Redegørelse - 0 Kommuneplan09

Forberedende arbejde
Kommuneplan 09 erstatter ved den endelige vedtagelse følgende:

• Kommuneplan for Hals Kommune
• Kommuneplan 2004-2016 for Nibe Kommune
• Kommuneplan 1996-2008 for Sejlflod Kommune
• Kommuneplan05 for Aalborg Kommune og
• Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt, for så vidt angår Aalborg Kommune.

Planen tager afsæt i Planstrategi 2007 og Bæredygtighedsstrategi 2008-11. Byrådet besluttede med vedtagelse af Planstrategi 2007, at revisionen skulle revideres i sin helhed, jf. planlovens § 23 a. stk. 2. pkt. 1). Udgangspunktet for den webbaserede digitale plan har været kommuneplanen for gammel Aalborg Kommune.

Kommuneplanen skal i henhold til planloven omfatte en hovedstruktur, retningslinier, rammer, kort og en redegørelse for planen. Kommuneplanen er inddelt i 14 overordnede emner og 10 geografiske planområder. Derudover skal kommuneplanen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer indeholde en miljøvurdering af kommuneplanen.

Hovedstrukturen er den overordnede og strategiske del af Aalborg Kommunes kommuneplan. Den angiver de overordnede mål, retningslinier og rammer for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i kommunen. Planen er både tematisk og geografisk, og den omfatter hele kommunens geografiske område for såvel byzone, sommerhusområder som landzone. Hovedstrukturen angiver Byrådets interesseafvejninger inden for de forskellige delemner. Der er taget udgangspunkt i de 4 sammenlagte kommuners kommuneplaner, Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt, Planstrategi 2007 for Aalborg kommune samt oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009.

Retningslinierne udgør de overordnede rammer for kommuneplanlægningen, og fastlægger principperne for arealanvendelsen i kommunen. Retningslinierne udgør et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration af kompetencer indenfor anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen og husdyrloven. Retningslinierne, og de områdeudpegninger de medfører, angiver hvilke forhold, der skal tages hensyn til i administrationen, og hvilke konkrete skøn der skal foretages.

Retningslinierne sikrer, at Statens interesser varetages i den kommunale planlægning. Retningslinierne omfatter hovedsageligt emner, der ikke tidligere blev varetaget i den kommunale planlægning, og som derfor er nye i kommunen.

Retningslinierne fra Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt (nu landsplandirektiv) er som udgangspunkt overført til kommuneplanen men med tilretninger og justeringer, så de passer til Aalborg Kommune og de statslige interesser. Enkelte nye retningslinier er kommet til, og andre er helt udgået, idet de ikke er aktuelle og relevante for Aalborg kommune.

I forhold til retningslinierne fra Regionplan 2005 er der udarbejdet et skema, som giver et overblik over, hvordan de enkelte retningslinier er behandlet. Skemaet er offentliggjort sammen med Forslag til kommuneplan 2009 og skal bruges i forbindelse med ophævelsen af landsplandirektivet Regionplan 2005.

I rammerne samt by- og bydelsbeskrivelserne findes de mere detaljerede bestemmelser for det enkelte byområde. Rammebestemmelserne i kommuneplanen udstikker rammerne for lokalplanlægningen og fungerer som et administrations grundlag for kommunens sagsbehandling.

Rammerne for lokalplanlægningen indeholder bestemmelser for hvad, hvor og hvordan der må bygges i de enkelte dele af Aalborg kommune. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel; der kan ikke lokalplanlægges for områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for.

Rammerne i kommuneplan 2009 er i stort omfang genbrug af eksisterende rammer for lokalplanlægningen, som fremgår af de tidligere kommuneplaner. I revisionsarbejdet har der været fokus på de områder og bysamfund med størst revisionsbehov, hvor der har været fremsat konkrete ønsker, og hvor der har været mest pres på de gældende rammer. Det betyder, at der endnu findes dele af kommunen, hvor rammebestemmelserne ikke er indarbejdet i konceptet for Aalborg Kommunes digitale kommuneplan, og hvor der ikke er udarbejdet by- og bydelsafsnit. I disse områder genvedtages de eksisterende gældende planer i tidligere format.

