Redegørelse til tillæg H-020 for områder til etablering af fælles biogasanlæg.

Baggrunden for kommuneplantillægget er at fastlægge rammerne for den fremtidige planlægning for placering af fælles biogasanlæg. Rammerne består af retningslinie 11.2.9 - Etablering af biogasanlæg.

Byrådets mål på biogasområdet, er:

• at medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af husdyrgødningen til grøn energi, ved at udnytte biogaspotentialet fra kommunens husdyrproduktion,
• at placeringen af nye biogasanlæg understøtter den energi- og miljømæssigt samt samfundsøkonomiske optimale udnyttelse af biogassen til energiformål,
• at kommunen senest i 2050 skal være drivhusgasneutral med henblik på at forebygge klimaforandringer mest muligt,
• at andelen af energi fra biogasanlæg skal øges til 300 TJ i 2020,
• aktivt at understøtte udbygningen af biogasanlæg i kommunen, og
• at planlægningen for placering af biogasanlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og tager hensyn til naboer.

Biogas udgør en attraktiv energikilde, ikke mindst i kraftvarmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker, hvor biogassen udgør et omkostningseffektivt og miljømæssigt positivt alternativ til fossile brændsler.

Nogle af de positive effekter er:

• Gødning og gylle udgør en stor uudnyttet biomasseressource, der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiforbrug.
• Biogasproduktion er en metode til at mindske drivhuseffekten.
• Biogasanlæg giver mulighed for produktion af især vedvarende græs på arealer med indvinding af drikkevand. Udvaskning af nitrat er fra vedvarende græsarealer næsten nul. Det kan derfor være et redskab til at beskytte miljøfølsomme arealer.
• Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning.
• Afgasset gødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringning af husdyrgødning.
• Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret udslip af metangas fra gyllelagertankene. Gassen opsamles i stedet på anlægget og udnyttes i energiproduktionen. Metan er en drivhusgas, der er ca. 20 gange kraftigere end kuldioxid. Effekten er derfor af væsentlig betydning for belastningen af atmosfæren med drivhusgasser.
• Biogas anvendes typisk i Danmark til produktion af kraftvarme. Biogassen fortrænger fossile brændstoffer som fx kul, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme.

(Uddrag fra "Introduktion til biogasanlæg . Biogassekretariatet januar 2011").

Med lanceringen af Grøn vækst i april 2009, blev der sat fokus på biogas i Danmark. Grøn Vækst var den tidligere regerings vision for landbrug, natur og miljø, hvor målet er at sammentænke miljø- og naturbeskyttelse med landbrugs- og fødevareproduktionen.

Et centralt element i strategien for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet er landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Således sigtes mod, at op til 50% af husdyrgødningen kan udnyttes til grøn energi i 2020 i form af biogas.

På denne baggrund er planloven ændret, således at kommuneplanen nu skal indeholde retningslinier for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg (§11, stk. 1, pkt. 5).

Samtidig indgik Miljøministeren og Kommunernes Landsforening (KL) en aftale i juni 2010 om at kommunerne skal tilvejebringe 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for større fælles biogasanlæg senest i 2013.

Den nuværende regering har i deres regeringsgrundlag fra oktober 2011 slået fast, at der skal fastsættes ambitiøse målsætninger for dansk klima- og energipolitik. Regeringen ønsker, at der skal være en bred indsat for at nå målene på især energi, transport og landbrug. Danmark skal være det sted, hvor de kommende års miljøteknologi indenfor fødevareproduktion og landbrug udvikles.

I regeringens oplæg til de energipolitiske forhandlinger fra november 2011 "Vores energi" fremhæves biogassen endvidere som en overordentlig vigtig brik i det danske energisystems fremtid. I oplægget fremhæves nødvendigheden af at fremme biogasudnyttelsen, og konkret vil Regeringen bl.a. hæve tilskuddet til biogasproduktion på husdyrgødning samt fremme udnyttelsen af biogas til andre formål som fx transport og industriformål.

Aalborg kommune, Lokal indsats for en bæredygtig udvikling, Bæredygtighedsstrategi 2008-11
Ifølge Bæredygtighedsstrategi 2008 - 11 vil Aalborg Kommune arbejde for at reducere udledningen af drivhusgasser blandt andet gennem øget anvendelse af vedvarende energi. Dette skal blandt andet ske ved at etablere flere biogasanlæg til behandling af husdyrgødning, dels for at øge andelen af energi fra biogasanlæg, og dels for at reducere landbrugets anvendelse af handelsgødning.

Indsatsen for flere biogasanlæg blev således sat  på dagsorden i Aalborg Kommune, i forbindelse med bæredygtighedsstrategi 2008-11.

Aalborg kommunes klimastrategi 2012-2015
I henhold til Klimastrategi 2012-2015 (Forebyggelse) er det Aalborg kommunes vision senest i 2050 at være en drivhusneutral kommune med henblik på at forebygge klimaforandringer mest muligt.

Klimastrategien har et mål om, at andelen af energi fra biogasanlæg skal øges til 300 TJ i 2020. Andelen af energi fra biogas i dag er ca. 65 TJ (2007-tal).

Af klimastrategien fremgår, at der i kommuneplanen skal udpeges områder med mulighed for etablering af biogasanlæg, og at der i varme- og energiplanlægningen skal sikres afsætningsgrundlag for biogas.

Klimastrategien angiver endvidere at mulighederne for at anvende biogas i bygasnettet, herunder anvendelse af biogas i busser, lastbiler og kommunale køretøjer bør undersøges. Klimastrategien angiver desuden, at biogasproduktionen, som led i miljøgodkendelsesordningen, søges fremmet ved at motivere landbruget til at levere gylle til biogasanlæg.

I perioden fra den 31. august til den 28. september 2011 (4 uger) gennemførte Aalborg kommune en for-debat med henblik på at indkalde ideer, synspunkter og forslag til den videre planlægningsproces. Se debatfolderen her.

I debatperioden modtog kommunen 2 indlæg. En fra Vesthimmerlands kommune og en fra Gistrup beboerforening.

I perioden fra den 2. april til den 21. juni 2012 gennemførte Aalborg kommune en 2. offentlighedsfase hvor forslaget til kommuneplantillæg for biogasanlæg var i offentlig høring.

I offentlighedsfasen modtog kommunen 5 indsigelser fra henholdsvis Vesthimmerlands kommune, Samrådet for Lundby & Omegn, Ulsted Biogas Aps, Aalborg Stift og Danmarks Naturfredningsforening.

Indsigelserne er behandlet i forbindelse med den politiske behandling. På baggrund af en udvidelse af Vegger Energiselskab og Vesthimmerlands kommunegaranti hertil, udtages område 2 ved Bislev af kommuneplantillægget. Viser det sig, på et senere tidspunkt, at der er behov for området, og/eller et konkret projekt ønskes myndighedsbehandlet, vil området blive genovervejet i dialog med Vesthimmerlands kommune.

Udpegningen af mulige områder til placering af kommende fælles biogasanlæg er foretaget med hjælp fra Miljøministeriets biogassekretariat men tilpasset, så det tager udgangspunkt i kommunens egen kommuneplan og de lokale forhold.

Er der tale om et gårdbiogasanlæg, vil det ikke kræve en forudgående planlægning, men det vil være det konkrete projekt der vil være afgørende for sagsbehandlingen, herunder behandlingskapaciteten, antal bedrifter, antal dyreenheder, antal transporter m.m.

Udgangspunktet for kommuneplantillægget har været at give en mulighed for at placere fælles biogasanlæg i Aalborg kommune i det åbne land (landzone), idet det er landbrugets produktion, herunder gylleproduktionen, der er basis for etablering af fælles biogasanlæg. Det har været overvejet om de eksisterende erhvervsområder kunne benyttes, men de er ikke fundet egnet til placering af et biogasanlæg. Der er derfor ikke udpeget områder i de eksisterende erhvervsområder til biogasanlæg.

Viser udviklingen at kommende landbrugsbedrifter kan blive helt lugtfrie, jordløse og kan etableres som fabrikker i flere etager o.l. kan der opstå muligheder for andre placeringer. I sådanne tilfælde, vil kommunen se nærmere på en konkret ansøgning.

Udpegningen
Udpegningen af områder til fælles biogasanlæg er foretaget med baggrund i, hvilke områder det ikke er muligt at placere et biogasanlæg, og hvor der ikke er umiddelbare restriktioner i form af NATURA2000 områder, kystnærhedszonen, særlige værdifulde naturområder, særlige værdifulde landskaber og kulturmiljøer, fredede områder, geologiske beskyttelsesområder, lavbundsområder, økologiske forbindelser, indvindingsoplande til almene vandværker, heromkring, bolig- og perspektiv områder for boliger o.l. ligesom de landskabelige forhold er vurderet, jf. nedenfor.

Der er ud fra en faglig vurdering, desuden udlagt en bufferzone på 500 meter omkring NATURA 2000 områder og bolig- og perspektivområder for boliger, ligesom der er udlagt en bufferzone på 300 meter omkring indvindingsoplande til almene vandværker, hvor indenfor det ikke er muligt at placere fælles biogasanlæg.

Forholdene og områderne er nærmere beskrevet i Miljøvurderingsrapporten, tryk her for at se den.

Landskabsanalyse
Afgrænsningen af områder hvor der er mulighed for at placere fælles biogasanlæg, set i forhold til den landskabelige vinkel er udført i to trin.

I første trin er der foretaget en grov udvælgelse af områder. Områderne består af landskaber, der ligger i baglandet på hævet terræn. Her er terrænet generelt jævnt kuperet, eller jævnt kuperet i afgrænsede områder. I områderne er der naturområder såvel som landbrugsområder.

De frasorterede områder fra første trin, hvor der ikke kan etableres fælles biogasanlæg, er lavtliggende områder nærmest Kattegatkysten og Limfjorden. Områderne har stor synlighed og de er frasorteret af landskabelige grunde som værende uegnede til placering af fælles biogasanlæg.

Desuden er områder frasorteret, der er meget åbne og ubevoksede som bakkerne ved Nørholm og Romdrup, samt bakker der overvejende er naturområder som Hammer Bakker og Lundby bakker samt de tæt bebyggede bakker, hvor Aalborg og Nørresundby ligger. Desuden er bakkesider mod de lave områder og fremskudte synlige bakker friholdt i planlægningen.

I andet trin er de områder der blev udpeget i første trin og som ligger i baglandet på hævede bakker detailvurderet i forhold til, om de er konflikt frie eller betinget konflikt frie, set i forhold til de udelukkelseskriterier, der er anvendt i planlægningen.

Fremgangsmåden har resulteret i en udpegning af 6 mulige områder til placering af fælles biogasanlæg. De 6 områder er alle landbrugsarealer, med spredt landbrugsbebyggelse og med få læhegn eller mindre skovbevoksninger. I nogle af områderne vil biogasanlæg kunne ses på lang afstand.

Den endelige vurdering og placering af et potentielt fælles biogasanlæg vil ske i forbindelse med et konkret projekt.


Kort med udpegede biogasområder. Tryk her for at se kortet i fuld skærm.

Husdyranalysen

Kortet viser husdyrtætheden i Aalborg Kommune og omegn (der er tale om en øjebliksbillede, som ændres over tid). Tryk her for at se kortet i fuld skærm.

Ovenstående kort viser husdyrtætheden i Aalborg Kommune og nabokommunerne. Jo mørkere blå farve des større koncentration af husdyrenheder er der i området. Som det ses er husdyrtætheden størst i kommunens sydvestlige del samt i den nordlige del af kommunen - med størst koncentration udenfor kommunegrænsen. De sorte cirkler har en radius på 10 km, og tallet i midten viser hvor mange dyreenheder, der findes inden for cirklen. Det anbefales at gylle fra husdyrbrug ikke transporteres over større afstande end 10-20 km, da det bl.a. ikke er rentabelt at køre over længere afstande. De lange transportafstande medfører miljømæssigt gener ligesom det har nogle klimatiske konsekvenser.

I forhold til placering af biogasanlæg vil det umiddelbart være hensigtsmæssigt at placere dem i områder med størst koncentration af husdyr, men også andre typer biomasse end gylle kan anvendes, så derfor kan andre forhold være med til at bestemme placeringen af et anlæg.

Varmeplan Aalborg 2030
Aalborg Kommune er i gang med en revision af varmeforsyningsplanlægningen – Varmeplan Aalborg 2030. Formålet med revisionen er bl.a. at klarlægge den optimale afgrænsning mellem områder udlagt til kollektiv hhv. individuel varmeforsyning og desuden at analysere mulighederne for omstillingen af varmeforsyningen til vedvarende energikilder. Varmeplanlægningen sker inden for rammerne af Varmeforsyningsloven. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til opvarmning samt energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

Analyserne af områdegrænserne viser indledningsvist, at de eksisterende fjernvarmeforsynede områder, der i dag står for ca. 80% af varmeforsyningen i kommunen med stor fordel kan udvides i et vist omfang. Analyserne viser samtidigt, at fjernvarme fra det centrale fjernvarmesystem (Nordjyllandsværket, Reno Nord, Portland) udgør den mest optimale løsning i fjernvarmeforsynede områder i nærheden af Aalborg set i forhold til lokale løsninger. I decentrale kraftvarmeområder beliggende i større afstand fra Aalborg kan biogas sammen med bl.a. halm være en fornuftig løsning ved omstillingen fra fossile brændsler.

De overordnede analyser samt erfaringerne fra en række allerede idriftsatte biogasanlæg viser, at biogassen som første prioritet bør benyttes til fremstilling af kraftvarme, ikke mindst fordi biogassen derved relativt simpelt og billigt kan fortrænge naturgas og kul i fremstillingen af varme og el i det danske energisystem.

Konkret vil biogas være en mulighed på 4-5 decentrale kraftvarmeværker i Aalborg Kommune. Hvorvidt biogas vil være en hensigtsmæssig løsning på de pågældende værker afhænger dog af en række omstændigheder, herunder udviklingen og tilstedeværelsen af andre lokale alternativer og vil i alle tilfælde bero på nærmere undersøgelser.

Såfremt der ved etableringen af nye biogasanlæg ikke er mulighed for at afsætte gassen til lokale kraftvarmeanlæg, bør muligheden for at opgradere biogassen og udnytte den i naturgasnettet belyses. Biogassen opgraderes typisk ved at rense den for CO₂ og tilsætte propangas med høj brændværdi, hvorved der opnås en biogaskvalitet på højde med naturgas. I andre tilfælde kan biogassen med fordel benyttes til industrielle formål og på længere sigt måske også til transportformål.

I forbindelse med den konkrete vurdering af ansøgningen om placering af et biogasanlæg bør der som udgangspunkt gennemføres analyser af alle tilstedeværende muligheder for at udnytte biogassen mest optimalt i energisystemet. Idet biogassen kan transporteres relativt simpelt og billigt bør analyserne ikke begrænses til lokale muligheder alene, men også inddrage mulighederne i nærliggende nabokommuner. Analyserne gennemføres ofte i forbindelse med projektgodkendelser af biogasanlæggene efter varmeforsyningsloven.

Planloven
Dette tillæg til kommuneplanen for Aalborg kommune, vil efter endelig vedtagelse blive indarbejdet i den digitale kommuneplan. I forbindelse med et konkret projekt skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, der fastlægger rammerne for lokalplanlægningen og udarbejdes en lokalplan.

VVM - Vurdering af virkninger på miljøet
Et biogasanlæg incl. udbringningsarealer, er omfattet af VVM-bekendtgørelsen (bilag 1 eller 2 - afhængig af det konkrete projekt) og der skal foretages en VVM-screening, som skal afklare om anlægget på grund af dets art, dimension eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis projektet er VVM-pligtigt skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse.

Miljøbeskyttelsesloven
Biogasanlægget er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler og skal derfor godkendes, før anlægget kan tages i brug. Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder herunder biogasanlæg fastsætter standardvilkår til sikring af miljø og naboer mod gener fra anlægget.

Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven sikrer blandt andet beskyttelse af sårbare naturtyper som moser, heder, ferske enge og overdrev. Der vil ofte være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor eller i nærheden af områder af interesse for biogasanlæg. I forbindelse med produktion af biogas kan der være en udledning af næringsstoffer, som kan påvirke nærliggende naturområder. Et anlægs påvirkning på nærliggende naturområder skal derfor vurderes i forbindelse med et konkret projekt.

Langs kysterne og omkring fortidsminder, åer, søer, kirker og skove er der bygge- eller beskyttelseslinier, som skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtliggende anlæg. Nogle af beskyttelseslinjerne kan der dispenseres fra ved kommunen og andre administreres af naturstyrelsen. Der skal tages stilling til eventuelle bygge- eller beskyttelseslinjer i forbindelse med en konkret planlægning.

Museumsloven
Museumsloven regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter, dels beskyttelsen af mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse ved anlæggelse af det enkelte projekt.

Lov om varmeforsyning
I henhold til varmeforsyningsloven skal anlæg til produktion af varme godkendes af kommunalbestyrelsen.

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en vurdering af denne planlægnings indvirkning på miljøet, jf. bilag 4 pkt. 3a, idet kommuneplantillægget fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter.

Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige virkning på miljøet, herunder 0-alternativets virkning på miljøet.  De 6 områder der er udpeget er miljøvurderet. Kommunen har fundet, at de væsentligste forhold, der kan blive påvirket ved etablering af biogasanlæg i områderne, er:

- Biologisk mangfoldighed, flora og fauna,
- landskab,
- grundvand, overfladevand og jordbund,
- klimapåvirkning og luftkvalitet, samt
- befolkningens levevilkår.

På den baggrund er de udpegede områder alle fundet egnede til placering af fælles biogasanlæg, dog således at det vil være det konkrete projekt, der vil være afgørende for, om et fælles biogasanlæg kan placeres på en konkret lokalitet.

Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse, som følge af indsigelserne i 2. offentlighedsfase. Miljørapporten, tryk her, fremgår af et selvstændigt dokument.