Landskabet domineres af bakkedraget ved Lindholm Høje, der udgør den midterste af de tre bakketoppe på den nord-sydgående kridtbanke. Fra Lindholm Høje falder terrænet kraftigt mod syd og vest i retning mod fjorden, hvor de flade strandenge tegner landskabets profil. Det betyder også, at der fra højene er en unik udsigt over fjorden, byområdet og de militære arealer mod nord. Områderne er omfattet af en udsigtsfredning.

Mellem det bakkede og flade landskab kiler Thistedvej, jernbanen, Lindholmsvej og Lindholm Å sig ind som dominerende træk i bybilledet. Ikke mindst Thistedvej og banen har været strukturerende for bebyggelse og sammenhænge i bydelen.

I forhold til fremtidig byudvikling vægtes en sikring og udbygning af de grønne sammenhænge langs fjorden, Lindholm Å og i form af en grøn ring om storbyen.

På de opfyldte arealer langs Limfjorden opstod bl.a. en stor del af den havneindustri, som fik både Nørresundbys økonomi og indbyggertal til at vokse. Flere store industrier kom til med åbningen af jernbaneforbindelserne over fjorden - bl.a. Dansk Andels Cement" (DAC), der lokaliserede sig i Lindholm. Generelt er det karakteristisk for bydelen, at virksomhederne er placeret i tæt tilknytning til fjorden eller jernbanen, eller begge dele. Samtidig er mange af de tidligere industribygninger samt nyfortolkninger af den tidligere industri en slags ikoner for byprofilen i Nørresundby. For eksempel er de genopførte (bolig)siloer og de tilbageværende bevaringsværdige bygninger ved DAC vigtige fikspunkter sammen med markante anlæg som bl.a. broerne Hedegaard og endelig Nørresundby Kirke.

Boligbebyggelsen
Boligområderne i Lindholm fordeler sig på bakken mod Lindholm Høje og på de flade arealer mellem fjorden og de overordnede infrastrukturanlæg. Bebyggelsen varierer fra etageboliger, rækkehuse, landevejsbebyggelse til deciderede villakvarterer med mindre haveboliger. De boligveje, som støder op til indfaldsvejene, er i overvejende grad placeret vinkelret på fjorden. Orienteringen muliggør flere steder lange kig til fjorden og Aalborg på den modsatte side og medvirker til, at sammenbinde byen og fjorden. Orienteringen er et bevaringsværdigt strukturelt træk, der prioriteres højt i den videre planlægning.

Den oprindelige landsbybebyggelse, Gl. Lindholm, lå langs Lindholmsvej på strækningen mellem den nuværende Bakkevej og Anders Mørchs Vej. I dag findes der kun få levn fra landsbyen, idet sidste århundredes byvækst mod vest efterhånden opslugte de gamle landbrugsejendomme og den tilhørende jord. Det samme mønster ses langs Thistedvej, hvor der i takt med byens industrialisering skød en lav forstadsbebyggelse op med små huse og små forhaver. Gadeforløbet Vesterbrogade-Vestergade-Thistedvej er i hele sin udstrækning et meget fint og markant afgrænset gaderum, hvor bygningshøjden og -intensiteten aftager i et jævnt tempo, jo længere man bevæger sig mod vest. Denne bebyggelsestype ses også på de tilstødende villaveje mod fjorden eller banen. Langs Vester Strandvej og Thistedvej findes mindre grupper af "Sundbyhuse". Sundbyhusene blev opført i perioden 1910-1915 og er kendetegnet ved en muret gavlkvist og en konstruktionsform, der gør den anvendelig til to familier.

Den forstadsagtige karakter slipper imidlertid taget ved jernbaneoverskæringen, hvor bebyggelsen får en højere og tættere fremtoning i retning af Midtbyen.

I den sydlige ende af Lindholmsvej findes enkelte herskabelige villaer, som vidner om, at man allerede på et tidligt tidspunkt havde haft øje for områdets udsigtskvaliteter.

Boligforeningsbebyggelsen på Kjeldsens Allé danner en helt særlig helhed med bevaringsværdig karakter.

De røde boligblokke opført i 1950'erne og -60'erne er meget karakteristiske for Lindholm. Bebyggelserne synes placeret i nøje overensstemmelse med terræn- og udsigtskvaliteter. Arkitekturen er stilren med en høj tagkonstruktion og en fast vinduesrytme. Materialerne er ensartede: Røde teglsten, røde vingetegl og hvide vinduer. Dog har nyere moderniseringstiltag i noget omfang forstyrret udtrykket. De grønne opholdsarealer er rigelige og har samme åbne og ensartede fremtoning med græsplæne og enkelte træ- og buskbeplantninger. Der savnes imidlertid flere intime opholdsmuligheder, fx ved etablering af mere og tættere beplantning.

