav hældning er udført med enkle tagmaterialer som tagpap, tagplader af eternit eller metal. Sadeltagene følger bygningens længderetning nord-syd, og den ensidige taghældning er tilsvarende til enten øst eller vest. Begge tagtyper har en lav hældning på max 30 grader.
Farverne på facaderne er overvejende mørke, domineret af gule og røde tegl. Det er vigtigt, at en eventuel ny bebyggelse tager udgangspunkt i de mørkere farver og materialer.
Eksempler på farver og materialer i Håndværkerkvarteret.
Ved om- og nybygning er det vigtigt, at ny bebyggelse fortæller historien om områdets funktion som industri- og erhvervsområde. Der skal tages udgangspunkt i karakteristika for arkitekturen på stedet. Derfor skal ny bebyggelse placeres i overensstemmelse med den eksisterende rytme langs Hjulmagervej, og i øvrigt tage udganspunkt i "industriarkitekturen", ved at arbejde med arkitektoniske elementer som vinduesstørrelser og -placering, tagform, gavlmotiv osv., samt ved at have fokus på materialer, omfang, proportionering osv.
Ubebyggede arealer, arealer til parkering og til ophold skal tilsvarende placeres som nord-sydgående "slip" i bebyggelsen, og der skal arbejdes med at området kan åbne sig mod kanalen, således at der bliver visuel kontakt og mulighed for at færdes til fods mellem Hjulmagervej og kanalen. Parkering etableres som udgangspunkt i tilknytning til vejene, og opholdsareal som udgangspunkt i tilknytning til kanalen, og under hensyn til solforholdene. Langs Gørtlervej kan der arbejdes med fx belægningsskift på vejen, så sammenhængen mellem opholdsarealer og kanal kan styrkes.
De ubebyggede grunde langs Gørtlervej kan med fordel bebygges efter samme rytme og princip som beskrevet ovenfor, for at understrege den karakteristiske bebyggelse og struktur.
Zone B og D På hver side af områdets rygrad ligger zone B og D. Strukturen i disse to zoner er mere opløst, dog med tydelige referencer til de nord-sydvendte bygningskroppe, og en bebyggelse som primært består af "stænger" uden vinkler eller knæk.
Ny bebyggelse skal bygge videre på disse principper.
Der skal være mulighed for at åen kan passere gennem den vestligste del af zone B.
Som i Zone A er der også i Zone B og D tydelige referencer til industriarkitekturen. Princippet om at ny bebyggelse skal indarbejde arkitektoniske elementer fra industriarkitekturen gælder derfor også her. Se nærmere beskrivelse under Zone A.
Opholdsarealer skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til kanalen, og bør desuden placeres centralt i bebyggelsen i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser og under hensyn til solforholdene.
Zone C Nybyggeri skal udtrykke sin egen tids arkitektur.
Området skal fremstå grønt.
Der skal være mulighed for at åen kan passere gennem området ved hjørnet af Jyllandsgade og Sønderbro.
Opholdsarealer skal placeres centralt i bebyggelsen i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser og under hensyn til solforholdene.
Zone E Der lægges vægt på at fastholde og forstærke grønne træk på arealerne mellem bebyggelse og veje. Herudover skal forarealer tilplantes med græs, buske og/eller grupper af træer.
Krydset Østre Allé - Sønderbro er at betragte som et knudepunkt, hvor mange bevægelser i byen krydses, og som derfor har stor betydning for byoplevelsen. Her er det derfor særligt vigtigt, at ny bebyggelse har høj arkitektonisk standard.
Det er hensigten at styrke Sønderbro som et oplevelsesrigt og kvalitetspræget transitrum.
Opholdsarealer skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til kanalen, og under hensyn til solforholdene.
Zone F Zone F er omgivet af de trafikerede veje Jyllandsgade og Sønderbro mod henholdsvis nord og øst og beliggende i den nordøstlige del af rammeområdet. Zonen udgøres af to karreer og en tilbagetrukket offentlig bygning herimellem.
Den sydligste beliggende, velholdte karrebygning Kærvanghus fremstår smuk og enkel med afdæmpede detaljer, dannebrogsvinduer og gårdhave.
Karréen ved Solvangsvej blev først færdigbygget i 1987-94 med flere tidstypiske bygninger og fremstår noget mere uhomogen arkitektonisk.
Mellem karreerne ligger den stilfulde tidligere trikotage fabrik fra 1927. Bygningens udseende er dog siden ændret med nye vinduer uden den oprindelige opsprosning, og med en ufølsom udvendig solafskærmning. Pladsen mellem bygningen og Sønderbro bruges idag til parkering.
I forhold til bevaring er alle områdets ejendomme, som det fremgår af retningslinje 5.2.3, vurderet til at være af middel bevaringsværdi. Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning, ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.
Opholdsarealer skal placeres centralt i bebyggelsen i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser og under hensyn til solforholdene.
|