I planen findes der rammebestemmelser for det åbne land fra den gamle Aalborg Kommune, som ikke er revideret og konsekvensrettet i forhold til retningslinierne for det åbne land. Der kan således være uoverensstemmelse mellem en ramme for det åbne land og de mange nye retningslinier, der er kommet til.

Kommuneplanen indeholder desuden kort. Kortene viser de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinier og rammer. Kortene er sammen med kommuneplanens hovedstruktur, retningslinier og rammer for lokalplanlægningen bindende for Byrådet.

Kommuneplan 09 er udarbejdet på grundlag af planloven, LBK nr. 1027 af 20. oktober 2008 ligesom miljøvurderingen er udarbejdet på grundlag af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004.

Planloven med tilhørende vejledning indeholder de emner og temaer, som kommunen skal forholde sig til i kommuneplanen. Dertil kommer den statslige Landsplanredegørelse og Overblik over statslige interesser til kommuneplanlægningen 2009.

Kommuneplan 09 er den første kommuneplan i et nyt planhieraki, og den betragtes derfor som første generations kommuneplan siden sammenlægningen for Aalborg Kommune. Der er tale om en kommuneplan, hvor 4 kommuneplaner og en regionplan er lagt sammen, og hvor natur, kultur, landskab og by behandles i en og samme plan for første gang. Det åbne land skal benyttes under hensyn til behovet for beskyttelse og mere natur. Der skal sikres sammenhæng og tilgængelighed med hensyn til skovrejsning, naturgenopretning, naturbeskyttelse og friluftsliv. Der har således været øget fokus på natur og miljø i forhold til tidligere kommuneplaner.

Den regionale udviklingsplan (RUP)
Region Nordjylland har udarbejdet en regional udviklingsplan (RUP) i 2007/2008 som blandt andet indeholder en vision om regionens strategiske og overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv, turisme m.m. Kommuneplanen er i overensstemmelse med og ligger inden for de rammer, som den regionale udviklingsplan udstikker, jf. www.rn.dk.

Planen er en vision for, hvordan nordjyderne gerne vil have deres landsdel skal udvikle sig frem til 2017. Den Regionale Udviklingsplan kan ikke udstikke konkrete arealmæssige bindinger for kommuneplanen. Visionen handler om, hvilke jobs vi gerne vil have, hvordan vi vil bo og (op)leve, og hvordan vi vil leve med hinanden. Den overordnede vision lyder som følger:

”Mulighedernes Nordjylland – fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence
Nordjylland er i 2017 kendt som et internationalt laboratorium, eksperimentarium og testrum, hvor nye ideer og løsninger til fremtidens behov udvikles og afprøves.
Nordjylland anerkendes i 2017 for sin unikke evne til at skabe bæredygtig vækst og sammenhængskraft i regionen og for dygtigt at have udnyttet globaliseringen og de regionale styrkepositioner til en fordel for regionens borgere, erhvervsliv og videninstitutioner.
I Nordjylland er der globalt udsyn og højt til loftet, og forpligtende samarbejder sikrer de bedste betingelser for borgernes velfærd og virksomhedernes vækst.”

Den regionale råstofplan 2008
Region Nordjylland har i efteråret 2008 vedtaget en Råstofplan. Regionen har med strukturreformen fået kompetencen til kortlægning af og planlægning for råstofindvinding. Råstofplanen er bindende for kommunens administration og planlægning, og den skal således indgå som et grundlag for kommuneplanen, jf. afsnit 11 om Det åbne land henholdsvis hovedstruktur, retningslinier og redegørelse.

De statslige vand- og naturplaner
Frem til udgangen af 2009 udarbejder staten vand- og naturplaner. Indenfor disse planer skal kommunen udarbejde handleplaner for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget efter. Natura 2000 områderne, som er et internationalt netværk af naturområder udpeget af EU, skal indgå som forudsætning for kommuneplanen, og ved planlægning og administration skal det sikres, at der ikke sker forringelser indenfor de udpegede områder. Kommuneplanen må ikke stride mod de statslige natur- og vandplaner, men planerne har ikke været offentlig tilgængelige ved udarbejdelsen af Kommuneplan 2009. Det har således ikke været muligt at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanen og de statslige natur- og vandplaner. Der kan derfor vise sig et behov for at lave et kommuneplantillæg for dette emne efter den endelige vedtagelse af kommuneplanen. Jf. desuden afsnit 12 - om Vandmiljø henholdsvis hovedstruktur, retningslinier og redegørelse.

Planstrategi 2007, med tilhørende redegørelse, var forløberen og dermed fordebatten til Forslag til Kommuneplan09. Planstrategien var i offentlig høring i perioden fra den 8. december 2007 og frem til den 11. februar 2008. I offentlighedsfasen blev der den 17. januar 2008 afholdt offentligt møde i Foredragssalen i Medborgerhuset i Aalborg. Planstrategien blev vedtaget i sin endelige udformning af Byrådet den 28. april 2008.

Den 18. maj 2009 vedtog byrådet forslag til Kommuneplan09. Forslaget var en sammenskrivning af kommuneplanerne fra gl. Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg kommune med Landsplandirektivet Regionplan 2005. Ikke alle temaer og geografiske planområder har  i Kommuneplan09 været igennem en grundig revision. Hovedparten af materialet er genvedtaget med eksisterende indhold og i den eksisterende form.

Forslag til Kommuneplan09 var fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 27. maj 2009 til den 19. august 2009. I offentlighedsfasen blev der afholdt 5 offentlige borgermøder i Nibe, Vester Hassing, Storvorde, Aalborg og Svenstrup samt en række lokale møder arrangeret af diverse Samråd om Kommuneplan09.

I offentlighedsfasen kom der i alt 105 indsigelser og bemærkninger fra offentlige myndigheder, foreninger, erhvervsdrivende og borgere mod forslag til Kommuneplan09. Byrådets behandling af indsigelserne fremgår af "Hvidbog - Behandling af indsigelser til forslag til Kommuneplan09", der kan ses på følgende link.

Kommuneplan09 blev vedtaget af byrådet den 23. november 2009.

Med byrådets vedtagelse af Kommuneplan09 har Miljøcenter Århus tilkendegivet, at de er indstillet på at ophæve den del af Regionplan 2005, som Aalborg Kommune skal administrere.

Kommuneplanens retsvirkninger indtræder ved Byrådets endelige vedtagelse af planen. Det betyder, at Byrådet er forpligtet til at virke for gennemførelsen af kommuneplanen.

Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt efter kommuneplanen. (Planlovens §12, stk. 2).

Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse samt ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. (Planlovens § 12, stk. 3).

Datoen for de enkelte dokumenter i kommuneplanen angiver, hvornår byrådet rent planmæssigt har forholdt sig til det faglige indhold.

Der er gennemført en miljøvurdering af Kommuneplan 09 i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer". Formålet er at bidrage til miljøhensyn indtænkes for derved at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor også vurderet i forhold til Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Det er vurderet, at planen generelt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætninger for NATURA 2000-områderne eller for arter opført på Habitatdirektivets bilag IV.

Miljøvurderingen er indbygget i kommuneplanens redegørelse og indgår med et særskilt afsnit i følgende redegørelsesdele:

1. Redegørelse - 0 Kommuneplan 09
2. Redegørelse - 1 Bypolitiske strategi
3. Redegørelse - 2 Byomdannelse og byudvikling
4. Redegørelse - 3 Boliger
5. Redegørelse - 4 Erhverv
6. Redegørelse - 5 Arkitektur og kulturarv
7. Redegørelse - 6 Byliv - parker og byrum
8. Redegørelse - 7 Butikker
9. Redegørelse - 8 Offentlig service
10. Redegørelse - 9 Landdistriktet
11. Redegørelse - 10 Turisme og fritid
12. Redegørelse - 11 Det åbne land
13. Redegørelse - 12 Vandmiljø
14. Redegørelse - 13 Infrastruktur og trafik
15. Redegørelse - 14 Teknisk forsyning

Redegørelse - Midtby
Redegørelse - Nørresundby
Redegørelse - Vest Aalborg
Redegørelse - Øst Aalborg
Redegørelse - Nord-området
Redegørelse - Sydvest-området
Planredegørelse - Sydøst-området
Planredegørelse - Sejlflod-området
Redegørelse - Hals-området
Redegørelse - Nibe-området

Der er desuden udarbejdet følgende selvstændige afsnit, der bl.a. indeholder et ikke teknisk resume af Miljøvurderingen: Redegørelse - Miljøvurdering.

Jf. Habitatbekendtgørelsen (408 af 01/05 2007. Bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) skal der foretages en vurdering af, om kommuneplanforslaget påvirker habitatområder eller arter, en såkaldt habitatscreening.

Den gennemførte Habitatscreening af Kommuneplan09 kan ses her.

I den endelig udarbejdelse af planen skal der være taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser og de indkomne udtalelser. I grundlaget for den politiske vedtagelse skal der foreligge en redegørelse - en sammenfattende miljøredegørelse for:

• Hvordan miljøhensyn er integreret i planen?
• Hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning?
• Hvorfor netop den aktuelle plan er indstillet til vedtagelse ud fra de behandlede alternativer?
• Beskrivelse af hvorledes planmyndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen realisering forventes at ville afstedkomme.

Hvordan Miljøhensyn er integreret i Kommuneplan09?
Miljøvurderingen er gennemført under udarbejdelse af Kommuneplan09. Under planprocessen har der derfor været mulighed for at belyse de miljømæssige konsekvenser og løbende at tilrette planen for at tilgodese en bæredygtig udvikling. Allerede i de indledende planovervejelser har de miljømæssige konsekvenser været i fokus: I planens hovedstruktur er der fx taget udgangspunkt i en balanceret byvækstmodel, der dels baserer sig på byfortætning (der som udgangspunkt opfattes som den mest miljøvenlige form for byvækst) og dels på nye arealudlæg i nærheden af storbyen, med gode muligheder for miljøvenlig transport og kollektive forsyningsanlæg.

I arbejdet med kommuneplanens rammebestemmelser er ca. 100 konkrete arealer analyseret. Arealerne har størrelser fra nogle få hektar og op til over 100 hektar. Alle arealer er gennemgået med henblik på sammenhængen med den overordnede planlægning i hovedstruktur og retningslinier, og i forhold til arealinteresser og miljøpåvirkning. Den indledende gennemgang har betydet at en stor del af områderne ikke er indarbejdet i kommuneplanforslaget. For de arealer der er indarbejdet er de konstaterede miljøpåvirkninger søgt minimeret ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for områderne, fx ved at justere rammeområdets afgrænsning eller områdets anvendelsesbestemmelser.

Senere i planprocessen er bl.a. følgende punkter ændret i Kommuneplan09 som følge af miljøvurderingsprocessen:

• I hovedafsnit 1 er tilføjet, at der skal tages udgangspunkt i landskabets overordnede strukturer, for at skabe en bæredygtig indpasning af byudviklingen, tilpasset naturgrundlaget og som samtidig også danner et grundlag for tilpasningen af klimaforandringer.
• I hovedafsnit 2 er det tilføjet, at regnvand bør, hvor det er muligt, bruges aktivt i byrummet for at fremme et større naturindhold og understøtte de naturlige spredningsmuligheder for dyr og planter.
• Et planområde, Attruphøj ved Vodskov, blev udtaget af forslaget til KP09 med baggrund hovedsagligt i naturinteresserne for områderne. Attruphøj er lavtliggende, gennemskæres af et højt målsat vandløb og er udpeget som et område med særlig værdifuldt landskab. Området ligger endvidere indenfor kystnærhedszonen.
• Et planområde, Skovbyen ved Vodskov, blev udtaget af forslaget til KP09 med baggrund i naturinteresserne for området. Skovbyen ligger i indvindingsopland til vandværk, kildepladszone og i et område med særlig drikkevandsinteresser. Arealet ligger indenfor beskyttelseszonen for en gravhøj, ligger i et særlig værdifuldt landskab og umiddelbart vest for økologisk forbindelse. Endvidere vurderedes det, at området ville være belastet af trafikstøj.
• Erhvervsområdet ved Bouet er reduceret med baggrund i naturinteresserne for områderne. Et vandløb forløber gennem området og langs med vandløbet er terrænet lavtliggende og en del af området er registreret som en beskyttet mose. Endvidere kan erhvervsområdet medføre støj for naboerne.
• Boligområde ved Frejlev er ved afgrænsning af området tilpasset hensyn til støj fra vejtrafik/lavtliggende område samt OSD-område.
• Området udlagt til butikker og service ved Vestbjerg er tilpasset med baggrund i naturinteresserne i området.

