Hvad er en miljørapport
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.
Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.
Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store miljøbelastende projekter listet i lovens bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt beskyttelsesområde.
For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
I miljørapporten beskrives, hvordan den ændrede kommuneplans realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges.
Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsning) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.
Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for forslaget til kommuneplantillægget med en høringsperiode på min. 8 uger.
Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.
Planens formål og indhold
Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 6.023 byudviklingsplan for Svenstrup. Idet kommuneplantillægget fastlægger nogle rammer på overordnet niveau for byudvikling i Svenstrup, skal miljøvurdering også foretages på et overordent niveau.
Indhold og hovedformål
Der henvises til afsnittet "Baggrund og formål" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg 6.023 Byudviklingsplan for Svenstrup.
Forhold til anden planlægning
Der henvises til afsnittet "Forudsætninger" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg.
Ændringer i forhold til gældende planlægning
Byudviklingsplanen for Svenstrup medfører en række ændringer af det gældende plangrundlag på by-, retningslinje og rammeniveau. De konkrete ændringer er beskrevet i redegørelsens afsnit: "Ændringer i forhold til gældende planlægning".
Afgrænsning af miljørapporten
I henhold til miljørapportens første fase har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljørapporten af forslag til kommuneplantillæg 6.023, Byudviklingsplan for Svenstrup. Høringen forløb i perioden 9. december 2019 til 20. januar 2020.
Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Nordjylland, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Himmerland, Region Nordjylland, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Miljø- og Fødevareministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Vejdirektoratet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Aalborg Stift, Beredskabscenter Aalborg, Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg Havn, Aalborg Kommune (Miljø- og Energiforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Forvaltning, Sundhed- og Kulturforvaltningen).
Der er ikke indkommet input til miljørapportens indhold i høringsfasen.
Miljørapportens fokusområder er følgende:
- Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
- Landskab
- Arkitektur og kulturarv
- Befolkningens levevilkår og materielle goder
- Menneskers sundhed
- Grundvand, overfladevand og jordbund
- Klimatiske faktorer
Ikke teknisk resumé - hovedkonklusioner af miljørapporten
Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Svenstrup.
Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Svenstrup, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.
Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.
De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora - Igennem den nordlige del af byen løber Guldbækken med flere møllesøer og omgivet af beskyttede naturarealer. Øst for byen er Østerådalen med store eng- og mosearealer.
Landskab – Svenstrup er omgivet af et bakket og varieret og til dels skovklædt landskab.
Arkitektur og kulturarv – Guldbækken med møllesøer, landsby og stationsby vidner om byens kulturhistorie.
Befolkningens levevilkår og materielle goder – Byens fysiske indretning, herunder trafikafvikling.
Menneskers sundhed - Rekreative muligheder og trafiksikkerhed.
Grundvand, overfladevand og jordbund – Svenstrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og vandindvinding.
Miljøvurdering
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb. Som nævnt er miljøvurderingen lavet på et overordnet niveau, da kommuneplantillægget fastlægger rammer for byudvikling i Svenstrup på et overordnet niveau.
Biologisk mangfoldighed
I det følgende beskrives, hvorledes byudvikling på de nye arealer Hellekisten og Runesvinget påvirker biologiske mangfoldighed.
Hellekisten
Beskyttet natur ved Hellekisten.
Arealet grænser op til § 3-beskyttet natur. Planlægningen for arealet indeholder bestemmelser om, at beskyttede naturarealer ikke må påvirkes negativt ved udnyttelsen af arealet. Afgrænsningen af arealet mod nord følger åbeskyttelseslinjen. Arealet ligger for en stor dels vedkommende inden for skovbyggelinjen. Planlægningen for området sikrer hensynet til skoven ved bestemmelser om, at åbne kig til skov skal bevares og bestemmelser om placering af bebyggelse og beplantning. Arealet ligger inden for udbredelsesområdet for en række dyrearter opført på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen skal sikre, at forbuddet mod beskadigelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområder for arterne efterkommes. Arealet er intensivt drevet landbrugsjord uden trævækst og derfor vurderes, at de eneste arter, som vil kunne findes på arealet, er arter af flagermus, og at arealet kan have potentiale alene som fourageringsområde. Planlægningen for byudvikling vurderes ikke at få væsentlig betydning for yngle- eller rasteområder for flagermus.