Erhvervsbebyggelsen
Erhvervsbebyggelse i det tætte byområde er ofte indpasset i baghuse eller som nyere tilbygninger til den gamle landsby- eller landevejsbebyggelse. Bebyggelsen i de egentlige erhvervsområder og i lufthavnsområdet er derimod kendetegnet ved store volumener med en kasseagtig arkitektur. I de nyere erhvervsområder har man også ønsket at "præsentere" sig. Det ses fx ved, at bebyggelsen er disponeret med grønne forarealer og administrationsbygning ved hovedadgangsvejen og med bagvedliggende produktions- og lagerhaller.

Mere eller mindre uheldige skilte og facader tiltrækker sig en del opmærksomhed langs Thistedvej.

De nye og gamle erhvervsbygninger på Lindholm Brygge er sammen med P. P. Hedegaards store bygningsvoluminer øst for Brolandingen de mest synlige erhvervsbygninger i Nørresundby. DAC's oprindelige procesanlægs arkitektur afspejler konstruktive og funktionelle raffinementer, som ikke tidligere var set. Den funktionalistiske stil havde med DAC holdt sit indtog i Nørresundby og blev en kontrast til samtidens offentlige byggerier i nationalromantisk stil.

Der lægges vægt på en fortsat æstetisk opstramning af det visuelle udtryk af bygninger, skilte, forarealer, parkeringsarealer mv. i erhvervsområderne.

Den nye by ved fjorden
I Thistedvejkvarteret ved Lindholm Brygge er der opført megen ny boligbebyggelse de seneste 2 årtier i form af – rækkehuse og lejligheder i længehuse og punkthuse m.m. ofte placeret vinkelret på Limfjorden - moderne i udformning og maritimt inspirerede med deres lyse facader, flade tage og store glasinddækkede altaner mod Limfjorden. Fælles for mange af bebyggelserne er altaner, som flere steder er trukket ind i facaderne med flotte dybdevirkninger med lys og skygge i facaderne til følge.

Boligerne ligger side om side med dele af den oprindelige industribebyggelse fra tiden med Dansk Andels Cement, som var i drift indtil 1974.

Højhusene ”tvillingetårnene” (tjek navn) og ”Horisonten” er opført som nyfortolkninger af de oprindelige DAC-siloer.

Bevaringsværdige bygninger
Den fredede Lindholm Kirke, Seminariet for Håndværk & Design, Gl. Lindholm Skoles ældste bygninger, den tilbageværende del af DAC's oprindelige procesanlæg samt Raschgaarden og Pibemagerhuset er eksempler på bevaringsværdige bygninger i Lindholm. Det er et overordnet mål, at understøtte bygningernes særlige kvaliteter og sikre, at der i den videre planlægning tages specielle hensyn til arkitektoniske og historiske forhold. Bygningerne skal som hovedregel bevares og ombygning ske med respekt for det oprindelige udtryk. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Aalborg Kommunes tilladelse, se retningslinie 5.2.3. (erstat med opdateret retningslinje)

Bydelens service- og butiksfunktioner er koncentreret to steder; dels i bydelscenteret omkring Viaduktvej og Lindholmsvej, og dels i tilknytning til stationen og langs Thistedvej. Centermiljøet opleves noget usammenhængende, primært fordi funktionerne ofte brydes af åbne arealer, boliger o.l. og fordi trafikken spiller en dominerende rolle i bybilledet i begge områder.

Den fremtidige udvikling af områderne har derfor følgende hovedmål: At forskønne områderne, at stramme de bygningsmæssige strukturer op, at skabe bedre opholdsmuligheder og tilgængelighed for bløde trafikanter.

Butikker skal placeres i overensstemmelse med den samlede detailhandelsplanlægning for Aalborg Kommune.

Nævne gl. Lindholm skole og institutioner samt særdeles aktivt foreningsliv – bla. Omkring Lindholm Strandpark

Erhverv og ny planlægning efter ophævelse af ”Lindholmlinjen” Opdateret beskrivelse af udviklingsmuligheder omkring Aalborg Lufthavn og de tilstødende erhvervsarealer lang Lufthavnsvej ind her. (Banen er anlagt når byudviklingsplanen er vedtaget, mere præcise grænser på udviklingsmulighederne, nævne krydsombygning som frigiver arealer til erhverv og by-forskønnelse m.m.).

I samme omgang nævne, hvordan arealer der tidligere var omfattet af Lindholmlinjen disponeres planmæssigt.

