Kommuneplan forsiden

2.1.R1 Kongelunden

Mål

Målet er, at sikre velfungerende rammer for et eksisterende kolonihaveområde. Området skal fungere som et naturnært rekreativt og kreativt frirum for byboere med skaberglæde og grønne fingre.


Kolonihavelivet i Kongelunden skal sikres.
Anvendelse

Kongelunden er udpeget som varigt kolonihaveområde.

Byggemuligheder

I området må kun opføres kolonihavehuse med tilhørende udhuse m.v. samt fælleshus.


Kun kolonihavehuse opføres i området.
Miljø

Området er belastet af trafikstøj fra motorvejen.

Arkitektur - Byrum og landskab

Kolonihavebevægelsen rummer en stolt tradition for selvbyggeri og frigjort skaberglæde. Dette særlige karakteristika er med til at skabe mangfoldige og oplevelsesrige bebyggelser i kolonihaveområderne. Det er hensigten, at sikre dette "kreative frirum". Der er dog for haveforeningen samtidig et særligt hensyn i forhold til at sikre, at områdets visuelle fremtræden ikke skæmmer områdets visuelle fremtræden fra motorvejen.

Trafik - Veje og stier

Stiforbindelse under motorvejen skal sikres.

Anvendelse
Fritidsformål
Rekreative formål
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 10
Højde: Max. 5 m for kolonihavehuse og max. 8,5 m for øvrig bebyggelse.
Miljø
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
Arkitektur - Byrum og landskab
Beplantningsbælte mod motorvejen.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Betinget fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone