Kommuneplan forsiden

Redegørelse Midtbyen

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Den nye kommuneplan har en markant anden form end såvel Bykataloget som Kommuneplan 1986. Det hænger sammen med, at det har været et ønske at finde en ny fælles form for kommuneplanarbejdet. Mediemæssigt er der foretaget et kvantespring. Den nye kommuneplan er først og fremmest tænkt som et digitalt arbejdsredskab og sekundært som en papirplan. Formålet har været at gøre kommuneplanen mere brugervenlig og lettere at vedligeholde.

Den nye form må betegnes som et kompromis mellem Bykatalogets meget detaljerede og indlevede planlægningsform på den ene side og ønsket om en mere enkel og juridisk præcis form på den anden. Ændringerne er i hovedtræk:

  • Forenkling, som blandt andet kommer til udtryk i en reducering af rammeområder, fra 187 rammeområder i den eksisterende kommuneplan til 89 i det fremlagte forslag for Midtbyen.
  • Planlægning med udgangspunkt i stedet. Der er udarbejdet samlede beskrivelser for de enkelte bydele, og formuleret mål og bestemmelser om anvendelse, arkitektur, byrum mv.
  • Juridisk præcision. Ambitionen er utvetydige bestemmelser, som understøttes af illustrationer og/eller forklarende tekst.
  • Dynamisk planlægning med fokus på funktionsintegration, hvilket bl.a. kommer til udtryk i brede, men præcise, anvendelsesbestemmelser.

Med vedtagelse af Hovedstruktur 2005 er der truffet beslutning om de overordnede retninger for Aalborgs udvikling – herunder fx udpegningen af arealer til byomdannelse, arkitektoniske indsatsområder, centrale butiksområder, den grønne struktur mv. Sammen med hovedstrukturen er der vedtaget en vejudbygningsplan og en trafik- og miljøhandlingsplan.

Kommuneplanarbejdet for Midtbyen har handlet om at konkretisere og detaljere hovedstrukturplanlægningen, og samtidig implementere aktuelle dele af det detaljerede planlægningsarbejde, der allerede foreligger i Bykataloget, Fjordkataloget og Grønt katalog i udarbejdelsen af nye kommuneplanrammer.

Generelle ændringer og tiltag i forhold til den gældende kommuneplan:

  • Inddelingen i kommuneplanrammeområder er ændret. Hensigten har været at forenkle ved at inddele i så store rammeområder som muligt – ud fra fælles træk i den planlagte anvendelse, byggemulighed, sikring af byarkitektoniske/landskabelige træk mv.
  • Intentionerne om at sikre og styrke visuelle og fysiske forbindelser mellem fjorden og den bagvedliggende by er præciseret og indarbejdet i de berørte rammeområder.
  • Intentionerne om at sikre en sammenhængende rekreativ forbindelse langs hele fjordkysten er præciseret og indarbejdet i de berørte rammeområder.
  • Intentionerne om at bevare og styrke eksisterende bebyggelsesstrukturer er beskrevet.
  • Bevaringshensynet i forhold til historiske bebyggelsesstrukturer beskrives.
  • Intentionerne om at sikre Aalborg som en rar by at bo og færdes i er søgt imødekommet ved fx at rette fokus på byliv, belysning, arkitektur, kulturarv m.m.
  • Implementering af Arkitekturpolitikkens intentioner: om at tage udgangspunkt i stedet ved udformning af de fysiske omgivelser, om at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i ny bebyggelse, beplantning, belysning m.m.
  • Der rettes fokus på bevaring og kulturarv, som tema i planlægningen.
  • Der rettes fokus på belysning som tema i planlægningen.
  • Intentionerne om kvalitetsfyldte opholdsarealer og rammer for byliv er beskrevet.
  • Butiksstørrelser, herunder afgrænsning af centrale butiksområder, er indarbejdet på berørte rammeområder.
  • Faktiske byggemuligheder er opdateret og oprettet i et bilag.

Herudover lægges der også op til at indlede arbejdet med at udarbejde generelle strategier for, hvor høje huse på baggrund af fx 3D skalastudier og diverse analyser eventuelt kan placeres.

For de enkelte bydele rummer kommuneplanforslaget herudover følgende planlægningsmæssige større ændringer og ajourføringer i forhold til eksisterende kommuneplanrammer:

Aalborg Midtby

  • Intentionerne om Aalborg (og Nørresundby) som dynamo i den regionale og lokale udvikling er beskrevet.
  • Intentioner om synliggørelse af historiske bygninger og oaser er beskrevet.
  • Intentionerne for byens rum, gader og pladser - livet og mangfoldigheden - er beskrevet.
  • Der er foretaget en differentiering mellem C og D områder med udgangspunkt i afgrænsningen af de centrale butiksområder.
  • Rammerne for en omdannelse af Godsbanearealet er beskrevet. Der lægges op til et åbent, grønt byområde, der indrammer den tætte by og formidler Østeråkilens sammenhæng med byen og fjorden, fx ved at synliggøre vandelementet i området. Dog lægges der samtidig op til et vist "manøvre rum" for eksisterende virksomheder i området, indtil en mere detaljeret planlægning for området igangsættes.
  • Rammerne for den gradvise omdannelse af Håndværkerkvarteret er beskrevet. Det overordnede sigte er en omdannelse til mere miljøvenlige erhvervsformål, med fokus på arkitektonisk kvalitet samt en styrkelse af grønne træk.
  • Aalborgs centrale havnefront omdannes til publikumsorienterede, kulturelle og rekreative formål.
  • Hensynet til Vesterbro som kulturmiljø og arkitektonisk indsatsområde er beskrevet med fokus på det stedspecifikke vejrum.
  • Sønderbro foreslås styrket som indfaldsvej ved krav til behandling af arkitektur og udenomsarealer langs vejen.
  • Hensynet til steder og funktioner af regional betydning, som handelscentrum, Karolinelund og kommende kulturelle fyrtårne som Nordkraft og Musikkens hus, er beskrevet med vægt på tilgængelighed og miljøhensyn i forhold til den omkringliggende by.
  • Intentionerne om at styrke den grønne sammenhæng og grønne forbindelse over Godsbanearealer via Karolinelund og videre til fjordområdet er beskrevet.

Nørresundby Midtby

  • De overordnede principper for en omdannelse af Stigsborgkvarteret beskrives. Hensigten er, at området udvikles i henhold til den helhedsplan, der foreligger for området - som et nyt bykvarter med boliger, rekreative og fritidsfunktioner samt - i mindre grad erhverv. Området pålægges særlige bindinger mht. landskabs- og "grønne" kvaliteter.
  • Arealet nord og vest for Teknisk Forvaltning skifter anvendelse fra blandet bolig- og erhvervsområde til egentligt erhvervsområde. Den sydlige del af området forbeholdes "robuste" erhvervstyper pga. naboskabet til havnens korn- og foderstofvirksomhed.
  • Rammerne for en fortsat omdannelse af slagterigrunden beskrives. Området ønskes omdannet til bymæssige formål med bl.a. boliger, miljøvenlige erhverv og rekreative funktioner. Mål med planlægningen er endvidere at formidle den visuelle og funktionelle sammenhæng til fjorden samt skabe grobund for anvendelse af nye ekspressive arkitektoniske udtryk.
  • Rammerne for en styrkelse af bymiljøet langs Østerbrogade beskrives.
  • Rammerne for anvendelse og indretning af den østlige fjordkyst beskrives, herunder sammenhængen til den overordnede stiforbindelse langs fjorden og Stigsborgkvarteret.
  • Intentionerne omkring at sikre en sammenhængende rekreativ stiforbindelse langs hele fjordkysten er præciseret og hensynet systematisk indarbejdet i de berørte rammeområder. I forlængelse heraf er der lagt særlig vægt på at sikre stitilslutning til bydelens boligområder.

Vestbyen

  • Rammerne for en omdannelse af Skudehavnen, som skal ses i sammenhæng med Vestre Bådehavn er beskrevet. Området er ændret fra erhvervsområde til et område med blandede bymæssige formål, men med begrænsede muligheder for boliger for at undgå "privatisering". Der lægges op til en omdannelse, der tilgodeser en høj grad af offentlighed, og som styrker og videreudvikler det fritidsrelaterede og maritime havne- og sejlermiljø.
  • Intentionerne om et sammenhængende grønt strøg mellem byen og fjordområdet med forbindelse til de vest for liggende fjordområder er beskrevet.
  • Der peges på Spritfabrikken som et perspektivområde til byomdannelse. Den nuværende anvendelse ønskes dog fastholdt.
  • Beliggenheden af Vestbyens tidligere virksomheder er beskrevet på de aktuelle rammeblade med henblik på at synliggøre denne historie og kulturarv.
  • Hensynet til Vesterbro som kulturmiljø og arkitektoniske indsatsområde er beskrevet med fokus på det stedspecifikke vejrum.
  • Hensynet til steder og funktioner af regional betydning, som Aalborg Stadion og Sygehus Nord, er beskrevet med vægt på tilgængelighed og miljøhensyn i forhold til den omkringliggende by.

Ø-gadekvarteret

  • Rammerne for en omdannelse af Korn- og Foderstofområdet er beskrevet. Området er i hovedstrukturen udpeget som perspektivområde for omdannelsen, men nye forhold har foranlediget, at området kommer i spil til byomdannelse hurtigere end forventet og derfor ændrer status til et højt prioriteret byomdannelsesområde. Der lægges op til en omdannelse, der i høj grad tilgodeser områdets industrielle historie og bevaringsværdier.
  • Rammerne for en gradvis omdannelse af Østerbrokvarteret, der tager udgangspunkt i det vedtagne program for områdefornyelsen er beskrevet. Der lægges op til en række indsatser, der skal styrke området, som fx helhedsplan for Østerbro, en banesti i det tidligere banetracé, bolig- og friarealforbedringer mv. Der lægges op til et spændende og aktivt bymiljø langs Østerbro.
  • Der peges på industriområdet øst for det tidligere værftsområde som et perspektivområde til byomdannelse. Den nuværende anvendelse ønskes dog fastholdt.
  • Hensynet til Karolinelundsvej og Østerbro som aktuelle arkitektoniske indsatsområder beskrives ved at sætte fokus på de stedspecifikke vejrum.

Den nye form bygger videre på nogle af Bykatalogets kvaliteter. Samtidig er der lagt vægt på at gøre den mere enkel og præcis

Den nye kommuneplan er tænkt som et digitalt arbejdsredskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





Partier fra Aalborg Midtby
 
 
 
 
 
 
 




Partier fra Nørresundby Midtby
 




Partier fra Vestbyen
 




Partier fra Ø-gadekvarteret
Planforslagets baggrund

Kommuneplanlægningen har igennem 80'erne og 90'erne som helhed udviklet sig til et uoverskueligt system af kataloger og tillæg. Der har derfor været behov for en generel fornyelse af planlægningen. Fornyelsen blev igangsat via "fælles form" arbejdet, som involverede både kommuneplanlæggere, lokalplanlæggere og byggesagsbehandlere fra Teknisk Forvaltning. Dette arbejde resulterede i et notat med retningslinjer for en ny fælles form for kommuneplanlægning. Det er med udgangspunkt i dette grundlag, at den nye digitale kommuneplan er udformet.

Der var fordebat om kommuneplanrevision Midt fra den 17. august til den 12. oktober 2005. Byrådet offentliggjorde i den forbindelse et debathæfte, som tog udgangspunkt i den nye hovedstruktur for Aalborg Kommune.

Følgende emner var til debat:

  • Omdannelse af industribygninger og –områder: inspiration, identitet og funktioner.
  • Hvordan kan kvaliteterne ved fjorden bedst udnyttes? Hvordan skabes liv på havnen? Hvem er målgrupperne for de nye områder? Hvordan kan sammenhængene på langs og på tværs af fjorden styrkes?
  • Omdannelse af Godsbanearealerne med mulighed for at skabe en helhed mellem trafikknudepunktet ved banegården, byen og Østerådalen.
  • Gradvis omdannelse af håndværkerkvarteret (nord for Østre Allé).
  • Sønderbro's rolle som indfaldsvej til byen.
  • Anvendelse af byens rum.
  • Skal der være plads til høje huse i nogle af de nye bydele?

Som et led i fordebatten blev der afholdt et borgermøde i Medborgerhuset den 29. august 2005 og et i Vestbyen den 22. september 2005. Se referat fra borgermøderne:29. august og 22. august.

Teknisk Forvaltning modtog i alt 9 skriftlige henvendelser i debatperioden ud over de tilkendegivelser, der kom på borgermøderne.

Konklusionen på fordebatten, dvs. på både borgerhenvendelser og referater fra borgermødet, er samlet i et skema.

De fremførte debatsynspunkter har været en del af grundlaget for udformningen af planforslaget for Midtbyen.


Debathæftet beskrev debatspørgsmål og forudsætninger for revisionen.

Kommuneplanen i dag

I juni 2005 vedtog byrådet Hovedstruktur 2005 som den overordnede og strategiske del af Aalborgs kommuneplan. Hovedstrukturen angiver mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Den udgør bindeleddet mellem Plan- & Bæredygtighedsstrategien fra 2003 og kommuneplanens rammedel. Dermed er den også planmæssigt grundlag "Midtby-kommuneplanrevisionen".

I konsekvens af Regionplan 2005's endelige vedtagelse og det store antal mindre rettelser har Hovedstruktur 2005 været fremlagt i en supplerende høring, og den forventes endelig vedtaget efteråret 2006.

Parallelt med hovedstrukturarbejdet er kommuneplanens rammedel gennemgående revideret og omlagt til digital form. Ved i alt 7 områdevise revisioner er der lavet by-/bydelsbeskrivelser, og selve rammebestemmelserne er forenklet og kvalificeret, sådan at Aalborg ved udgangen af 2006 har en ensartet, opdateret og fuldt dækkende kommuneplan.

Der kan stadig hentes uddybende beskrivelser af visioner og strategier i hidtidige geografiske- og temakataloger, men med den endelig vedtagelse af kommuneplanens hovedstruktur og rammedelen for Midtbyen, Øst Aalborg, Vest Aalborg og Nord-området udgår Bykataloget, Grønt katalog, Fjordkataloget, Erhvervskataloget, Sulsted-kataloget og Vindmølleplanen som kommuneplandokumenter.

 

For Midtby-kommuneplanrevisionen er der sket følgende:

  • Bykatalogets mål for området og de detaljerede bestemmelser er indarbejdet og videreført i bydelsbeskrivelser og rammebestemmelser
  • Kommuneplan 1986, med beskrivelser og rammer for Vestbyen og Ø-gadekvarteret, er videreført i bydelsbeskrivelser og rammebestemmelser.
  • Fjordkatalogets mål for området er indarbejdet i bydelsbeskrivelser og rammebestemmelser.
  • Grønt katalogets detaljerede bestemmelser om grønne sammenhænge og stier er ført med ind i bydelsbeskrivelse og rammebestemmelser.

 

Fjordkataloget
Fjordkataloget havde fokus på planlægningen og udviklingen af de fjordnære arealer. Ifølge Fjordkataloget var kysten langs Limfjorden opdelt i forskellige landskabstyper, hvorfor der var fastsat forskellige mål for planlægningen.

 


Kysttyper ifølge fjordkatalog


Midtby-området ligger inden for den bymæssige kyst. Her var målene:

  • I byområderne var målet, at bebyggelsen som helhed og enkeltvis skulle danne en smuk og karakteristisk facade ud mod fjorden med flotte og spændende byrum i samspil med fjorden.
  • Det var vigtigt, at karakteristiske og værdifulde bygninger skulle bevares, fx når tidligere erhvervsbygninger skulle omdannes til nye anvendelser.
  • De store karakteristiske træk med Aalborg Portland og oliehavnen mod øst og DAC mod vest, som markante fikspunkter i overgangen mellem by og land, skulle bevares.
  • Ny bebyggelse skulle højdemæssigt tilpasses den bagvedliggende bebyggelse og respektere byens profil, hvor Skansen og Vandtårnet på Nørresundby-siden og kirketårnene, Aalborg Tårnet, Skovbakken og Signalbakken på Aalborgsiden var værdifulde dele af helheden.
  • I midtbyområdet på Aalborg-siden var vægten lagt på, at Aalborghus Slot skulle styrkes som visuelt midtpunkt.
  • Det var et mål at skabe bedre kontakt mellem byen og fjorden med flere kanaler, åbne vandløb og trapper ned til vandet ved de høje kajanlæg og bådebroer.

Disse mål er videreført i den igangværende planlægning.

 

Grønt Katalog
Det grønne katalog var en temaplan, der beskrev de overordnede mål for det grønne i Aalborg Kommune. Kataloget havde fokus på planlægningen og udviklingen af kommunens grønne strukturer – både landskab, natur og rekreative områder. Kataloget var opbygget omkring kiler og ringforbindelser. For Midtby området var det:


Østeråkilen

Ryåkilen

Rærupkilen

Drastrupkilen

Klitgårdkilen

Den strategiske del af kataloget blev erstattet af hovedstruktur 2005, men mere detaljerede bestemmelser om grønne sammenhænge og stier er videreført i den aktuelle planlægning.


Fjordkataloget er indarbejdet og udgår som kommuneplandokument.

Også Grønt katalog er indarbejdet og udgår som kommuneplandokument.
Historie og byarkitektur

Landskabet
Midtby-området ligger i det flade "Å-delta" mellem de tre kridthøje: Sorthøj, Lerbjerg og Skansebakken. Mellem Sorthøj og Lerbjerg er landskabet fladt med engdrag, og i engdraget løber Østerå, der i tidligere tider gennemskar Aalborg helt ind til fjorden. Nord for fjorden "smyger" midtby-området sig omkring foden af Skansebakken og videre langs kysten mod øst og vest, hvor de lave fjordenge karakteriserer landskabet.

Aalborg Midtby
Byens opståen
Man mener, at Aalborg er opstået i den senere vikingetid. Byens navn nævnes første gang ca. år 1040, hvor den omtales som en velkendt og betydningsfuld havneby, hvorfra man sejlede til Norge. Østerå's munding var velegnet som havn, og derfor kom Aalborg ikke til at ligge på selve kridtbakkerne men på den langstrakt banke helt ud til fjorden.

Middelalder- og renæssancebyen
På banken finder man stadig et spændende middelalderligt gade- og torvemønster. Hvor vejen på banken passerede Østerå opførtes Ladebroen. På begge sider af åen bredte bebyggelsen sig langs vejen på ryggen af banken svarende til den nuværende Algade. Dette vejforløb er det ældste historiske træk, der endnu kan ses i bybilledet. Ved Algade blev også byens første kirke opført - Budolfi. Længere mod øst blev Vor Frue Kirke og kloster opført i 1100-tallet. Hvor Østerå og Algade krydsede hinanden opstod Gammeltorv, der var byens hovedtorv. Torvet blev formodentlig anlagt i 1200-tallet, og her kom rådhuset til at ligge. Øst for åen kom det nu forsvundne Gråbrødrekloster til at ligge, og mod vest Helligåndsklosteret fra 1400-tallet. Østerå var byens egentlige havn - først i 1500-tallet nævnes brugen af Vesterå.

I løbet af middelalderen blev Aalborg udvidet betydeligt. Handelslivet blomstrede, og byen voksede uden for portene - Vesterport og Østerport - hvor forstadsbebyggelse skød op. Middelalderen endte imidlertid i en katastrofe for byen. I 1530 brændte en stor del af byen og blev efterfølgende (i 1534) stormet og plyndret af kongens hær under ledelse af Johan Rantzau.

Efter reformationen i 1536 skete der store forandringer i byens grundplan. For eksempel voksede byen voldsomt i nordlig retning fra den middelalderlige bygrænse ved Bispensgade. Dette kunne lade sig gøre pga. opfyldning af de fugtige strandenge. Den nordlige del af Østerå blev sikret med bolværker, og her på byens fornemmeste strøg blev bygget en række fornemme renæssancekøbmandsgårde i tre etager - et sjældent syn i provinsen. Jørgen Olufsens Gård er den eneste bevarede af disse. Bindingsværket var den dominerende byggetradition, når der blev bygget. En undtagelse er dog storkøbmanden Jens Bangs Stenhus fra 1623. Et andet karakteristisk træk i datidens Aalborg var de mange vandgyder, der førte ned til åerne, hvor man hentede vand til husholdningen. Et eksempel er Latinergyden, der førte ned til den nu tildækkede Vesterå.

Slutningen af 1600-tallet til 1850
Aalborg var - stort set - blevet fuldt udbygget i løbet af 1500- og 1600-tallet, så nybyggeriet i de følgende mange år var forsvindende lille. Hertil kom, at byen i løbet af 1800-tallet oplevede en handelsmæssig krise med efterfølgende stilstand samt mistede sin status som Jyllands største by. Alt i alt forblev byens grundplan næsten uændret i alle disse år.

Aalborg fra 1850-1940
Fra midten af 1800-tallet betød den begyndende industrialisering, at byen oplevede en vis fremgang. I de følgende årtier ændredes Aalborgs udseende på afgørende vis. Den stigende trafik gav bl.a. anledning til anlæg af pontonbroen over Limfjorden i 1865 og jernbanebroen i 1897. De første gadegennembrud blev effektueret i den gamle bykerne og nye byområder så dagens lys, fx med etableringen af Danmarksgade og dens sidegader. I slutningen af 1800-tallet blev endvidere opført et stort nyt område mod vest - Reberbanskvarteret.

Borgergade var det første storstilede gadegennembrud og havde til hensigt at forbinde den nye Vestby med den gamle bykerne. Den nye bebyggelse bestod af høje, velbyggede storbyhuse. Det fik også stor betydning for bybilledet, da man i årene omkring århundredeskiftet dækkede byens åer til og ledte alt å-vand gennem en nygravet kanal øst om byen.

En række markante bygninger kom til i de følgende år, bl.a. den nye banegårdsbygning i 1902 og den flotte række af storbyhuse langs Prinsensgade. Jyllandsgade blev anlagt, og Boulevard-gennembruddet muliggjorde en direkte forbindelse mellem banegården og byens centrum. Her blev kommunens administrationsbygning tillige opført i 1912.

I 1933 blev den gamle pontonbro afløst af en ny Limfjordsbro, og det fik stor betydning for tilkørselsforholdene til broen. Man valgte at gennemføre det hidtil største gadegennembrud ved anlæg af Vesterbro, der fra Hobrovej førte tværs gennem byen. I samme forbindelse fik byen et nyt arkitektonisk image i form af den meget karakteristiske funkisbebyggelse langs Vesterbro - et image som samtidig signalerede fremdrift og fremskridt.

Den nye midtby
Tiden frem til det nye årtusind har også sat sine spor i Aalborg Midtby. I takt med industrialiseringen og den voksende velstand efter krigen ændredes efterspørgslen på både boliger og forbrugsgoder - folk ville have lys og luft og fik samtidig i stigende grad råd til at anskaffe sig bil, tv mv. samt handle i supermarkeder.

Midtbyens rolle som handelscentrum blev øget markant, mens boligfunktionen blev langt mindre betydende. Det fik bl.a. den betydning for gadebilledet, at de fleste af de "ordinære" renæssancehuse blev revet ned for at gøre plads for fx varehuse, supermarkeder, moderne bankbygninger og - ikke mindst - parkering. I disse fremskridtsår blev det desuden meget almindeligt at indrette forskellige former for servicefunktioner som læger, tandlæger, liberale erhverv mv. i de store herskabslejligheder i Midtbyen, fx langs Vesterbro og Boulevarden. Midtbyen blev i langt højere grad, en bydel man arbejdede i end boede i.

De nedrivninger og bygningsmæssige ændringer, dette førte med sig, gik ofte hårdt ud over det oprindelige købstadsmiljø. Intimiteten forsvandt mange steder med de små gader, stræder og pladser. I stedet skød voluminøse og ofte kønsløse bygninger op - fx omkring Nytorv. Samtidig skulle der være plads til den voksende trafik. Vejene blev således bredere, og store nøgne - men let tilgængelige - P-arealer blev pludselig synlige i bybilledet. Denne transformation gik også ud over det grønne bymiljø - de små oaser forsvandt i takt med, at asfalten bredte sig.

Op gennem 1990'erne er der dog gjort en stor og grundig indsats for at rette op på nogle af disse mere eller mindre heldige sidevirkninger, som udviklingen op gennem 1960'erne og 1970'erne havde. En massiv fornyelsesindsats på Nytorv samt i gågaderne og sidegaderne hertil har haft stor positiv betydning for det centrale bymiljø og har samtidig skabt grobund for en mere målrettet og kvalitativ udvikling af handelsmiljøet i Midtbyen. Der er også sket fornyelse af mange af boligkarréerne i Danmarksgade-kvarteret med fokus på både bolig- og opholdskvaliteter. Derforuden kom planer for P-huse.

Nørresundby Midtby
Landsbyens forvandling til købstad
Byen Nørresundby har sin oprindelse i slutningen af 1000-tallet, hvor transport over land blev aktuel. De gamle transportveje fra øst, nord og vest blev samlet ved overfartsstedet Sundby. Byens rolle som transportknudepunkt har således altid været aktuel. Udover landbrug og fiskeri levede man af færgefart og krohold.

I 1700-tallet havde Nørresundby karakter af en stor landsby – uden egentlig handel på grund af Aalborgs monopol. På de ældste billeder fremstår byen som en samling lave bygninger i bindingsværk, der kryber sammen ved fjorden med den højtliggende kirke i nogen afstand derfra. I 1791 brændte den nordlige del af byen. De nye huse blev nu grundmurede og fik tegltag, men stadig kun med én etage. Et af disse huse er Bryggergården i Gl. Østergade.

1800-tallet blev imidlertid en opgangsperiode; indbyggertallet blev seksdoblet og var ved århundredeskiftet voksede til 3.500. Byen fik bl.a. dommerembede, ting- og arresthus samt status som handelsplads i 1856. Omkring 1850 begyndte byen af sprede sig ud langs udfaldsvejene, og som noget helt nyt havde nogle af husene 2 etager. Langsomt fik byen købstadspræg. I 1870'erne kom jernbanen til Nørresundby, men først i 1900 fik byen status som købstad.

Byen tager form
Både i 1700- og 1800-tallet blev byen hærget af omfattende brande. Det betyder, at der i dag kun er lidt tilbage af den oprindelige bebyggelse og de oprindelige gadeforløb, fx ved Bejlerstræde og Nellikestræde. De fleste nyopførte huse fik 2 etager ligesom de huse, der blev bygget langs indfaldsvejene. Mønsteret med udbygning langs udfaldsvejene fortsatte efter århundredeskiftet, mens Skansebakken stadig spærrede for yderligere udbygning direkte mod nord. Efterhånden nåede bebyggelsen ud til de forstæder, der var groet op omkring de tidligere landsbyer, Lindholm og Nr. Uttrup, og det bebyggede område havde fået U-form. Det var først med etableringen af Forbindelsesvejen omkring 1950 at U'ets to "arme" blev forbundet. I dag er resultatet et næsten fuldt udbygget byområde bestående af midtbyen og 4 bydele: Skansekvarteret, Nørre Uttrup, Lindholm og Løvvang.

Industrien kommer til byen
Nørresundby Portland Cementfabrik var den første storindustri, der slog sig ned i byen. Sammen med "Syren" (Dansk Svovlsyre- og Superphosfatfabrik) skabte cementfabrikken en tilstrømning af arbejdskraft til Nørresundby, som ikke kunne huses i den eksisterende boligmasse. På den baggrund opførtes små som store byggeforeningshuse i de nærliggende områder ved Stigsborg i starten af 1900-tallet og senere - i 1950'erne - også etagebyggeri. Det samme mønster ses i den vestlige del af byen, hvor andelscementen på tilsvarende vis satte skub i byudviklingen. 1930'ernes industrianlæg tegnede i sig selv - og gør det stadigvæk til en vis grad - en vigtig del af Nørresundbys byarkitektoniske profil. I modsætning til bymidtens nyere industrier - fx slagteriet - blev datidens anlæg indpasset ud fra et arkitektonisk og landskabsmæssigt helhedssyn.

Det nye Nørresundby
Da Limfjordsbroen blev bygget i 1933 skete der voldsomme ændringer i det centrale bybillede. Vejudfletningen ved brolandingen krævede gadegennembrud både mod øst og vest, og Brogården blev opført midt for brolandingen. De nye tider i byen betød også, at der blev ryddet op med hård hånd i den gamle bygningsmasse. Der er dog stadig eksempler på boligbebyggelse fra 1800-tallet i midtbyen. Indtil 1900-tallets begyndelse var der også mange små pladser i Nørresundby Midtby, men de forsvandt efterhånden som der skulle gives plads for fremskridtet – bl.a. i form af nye moderne bygninger samt vejanlæg og parkeringspladser. Torvet blev dog anlagt efter den store brand i 1865, men var frem til byfornyelsen i 1990'erne meget præget af biltrafik og kom derfor ikke til sin ret. Med saneringen og nyindretningen er forholdene på Torvet dog forbedret væsentligt.

Som det var tilfældet i Aalborg Midtby, fik fremskridtet og velstandsstigningen i 1960'erne også stor betydning for Nørresundbys gamle bykerne, hvor meget af den gamle købstadsbebyggelse måtte vige for moderne butiks- og kontorbygninger, boligblokke i storskala og store nøgne parkeringsarealer. Omdannelsen nord for fjorden var måske endda endnu mere dramatisk og uindlevet, end det var tilfældet i Aalborg Midtby og det ses desværre stadig alt for tydeligt i bybilledet.

Vestbyen
Industriernes udflytning
Udbygningen af Vestbyen tog fat i slutningen af forrige århundrede med udflytningen af C. W. Obels fabrikker og tekstilfabrikken fra den indre by. Det nye fabrikskompleks blev opført på opfyldt strandareal ved Badehusvej og blev bygget efter de sidste nye tekniske landvindinger på daværende tidspunkt. Anlægget blev senere udbygget i flere omgange - senest i 1938, hvor en helt ny fabrik blev opført i jernbeton. I 1920'erne flyttede spritfabrikken også til Vestbyen i et smukt nyklassicistisk anlæg tegnet af arkitekt Cock-Clausen. Fabriksanlægget til De Smithske Jernstøberier, der i dag delvist er omdannet til ældreboliger, markerer på hjørnet af Annebergvej og Vestre Fjordvej Vestbyens afslutning.

Den tidlige Vestby
På privat initiativ blev et af de første større gadegennembrud - Borgergade - iværksat, og herved blev der skabt direkte forbindelse mellem den gamle bykerne og Vestbyen. Langs Borgergade blev de første egentlige etagehuse i bydelen bygget. Der var her tale om solidt murede bygningskroppe i nationalromantisk stil - ofte med karnapper og gavlkviste. Sidegaderne blev derimod udbygget af lokale håndværksmestre med knapt så pompøse 3-4 etagers huse, ofte med en lille baghave, opført langs et traditionelt rudemønstret gadenet. Dette var bebyggelse til den hastigt voksende skare af industriarbejdere.

Arbejderbebyggelsen var typisk murede, pudsede huse med en klar definering af sokkel, vindueshuller og gesims. Denne udformning giver mange steder - fx langs Dalgasgade - en smuk reliefvirkning samtidig med, at oplevelsen af det enkelte hus står stærkt. Alt i alt opleves randbebyggelsen i Vestbyens gamle arbejderkvarterer tæt og intimt og meget karakterfuldt.

Villa- og institutionsbebyggelsen
Bydelen fortsatte med at vokse støt frem til 2. verdenskrig. Den tætte randbebyggelse med etageejendomme var stadig den fremherskende bygningstype, men der blev også plads til en mere åben villabebyggelse samt større offentlige byggerier med kirke, plejehjem, ældreboliger og skoler.

Den første skole - Poul Paghs Gades Skole - blev opført i 1892 i italiensk renæssancestil. Skolen blev senere kopieret i østbyen, i Kjellerupsgade. Senere kom både Ryesgade Skole og Vesterkæret Skole til - der var mange børn i Vestbyen dengang. Den store koncentration af offentlige funktioner langs Annebergvej bør også fremhæves - ikke mindst pga. de store bevaringsværdier, men også fordi områdets bygninger danner en markant og karakterfuld overgang mellem den tætte arbejderby og den åbne villabebyggelse på Klostermarken, der var Aalborgs første deciderede villakvarter. "Institutionsbåndet" langs Annebergvej og Saxogade blev etableret fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1900-årenes begyndelse.

Senere - i nyere tid - opstod et nyt "bånd" af offentlige funktioner på det areal mellem Kastetvej og Annebergvej, der førhen havde rummet den lokale "sprit-matador", Harald Jensens, villa. Her opførtes først Aalborg Stadion og senere en moderne svømmehal - Haraldslund.

Villabebyggelsen er mest fremherskende i den sydvestligste del af bydelen. Særlig karakteristisk er rækken af enkelt- og dobbelthuse langs Schleppegrellsgade, der fremtræder med en vis solid tyngde og store mansardtage med vingetegl. Det samme bygningstræk ses langs Annebergvej, hvor området ses fra én af sine bedste sider. Længere mod vest - langs Ny Kastetvej, Vesterled og Engtoftevej - skifter villabebyggelsen karakter. Her bliver den mere grøn og åben, og bebyggelsen mere ordinær og forskelligartet mht. formsprog og materialer.

Den nye karrébebyggelse
Den røde og mindre detaljerede karrébebyggelse opført i 1920'erne og 30'erne bliver dominerende, jo længere vest på man kommer. Dette markante bygningsmæssige træk ses helt tydeligt langs Kastetvej og i de sidegader, der udgør den ældste del af Søheltekvarteret. Bydelen blev færdiggjort i 40'erne og 50'erne med opførelsen af de markante røde karréer ud til Vestre Fjordvej, Otto Ruds Gade, Poul Buås Vej m.fl. samt den gule stokbebyggelse i Niels Juels Gade m.fl. Et træk ved den sene karrébebyggelse er mere kvalitetsfyldte, grønne opholdsarealer med bedre rum for leg og fritidsliv.

Søsport og sejlerliv
Den nordlige del af Vestbyen har helt frem til i dag været forbeholdt rekreative funktioner - både til lands og til vands. Bebyggelsen omfatter bl.a. gamle klubhuse i træ til søsport (roklubberne, søspejderne mv.), men også service- og erhvervsbygninger relateret til lystbåde- og skudehavnen. Området rummer således både nyt og gammelt og har et meget maritimt og intimt præg. Mod Peder Skrams Gade ses de store åbne grønne arealer, der er indrettet til bl.a. bydelspark (Søheltens Have) og festplads (Fjordmarken) til cirkus, koncerter, byfester o.l.

Ø-gadekvarteret
En ny bydel skyder op
Ø-gadekvarteret er vokset frem i årene fra 1917 til slutningen af 1940'erne primært som boligområde til de østlige industriområder. Algade - Nørregades forlængelse i Østerbro blev således nyanlagt til en mere direkte og bedre forbindelse fra byen ud til bl.a. gasværket, Aalborg Værft, cementfabrikken m.fl.

Det startede ambitiøst i 1917 med byrådsvedtagelsen af en plan for bebyggelsen af området, der på dette tidspunkt kaldtes Østerkæret. På denne baggrund navngav Byrådet efter en konkurrence de første gader efter danske øer og landsdele, samt de skandinaviske nabolande. De første store boligkarréer blev opført i 1920'erne omkring den nye Sct. Markus Kirke, tegnet af Ejnar Packness. Kirken ligger i tilknytning til Østre Anlæg, og tilsammen udgør de bydelens primære attraktion.

Den sydlige del af kvarteret er opført på tidligere militærarealer mellem midtbyen og forstaden Vejgaard. Da militæret senere flyttede ud af byen tog man en rask beslutning om at opføre et nyt storstilet boligbyggeri på dette øvelsesterræn. Udbygningstakten i området svingede dog i takt med op og nedture hos områdets industrier og først i løbet af 1950'erne var kvarteret fuldt udbygget med boligselskabernes store karréer og håndværksmestrenes mindre voldsomme bebyggelser omkring Lollandsgade og Falstergade.

Karrébebyggelsen omkring Sjællandsgade
Boligområdet omkring Sjællandsgade, med bydelens gennemgående gade, virker meget homogent i en kombination af stokbebyggelse fra 40'erne og karrébebyggelse fra 20'erne og 30'erne. Sjællandsgade er bemærkelsesværdig for sit buede forløb og de fine kig til sidegadernes velproportionerede gaderum og bebyggelse af høj håndværksmæssig kvalitet. Når man færdes i gaden, står bebyggelsens facader mod øst som en langstrakt rytmisk underdelt mur. Efter Samsøgade bliver randbebyggelsen helt sammenhængende. Bygningerne, der her danner en karakterfuld bue, er med deres homogene materialer og røde farvetone stærkt rumdannende. Endvidere fremtræder gårdrummene her mere parkagtige med en bymæssig karakter og tone, som alt i alt virker mere indbydende. Ud fra en samlet vurdering er Sjællandsgade et byrum med stor styrke og skønhed. Det har en god overordnet disposition og samtidig en sjældent set sammenhæng mellem helhed og detalje. Endelig fornemmer man i området en stærk stemning af fællesskab og kollektive værdier - et karaktertræk som også er tydeligt i Aalborgs anden "arbejder-bydel", Vestbyen.

Østerbro
Bebyggelsen omkring Østerbro, der er den tidligste i Ø-gadekvarteret (ca. 1880-1900), har en helt anden blandet karakter. Her ligger etageejendommene side om side med erhvervsvirksomheder. Der er også indslag af nyere boligbyggeri, hvor der var tale om så nedslidte ejendomme, at der var behov for nedrivning og efterfølgende "huludfyldning". På trods af en række private byfornyelsesinitiativer langs Østerbro fremtræder en del af strækningen fortsat nedslidt og med behov for en gennemgribende fornyelse. Behovet strækker sig endvidere ind i de tilhørende gårdarealer.

Havneindustrien
Langs med fjorden er det industriområdernes massive bygningsvolumener, der dominerer billedet. Netop bebyggelsen på strækningen mellem Nordkraft og Rørdal står skulpturelt stærkt med dens skorstene, kraner og markante bygninger. Flere af områdets industrier har mange år på bagen, og derfor er flere bygninger udpeget som bevaringsværdige – både fordi de som enkeltstående bygninger er karakteristiske og flotte, som fx den gamle værftshal, men også fordi de vidner om byens industrihistorie og kulturarv og giver byen og det aktuelle område identitet. Særlig interessant er foderstofbygningerne samt Østhavnens bassin og Lodstårnet.


Landskabets hovedtræk

Bykort 1677 (Resens Atlas Danicus).

Aalborg udstrækning og struktur omkring år 1900 illustreret på et nutidigt luftfoto.

Jørgen Olufsens Gård - et flot levn fra renæssancetidens Aalborg, som stadig kan ses i bybilledet.

Kort over Aalborg og Nørresundby ca. 1900.

Funkisbebyggelse langs Vesterbro.

Den moderne midtby ved Østerågade og Nytorv. Jens Bangs Stenhus i baggrunden.

Aalborg Midtby udvikler sig til et driftigt handelscenter med alsidig butiksudvalg, gågader m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Overfartsstedet mellem Nørresundby og Aalborg, 1769.

Nørresundbys udstrækning og struktur omkring år 1900 illustreret på et nutidigt luftfoto.

Den tætte randbebyggelse i Vestergade, der er en del af den vestlige "arm".

I området, hvor Andelscementen i sin tid regerede, ligger ny moderne bebyggelse side om side med de oprindelige industribygninger

Nørresundby Torv efter sanering og nyindretning.

Skalabrud ved Gl. Østergade/Sankt Peders Gade.

 

 

 

 

 


Vestbyens udstrækning og struktur omkring år 1900 illustreret på et nutidigt luftfoto.

Spritfabrikken i Vestbyen.

Dalgasgade er et eksempel på datidens arbejderbebyggelser.

Den røde karrébebyggelse (fx Kastetvej).

Den karakteristiske villabebyggelse i Schleppegrellsgade.

Skudehavnen.

Ø-gadekvarterets udstrækning og struktur omkring år 1900 illustreret på et nutidigt luftfoto.

Sct. Markus Kirke med Østre anlæg i forgrunden.

Det buede forløb langs Sjællandsgade.
Udviklingsmuligheder i byen

Fokus på bæredygtighed
Bæredygtig udvikling er et kodeord for udviklingen af fremtidens byer. Det handler blandt andet om at undgå store ensformige bolig- og erhvervsområder, som resulterer i byer uden liv og lange afstande til arbejde, indkøb mv. Det handler også om, at der skal være forskellige boligtyper samt boliger til unge og ældre. Der skal også være arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Byerne skal være tætte for at nedbringe ressourceforbruget og behovet for transport. Byudvikling på bar mark skal begrænses, og der skal i langt højere grad satses på byomdannelse. Udviklingen peger på, at mange erhverv bliver mere miljøvenlige, og de derfor bedre kan passes ind i byerne og blandes med andre aktiviteter. For at "fremtidssikre" byerne er det også vigtigt, at de planlægges med henblik på effektive kollektive transportsystemer og med henblik på at fremme cykling og gang. Biltrafikken bidrager i dag ganske væsentligt til CO2-udledningen.

Fokus på velfærd
Fremskriver man den hidtidige udvikling, må velstanden forventes fortsat at stige. Der bliver flere biler, og der køres mere i dem. Det betyder mere trafik på vejene, samt at den enkelte i højere grad har mulighed for at få tilgodeset sine individuelle krav til bolig, arbejde, indkøbssted, kulturtilbud osv. Valgfriheden betyder, at byerne må konkurrere mere om at tiltrække indbyggere, spændende arbejdspladser, attraktive indkøbsmuligheder, kulturtilbud mv.

På boligmarkedet medfører velstandsstigningen kombineret med den stigende individualisering, at den enkelte vælger sin måde at bo på meget bevidst. Unge, børnefamilier og ældre stiller vidt forskellige krav til boligens beliggenhed og udformning. Familieboligerne bliver større, og de bygges på landet eller i byen afhængig af den enkelte families ønsker om livsstil. På længere sigt stiger antallet af ældre, hvilket også peger på en væsentlig ændring i boligefterspørgslen.

Byområder der præges af kvalitet
Erhvervsudviklingen peger i retning af, at miljøtunge virksomheder fylder mindre og mindre i det samlede billede. Derved er det gamle modsætningsforhold mellem boliger og erhverv afløst af, at der på mange punkter er en fælles interesse for kvalitet i bymiljøet. Et godt bymiljø har en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.

Den fælles interesse handler også om, at byudviklingen præges af kvalitet. Det gælder udformningen af institutioner, fællesanlæg, veje, pladser mv. Det gælder også boligernes udformning og størrelse, for gode boliger tiltrækker gode medarbejdere. Det handler ikke bare om arkitektonisk kvalitet, men også kollektiv trafikbetjening, rent miljø, tryghed, nærhed til indkøbsmuligheder eller til den institution, som udgør et aktivt omdrejningspunkt for livet i bydelen.

Et nedslidt fysisk miljø kan undertiden være medvirkende til, at et område tynges af store andele af beboere med sociale og/eller økonomiske problemer - og omvendt. Områder, der tilsyneladende i dag er velfungerende, kan på sigt udvikle sig til problemområder med stor fraflytning. Det er et af faremomenterne for de store ensartede parcelhusområder.

Kvalitet er også et nøgleord, når der skal udlægges nye boligområder til byvækst. Det handler om at tage udgangspunkt i det særlige ved det enkelte byområde og dets omgivelser, så et nyt boligområde får sine helt egne kvaliteter.


Plan- og bæredygtighedsstrategien beskriver de overordnede pejlemærker for kommunens udvikling.
Overordnede bindinger
Regionplan 2005

Byvækst
Ifølge regionplanens retningslinje 2.3.2 må uudnyttet areal udlagt til byformål ved den enkelte by på intet tidspunkt overskride de rammer for løbende rummelighed, der fremgår af regionplanen.

I Aalborg Kommunes hovedstruktur, der blev vedtaget af byrådet den 13.6.2005, er der udpeget enkelte nye arealer til byudvikling med henblik på boligbebyggelse i perioden 2004-2015.

Denne kommuneplanrevision inddrager ikke nye uudnyttede arealer under kommuneplanrammerne. Rummeligheden består udelukkende i byggemuligheder byomdannelsesområder, hvorved regionplanens fastsatte byramme på 225 ha. ikke berøres.


I Regionplan 2005 er fastsat overordnede bindinger for kommuneplanrevisionen

 

Infrastruktur
En del af Lindholm Fjordpark berøres af arealreservation til en eventuel 3. Limfjordsforbindelse.

Detailhandel
Regionplan 2005 fastlægger de overordnede bindinger for detailhandelsstrukturen. Ifølge regionplanens retningslinje 2.2.4 gælder retningslinierne fra Regionplan 2001 indtil der i kommeplanens hovedstruktur og kommuneplanrammerne er tilvejebragt bestemmelser om den samlede detailhandelsstruktur. I konsekvens af Regionplan 2005's endelige vedtagelse og det store antal mindre rettelser har Hovedstruktur 2005 været fremlagt i en supplerende høring, og den forventes endelig vedtaget efteråret 2006. Herefter er hovedstrukturens afsnit om butikker retningsgivende.

Vandindvinding
Der er ingen regionale grundvandsinteresser i Midtby-området.

Kystnærhedszone
Landområdet langs fjordkysten er omfattet af en 3 km bred kystnærhedszone. Midtbyen er udbygget, og de fleste arealer er overført til byzone, derfor hører disse arealer ikke ind under regionsplanens bestemmelser for kystnærhedszonen.

Beskyttet natur
De beskyttede naturtyper omfatter søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev samt sten- og jorddiger. Også ret små naturområder er beskyttet. Amtet har i 1995 lavet en vejledende registrering af naturtyper beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Det er denne registrering, der er baggrund for angivelsen af §3-områder i kommuneplanens rammebestemmelser. Området kan have udviklet sig siden, så nye arealer nu opfylder betingelser for beskyttelse (naturindhold og størrelse). Omvendt kan arealer have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen.

Bygge- og beskyttelseslinjer findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Specielt strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt med det formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb. Bygge- og beskyttelseslinjer er indarbejdet i de enkelte kommuneplanrammer for Midtbyen.

Kulturmiljøer
Ifølge regionplan 2005 er 3 områder i midtbyen udpeget som værdifulde kulturmiljøer:


Uddrag af regionplan 2005'2 kort 4 med værdifulde kulturmiljøer
  • Nr 86: De danske spritfabrikker i Aalborg (industrianlæg).
  • Nr. 87: Det moderne Aalborg (udstilling, rekreation, infrastruktur).
  • Nr. 88: Aalborg - den "gamle by" (Helligåndskloster, Aalborghus Slot).
Anden kommunal planlægning

Hovedstruktur 2005

Bypolitisk strategi
Aalborg og Nørresundby Midtby skal spille hovedrollen i Aalborgs funktion som landsdelscenter. Storbyen skal bære en større del af byudviklingen end hidtil.

Aalborgs byudvikling tilrettelægges omkring en koncentreret bymodel med Aalborg Midtby og Nørresundby Midtby som ét stærkt center for publikumsorienterede, offentlige og kommercielle servicefunktioner og for fremtidens videnserhverv. Samtidig er havnefronterne og den historiske bykerne med stor koncentration af indkøb, service- og kulturtilbud, arbejdspladser og boliger et af kommunens funktionelle knudepunkter. Knudepunkterne danner en bærende struktur for byudviklingen, og forbindelsen imellem dem er afgørende.

Aalborg og Nørresundby Midtby skal intensiveres og gøres mere attraktiv. Den skal aflastes for funktioner, der ikke harmonerer med storbymiljøet - fx for butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Byomdannelse - byudvikling
Potentialet for byudvikling i midtbyen ligger primært i omdannelse af tidligere erhvervsområder og restarealer, og i at skabe bedre forbindelser og sammenhænge mellem byområderne og havnefronterne. Der kan ikke etableres ny industri og belastende erhverv i midtbyen. Omdannelsesområderne skal søges udnyttet til kontorer og andre arealintensive erhverv. Sådanne virksomheder søges lokaliseret ved nærbanestationer og kollektiv trafik, og hvor tilgængeligheden i øvrigt er høj.

Boligmassen i midtbyen skal som udgangspunkt bevares og udbygges, hvor der er muligheder. Fx bør en del af kontorlokalerne på første sal føres tilbage til boligformål. Parker og grønne områder skal friholdes for bebyggelse, og byrum og bykvaliteter skal løbende forbedres for at sikre kvaliteten som boligområde.

Det er et overordnet mål for omdannelsen at styrke og udvikle Aalborgs identitet som "Byen ved fjorden". Der skal skabes sammenhænge og forbindelser mellem de bagvedliggende bydele og vandet, og gennem omdannelsen skal opnås forskellighed, liv og variation. Limfjorden er Aalborgs største aktiv, og byggemulighederne ved fjorden må nødvendigvis rationeres, så der er noget tilbage til kommende tiders behov.

De højt prioriterede byomdannelsesområder i Midtbyen er:

  • Aalborg Havnefront mellem Nordkraft og Limfjordsbroen
  • Nordkraft
  • Nørresundby mellem Broerne
  • Svineslagteriet
  • Østre Havn vest for Danyard, del af det tidligere værftsområde
  • Lindholm Brygge Nord
  • Stigsborg
  • Skudehavnen
  • Godsbanearealerne.

Områder udpeget til gradvis omdannelse er:

  • Håndværkerkvarteret
  • Østerbrokvarteret
  • Sundsholmen.

De udpegede perspektivområder er:

  • Østre Havn fra Danyard og mod øst
  • Korn- og Foderstofområdet i Nørresundby
  • Området mellem Stigsborgvej og tunnelen
  • Korn- og Foderstofområdet i Aalborg (ændres med Midtbyrevisionen til højt prioriteret omdannelsesområde)
  • Området omkring Spritfabrikken.

 

Boliger
Boligtallet i Midtbyen ønskes fastholdt og gerne udvidet. Med afsæt i den koncentrerede bymodel, planlægges der i planperioden opført i alt 4.620 nye boliger indenfor storbyen Aalborg-Nørresundby.

Nyt boligbyggeri i Midtbyen kan opføres i udlagte B-, C-, D-områder, og kan opføres i de områder, der er angivet til udbygning 2004-2007 eller tidligere, 2008-2011 og 2012-2015. Perspektivområder, planlægges først udbygget efter 2015.

Erhverv
I omdannelsesområderne er der optimal attraktion for moderne erhvervsvirksomheder. Hertil kommer at midtbyen udgør regionens vigtigste centrum for forretningsservice og finansiering.

Butikker
Aalborg Midtby er landsdelens vigtigste kulturelle og handelsmæssige center og skal som sådan være attraktiv for Nordjyllands borgere og turister.

Gennem en arkitektonisk bearbejdning af de offentlige rum skal Midtbyen gives sin egen identitet for at tiltrække kunder. Bl.a. gennem en planlægning, der indebærer en renovering af de mest nedslidte gader og pladser samt skaber en smuk sammenhæng mellem forretningsstrøg, pladser, havnen og kulturelle knudepunkter.

Strøggaderne skal bevares som byens attraktion med varierede butikker og mødesteder, og nye initiativer skal medvirke til at styrke de gamle handelsgader. I strøggaderne må der kun etableres dagligvarebutikker i form af specialbutikker o.l. Midtbyen skal ikke indeholde butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Arkitektur
Især fjorden med broerne og havnefronterne, Lindholm Brygge, Limfjordsbroen med funkishuset i nord, Vesterbros gaderum, Kildeparken og Aalborg Tårnet, den historiske bykerne, byens højdedrag og Østerådalen skal understøttes som værdifulde elementer.

Byens identitet er knyttet til middelalderbyen, fjordlandskabet og industriens bygningsanlæg. Rygraden skal forsat være billedet af "Byen omkring Limfjorden". I sammenhæng med havnefronterne skal Midtbyen styrkes og indrettes med offentligt tilgængelige byrum, hvor der er plads til rekreative funktioner og forskellige kulturelle institutioner. Havnens særlige skala og bebyggelsesstruktur skal bevares og danne kontrast til den bagvedliggende homogene by. Bebyggelsens tæthed og karakter skal fortsat understøtte storbymiljøet, og i visse områder skal tættere bebyggelse være med til at forstærke bymæssigheden. Det er vigtigt, at Midtbyens tætte bebyggelse bliver ved med at fremstå som en sammenhængende bymasse.

Udvalgte industribygninger og -områder skal bevares som ikoner for byen og indrettes til kulturelle, bolig- og erhvervsmæssige formål. I den forbindelse skal nævnes, at De Danske Spritfabrikker er udpeget som kulturmiljø i regionplanen.

Natur, park og landskab
De grønne forbindelser skal synliggøres som landskabselementer helt ind i bymidten, og i kommuneplanrammerne skal de præciseres i omfang og forløb.

Midtbyens egentlige byparker er vigtige på grund af byens tæthed: Kildeparken, Østre Anlæg, Mølleparken. Slotsparken og på sigt også Karolinelund, skal åbnes og udvikles, så de kan spille en mere aktiv rekreativ rolle i byen.

Idrætsanlæg og andre grønne funktioner skal udvikles, så de kan rumme flest mulige anvendelsesalternativer. Samtidig skal de udformes under hensyn til det grønne og visuelle bymiljø.

Inden for Midtbyen er følgende områder udpeget til afvikling af pladskrævende frilufts- og musikarrangementer:

  • Kildeparken
  • Skovdalen
  • Mølleparken
  • Fjordmarken
  • Lindholm Fjordpark.

Mulighederne for at bruge vandet skal understøttes og forbedres, og der skal fx skabes flere adgangsmuligheder til Limfjorden, og stiruter langs fjorden - også gennem nuværende erhvervsarealer - har høj prioritet i planlægningen.

Med de nye havnefronter skal havnens kvaliteter formidles ved anlæg af en række offentlige rum langs kajkanten. Fjordparkerne indrettes med hovedvægt på det grønne. Lindholm Fjordpark er under stadig udvikling. Som pendant kan Vestbyens fritidslandskab i de kommende år videreudvikles som fjordpark på Aalborgsiden.

Offentlig service
Storbyen Aalborg-Nørresundby skal udvikles som landsdelens hovedcenter for større offentlige og private servicetilbud og for oplevelsesprægede og kulturelle byfaciliteter, der retter sig mod et stort opland.

Aalborg-Nørresundby Midtby skal styrkes som ét stærkt center, gennem en intensiveret etablering og udvikling af kulturelle aktiviteter og byfaciliteter. Midtbyen spiller hovedrollen i funktionen som landsdelscenter, og det er primært her de kulturelle fyrtårne, gadekulturen og de højklassede servicefunktioner skal etableres. Etablering og udvikling af servicefunktionerne skal indgå som et aktivt element i byomdannelsen.

De servicefunktioner, der understøtter målene om midtbyen som regionens kulturelle og kommercielle centrum og kan opnå synergi gennem samspil med eksisterende kulturelle faciliteter og arrangementer, søges lokaliseret i midtbyen.

Der er skoler og børnepasningstilbud i Midtbyen. Du kan læse mere om de konkrete tilbud her.

Der er i dag lokale tilbud til ældre i Midtbyen. Du kan læse mere om de konkrete tilbud her.

Infrastruktur og trafik
En stor del af byens udvikling vil i de kommende år ske gennem en byomdannelse i de centrale områder i Aalborg og Nørresundby. Denne udvikling stiller nye krav til infrastrukturen og gælder især sammenhængen mellem midtbyområderne i Aalborg og Nørresundby og de fjordnære byudviklingsarealer.

Centralt i Aalborg neddrosles trafikken langs havnefronten i det centrale byområde. Dermed understøttes byomdannelsen på havnefronterne i Aalborg og Nørresundby og sammenbindingen af byen og fjorden styrkes. Dette mål opfyldes også trafikalt med flytning af trafikken fra Kjellerupsgade til en ny Karolinelundsvej og ved at reducere strækningen Nyhavnsgade-Slotspladsen-Strandvejen fra 4 til 2 kørespor. Samtidig skal der ske en renovering og forskønnelse af gaderum og pladser som opfølgning på den allerede ombyggede del af Østerågade og Boulevarden.

Den eksisterende parkeringskapacitet i Aalborg Midtby er tilstrækkelig. Mindre parkeringspladser kan nedlægges, bl.a. fordi der siden 2002 er indviet 2 nye parkeringshuse ved Aalborg Kongres- og Kulturcenter og i Kennedyarkaden. Herved er tilført en parkeringsreserve på ca. 530 pladser. I de kommende år er der dog behov for revurdering af kommunens parkeringspolitik.

Byrådet har på sit møde den 10. marts 2003 godkendt en ny Kollektiv trafikplan.

Teknisk forsyning
Hovedstrukturen fastlægger principper for udbygningen af de forskellige tekniske forsyningsområder i Aalborg Kommune. Teknisk forsyning omfatter i denne sammenhæng 7 temaer: Varme, el, vand, spildevand, affald, Gas, IT-infrastruktur og vindmøller.

  • Varme
    Hovedparten af Midtbyen er forsynet med fjernvarme. Læs mere om Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning her.
  • Spildevand
    Aalborg Kommunes spildevandsplan fastlægger principperne for kloakforsyning af området. Se spildevandsplanen her.
  • Renovation
    Affaldsplanen fastlægger principperne for Aalborg Kommunes affaldshåndtering. Se planen med tillæg her.
 

Aalborgs funktionelle struktur.
 
 

 


Områder i Midtbyen udpeget som højtprioriterede omdannelsesområder, områder til gradvis omdannelse og perspektivområder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Midtbyen rummer gamle såvel som nye boliger ... og flere er på vej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Midtbyen og langs havnefronterne er der særlig stor fokus på arkitektonisk kvalitet.

Byens identitet er stærkt knyttet til fjorden og industrien på havnefronterne.

 

 


Princippet i den grønne struktur.

Karneval, koncerter m.m. er eksempler på Kildeparkens alsidige anvendelse.

 


Der skal være tilbud til alle.
 
 

Renoveringen og forskønnelsen langs den centrale havnefront er påbegyndt.

Forside fra kollektiv trafikplan.

 

 

Miljøvurdering
I forbindelse med udarbejdelse af dette forslag til kommuneplanrevision Midt er der foretaget en miljøvurdering af planforslagets indvirkning på miljøet. Vurderingen er foretaget i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.

Indholdet i forslag til kommuneplan Midt
De generelle ændringer samt ændringer for de enkelte bydele i forhold til gældende kommuneplan er beskrevet i planredegørelsen.

Resultat af screeningen
Ved revision af eksisterende planer er det som hovedregel kun ændringer i planen, der kræver en miljøvurdering. Derfor er det kun ændringer af planen, der er medtaget i screeningen af planens indvirkning på miljøet.

Resultatet af screeningen er, at forslaget til kommuneplanrevision Midt kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor skal planforslaget miljøvurderes. Det skyldes, at planen indeholder 3 ændringer, der kan få væsentlige miljøkonsekvenser:

  • Omdannelse af Godsbanearealet. Området ændres fra godsbanegård til et blandet byområde. Der lægges op til at skabe et nyt alsidigt byområde med en åben og grøn karakter, der indrammer den tætte midtby og formidler den grønne sammenhæng fra Østerådalen til det centrale midtbyområde og fjorden. Kulturhistoriske spor skal bevares. For at sikre disse intentioner kan der kun ske beskedne til- og ombygninger af eksisterende bebyggelser.
  • Omdannelse af Skudehavnen. Området er ændret fra erhvervsområde til et område med blande bymæssige formål, men med begrænsede muligheder for boliger. Der lægges op til en omdannelse der tilgodeser en høj grad af offentlighed og som styrker og videreudvikler det fritidsrelaterede og maritime havne- og sejlermiljø.
  • Omdannelse af Korn- og Foderstofområdet. Området er i hovedstrukturen udpeget som perspektivområde for omdannelsen, men nye forhold har foranlediget at området kommer i spil til byomdannelse hurtigere end forventet og således ændrer status til et højt prioriteret byomdannelsesområde. Der lægges op til en omdannelse der i høj grad tilgodeser områdets industrielle historie og bevaringsværdier.

Planens øvrige ændringer, der i hovedtræk handler om forenkling, planlægning med udgangspunkt i stedet, mål for arkitektur, byrum mv, juridisk præcision og fokus på funktionsintegration, vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet.

Nuværende status og sandsynlig udvikling hvis planforslaget ikke gennemføres (0-alternativet)
Godsbanearealet, Skudehavnen samt og Korn- og Foderstofområdet er i den gældende plan udlagt til industri og erhverv. Områderne ligger i Aalborg Midtby omgivet af boliger, rekreative arealer og andre anvendelser, hvor naboskab til miljøbelastende virksomheder er problematisk både for de følsomme anvendelser, der er belastet i et omfang, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænser, og for virksomheder i områderne, der har begrænsede drift- og udviklingsmuligheder på grund af beliggenheden.

For de tre områder skyldes planændringen, dels at det er prioriterende omdannelsesområder bl.a af ovennævnte grunde, og dels at muligheden for omdannelse er til stede på nuværende tidspunkt, fordi nogle virksomheder i områderne lukker eller flytter til andre lokaliteter.

Hvis planen for områderne ikke ændres, vil det medføre, at der kan etableres nye virksomheder i områderne, der vanskeliggør eller forhindrer en omdannelse. Ved uændret planlægning for områderne vil situationen med miljøbelastede boligområder og erhvervsområder, hvor udnyttelsen er begrænset pga. nærheden til følsomme anvendelser, bevares.

Miljøforhold i berørte områder, hvis planforslaget gennemføres

  • Godsbanearealet
    Baggrunden for planforslaget er bl.a., at anvendelsen som godsbanegård er ophørt. Rammerne for omdannelsen er beskrevet i overensstemmelse med principperne fastlagt i Hovedstrukturen, hvor arealet er udpeget som højt prioriteret byomdannelsesområde. Udpegningen som byomdannelsesområde er vurderet positiv i forbindelse med Hovedstrukturen, fordi omdannelse i stedet for inddragelse af nye landområder begrænser arealerne til byvækst. For at undgå negative konsekvenser af omdannelsen er det vigtigt, at den efterfølgende planlægning tager hensyn til støj og luftforurening fra trafikken omkring området. Planlægningen i kommuneplanrevision Midt er dog ikke så detaljeret, at evt. negative effekter kan vurderes.
  • Korn- og foderstofområdet
    Baggrunden for planforslaget er bl.a., at Korn- og Foderstofvirksomhederne ophører. Ændring af anvendelsesbestemmelserne fra industriformål til blandet byformål; boliger, miljøvenlige erhverv, kultur, offentlige formål mm. sikrer, at der ikke kan etableres nye belastende aktiviteter i området, og at området kan udnyttes i overensstemmelse med Aalborg Kommunes overordnede mål for Aalborg og Havnefronten. Lukningen af virksomhederne - der ikke er en følge af planlægningen, men baggrund for, at planen kan gennemføres på nuværende tidspunkt – betyder, at miljøbelastningen af naboområderne i form af støv og støj nedbringes betydeligt, fordi virksomhederne i deres gældende miljøgodkendelse har dispensationer til støjbelastning over de vejledende grænser. Når miljøbelastningen af naboområderne nedbringes, bliver mulighederne for udnyttelse af de omkringliggende omdannelsesområder samtidig forbedret, fordi der ikke længere er behov for etablering af bufferzoner og afskærmning.
  • Skudehavnen
    Baggrunden for planforslaget er bl.a., at Limfjordsværftet er ophørt i 2003.
    Ændringen af anvendelsesbestemmelserne for Skudehavnen fra erhvervsområde til et område med blandede boliger og miljøvenlige erhverv kan på sigt medføre forbedringer i forhold til de omkringliggende boligområder, fordi arealet, hvor Limfjordsværftet lå, ikke kan bruges til ny miljøbelastende erhverv. Det fremgår af rammen, at selvom boliger indgår i anvendelses-bestemmelserne, kan der ikke laves en lokalplan, der giver mulighed for etablering af boligerne på grund af den nuværende lovlige miljøbelastning fra de igangværende virksomheder Mathis og Boform. For disse virksomheder betyder planændringen også, at de vil være begrænset i forhold til fremtidige udvidelser og ændringer, fordi ændringer og udvidelser på samme måde som nye virksomheder skal kunne overholde skærpede miljøkrav svarende til den mere følsomme anvendelse, planen fastlægger. Området er ikke udpeget som byomdannelsesområde efter reglerne i planloven, og så længe virksomhederne fortsætter deres nuværende drift, har kommuneplanen alene som konsekvens, at der ikke kan etableres nye belastende virksomheder.

Hensyn til miljømål
Forslaget til kommuneplanrevision Midt er udarbejdet med udgangspunkt i Kommuneplanens hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi. Med vedtagelse af Hovedstruktur 2005 er der truffet beslutning om de overordnede retninger for Aalborgs udvikling.

Hovedstrukturen fastlægger, at Aalborgs byudvikling tilrettelægges omkring en koncentreret bymodel med Aalborg-Nørresundby Midtby som ét stærkt center for publikumsorienterede, offentlige og kommercielle servicefunktioner og for fremtidens videnserhverv. Processen med lukning af tidligere tiders industrivirksomheder gør omstilling og byomdannelse aktuel og nødvendig. Der opstår løbende behov for at udfylde huller i byen, genbruge overflødiggjorte arealer og undgå forfald.

I overensstemmelse med Plan- & Bæredygtighedsstrategi 2003 prioriteres "byudvikling indefra og ud", og Aalborgs byudvikling tilrettelægges fremover ud fra ideen om en koncentreret bymodel.

Denne model begrænser inddragelse af jomfruelig jord understøtter storbykarakteren, udnytter eksisterende anlæg og infrastruktur, giver korte afstande og markerer kontrasten mellem by og land.

Planforslaget for Midtbyen, hvor de væsentligste ændringer netop vedrører byomdannelse, er i overensstemmelse med Hovedstrukturen og Plan- og Bæredygtighedsstrategien og understøtter dermed Aalborg Kommunes miljømål.

Sandsynlig indvirkning på miljøet
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Planen vedrører hovedsageligt eksisterende byområder og påvirker derfor ikke biologisk mangfoldighed. Planen omfatter en række byparker, men der er ikke fastlagt nye bestemmelser, som medfører ændringer vedr. fauna og flora.

Befolkningens levevilkår
De hensyn til befolkningens levevilkår, der er grundlaget for revisionen af kommuneplanen, er beskrevet i redegørelsens afsnit "Udviklingsmuligheder i byen".

Det er:

  • Undgå opdeling af byerne i ensformige bolig- og erhvervsområder uden liv og med lange afstande til arbejde, indkøb mm.
  • Kvalitet i bymiljøet med en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.
  • Forskellige boligtyper for at opfylde både unge, ældre og børnefamiliers behov.

Hensynene er varetaget med en ændret opdeling af byernes rammeområder, med større områder og fokus på funktionsintegration, der kommer til udtryk i bredere anvendelsesbestemmelser.

Sundhed
Kommuneplanen har indflydelse på menneskers sundhed ved at fastsætte retningslinier for sikring af rent drikkevand, forebyggelse af gener fra trafikstøj samt miljøkonflikter mellem boliger og erhverv.

Beskyttelse af drikkevandsinteresser
Der er kun begrænsede drikkevandsinteresser i Midtbyen og planrevisionen inddrager ikke nye områder til byformål. Revisionen vurderes derfor ikke at have indflydelse på beskyttelsen af drikkevandsinteresser.

Støj fra trafik
Støj fra trafik kan forebygges ved begrænsning af trafikmængde, - hastighed og vejanlæg. Planrevisionen fastlægger ikke nye bestemmelser for trafik.

Generne fra trafikstøjen afhænger af, hvordan boliger og andre støjfølsomme anvendelser placeres og skærmes i forhold til støjen.

Med bredere anvendelsesbestemmelser, der åbner op for placering af boliger i områder, der tidligere var forbeholdt erhverv og andre ikke-støjfølsomme anvendelser, kan der være risiko for nye trafikstøjbelastede boliger. I lokalplanerne, der skal konkretisere kommuneplanens bestemmelser er det vigtigt, at hensynet til trafikstøj inddrages. Kommuneplanens rammebestemmelser er ikke så detaljerede, at forholdet kan inddrages på dette niveau. For de områder, der grænser op til eller omfatter trafikerede veje, er det nævnt i rammerne, at detailplanlægningen kræver særlige hensyn til trafikstøjen.

Miljøkonflikter mellem boliger og erhverv
Med bredere anvendelsesbestemmelser kan der være en risiko for nabokonflikter og miljøgener mellem boliger og andre anvendelser. Dette er søgt imødekommet med begrænsning af miljøklasser til maksimalt 2 i boligområder og 3 i blandede områder, hvor der også er boliger.

Som nævnt i screeningen er der 3 områder, hvor planen indeholder væsentlige ændringer. Ændringerne for Skudehavnen og Korn- og Foderstofområdet har betydning for dette forhold.

  • Skudehavnen
    Ændringen af anvendelsesbestemmelserne for Skudehavnen fra erhvervsområde til et område med blandede boliger og miljøvenlige erhverv kan på sigt medføre forbedringer i forhold til de omkringliggende boligområder, fordi arealet hvor Limfjordsværftet lå, ikke kan bruges til ny miljøbelastende erhverv. Det fremgår af rammen, at selvom boliger indgår i anvendelses-bestemmelserne, kan der ikke laves en lokalplan, der giver mulighed for etablering af boligerne på grund af den nuværende lovlige miljøbelastning fra de igangværende virksomheder, Mathis og Boform. Området er ikke udpeget som byomdannelsesområde efter reglerne i planloven, og så længe virksomhederne fortsætter deres nuværende drift, har kommuneplanen alene som konsekvens, at der ikke kan etableres nye belastende virksomheder.
  • Korn- og foderstofområdet, Aalborg
    Ændring af rammen fra industriformål til blandede byformål vurderes at være positivt for bydelen. Ophør af de nuværende belastende virksomheder i området og sikring af, at der ikke kan etableres nye belastende aktiviteter i området er en forbedring - både for miljøbelastningen af naboområderne i form af støv og støj, men også mulighederne for udnyttelse af de omkringliggende omdannelsesområder bliver forbedret.

Ændringen for Godsbanearealet vurderes ikke at have betydning for dette forhold, da den nuværende planlagte anvendelse – godsbanegård med tilhørende funktioner- er ophørt i området og uanset planændringen forventes det ikke, at der ville blive etableret tilsvarende anvendelse igen i området.

Jordbund, vand, luft og klimatiske forhold
Da planens ændringer primært omfatter ændring af eksisterende rammeområder og kun i meget begrænset omfang inddrager nye arealer til byformål, vurderes den ikke at have indflydelse på disse forhold.

Ændringerne af rammerne for Skudehavnen og Korn- og Foderstofområder skaber mulighed for at anvende eksisterende byområder til nye formål og er dermed medvirkende til at mindske behovet for at inddrage nye områder til byformål.

Kulturarv og landskab
Kommuneplan Midt omfatter en række værdifulde kulturmiljøer, som planforslaget tager udgangspunkt i at bevare og understøtte.

De særlige værdifulde kvaliteter i Midtbyen er beskrevet i redegørelsens afsnit Arkitektur. For hver bydel er kvaliteterne beskrevet, og der er fastsat retningslinier for bevaring af disse kvaliteter, som revisionen af rammerne tager udgangspunkt i.

Retningslinierne for bevaring og understøttelse af kvaliteten i de enkelte bydele vurderes at have en positiv indflydelse på kulturarven i Aalborg Midtby, fordi det danner grundlag for en mere bevidst og systematisk inddragelse af disse kvaliteter i den efterfølgende planlægning og sagsbehandling. For bygninger, der i forvejen er udpeget som bevaringsværdige, vurderes planen ikke at have konsekvenser, fordi det alene er en gentagelse af beskyttelseshensyn, der allerede er fastsat i anden sammenhæng

Forebyggende foranstaltninger
Med bredere anvendelsesbestemmelser kan der være en risiko for nabokonflikter og miljøgener mellem boliger og andre anvendelser. Dette er søgt imødekommet med begrænsning af miljøklasser til maksimalt 2 i boligområder og 3 i blandede områder, hvor der også er boliger.

Endvidere er det i kommuneplanrammerne angivet, hvor der i den efterfølgende detaljerede planlægning skal tages særlige hensyn til trafikstøj og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.

Ud over det indeholder planen ikke særlige bestemmelser for afbødende foranstaltninger, idet der på dette detaljeringsniveau ikke er vurderet at være andre mulige negative konsekvenser.

Begrundelse for valg af planforslag
Planforslaget tager udgangspunkt i de vedtagne overordnede planer; hovedstruktur samt plan- og bæredygtighedsstrategi. Begrundelsen for valg af dette alternativ er beskrevet i redegørelsens afsnit om Byomdannelse – byudvikling.

Det er et overordnet mål for omdannelsen at styrke og udvikle Aalborgs identitet som "Byen ved fjorden". Der skal skabes sammenhænge og forbindelser mellem de bagvedliggende bydele og vandet, og gennem omdannelsen skal opnås forskellighed, liv og variation. Limfjorden er Aalborgs største aktiv, og byggemulighederne ved fjorden må nødvendigvis rationeres, så der er noget tilbage til kommende tiders behov.

Overvågning
Overvågning vil ske i forbindelse med lokalplanlægning og i forbindelse med næste revision af kommuneplanen.

Der er ikke fastlagt særlig overvågning af planens miljøkonsekvenser, men miljøforhold i Midtbyen overvåges i anden sammenhæng bl.a.:

  • Støjkortlægning og støjhandlingsplaner jf. bekendtgørelse af 7. juli 2004 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner Bekendtgørelsen fastsætter regler for kortlægning af ekstern støj og for udarbejdelse af handlingsplaner for forebyggelse og reduktion af støj. For Aalborg gælder det, at støjkortlægningen skal være gennemført senest i 2012. Støjkortlægningen skal indeholde en generel beskrivelse af veje, jernbaner, lufthavne og virksomheder samt en oversigt over antal personer, der bor i støjbelastede boliger.
  • Tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven med virksomheder i Midtbyen.
  • Aalborg Kommune har siden 1982 deltaget i det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram der blev startet med det formål at undersøge og følge luftkvaliteten i Danmark. Formålet er bl.a. at holde sig ajour med udviklingen i luftkvaliteten, herunder status for overholdelse af grænseværdier og levere data til de afdelinger, der beskæftiger sig med regulering af de forskellige kilder til påvirkning af luftkvaliteten (især trafik) eller med fysisk planlægning.
  • Badevandsprøver på de steder i Limfjorden hvor der er offentlig badestrand.

Kortfattet resume af ovennævnte
Planforslaget er en opfølgning på de mål og principper for byudviklingen der er fastsat i Aalborg Kommunes Hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi. Kommuneplan Midt handler om at konkretisere og detaljere de overordnede planer og samtidig implementere dele af det detaljerede planlægningsarbejde, der allerede foreligger i andre planer.

I miljøvurderingen er der taget udgangspunkt i de ændringer, der er foretaget i forhold til gældende planlægning. En gennemgang af ændringerne viser, at det især er forslagene til omdannelse af Skudehavnen og Korn- og Foderstofområdet, der giver anledning til ændret miljømæssig påvirkning. Det vurderes, at ændringerne vil være positive, fordi det medvirker til at nedbringe miljøbelastningen ved eksisterende boliger i midtbyen, skaber mulighed for genanvendelse af byområder til nye formål og bedre udnyttelse af arealerne omkring omdannelsesområderne.

Der er ikke lagt op til, at planen skal følges op med særlig overvågning af miljøforholdene. Overvågningen tænkes at foregå dels via de periodevise planrevisioner og dels via de overvågninger og registreringer af miljøforhold, der allerede i anden sammenhæng foregår i Midtbyen.

27-11-2006