Zangenbergs Allé
Nævne Zangenbergs Allé som foreløbigt sidste mulighed for at inddrage ikke tidligere bebyggede arealer til byudvikling i Nørresundby (henvisning til overordnet kapitel om at Nørresundby er bundet af diverse natur og infrastrukturer)…

Byomdannelsesområder
Lindholm rummer 2 egentlige byomdannelsesområder. Blandt andet i Thistedvejkvarteret – omkring Lindholm Brygge, Søvangen og det erhvervsområde der er på vej ude ved Voerbjergvej …

Ved omdannelse er det vigtigt, at karakteristiske og værdifulde bygninger og spor, som vidner om byens historie, bevares og genanvendes, og at ny bebyggelse tilpasses stedets karakter og skala. Herudover er det ønsket, at der ved nybyggeri opnås et højt arkitektonisk niveau, og at der bl.a. med en velovervejet belysnings- og beplantningsstrategi skabes spændende og kvalitetsfyldte byrum, der spiller godt sammen med omgivelserne.

Voerbjergvej
Området øst for Voerbjergvej har ændret status fra erhvervsområde til boligformål, med mulighed for også at indrette visse former for lettere erhverv og service mv. Der kan hermed skabes et attraktivt bykvarter til erstatning af det noget nedslidte erhvervsområde.

Thistedvejkvarteret
Omskrivning af nedenstående – og kort ind med muligheder… og at det nok skal ses som en del af områdets unikke sammenhæng med Limfjorden og nærheden til Aalborg, kulturbro m.m. som har gjort det særligt attraktivt at udvikle Thistedvejkvarteret. Samtidigt udfordringer med infrastrukturer o deraf følgende potentielle miljøkonflikter (Thistedvej, jernbane, pumpestation, forurening fra tidligere tiders industri m.m.) 

En del af Lindholm indgår i en unik sammenhæng med Limfjorden. Der er oplagte muligheder for at udvikle et samlet fjordlandskab, med mange forskellige anvendelser og aktiviteter, og herved styrke byens karakter og tiltrækningskraft.
Flere af Lindholms fjordnære arealer er allerede omdannede. Andre er på vej og for enkelte områder ligger en omdannelse ude i fremtiden. For hele strækningen langs Limfjorden er det væsentligt at få skabt et sammenhængende område og en høj grad af offentlig tilgængelighed - at få skabt et attraktivt bindeled mellem byen og fjorden. Et område der henvender sig både til fjorden og den sammenhæng det indgår i her, og til den bagvedliggende by. Forskelligheden i fjordområdernes karakter skal udnyttes og områderne skal spille hver deres rolle i det samlede billede; Der skal være plads til det rekreative og fritidsrelaterede, til fjordparkerne, til de blandede områder med forskellige erhvervstyper, til boligerne, til oplevelser osv. I de centrale havneområder skal der fx også være plads til nye regionale kultur-, undervisnings- og servicetilbud; også til større funktioner, som endnu er ukendte.

Omdannelsen af Lindholm Brygge (det tidligere DAC-område) er næsten færdig, men der er stadig enkelte byggemuligheder. Derimod trænger området ved Kummerovsvej fortsat til et løft. Omdannelsen kan færdiggøres inden for nærmeste årrække og vil herefter fremtræde som et helstøbt nyt bykvarter med helt særlige bygnings- og udsigtsmæssige kvaliteter.

Landskabet i Lindholm domineres af fjordkysten og dens forskelligartede karakter og Skansebakken. Karakteren varierer fra "den landskabelige fjordkyst" imod vest til det mere bymæssige parklandskab mod øst, hvor bygninger og nærrekreative arealer tegner landskabet.

Aalborg Kommune er desuden kendetegnet ved de grønne landskabsforbindelser, der fra det åbne land strækker sig ind i den tætte Midtby - også i Nørresundby. Sammenhængende landskaber er vigtige som rekreative færdsels- og opholdsarealer og som flora- og faunapassager. Bydelen afgrænses mod vest af grønne sammenhænge langs fjorden og mod syd af Limfjorden.

Parkerne og de rekreative arealer
Lindholm Fjordpark omfatter et areal på knap 70 ha. Arealet øst for Lindholm Å indgår som en del af parken og henligger som naturområde med et rigt dyre- og planteliv og markerer samtidig overgangen mellem den bymæssige og den landskabelige fjordkyst. I området er der klubhuse til kanoklub og bådelaug. Målet er at fastholde parken som bynært naturområde med mulighed for aktiviteter, der retter sig mod den fjorden.