Runesvinget
Beskyttet natur ved Runesvinget.
Der er registreret et § 3-beskyttet areal inden for området, og en grøn kile (grøn-blå struktur) løber gennem området. Den østlige del af området er omfattet af skovbyggelinjen.
Planlægning for området sikrer, at der ikke vil ske en påvirkning ind på det beskyttede naturareal.
Den grønne kile igennem området udvides betragteligt, og der åbnes op for planlægning på dele af arealet inden for skovbyggelinjen. Samlet set vurderes det, at skovenes landskabelige værdi, både inden for området og mod syd og sydøst, sikres.
Eksisterende grøn-blå struktur.
Ny grøn-blå struktur.
Området ligger inden for udbredelsesområdet for en række dyrearter opført på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen skal sikre, at forbuddet mod beskadigelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområder for arterne efterkommes. Området udgøres af en blanding af dyrkede arealer og småbiotoper i form af levende hegn og små beplantninger. Det vurderes, at området er potentielt levested for arter af flagermus. Der kan være tale om både fødesøgning, raste og ledelinje, idet småbiotoperne består af gamle træer. Området, der planlægges for, udgør den nordligste del at et større område, der vurderes egnet som yngle- og rasteområde for flagermus. I planlægningen bevares småbiotoperne, og på den baggrund vurderes, at planlægningen ikke vil få væsentlig betydning for områdets værdi som yngle- eller rasteområder for flagermus.
Natura 2000
For Hellekisten og Runesvingets lokaliteter gælder, at nærmeste Natura 2000-område er Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, som ligger ca. 9 km vest for arealet. Som følge af den betydelige afstand til Natura 2000-området vurderes, at planlægningen hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter vil medføre forstyrrende påvirkning ind i Natura 2000-området.
Landskab
Landskabet omkring Svenstrup.
Svenstrups landskabelige og naturlige karakteristika er:
- Byen på kanten af Østerådalen.
- Byen på pynten i krydset mellem Guldbækken og ådalen.
- Byen mellem bakkerne mod nord og syd.
Disse karakteristika fastholdes ved udvikling af nye byområder. De nye boligområder ved Runesvinget ”kravler” op ad bakkerne syd for byen, men bakkerne i landskabet syd for de nye områder er endnu højere. Når området ved Runesvinget er udbygget vil landskabsbilledet ændre sig. Områdets eksisterende landskabelige karaktertræk bibeholdes som et markant grønt sammenhæmgende areal, og den nye bebyggelse vil lægge sig som enklaver i dette grønne areal.
Det nye boligområde ved Hellekisten etableres på et skrånende areal ned mod Guldbækken. For at minimere den landskabelige påvirkning af ådalen stilles der krav om beplantning skal flette sig ind imellem bebyggelsen og det
Der er mange smukke udsigter fra byen og ud over Østerådalen, fra byen og ud på bakkerne og den anden vej fra bakkerne og ind over byen. Ny bebyggelse skal planlægges, så udsigterne bevares og forstyrrelsen af boligområderne nedtones.
Målet er, at byen skal omsluttes af skov, dog friholdes Østerådalen og et grønt strøg langs Guldbækken. Eksisterende udpegning af skovrejsningsområder fastholdes på den baggrund.
Arkitektur og kulturarv
Svenstrup opstod som landsby i begyndelsen af middelalderen. Med basis i landsbyen er Svenstrup fra slutningen af 1800-tallet udviklet som stationsby med vækst i både erhverv og indbyggertal. Efter 1950 voksede befolkningstallet markant, og der blev bygget villakvarterer. Samtidig tiltrak byen flere store virksomheder.
Svenstrups overordnede struktur er historisk bestemt, og byen kan således inddeles i den gamle landsby knyttet til Guldbækken, den centralt beliggende stationsby, to perifere erhvervsområder og bolig- og forstadsbyen, som er meget grøn og lav, og som via infrastruktur og terræn opdeles i klart definerede enklaver.