Miljøvurderingen har endvidere påpeget forhold, der skal være opmærksomhed på i den videre planlægning for flere rammeområder: Vodskov Enge, Englodden (Vodskov), Ellerhammersvej (Vadum), Atletikvej (Svenstrup), Sofiendal Enge (Skalborg) og Vest for skolen (Frejlev).

Hvorfor netop den aktuelle plan er indstillet til vedtagelse ud fra de behandlede alternativer?
Kommuneplan09 er miljøvurderet i forhold til 0-alternativet. Der har ikke været alternative forslag at vurdere. 0-alternativet er et udtryk for, hvordan udviklingen vil foregå, hvis planen ikke blev gennemført. 0-alternativet er derfor gældende planer.

Hvordan udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning?
KP09 har været i offentlig høring, og der er ikke indkommet bemærkninger direkte til miljøvurderingen. Der er indkommet bemærkninger, som har betydet ændringer af KP09. Det er overvejende mindre justeringer, der er foretaget med baggrund i høringen. Endvidere er nogle arealudlæg udtaget. Årsagen til ændringerne er hovedsagelig Miljøcentrets bemærkninger vedr. arealudlæg inden for OSD-områder, og inden for kystnærhedszonen. Endvidere er der udtaget enkelte retningslinjer fra Åben Land og Vandmiljø afsnittene som følge af Miljøcentrets bemærkninger.

Endeligt overvågningsprogram
Der er i forbindelse med offentlighedsperioden ikke sket ændringer af forslaget til overvågningsprogram udover konsekvensrettelser som følge af udtagelse af arealudlæg.

Planens miljøpåvirkninger vil i høj grad afhænge af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende detailplanlægning. Ved fastlæggelse af overvågningen er der taget udgangspunkt i, at den i videst muligt omfang skal baseres på eksisterende overvågning af miljøforhold i kommunen.

Med udgangspunkt i ovenstående foreslås, at overvågningen sker via:

• Der sker en løbende vurdering af de lokalplaner, der udarbejdes, for at sikre at kommuneplanens mål om styrkelse af den grøn/blå struktur tilgodeses i forbindelse med lokalplanlægningen. I forbindelse med den næstkommende revision af kommuneplanen vil der ske opsamling heraf.
• Der sker en løbende vurdering af de lokalplaner, der udarbejdes, for at sikre at kommuneplanens mål om decentral håndtering af regnvand understøttes af lokalplanlægningen. I forbindelse med den næstkommende revision af kommuneplanen vil der ske opsamling heraf.
• For de rammeudlæg, hvor påvirkningen er vurderet at være afhængig af den nærmere detailplanlægning/lokalplanlægning og miljøscreeningen/-vurderingen af lokalplanerne vil der ske en løbende vurdering af, hvilke konsekvenser de konkrete planer forventes at medføre.
• For rammeudlæg ved Hammer Bakker (Natura 2000 områder) vil der ske forundersøgelser foruden en nærmere vurdering af, hvilke konsekvenser de konkrete planer forventes at medføre på et mere detaljeret niveau.

Tilstanden i Nibe/Gjøl Bredning (Habitat og Fuglebeskyttelsesområde), som vurderes ikke vil blive påvirket væsentligt via øget udledning af overfladevand, vil blive overvåget via den statslige overvågning af vandområderne.

Der forventes med implementeringen af kommuneplanen at ske en øget beskyttelse af grundvandet. Overvågningen af grundvandet sker via den eksisterende grundvandsovervågning og -kontrol.