Lindholm Strandpark er en bydelspark, der blev anlagt i starten af 1990'erne for at forbedre offentlighedens adgang til og langs med fjorden, da vandkvaliteten fik badevandsstatus. Parken sikrer endvidere visuel sammenhæng mellem det bagvedliggende byområde og fjorden. Lindholm Strandpark, der omfatter et areal på ca. 8 ha., er indrettet med forskellige former for beplantning samt store græsarealer til solbadning, boldspil mv. Der er endvidere legeplads, baner til beachvolley, og endelige holder det lokale bådelaug til i området ved Søvangen. Bådelauget bruger parken i forbindelse med sine aktiviteter. Målet er at fastholde området som et robust parkområde, der kan rumme et bredt spektrum af aktivitetsmuligheder. Der er bl.a. planer om, at etablere motionsredskaber i området og - på sigt - badebro, siddemuligheder langs vandkanten mv.

Lindholm Fjordpark og Lindholm Strandpark skal fortsat skal sikres og udbygges som et stykke offentligt tilgængeligt fjordnatur. Der lægges også vægt på at skabe en flot, grøn indsejling til Nørresundby.

Lindholm Kridtgrav står med stejle skrænter med sparsom beplantning, og der er etableret en stiforbindelse hele vejen rund om søen med flere fine udsigtspunkter. Lindholm Kridtgrav er som de øvrige kridtgrave et vigtigt vidnesbyrd fra cementindustriens epoke, som skal bevares og videreudvikles i rekreativt øjemed.

Udover de lokale rekreative arealer nyder bydelen fordel af de rekreative arealer, der findes i den umiddelbare nærhed; heriblandt Lindholm Høje, og militærets øvelsesterræn ”Nørre Uttrup Øvelsesplads”.

I Nørresundby er der relativt få træer i vejarealerne. Langs Thistedvej er der i forbindelse med trafiksanering plantet vejtræer. Målet er at fastholde og udvikle de overordnede veje som grønne indfaldsveje, der er med til at "trække" naturen ind i byen. Den samme tankegang kan overføres til andre af bydelens primære vejforløb - også nye veje i byomdannelsesområderne.

Kolonihaveområderne Åblink og Voerbjerglund er naboer, men er fysisk adskilt af Lindholm Å. Der er igangsat et arbejde med at skabe bedre fysisk sammenhæng mellem de to områder ved etablering af en å-krydsning. Der bør også sikres offentlige stiforbindelser gennem områderne, som en del af det overordnede rekreative stinet.

Lindholm Idrætsforenings gamle baneanlæg, der ligger på Åvej tæt ved fjorden, bruges stadig til idrætsformål. På sigt åbnes der op for nye planperspektiver i området.

Lindholm Camping ligger i tæt tilknytning til et naturområde med helt særlige kvaliteter, bl.a. i form af et sø- og vandløbssystem opstået ved lergravning. Af samme årsag ønskes området sikret som naturområde, hvor til offentligheden har gode adgangsforhold. Fra området bør endvidere sikres gode stiforbindelser til Lindholm Fjordpark.

Grønne forbindelser
Udover den grønne forbindelse langs Limfjordskysten trækker Solsideforbindelsen væsentlige grønne spor gennem bydelen fra Lindholm Kridtgrav til Solsideparken. Målet med Solsideforbindelsen er at skabe en rekreativ forbindelse tværs over skansebakken fra kyst til kyst.

Fokus på

Jernbanen

- Nærbanestation – knudepunkt Nærbanestationen i Lindholm har stor betydning for bydelen, fx dels kollektivt trafikknudepunkt, dels et nyt omdrejningspunkt for bymiljøet - i form af et centermiljø omkring stationen. Der skal sikres god tilgængelighed til stationsområdet for cyklister og gående.

- Ny bane til Lufthavnen Den kommende banebetjening af Aalborg Lufthavn får stor betydning for flypassagerer.

- Barriereffekt - niveaufri overskæring Thistedvej?

Cyklisme

- Prioritering af cyklister hvor? Fx I Cykelhandlingsplan 2013 er planlagt cykelstier på Forbindelsesvejen og Lindholmsvej ???

Veje

- Mange af Lindholms vejforløb karakteriseres ved flotte, karaktergivende træer og beplantninger. Det er en stor kvalitet, der bør sikres fremover.

- Bydelens vestlige del berøres af arealreservationen til en eventuel vestlig 3. Limfjordsforbindelse.

- Thistedvej betjener store trafikmængder og har en væsentlig betydning for trafikafviklingen i hele Nørresundby. Der er cykelstier langs Thistedvej som er udpeget som pendlerruter for cykeltrafikken.