Byudviklingsplanen sikrer, at den overordnede struktur bevares, og at de enkelte områder anvendes og udvikles med respekt for deres respektive historie. Rammebestemmelserne fastlægger eksempelvis, at bebyggelse i stationsbyen i skala, formsprog, og materialevalg skal afstemmes efter stationsbyens oprindelige byggestil.
Befolkningens levevilkår og materielle goder
Byudviklingsplanen giver mulighed for etablering af nye boligområder på ”bar” mark ved Hellekisten og Runesvinget og for at fortætte byen langs Godthåbsvej og Hobrovej med højere byggeri, og dermed flere boliger. Centerområdet udvides, så der er mulighed for at etablere mere handel både i form af dagligvare og udvalgsvare.
Hellekisten
Byudvikling ved Hellekisten med 35 nye parcelhuse forventes at generer ca. 230 nye bilture pr døgn. Den ekstra trafikbelastning vil dels være på Hellekisten og Langdyssen. Samtidig vil den fordele sig mellem Runesvinget og Skipper Clementsvej. Der er i dag fremkommelighedsproblemer i morgenmyldretiden ved udkørsel fra Langdyssen til Runesvinget. I forbindelse med udvikling ved Runesvinget arbejdes der med en løsning for dette, se nedenfor.
Runesvinget
Det nye boligområde ved Runesvinget forventes at generere ca. 2.200 nye bilture pr. døgn.
Der er opleves i dag problemer med at komme ud fra sidevejene til Runesvinget i myldretiden. Samtidige ligger byudviklingsområdet, flere steder på indersiden af en kurve, hvilket er med til at nedsætte oversigtsforholdene.
Disse forhold begrænser mulighederne ift., hvor det er hensigtsmæssigt at lave vejadgang til området.
For dels at overkomme de eksisterende fremkommelighedsproblemer, med at komme ud fra Langdyssen til Runesvinget, og dels at undgå en ny ureguleret overkørsel til Runesvinget, skal der etableres en ny vejadgang til byudviklingsområdet via et nyt firbenet kryds ved Runesvinget/Langdyssen. Dette kryds skal signalreguleres.
Trafiksikkerhedsmæssigt og fremkommelighedsmæssigt er én vejadgang til byudviklingsområdet klart at foretrække. Hvis der alligevel ønskes at etablere flere overkørsler, skal overkørsler placeres således der ikke er problemer med oversigt. Før der træffes beslutning om antal vejadgange skal der laves en nærmere vurdering af hvad det betyder for trafikken på øvrige sideveje, og om det vil være nødvendigt at stille krav om at etablere foranstaltninger, der forbedre deres fremkommelighed når de skal ud på Runesvinget. Denne vurdering skal også tage højde for den øvrige byudvikling der sker i nord for Runesvinget i Godthåb.
Fortætning
Flere boliger og aktiviteter langs Godthåbsvej og Hobrovej medfører ligeledes trafikstigning. Boliger i bymidten danner basis for at flere vil bruge den offentlige transport, da der både er togstation og busstoppested centralt i byen.
Centerområdet udvides i tilknytning til de eksisterende indkøbsmuligheder i byen. Herved skabes der mulighed for at Circle K omdannes til en dagligvarebutik. En tankstation forventes at generere ca. 700-900 bilture pr. døgn, hvorimod en dagligvarebutik på 1200m2 forventes at generer 1680 bilture. Ved at ændre anvendelse fra tank til discountbutik, forventes trafikbelastningen til/fra området at stige med ca. 780-980 bilture pr. døgn. Disse bilture vil dog for en stor dels vedkommende være trafik, der allerede kører på de tilstødende veje, hvilket gør sig særligt gældende, når butikken er placeret ud til Hobrovej, der er en overordnede trafikvej. Mange vil således købe ind i butikken f.eks. på vej hjem fra arbejde eller efter et ærinde. I forbindelse med lokalplanlægning for en ændret anvendelse bør der etableres bedre krydsningsforhold af Svenstrup Skolevej for bløde trafikanter. Behovet for etablering af en svingbane ind til butikken vil blive undersøgt.
Menneskers sundhed
Rekreative kvaliteter
Byudviklingsplanen tilgodeser byen og områdets rekreative kvaliteter på flere områder.
Byudviklingsplanen stiller krav om, at der etableres fælles udendørs opholdsarealer i forbindelse med etablering af nye boligområder. Der lægges vægt på, at alle har adgang til opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområde i byen.
Byudviklingsplanen sikrer, at der skabes stiadgange fra nye boligområder til byens rekreative områder eller til den omkringliggende natur. Ved Hellekisten skal der stableres sti til den rekreative rute langs Guldbakken. Ved Runesvinget skal der etableres sti til skov- og landskabsområderne mod syd. Planlagte rekreative ruter omkring Svenstrup er suppleret og sikrer, mulighed for at skabe god adgang til skove og natur mod nord (den gamle grusgrav og Drastrup Skov).
Princippet om etablering af skov tæt ved byen mod nord og syd fastholdes.
Trafiksikkerhed
Hellekisten
Der er fortov i den ene side af vejen på et stykke af Hellekisten, men ved Langdyssen og indkørslen til Hellekisten 27-45 er der kun en græsrabat. Der er i dag ingen faciliteter for bløde trafikanter på Langdyssen, og de alternative ruter er mangelfulde. Der bør derfor enten arbejdes på tiltag, der kan forbedre forholdene for de blødetrafikanter på disse veje, eller alternative ruter.
Runesvinget
Det nye boligområde ved Runesvinget forbindes med den eksisterende by via de 3 eksisterende underføringer, der gør, at vejen kan krydses sikkert af bløde trafikanter. Stier i det nye boligområde leder frem mod underføringerne.
Underføringer ved Runesvinget.
Langdyssen
Svenstrup er præget af mange øst-vestlige stiforbindelser, hvorimod der mangler nord-sydgående forbindelser. Borgerne færdes i rabatten langs Langdyssen, når de skal i skole, i hallen, til læge, i kirke, med bussen mv. Trafikken langs Langdyssen forventes at stige ved udbygning af Svenstrup med flere boliger
Etablering af en cykel- og gangsti langs Langdyssen vil forbedre fremkommeligheden for de bløde trafikanter markant.
Støj
Runesvinget
Der er vejstøj fra Runesvinget. I forbindelse med lokalplanlægning for de nye boliger ved Runesvinget sikres det, at der ikke etableres boliger, haver og lignende støjfølsom arealanvendelse inden for støjkonsekvenszonen langs vejen. Dette sikres enten ved afstand eller ved etablering af støjafskærmning.
Jordforurening
Der er ejendomme, der er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2. Endvidere er nogle af områderne omfattet af områdeklassificering. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bl.a. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, eller institution skal ejer eller bruger af arealet, ansøge kommunen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Generelt for området med områdeklassificering gælder, at hvis der opføres bl.a. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens § 72 b sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning. Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til kommunen fra kortlagte grunde og områdeklassificerede grunde. Hvis der under bygge-, anlægs- eller jordarbejde konstateres en forurening på ejendommen, skal arbejdet i henhold til jordforureningslovens § 71 standses, og kommunens miljøafdeling kontaktes.
Grundvand, overfladevand og jordbund
Størstedelen af Svenstrup og store områder nord, syd og vest for byen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) nr. 1432 Aalborg Sydvest. Området langs Hobrovej og videre mod vest ligger i område med drikkevandsinteresser. Inden for OSD-områder skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand, skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed.
Nord og syd for Svenstrup er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker; Svenstrup Vandværk, Atletikvej mod nord og Aalborg Forsynings kildeplads ved Flødal mod syd. Begge vandværker er udpeget som nøglevandværker, der skal være med til at sikre forsyningen af andre vandværker i forsyningsgruppen, hvis de fx får problemer med vandkvaliteten. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden.
Inde i Svenstrup By ligger Svenstrup Vandværk, Æblehaven. Vandværket er et tætby-vandværk og hensynet til drikkevandskvaliteten bør prioriteres meget høj, da det er meget bekosteligt at etablere en ny kildeplads.
Akafa har en boring i Svenstrup By og boringer nord for Guldbækken, hvor der indvindes vand til deres produktion. I henhold gældende lovgivning stilles der krav om at det vand, der anvendes i Akafas produktion har drikkevandskvalitet, hvilket betyder at virksomhedens vandindvinding kan sidestilles med et alment vandværk.
Den største trussel for vandindvinding i forhold til byvæksten er forurening i indvindingsoplandet med pesticider og miljøfremmede stoffer. Lokal nedsivning af regnvand (LAR) bør derfor ikke anvendes i vandværkernes kildepladszone, da det er så tæt på indvindingen, at risikoen for forurening er stor. I vandværkerne indvindingsoplande bør der ligeledes ikke anvendes genbrugsmaterialer som lettere forurenet jord, forurenede byggematerialer, forbrændingsaske, for brændingsslagger og lign. ved terrænregulering og anlæg af veje mm. pga. forureningsrisikoen.
I overensstemmelse med ovenstående udlægger byudviklingsplanen ikke nye byudviklingsområder inden for indvindingsopland og kildepladszoner.
Klimatiske faktorer
Der er meget lav risiko for oversvømmelse i Svenstrup.
Alternativer
Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.
Kort over forslag, der er vurderet i forbindelse med byudviklingsplanen.
0-alternativet
0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Men da Svenstrup er udpeget som en oplandsby med særligt vækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed, potentialer og kvaliteter, er der dog et ønske om fortsat at kunne udbygge byen. En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen på en bæredygtig måde ved at fortætte noget af den eksisterende by og ved at udlægge arealer til byudvikling, hvor der er færrest interessekonflikter og uden at der sker uhensigtsmæssig byspredning.
Boliger
Område 1 er fravalgt, da det ligger i et område, der er udlagt til erhverv som værksteder, mindre industri, butikker med særligt pladskrævende varegrupper mv. Området er omfattet af Lokalplan 02-030 Erhvervsområde, Svenstrup Nord. Der ligger erhvervsområder mod øst og syd og Kimbrernes skydebane mod vest. Området har desuden ingen fysisk sammenhæng til øvrige boligområder i byen.
Område 2 - Frederikshøj er fravalgt. På baggrund af helhedsorienterede betragtninger er det vurderet, at der ikke er grundlag for at udvikle et boligområde ved Frederikshøj for nuværende. Området ligger i skovrejsningsområde og ved støjkonsekvenszonen ved skydebanen mod nord.
Område 3 – Vestre Mølle er fravalgt. Det ligger i rammeområde 6.6.N1, Guldbækken, og er udlagt til rekreative formål, naturbeskyttelse, landbrug mv. Området er under 50 m fra Vestre Møllesø og Gulbækken. Hele området ligger på skråningen ned mod søen og Guldbækken, og påvirker således det rekreative strøg. Området ligger inden for åbeskyttelses- og skovbyggelinjen og er udpeget som grøn-blå struktur.
Område 4 – Hellekisten er reduceret, så den del der ligger nærmest Guldbækken ikke er medtaget. Ansøgning om byggeri øst for Hellekisten på Vester Mølle 14 er ikke medtaget som byudviklingsområde. Åbeskyttelseslinjen udgør afgrænsningen ift. byudvikling.
Område 5 er fravalgt. Området ligger i rammeområde 6.6.N1, Guldbækken, og er udlagt til rekreative formål, naturbeskyttelse, landbrug mv. Området ligger indenfor Grøn-blå struktur, økologisk forbindelse og åbeskyttelseslinjen. Hele området ligger på skråningen ned mod Guldbækken, og påvirker således ådalen og det rekreative strøg samt udsynet fra Oldstien til det grønne.
Område 6 er fravalgt. Området ligger inden for kommuneplanens rammeområde 6.1.N1 Guldbækken, og er udlagt til naturbeskyttelse og landbrug. Området ligger geografisk løsrevet fra Svenstrup og vejadgangen til området via Hellekisten vil være meget lang. Byggeri i området vil endvidere påvirke udsynet fra Oldstien til det grønne og ådalen.
Område 8 er fravalgt. Området ligger i rammeområde 6.6.N6 Houhede og er udlagt til rekreative formål, landbrug, naturbeskyttelse, skov og grundvand. Området er placeret helt op af Aalborg Forsyningskildeplads ved Flødal, der er højt prioriteret, der er sårbart overfor pesticider og hvor der forventes behov for at øge vandindvindingen. Området ligger indenfor støjkonsekvenszone for motorbane.
Sammenfattende redegørelse
I forbindelse med byrådets endelige godkendelse af kommuneplantillægget, og efter den offentlige høring, skal der efter § 13 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) foreligge en sammenfattende redegørelse for:
- Hvordan miljøhensyn er integreret i planen.
- Hvordan miljørapporten og udtalelser, indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.
- Hvorfor netop den godkendte plan er valgt ud fra de behandlede alternativer.
- Hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges.
Hvordan miljøhensyn er integreret i planen:
Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er det forsøgt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområde til andre formål, trafikbetjening, landskab, naturinteresser osv.
Hvordan miljørapporten og udtalelser, indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning:
Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante miljøforhold i relation til forskellige bindinger i byen - eksempelvis trafikforhold, beskyttet natur, landskab, fredskov og grundvandsinteresser. I forbindelse med offentlighedsfasen er der indkommet 71 bemærkninger. I relation til miljøvurderingen er følgende emner centrale: Trafiksikkerhed, trafikstøj, grundvand samt udvikling af grønne og rekreative områder.
Det anføres, at trafiksikkerheden bør forbedres flere steder i byen. Byudviklingsplanen medvirker hertil ved at udpege steder hvor der skal være særlig fokus på at forbedre forholdene for de bløde trafikanter langs Langdyssen og en del af Skipper Cements Vej. På budgettet for 2021 er der afsat midler til en cykel/gangforbindelse på Langdyssen. Etablering af nye krydsningsmuligheder over Hobrovej mellem Svenstrup Skolevej og Guldbækken indgår et områdefornyelsesprojekt i den centrale del af byen. Hastighedsgrænsen på Runesvinget vil blive nedsat ifm. med byudvikling syd for Runesvinget.
Trafikstøj nævnes af flere som problematisk. Kommunen kan ikke regulere eksisterende trafik på offentlige veje og dens påvirkning på eksisterende bebyggelse. Ved planlægning af ny bebyggelse, sikres det, at de nye boliger ikke påvirkes af støj over grænseværdierne f.eks. ved at bygge med større afstand til vejen eller etablering af støjafskærmning. Støjen fra Runesvinget vil formentlig blive reduceret, når der byudvikles ved Runesvinget pga. nedsættelse af hastigheden.
Grundvandet skal beskyttes generelt og ift. Godthåb Vandværk. Arealet øst for Gammel Viborgvej friholdes for fremtidig byudvikling for at sikre, at Aalborg Forsynings kildeplads ved Flødal om nødvendigt har mulighed for at udvide deres indvindingsmængde i det område, der i forvejen er reserveret til den fremtidige forsyning med drikkevand. Godthåb Vandværks kildepladszone ligger i byzone. Drikkevandet sikres i lokalplanbestemmelser om bl.a. omfang af bebyggelse, materialevalg, forbud mod etablering af LAR, regnvandsbassiner mv.
Hvorfor netop den godkendte plan er valgt ud fra de behandlede alternativer:
0-alternativet er ikke valgt, da Aalborg Kommune har stor interesse i at udnytte potentialet for byvækst. I forbindelse med miljørapporten er vurderet forskellige alternative byudviklingsretninger for Svenstrup. De valgte løsninger vurderes at være mest hensigtsmæssige ud fra helhedsorienterede betragtninger og har mindst indvirkning på miljøet.
Hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges:
Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er ikke planer om at iværksætte afbødeforanstaltninger eller overvågningsprogrammer. Det vil eventuelt være muligt i forbindelse med kommende konkret planlægning. |
Baggrund og formål
Videnskabernes Selskabs kort fra 1793.
Kollektiv trafik.
